Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. juni 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24778

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l163/20191_l163_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. juni 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
    (Ophævelse af adgang til dispensation fra regler om bedre fordeling i daginstitutioner)
    [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
    1. Ændringsforslag
    Børne- og undervisningsministeren har stillet 3 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, KF og LA) indstiller lovforsla-
    get til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF, RV, SF, EL, NB og Uffe El-
    bæk (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. be-
    handling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændrings-
    forslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
    Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alli-
    ances medlemmer af udvalget anser behandlingen af lovfor-
    slaget om ophævelse af dispensationsparagraffen som unød-
    vendig. Årsagen skal findes i den lempelige administration
    af udlændinge- og integrationspolitikken, som den siddende
    regering fører, og som går imod den tidligere VLAK-re-
    gerings udlændinge- og integrationspolitiske linje og ghet-
    toaftalens intention.
    Det er V’s, KF’s og LA’s klare overbevisning, at den dis-
    pensationsadgang, der indgik i den oprindelige aftale, skulle
    være med til at sikre, at loven kunne fungere i praksis. Det
    har aldrig været meningen, at det, der var tænkt som en kat-
    telem, skulle gøres til en ladeport. Der er således tale om et
    politisk valg, som det også fremgår af de kommentarer og
    bemærkninger, der er afgivet under behandlingen, når mini-
    steren bevidst dispenserer fra fordelingskravet på 30 pct.
    børn i op til 10 år, hvilket er dobbelt så længe som det, der
    var lagt op til som det maksimale.
    V, KF og LA finder det af afgørende karakter, at der ikke
    længere dispenseres efter mavefornemmelser og forgodtbe-
    findende, men at dispensationsmuligheden i stedet bliver –
    og forbliver – den form for nødbestemmelse, der var tiltænkt
    i den oprindelige aftale, og som fremadrettet også kun skal
    bruges i force majeure-lignende tilstande, hvor man ikke
    kan ændre på retstilstanden politisk, hvilket tilsyneladende
    kan ske meget hurtigt.
    V, KF og LA stiller sig med andre ord kritiske over for
    ministerens politiske behandling af dispensationsmulighe-
    den, der har frataget 2.775 børn fordelt på 45 institutioner de
    muligheder, som ghettoaftalens initiativer giver børnene for
    at få en bedre start på livet gennem et grundlæggende opgør
    med den negative sociale arv, der kan herske i udsatte bolig-
    områder. V, KF og LA bemærker, at disse børn er blevet
    frataget chanceligheden i livet, hvilket partierne finder uac-
    ceptabelt og i strid med aftalens intention. Loven skulle ha-
    ve forbedret integrationen og sikret, at alle børn i Danmark
    får Danmark ind under huden, lærer ordentligt dansk og mø-
    der danske kulturværdier og traditioner tidligt i livet. Det vil
    disse mange børn ikke få mulighed for på grund af de man-
    ge dispensationer, der er givet.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
    der er meget store integrationsproblemer i Danmark. DF
    mener, at disse skal løses ved hjemsendelse, og ved at dem,
    der ikke kan hjemsendes, selv tager ansvar for at blive inte-
    greret, og ved at danske daginstitutioner stiller klare krav til
    danskkundskaber og danske normer. Integrationsproblemer-
    ne skal ikke løses, ved at danske børn bliver tvangsfordelt til
    dagsinstitutioner, der ligger i udsatte boligområder, og der-
    Til lovforslag nr. L 163 Folketinget 2019-20
    AX024778
    for kan DF ikke støtte lovforslaget, ligesom DF ikke har
    støttet den aftale, der lå bag, eller den lov, der udmøntede
    aftalen.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at ind-
    førelsen af bestemmelsen i dagtilbudsloven om, at der højst
    må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver dag-
    institution har betydet, at forældre risikerer at få indskræn-
    ket deres mulighed for at vælge en daginstitution i deres
    nærområde, hvis de bor i et udsat boligområde. Der er såle-
    des tale om en forskelsbehandling af børn og forældre alene
    på grund af deres bopælsadresse, og bestemmelsen indebæ-
    rer samtidig, at det vil være vanskeligt at opretholde en ræk-
    ke daginstitutioner, fordi kapaciteten ikke kan udnyttes, og
    institutionerne derfor over en periode kan blive tømt for
    børn.
    EL stemte derfor imod loven om maksimalt 30 pct. børn i
    daginstitutioner i udsatte boligområder, da den blev vedtaget
    i 2018, men så dog den daværende lovs dispensationsbe-
    stemmelse som en mulighed for at begrænse de negative
    konsekvenser af lovændringen. Dispensationsmuligheden er
    da også efter lovens vedtagelse blevet anvendt af en række
    kommuner, og KL advarer i sit høringssvar til indeværende
    lovforslag om, at lovændringen medfører yderligere risiko
    for, at kommuner bliver tvunget til at lukke flere institutio-
    ner. EL deler KL’s opfattelse og finder det derfor særdeles
    beklageligt, at dispensationsmuligheden afskaffes med den
    foreslåede lovændring.
    Nye Borgerlige
    Lovforslaget skærper reglerne om fordeling af børn på
    dagtilbudsområdet og går således i den forkerte retning,
    hvad angår frit valg og respekt for danske familier. Børn
    skal ikke tages som gidsler i flere fejlslagne integrationspro-
    jekter, og derfor er det vigtigt, at de gældende regler ikke
    skærpes yderligere ved at ophæve muligheden for at få dis-
    pensation. Nye Borgerlige støtter derfor ikke forslaget, da
    det forstærker den i forvejen problematiske lovgivning om
    fordeling af børn i daginstitutioner og fratager familierne en
    afgørende valgfrihed. Integration er et personligt ansvar, ik-
    ke kommunens eller danske familiers.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I det under nr. 2 foreslåede § 26 a, stk. 12, indsættes ef-
    ter »hver daginstitution«: »eller enhed i en daginstitution«.
    [Teknisk-sproglig ændring]
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 26 a, stk. 13, indsættes ef-
    ter »hver daginstitution«: »eller enhed i en daginstitution i
    løbet af et kalenderår«.
    [Teknisk-sproglig ændring]
    3) I det under nr. 2 foreslåede § 26 a, stk. 14, affattes nr. 1
    og 2 således:
    »1) Angivelse af, hvilke daginstitutioner eller enheder i
    daginstitutioner der undtages fra kravet i stk. 1.
    2) Beskrivelse af de ganske særlige omstændigheder, der
    begrunder undtagelsen.«
    [Teknisk-sproglig ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med den foreslåede tilføjelse til § 26 a, stk. 12, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 2, sikres overensstemmelse med dagtilbuds-
    lovens § 26 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at i daginstitutio-
    ner, der består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen
    sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bo-
    ligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitu-
    tionen.
    Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
    Til nr. 2
    Med den foreslåede tilføjelse til § 26 a, stk. 13, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 2, sikres overensstemmelse med dagtilbuds-
    lovens § 26 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at i daginstitutio-
    ner, der består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen
    sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bo-
    ligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitu-
    tionen.
    Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
    Til nr. 3
    Det foreslås at affatte nr. 1 og 2 på ny, således at det
    fremgår, at det i den skriftlige meddelelse skal angives, hvil-
    ke daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner der undta-
    ges fra kravet i dagtilbudslovens § 26 a, stk. 1, samt beskri-
    ves de ganske særlige omstændigheder, der begrunder und-
    tagelsen.
    Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2020 og var til 1.
    behandling den 30. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
    udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har efter fremsættelsen for Fol-
    ketinget været sendt i høring, jf. L 163 – bilag 1. Den 29.
    april 2020 sendte børne- og undervisningsministeren hø-
    ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    2
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
    til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
    Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V)
    Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF)
    Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    3