Skriftlig fremsættelse (16. juni 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8436

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l201/20191_l201_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (16. juni 2020)
    Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om varsling af ferie i den forlængede
    lønkompensationsperiode
    (Lovforslag nr. L 201)
    Den 5. juni 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets
    parter aftale om gradvis udfasning af den midlertidige løn-
    kompensationsordning.
    I aftalen forlænges lønkompensationsordningen, hvor der
    i perioden forudsættes afvikling af den tilbageværende ferie,
    dog maksimalt 15 feriedage. Det gælder dog alene, hvis
    medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven.
    Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompen-
    sation for de tre uger pr. medarbejder i perioden.
    For at sikre hjemmel til, at den omhandlede ferie kan af-
    vikles som forudsat i aftalen, foreslås det, at arbejdsgivere
    omfattet af lønkompensationsordningen får en særlig mulig-
    hed for at varsle ferien, så den kan afholdes inden for den
    periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for
    lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og
    med den 29. august 2020 eller dele heraf.
    Med lovforslaget foreslås det, at en arbejdsgiver, som sø-
    ger om lønkompensation for en medarbejder, kan give med-
    delelse til lønmodtageren om afholdelse af ferien med for-
    kortet varsel, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages
    optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren
    søger om lønkompensation for lønmodtageren i den forlæn-
    gede lønkompensationsperiode fra og med den 9. juli til og
    med den 29. august 2020.
    Det foreslås endvidere, at en arbejdsgiver, som søger om
    lønkompensation for en medarbejder, kan ændre tidligere
    fastsat ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages
    optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren
    søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra
    og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.
    På grund af den ekstraordinære situation er der behov for,
    at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
    dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
    Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at
    lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
    været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger
    før den 1. januar eller den 1. juli.
    Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst
    muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2019-20
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/10563
    BE008436