Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24992

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b8/20201_b8_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV),
    Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA),
    Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg (borgerforslag)
    Befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er
    fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
    Beslutningsforslag nr. B 8 Folketinget 2020-21
    AX024992
    Bemærkninger til forslaget
    Ifølge den danske lovgivning må befrugtede og ubefrugte-
    de æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling kun
    opbevares på frys i 5 år efter udtag af kvinden. I de 5 år skal
    de være brugt, ellers skal de destrueres. Der er ingen sund-
    hedsfaglig begrundelse for de 5 år, da selve risikoen for cel-
    lebeskadigelse sker i forbindelse med nedfrysning og optø-
    ning. Derudover er der på ingen måde ligestilling på denne
    front, da sædceller må fryses på ubestemt tid.
    Fertilitetsbehandling og ægudtagning er en omstændig og
    hård proces for kvinden. Hvis parret/kvinden er heldige, så
    kommer der flere befrugtede æg ud af behandlingen. Og
    hvis man er endnu mere heldig, så bliver kvinden gravid, og
    der er derfor flere befrugtede æg, der kan blive frosset ned.
    Parret/kvinden skal altså nå at beslutte sig for at bruge de
    befrugtede æg senest 5 år efter udtagning, hvilket desværre
    betyder, at æg, der ellers kunne være brugt, bliver destrue-
    ret, fordi parret eller kvinden ikke når eller ikke er parate til
    at bruge æggene.
    Man kan måske mene, at man bare kan tage flere æg ud af
    kvinden, men ægkvaliteten falder betydeligt med alderen, og
    for nogle kan muligheden helt være elimineret. Så hvorfor
    gennemgå endnu en ubehagelig hormonbehandling med ef-
    terfølgende smertefuld ægudtagning, hvis man har mulighed
    for en graviditet med yngre og derfor bedre æg.
    Det er en stor psykisk og fysisk belastning at være i fertili-
    tetsbehandling, og vi ønsker især på baggrund heraf, at det
    bliver lovligt for alle kvinder selv at bestemme over egne
    æg. Hvorfor bestemmer politikerne udløbsdatoen på dem,
    når al forskning siger, der ingen er? Vi mener ikke, at det
    skal koste det offentlige flere penge, men foreslår i stedet
    mulighed for egenbetaling af opbevaring af nedfrosne æg ef-
    ter de 5 år.
    Det er ikke et ønskescenarium at være i fertilitetsbehand-
    ling. Og det er ikke med ens gode vilje, man ender der. Og
    der er derfor desto større grund til at give lidt af egenbe-
    stemmelsen over kroppen og æggene tilbage til kvinden
    selv. Vi vil gerne selv kunne bestemme, hvornår og hvor
    mange børn vi får – eller kan prøve at få.
    Om fremsættelsen i Folketinget
    Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
    et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
    det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
    at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
    Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Julie Sams
    Agerschou, Hillerød, som hovedstiller med Kristian Frost-
    holm Røeboe, Hillerød, Lisbeth Frostholm Røeboe, Stevns,
    og Cathrine Widunok Wichmand, adressebeskyttelse, som
    medstillere.
    Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
    er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
    er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
    de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
    behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
    ne bag ordningen for borgerforslag.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund
    (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og
    Susanne Zimmer (UFG):
    Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af
    nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg.
    (Beslutningsforslag nr. B 8)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
    tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få bor-
    gerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov
    om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik
    på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ord-
    ning for borgerforslag med henblik på behandling i Folke-
    tinget.
    Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Julie Sams
    Agerschou, Hillerød, som hovedstiller med Kristian Frost-
    holm Røeboe, Hillerød, Lisbeth Frostholm Røeboe, Stevns,
    og Cathrine Widunok Wichmand, adressebeskyttelse, som
    medstillere.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, på-
    tager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borger-
    forslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    3