Svar på spm. nr. S 1772: Er ministeren af den overbevisning, at det fortsat er den bedste løsning at lade akutte tvangsanbringelser være underlagt egenhændige formandsafgørelser, på trods af at halvdelen af akutte tvangsanbringelser er blevet ophævet efter klager?

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Mette Thiesen (NB) har d. 9. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1772 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1772:
”Er ministeren af den overbevisning, at det fortsat er den bedste løsning at lade akutte
tvangsanbringelser være underlagt egenhændige formandsafgørelser, på trods af at
halvdelen af akutte tvangsanbringelser er blevet ophævet efter klager?”
Svar:
Det er nødvendigt, at der kan træffes akutte afgørelser om tvangsanbringelser i kon-
krete situationer, hvor det ikke er muligt at få kontakt til forældrene, eller hvor foræl-
drene ikke er i stand til at tage vare på deres eget barn. I de situationer er det nødven-
digt, at kommunen kan reagere.
Det ville naturligvis være bedre, hvis også disse afgørelser kunne være lige så oplyste,
som de almindelige sager i børn og unge-udvalget, men det er ikke præmissen for de
akutte afgørelser. Der er præmissen, at der skal kunne træffes en afgørelse på kort tid
pga. barnets sikkerhed og helt akut, og det kræver stor fleksibilitet. En fleksibilitet
man ikke kan få, hvis hele udvalget skal kontaktes og samles først. Derfor er en for-
mandsafgørelse langt mere effektiv, da den kan træffes hurtigt, uanset hvad tid på
døgnet det er. På den måde sikrer vi at kunne gribe de børn, der har akut brug for
hjælp – også når de har brug for det uden for almindelig åbningstid. Men retssikker-
heden skal selvfølgelig være på plads, og netop derfor skal disse sager også inden for 7
dage forelægges for børn og unge-udvalget, så der kan træffes afgørelse om, hvorvidt
anbringelsen skal opretholdes eller ej.
Men selvom kommunerne skal have muligheden for at gribe ind i akutte sager, viser
disse tal mig, at det er helt afgørende at vi begynder at gribe ind tidligere. Kommuner-
ne skal reagere og anbringe, før situationen spidser til og bliver akut. Ved at anbringe
børnene tidligere, sikrer vi dem en ordentlig og rolig proces. Børnene kan nå at forbe-
rede sig, og sagen kan nå at blive tilstrækkelig oplyst.
Derfor vil regeringens kommende udspil Børnene Først have børnene i centrum i an-
bringelsessagerne, så børnenes behov sættes først. Vi skal forebygge omsorgssvigt og
kaotiske anbringelser ved at anbringe tidligere, i stedet for at give forældrene så mange
chancer, at vi ender i situationer, hvor akutafgørelserne bliver nødvendige.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 8681
Doknr.
303855
Dato
18-09-2020
2019-20
S 1772 endeligt svar
Offentligt