Svar på spm. nr. S 1762: Mener ministeren ikke, at det udgør en barriere mod inklusion, hvis kommunerne har ret til begrænsning i det frie skolevalg for elever med specialundervisningsbehov, da Handicapkonventionens art. 24 beskytter retten til ”gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin” – som svarer til den danske almene folkeskole generelt (uden opdeling mellem distriktsskolen og andre almene)?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar § 20 spm. nr. S 1762 t.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s1762/svar/1690076/2245719.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
16. september 2020
Sags nr.: 20/17128
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Mai Mercado (KF) har den 8. september 2020
stillet følgende spørgsmål nr. S 1762, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1762:
”Mener ministeren ikke, at det udgør en barriere mod inklusion, hvis
kommunerne har ret til begrænsning i det frie skolevalg for elever med
specialundervisningsbehov, da Handicapkonventionens art. 24 beskytter
retten til ”gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra under-
visning på mellemtrin” – som svarer til den danske almene folkeskole
generelt (uden opdeling mellem distriktsskolen og andre almene)? ”
Svar:
Forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige timer
eller specialundervisning har, i lighed med andre forældre, mulighed for
at benytte det frie skolevalg. Det fremgår af folkeskolelovens § 36, stk. 3.
Forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget
valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på
den ønskede skole.
Hvis forældre til børn med behov for specialundervisning ønsker, at bar-
net skal gå i en skole i en anden kommune, skal henvisning til specialun-
dervisning foretages efter pædagogisk psykologisk rådgivning i bopæls-
kommunen. Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 3.
Bopælskommunens visitation af barnet er bindende for den anden
kommune (skolekommunen), og det betyder, at barnet ikke vil kunne
henvises til et mere vidtgående tilbud, end det som bopælskommunen
har henvist barnet til, jf. § 12, stk. 3.
Der er ikke noget til hinder for, at forældrene kan vælge et mindre vidt-
gående specialundervisningstilbud, herunder et mere inkluderende tilbud,
i en anden kommune, hvis skolelederen på den pågældende skole vurde-
rer, at det kan imødekomme elevens behov.
2019-20
S 1762 endeligt svar
Offentligt
2
Jeg mener på den baggrund ikke, at reglerne om frit skolevalg er en bar-
riere for inklusion, og at folkeskoleloven begrænser det frie skolevalg for
forældre til børn med behov for specialundervisning.
Hvis kommunerne i praksis lægger hindringer i vejen for det frie skole-
valg ud over, hvad der følger af folkeskolelovgivningen, kan forældrene
henvende sig til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunernes over-
holdelse af sektorlovgivningen, eller indbringe sagen for domstolene.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil