Fremsat den 16. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 16. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode
§ 1. Loven gælder for varsel af ferie for arbejdsgivere, der
er omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning for
fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Loven
gælder dog kun i forhold til de lønmodtagere, som arbejds-
giveren har søgt lønkompensation for.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på optjent eller betalt fe-
rie efter lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4.
oktober 2019 eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv af-
tale eller overenskomst.
§ 2. Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive
aftaler eller overenskomster samt anden lovgivning og kan
ikke fraviges ved aftale.
§ 3. En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan,
uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om ferie, give meddelelse til
lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel,
for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller
betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om løn-
kompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den
9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele heraf.
§ 4. En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan,
uanset § 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om ferie, ændre tidligere
fastsat ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages
optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra
og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.
§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden-
de.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta-
gelse.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2019-20
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/10563
BE008437
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Varsling af ferie med forkortet varsel
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af allerede fastsat ferie
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale om
at indføre en midlertidig lønkompensationsordning til virk-
somheder for fyringstruede lønmodtagere som følge af co-
vid-19 krisen. Med aftalen beholdt tusindvis af lønmodtage-
re, der ellers ville være blevet fyret, deres job og løn, mens
arbejdsgiverne blev kompenseret økonomisk.
Danmark er nu i gang med en gradvis genåbning, hvor
samfundet er ved at komme tilbage til en normal hverdag,
og flere virksomheder åbner igen. I takt med genåbningen
udløber de midlertidige økonomiske kompensationsordnin-
ger, herunder lønkompensationsordningen. Trepartsaftalen
om en midlertidig lønkompensationsordning har været med
til at holde hånden under flere end 200.000 danske arbejds-
pladser på de virksomheder, som har været økonomisk pres-
sede under covid-19 krisen. I løbet af genåbningen vil der
være virksomheder, som fortsat er påvirket af den midlerti-
dige nedlukning af Danmark.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er nu enige om at
lave en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensa-
tionsordning, der den 14. marts 2020 blev aftalt først for pe-
rioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni
2020 og som den 18. april 2020 blev forlænget til og med
den 8. juli 2020. Med seneste aftale af 5. juni 2020 er løn-
kompensationsordningen nu aftalt forlænget fra og med den
9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.
I perioden fra og med den 9. juli til og med den 29. august
2020 stilles der krav om, at lønmodtagere, der er omfattet af
lønkompensationsordningen, afvikler tilbageværende ferie,
dog maksimalt 15 feriedage. Virksomhederne kan opnå løn-
kompensation i op til én måned i den forlængede periode.
Hvis lønmodtagerne har tilbageværende ferie optjent efter
ferieloven, skal lønmodtageren afvikle maksimalt 15 dage.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at ord-
ningen herefter ophører endeligt.
Forlængelsen betyder, at lønkompensationsordningen
strækker sig over industriferien, hvor mange virksomheder
holder ferielukket. Det er baggrunden for, at der stilles krav
om, at medarbejderne, der er omfattet af ordningen, skal af-
holde 15 dages ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensa-
tion. Kravet gælder alene, hvis medarbejderen har optjent
feriedagene efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfæl-
de ikke modtage lønkompensation for de tre uger pr. medar-
bejder i perioden. I praksis vil det betyde, at der kan gives
lønkompensation i op til én måned i perioden frem til og
med den 29. august 2020.
Med de gældende regler i ferieloven er der krav om, at ar-
bejdsgiveren skal varsle hovedferien mindst 3 måneder før
ferien begynder, medmindre særlige omstændigheder hin-
drer dette. Hvis væsentlige og upåregnelige driftsmæssige
hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidli-
gere fastsat ferie.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren kan varsle fe-
rien i overensstemmelse med aftalen, lægger forslaget op til
en ændring af ferielovens regler om varsling af ferie. Det
foreslås, at arbejdsgivere omfattet af lønkompensationsord-
ningen kan varsle ferie med forkortet varsel, så der kan af-
holdes op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode,
hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmod-
tageren i perioden fra og med den 9. juli til og med den 29.
august eller dele heraf. Der lægges også op til, at arbejdsgi-
veren får mulighed for at ændre ferie, som er fastsat til af-
holdelse uden for den angivne periode.
2
2. Lovforslagets indhold
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH og DA) ind-
gik den 14. marts 2020 en "Trepartsaftale om midlertidig
lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejds-
marked". Efter aftalen kan en privat arbejdsgiver, som står
overfor at skulle afskedige lønmodtagere, i stedet hjemsende
lønmodtagere med løn i en periode og samtidig få lønkom-
pensation fra staten. Som opfølgning på trepartsaftalen til-
sluttede Folketingets Finansudvalg sig den 17. marts 2020
aktstykke nr. 108 om tilslutning til etablering af en midlerti-
dig lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan
få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede
medarbejdere som følge af covid-19. Ordningen er efterføl-
gende blevet justeret, udvidet og forlænget ved aktstykke nr.
117 af 25. marts 2020, aktstykke nr. 162 af 11. maj 2020 og
aktstykke nr. 179 af 20. maj 2020. Ordningen løber til og
med den 8. juli 2020.
Lønkompensationen ydes til private virksomheder omfat-
tet af betingelserne i bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020
om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomhe-
der i økonomisk krise som følge af covid-19.
Den 5. juni 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets
parter aftale om, at lønkompensationsordningen forlænges
fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020,
hvor der i perioden stilles krav om afvikling af den tilbage-
værende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. I udmøntningen
sikres hjemmel til at få afviklet ferien inden for perioden.
Der kan således opnås lønkompensation i op til én måned i
perioden.
Ferieloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 om ferie, finder med enkelte undtagelser anvendelse
på alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster
og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens
regler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ik-
ke er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel af-
tale.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for forslaget er, at lønkompensationsordnin-
gen forlænges fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29.
august 2020, hvor der i perioden forudsættes afvikling af
den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Det
gælder dog alene, hvis medarbejderen har optjent feriedage-
ne efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfælde ikke
modtage lønkompensation for de tre uger pr. medarbejder i
perioden.
For at sikre hjemmel til, at den omhandlede ferie kan af-
vikles som forudsat i aftalen, foreslås det, at arbejdsgivere
omfattet af lønkompensationsordningen får en særlig mulig-
hed for at varsle ferien, så den kan afholdes inden for den
periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for
lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og
med den 29. august 2020.
Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendel-
se, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om lønkompensation for
den konkrete lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren ikke om
lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgive-
ren kun kunne anvende reglerne i forhold til de konkrete
lønmodtagere, som arbejdsgiveren ansøger om lønkompen-
sation for.
Den foreslåede ordning finder desuden kun anvendelse for
ferie optjent eller betalt efter ferielovens regler eller tilsva-
rende bestemmelser i en kollektiv aftale eller overenskomst
og kun for maksimalt 15 dage. Det betyder, at den ferie, som
en elev kan have ret til efter § 9 i ferieloven uden at have
optjent den, også kan varsles efter forslaget.
Beskæftigelsesministeriet finder det endeligt hensigts-
mæssigt, at forslaget får forrang for modsatrettede bestem-
melser i kollektive eller individuelle aftaler samt anden lov-
givning herunder ferieloven. Det foreslås derfor, at loven
gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler og over-
enskomster samt anden lovgivning, herunder ferieloven, og
at loven ikke kan fraviges ved aftale.
2.2. Varsling af ferie med forkortet varsel
2.2.1. Gældende ret
En lønmodtager har krav på at holde mindst 15 dage i
sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i pe-
rioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis løn-
modtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele
den optjente ferie hovedferie. Disse regler fremgår af § 14,
stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. ok-
tober 2019 om ferie. Ved den konkrete placering af ferien
skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele lønmodta-
geren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give
meddelelsen senest tre måneder før hovedferien begynder,
og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre
særlige omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår
af § 15, stk. 2, i ferieloven. Bestemmelsen kan fraviges ved
individuel og kollektiv aftale, jf. ferielovens § 21, stk. 2.
Muligheden for at fravige varslingsreglerne gælder dog kun
i forhold til den enkelte virksomheds driftsmæssige forhold.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om at forlænge lønkompensationsord-
ningen forudsættes afvikling af den tilbageværende optjente
ferie efter ferieloven, dog maksimalt 15 dage svarende til 3
ugers ferie. Da der i de fleste tilfælde er tale om lønmodta-
gerens hovedferie, vil varslet skulle ske med 3 måneder.
Hvis arbejdsgiveren ikke allerede har varslet hovedferie, vil
det som udgangspunkt ikke være muligt for arbejdsgiveren
at varsle ferien til afholdelse inden for den forlængede løn-
kompensationsperiode, som udløber den 29. august 2020.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør
skabes en sikker hjemmel til, at arbejdsgivere, som er om-
fattet af ordningen i den forlængede periode fra og med den
9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 kan varsle ferien
til afholdelse inden for den periode, hvor arbejdsgiveren sø-
ger om lønkompensation for lønmodtageren. Det foreslås
3
derfor, at en arbejdsgiver, som søger om lønkompensation
for en lønmodtager, skal kunne give meddelelse til lønmod-
tageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel, for at
lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent ferie i løn-
kompensationsperioden. Varslet kan i den sammenhæng væ-
re helt ned til en dag.
2.3. Ændring af allerede fastsat ferie
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 15, stk. 3, i ferieloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie, at hvis væsentlige,
upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren
skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af
ændringen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Be-
stemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. fe-
rielovens § 20, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis
en arbejdsgiver mangler specifik arbejdskraft og vil derfor
ikke kunne anvendes til at ændre ferien, for at arbejdsgive-
ren kan få dækket sit tab i den periode, hvor arbejdsgiveren
ikke kan få lønkompensation.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om at forlænge lønkompensationsord-
ningen forudsættes afvikling af resterende ferie optjent efter
ferieloven, dog maksimalt 15 dage svarende til 3 ugers ferie.
Henset til, at hovedferieperioden løber fra den 1. maj til den
30. september, og lønmodtageren har krav på at holde en
sammenhængende ferie af 3 ugers varighed i denne periode,
må det forventes, at der er lønmodtagere, som allerede har
fået fastsat deres ferie. Denne ferie vil ikke nødvendigvis
være placeret i den periode, hvor arbejdsgiveren får lønkom-
pensation i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med
den 29. august 2020.
For at sikre, at arbejdsgiveren i overensstemmelse med af-
talen kan varsle ferie til afholdelse i lønkompensationsperio-
den, vil det være nødvendigt at give arbejdsgiveren mulig-
hed for at ændre en allerede fastsat ferie, som ligger helt el-
ler delvist uden for lønkompensationsperioden.
For at ændringen af ferien skal ske med mindst mulig ge-
ne for lønmodtageren og dennes familie, skal arbejdsgiveren
betale erstatning for et eventuelt økonomisk tab som følge af
ændringen af ferien efter ferielovens almindelige regler eller
tilsvarende regler, som lønmodtageren kan være omfattet af.
Medmindre lønmodtageren er omfattet af andre regler,
skal det heller ikke være muligt for arbejdsgiveren at afbry-
de en allerede påbegyndt ferie. Det er i den forbindelse Be-
skæftigelsesministeriets opfattelse, at hensynet til lønmodta-
geren i denne situation vejer tungere end hensynet til, at ar-
bejdsgiveren skal kunne placere den påbegyndte, men endnu
ikke færdig afholdte ferie i løbet af lønkompensationsperio-
den.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at medføre mindreudgifter for virksom-
hederne som følge af medarbejdernes afholdelse af allerede
optjent ferie under lønkompensationsperioden.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst mu-
ligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebe-
handlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med
fremsættelse.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi-
ve »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vurderes at medføre min-
dreudgifter for virksomhederne som
følge af medarbejdernes afholdelse af
allerede optjent ferie under lønkom-
pensationsperioden.
Ingen
4
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Reglerne om varsling af ferie findes i ferieloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie. Ferielo-
ven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle løn-
modtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler
indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om
varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fast-
sat ved kollektiv aftale eller overenskomst eller individuel
aftale.
Det foreslås, at der i § 1 fastsættes regler om, at loven
gælder for varsel af ferie for arbejdsgivere, der er omfattet
af den midlertidige lønkompensationsordning for fyrings-
truede medarbejdere som følge af covid-19. Loven gælder
dog kun i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for.
Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendel-
se, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om lønkompensation for
den konkrete lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren ikke om
lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgive-
ren kun kunne anvende reglerne i forhold til de konkrete
lønmodtagere, som arbejdsgiveren ansøger om lønkompen-
sation for.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er omfattet af
ordningen, får mulighed for at varsle ferie, som forudsat i
aftalen fra den 5. juni 2020 mellem regeringen og arbejds-
markedets parter.
Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at loven
finder anvendelse på optjent eller betalt ferie efter lov om
ferie, eller tilsvarende regler, fastsat ved kollektiv aftale el-
ler overenskomst.
Det betyder, at den ferie, der vil kunne varsles til afholdel-
se med forkortet varsel eller ændres, skal være optjent efter
lov om ferie, eller tilsvarende regler fastsat ved aftale eller
kollektiv overenskomst. Reglerne finder også anvendelse på
betalt elevferie efter ferielovens § 9, hvor eleven kan have
en ret til ferie med løn fra elevarbejdsgiveren, uden at ele-
ven har optjent ferien.
Anden ferie eller frihed, som en lønmodtager kan have ret
til efter kollektiv eller individuel aftale, vil ikke være omfat-
tet.
Som følge af overgangen til den nye ferielov med samti-
dighedsferie, der træder i kraft den 1. september 2020, vil
ferien kun omfatte ferie, der er optjent i perioden fra den 1.
januar 2019 til og med den 31. august 2019, jf. § 48 a, stk. 1,
i lov om ferie, og ferie overført fra tidligere ferieår til det
forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til og med den 31. au-
gust 2020.
Nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet, der har optjent
mindre end 8,4 feriedage i perioden fra og med den 1. januar
2019 til og med den 31. august 2019 har i det forkortede fe-
rieår fra og med den 1. maj 2020 til og med den 31. august
2020 ret til at holde ferie, som er optjent i perioden fra og
med den 1. september 2019 til og med den 31. december
2019 som særlige fondsferiedage. For øvrige lønmodtagere
er feriemidler optjent i perioden indefrosset. Fondsferiedage
er fremskudt betaling af tilgodehavende feriemidler. Løn-
modtageren får derved udbetalt feriemidler på forskud, som
fratrækkes i lønmodtagerens krav mod fonden Lønmodta-
gernes Feriemidler. Fondsferiedage vil ikke være omfattet,
da det er op til lønmodtageren at gøre brug af retten til
fondsferiedage.
Kravet om, at ferien skal være optjent vil endelig indebæ-
re, at arbejdsgiveren ikke kan anvende de foreslåede regler
til at varsle kollektiv ferielukning i den periode, hvor ar-
bejdsgiveren får lønkompensation i perioden fra og med den
9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 med den virk-
ning, at lønmodtageren selv skal betale for de dage, som
lønmodtageren ikke har optjent efter ferielovens § 17, stk. 1.
Forslaget vil sikre, at lønmodtageren kan pålægges at af-
vikle tilbageværende ferie optjent efter ferieloven eller til-
svarende regler, fastsat ved kollektiv aftale eller overens-
komst, med forkortet varsel efter de foreslåede regler i § 3.
Tilsvarende vil det være muligt at ændre ferie, som er op-
tjent efter ferieloven efter de foreslåede regler i § 4.
Til § 2
Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019, finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle løn-
modtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag udfører
arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i ferieloven. Ferielovens
5
regler om varsling af ferie gælder kun, hvis andet ikke er af-
talt ved kollektiv overenskomst eller aftale.
Det foreslås, at der i § 2 fastsættes regler om, at loven
gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller
overenskomster samt anden lovgivning, og at loven ikke kan
fraviges ved aftale.
Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regule-
ring.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren vil kunne anvende
reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser i kollektive
eller individuelle aftaler eller anden lovgivning, herunder fe-
rieloven.
Til § 3
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie, at af ferien skal
mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hoved-
ferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferie-
perioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15
dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
Det fremgår af § 15, stk. 1, at arbejdsgiveren efter for-
handling med lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksom-
hedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens
ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtage-
rens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens
barns skolesommerferie.
Det fremgår af § 15, stk. 2, at arbejdsgiveren så tidligt
som muligt skal meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 må-
neder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før fe-
rien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige om-
stændigheder hindrer dette.
Det foreslås, at der i § 3 fastsættes regler om, at en ar-
bejdsgiver, der modtager kompensation efter den midlertidi-
ge lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere
som følge af covid-19, uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om
ferie, kan give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse
af ferien med forkortet varsel, for at lønmodtageren kan hol-
de op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode,
hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmod-
tageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den
29. august 2020 eller dele heraf.
Det betyder, at arbejdsgiveren får mulighed for at kunne
varsle op til 15 dages optjent eller betalt ferie med forkortet
varsel, hvis arbejdsgiveren søger om lønkompensation for
lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og
med den 29. august 2020 eller dele heraf. Forslaget betyder
også, at arbejdsgiveren vil kunne varsle ferien med så kort
varsel, at lønmodtageren kan holde ferien i lønkompensati-
onsperioden. Det vil sige helt ned til en dags varsel.
Arbejdsgiveren vil ikke kunne anvende lovens varslings-
regler for de lønmodtagere, som arbejdsgiveren ikke søger
om lønkompensation for.
Har lønmodtageren optjent mindre end 15 dages ferie, el-
ler har lønmodtageren allerede afholdt ferie, vil arbejdsgive-
ren alene kunne pålægge lønmodtageren at afholde denne
kortere eller tilbageværende ferie i lønkompensationsperio-
den med et forkortet varsel.
Hvis en lønmodtager f.eks. har holdt 3 dages ferie i for-
bindelse med pinsen og grundlovsdag kan arbejdsgiveren
alene pålægge lønmodtageren at holde 13 af de 16,64 ferie-
dage som lønmodtageren har optjent.
I forbindelse med trepartsaftalen af 14. marts 2020 om
lønkompensation blev det aftalt, at lønmodtagere omfattet af
lønkompensationsordning i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 8. juni 2020 skulle afholde 5 fe-
riedage. Hvis lønmodtagerne ikke havde tilbageværende op-
sparet ferie på daværende tidspunkt, blev det med § 3, stk. 5,
i lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og løn-
modtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomhe-
der i forbindelse med covid-19, muligt for lønmodtagere at
bruge 5 feriedage fra ferieåret, der begyndte den 1. maj 2020
før 1. maj 2020. Disse dage, som lønmodtageren allerede
har afholdt, er ikke omfattet af aftalens krav om afholdelse
af resterende ferie, hvorfor disse afholdte feriedage ikke er
omfattet af forslagets varslingsregler, selv om arbejdsgive-
ren ikke har haft indflydelse på, om de er holdt. Hvis en løn-
modtager f.eks. allerede i april 2020 har holdt 5 feriedage,
der skulle have været brugt i ferieåret fra den 1. maj 2020 til
den 31. august 2020, vil der alene restere 11,64 feriedage til
brug i det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31.
august 2020. Arbejdsgiveren vil alene kunne varsle disse
dage.
Har lønmodtageren optjent mere ferie end 15 dage, hvilket
vil være tilfældet, hvis lønmodtageren har optjent fuld ferie
til brug i det forkortede ferieår svarende til 16,64 feriedage
og ikke har holdt ferie, vil arbejdsgiveren alene kunne på-
lægge lønmodtageren at holde 15 af disse feriedage i løn-
kompensationsperioden. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis
lønmodtageren har overført ferie fra et tidligere ferieår. Den
overskydende ferie vil skulle varsles efter ferielovens almin-
delige bestemmelser eller tilsvarende regler fastsat ved afta-
le eller kollektiv overenskomst.
Arbejdsgiveren vil fortsat skulle fastsætte ferien efter for-
handling med lønmodtageren og under hensyntagen til virk-
somhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtage-
rens ønske, jf. ferielovens § 15, stk. 1. Ferien vil desuden
fortsat skulle varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk.
2, 1. pkt. Ferien vil fortsat skulle fastsættes konkret, hvillet
betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle på en sådan
måde, at ferien anses for afholdt i løbet af den periode, hvor
arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtage-
ren fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august
2020. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at når arbejdsgi-
veren har søgt om lønkompensation for lønmodtageren, så
indgår arbejdsgiveren i en dialog med lønmodtageren om
den konkrete placering af ferien.
Eftersom der som udgangspunkt er tale om lønmodtage-
rens hovedferie, vil ferien skulle holdes i en sammenhæn-
6
gende periode, jf. ferielovens § 14, stk. 1, medmindre andet
er fastsat ved aftale eller overenskomst.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren for de lønmodtagere,
som arbejdsgiveren får lønkompensation for, kan varsle fe-
rie i op til de 3 uger som arbejdsgiveren ifølge aftale af 5.
juni 2020 ikke får lønkompensation for.
Til § 4
Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt., at hvis væ-
sentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødven-
digt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det
følger af § 15, stk. 3, 2. pkt., at lønmodtageren skal have er-
stattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
Det fremgår af § 15, stk. 3, 3. pkt., at allerede begyndt ferie
ikke kan afbrydes.
Det foreslås, at der i § 4 fastsættes regler om, at en ar-
bejdsgiver, der søger om lønkompensation efter den midler-
tidige lønkompensationsordning for fyringstruede medarbej-
dere som følge af covid-19, uanset § 15, stk. 3, 1. pkt., i lov
om ferie, kan ændre tidligere fastsat ferie, for at lønmodta-
geren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den
periode, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for løn-
modtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og
med den 29. august 2020.
Det betyder, at arbejdsgiveren får mulighed for at ændre
allerede fastsat ferie, som ikke ligger i den konkrete løn-
kompensationsperiode. Ferielovens krav om, at ferien skal
gives i en sammenhængende periode, betyder, at hvis ferien
kun delvist ligger inden for lønkompensationsperioden vil
arbejdsgiveren skulle omlægge ferien, så den holdes i en
sammenhængende periode og vil ikke kunne flytte den del
af ferien, som er placeret uden for lønkompensationsperio-
den, så den samlede ferie ikke gives i sammenhæng. Hvis
ferien f.eks. er fastsat til afholdelse fra og med den 17. au-
gust 2020 til og med den 4. september 2020, vil arbejdsgive-
ren ikke kunne flytte den del af ferien, som ligger efter den
29. august til afholdelse uden sammenhæng med den ferie
som ligger inden for den periode, som lønmodtageren får
lønkompensation for.
Ændringen af den fastsatte ferie vil skulle følge ferielo-
vens almindelige regler herom. Arbejdsgiveren vil derfor
skulle fastsætte den nye ferie efter forhandling med lønmod-
tageren og under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt
muligt imødekomme lønmodtagerens ønske, jf. ferielovens
§ 15, stk. 1. Fastsættelsen af den nye ferie vil desuden fort-
sat skulle varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk. 2,
1. pkt. Ferien vil endelig fortsat skulle fastsættes konkret,
hvillet betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle fe-
rien på en sådan måde, at ferien anses for afholdt i løbet af
den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation
for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til
og med den 29. august 2020. Det vil derfor være hensigts-
mæssigt, at når arbejdsgiveren har søgt om lønkompensation
for lønmodtageren, så indgår arbejdsgiveren i en dialog med
lønmodtageren om den konkrete placering af den nye ferie.
Reglerne om, at lønmodtageren skal have dækket et evt.
økonomisk tab som følge af ændringen af ferien efter § 15,
stk. 3, 2. pkt., vil også finde anvendelse ved ændring af alle-
rede fastsat ferie efter forslaget. Dette kan f.eks. være udgif-
ter ved afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter dansk rets
almindelige erstatningsregler har lønmodtageren på sin side
pligt til at begrænse sine tab mest muligt.
Reglerne om, at allerede påbegyndt ferie ikke kan ændres,
medmindre muligheden fremgår af en kollektiv aftale, finder
også anvendelse ved ændring af ferie efter den foreslåede
ordning.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren får mulighed for at
omvarsle ferie, så lønmodtageren kan holde den resterende
optjente ferie dog maksimalt 15 dage i lønkompensationspe-
rioden.
Til § 5
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, fastsættes regler om, at lo-
ven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der
ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen
muliggør, således at arbejdsgiveren tidligst muligt får mulig-
hed for at varsle ferie i overensstemmelse med aftalen mel-
lem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det bemærkes i
den forbindelse at skolernes sommerferie er nært foreståen-
de.
Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at lovfor-
slaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge
grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergi-
ves folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stad-
fæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder
bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forsla-
get skal sikre, at arbejdsgiveren får mulighed for at varsle
ferie for lønmodtageren tidligst muligt, så lønmodtageren
har mulighed for at indrette sig herefter.
Til § 6
Det foreslås, at der i § 6 fastsættes regler om, at loven ikke
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7