L 163 - svar på spm. 6 om at trække et tilsagn om en dispensation tilbage, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 163 - svar på spm 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l163/spm/6/svar/1666014/2201830.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
2. juni 2020
Sags nr.: 20/11182
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
Vil ministeren trække et tilsagn om en dispensation tilbage, hvis det viser
sig, at de initiativer til alternative handlinger, der er beskrevet i dispensa-
tionsansøgningen, og som udgør grundlaget for den givne dispensation,
ikke er politisk vedtaget og finansieret?
Svar:
Kommunerne har i deres ansøgninger om dispensation skullet beskrive,
hvordan de pågældende daginstitutioner lever op til de tre kriterier, som
fremgår af bekendtgørelsen. For en nærmere beskrivelse heraf henvises
til svaret på spørgsmål 4.
I forhold til kriterium 1 om særlige forhold har kommunerne bl.a. kunnet
lægge vægt på allerede vedtagne planer om tiltag, som forventes at bety-
de, at de pågældende institutioner lever op til, at der efter en årrække
maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et
kalenderår. Dette har f.eks. kunnet være de udviklingsplaner for hårde
ghettoområder, som er udarbejdet efter lovgivningen på Transport- og
Boligministeriets område. Planen skal være politisk godkendt.
Herudover har kommunerne i deres ansøgninger i forhold til kriterium 3
om alternative tiltag skullet sandsynliggøre, at kommunalbestyrelsen,
daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen enten allerede har
iværksat eller har konkrete planer om at iværksætte alternative tiltag i
dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksprog-
lige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene
vokser op i parallelsamfund. Børne- og Undervisningsministeriet har på
baggrund af kommunernes oplysninger vurderet de bekrevne tiltag, her-
under sandsynligheden af tiltagene. Såfremt det har fremgået, at tiltagene
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
er politisk vedtaget, og der er angivet finansiering, har det styrket ansøg-
ningen. Det har dog ikke været fastsat som krav i bekendtgørelse eller
lign., at fx finansiering skulle angives.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


BUU L 163 - svar på spm 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l163/spm/6/svar/1666014/2201831.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
2. juni 2020
Sags nr.: 20/11182
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
Vil ministeren oplyse, hvor mange institutioner der har modtaget dispen-
sation, hvor transport indgår som grundlaget eller en del af beslutnings-
grundlaget, og vil ministeren endvidere oplyse, hvilket kriterium trans-
port som funktion, jf. bekendtgørelsens § 46, stk. 3, konkret indgår i?
Svar:
Det følger af dagtilbudsbekendtgørelsens § 46, stk. 3, at følgende kriteri-
er skal være opfyldt for, at der kan gives dispensation:
1. Der skal være særlige forhold til stede, der vanskeliggør eller gør det
særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i dagin-
stitutionen at følge reglerne efter dagtilbudslovens § 23, stk. 4, og §
26 a, stk. 1-10. I bekendtgørelsen nævnes en række forskellige ek-
sempler på særlige forhold. Herudover fremgår det, at der kan være
tale om andre forhold end de i bekendtgørelsen nævnte eksempler.
2. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at kommunen, daginstituti-
onen eller enheden i daginstitutionen arbejder målrettet på, at insti-
tutionen eller enheden i daginstitutionen, som ansøgningen vedrø-
rer, maksimalt vil nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i
løbet af et kalenderår efter dispensationsperioden udløber.
3. Kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstituti-
onen skal have iværksat eller have konkrete planer om at iværksætte
tiltag i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes
dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt mod-
virke, at børnene vokser op i parallelsamfund.
Eventuelle særlige forhold vedrørende transport vurderes at ville høre
under nr. 1 ovenfor.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Børne- og Undervisningsministeriet har i forbindelse med de afgivne
afgørelser om dispensation hidtil ikke lagt særskilt vægt på særlige for-
hold i forhold til transport som en begrundelse for at give dispensation.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil