L 163 - svar på spm. 8 om at præcisere betydningen af en sætning fra notatet ”Reglerne for dispensation og Børne- og Undervisningsministeriets behandling af ansøgninger om dispensation”, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU L 163 - svar på spm 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l163/spm/8/svar/1666012/2201826.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
2. juni 2020
Sags nr.: 20/11182
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at lovforslaget er
nødvendig, og hvorfor det samme resultat ikke nemmere kunne have
været opnået gennem en mere restriktiv dispensationspraksis fra ministe-
rens side?
Svar:
Der kan henvises til notatet "Børne- og Undervisningsministeriets be-
handling af ansøgninger om dispensation", som blev sendt til aftalekred-
sen d. 13. februar 2020. Heraf fremgår bl.a.: "Det er vurderingen, at det
ikke havde været i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse, hvis
BUVM i sin behandling af ansøgningerne havde lagt en linje, hvor
kommuner og daginstitutioner ikke kunne få dispensation, selvom de
opfylder de tre kriterier. Dette ville efter BUVMs opfattelse være i strid
med den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod at sætte skøn
under regel."
Det er på den baggrund vurderingen, at såfremt der ikke skulle gives
dispensationer, ville det kræve en ændring af dagtilbudsloven med tilhø-
rende bekendtgørelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt


BUU L 163 - svar på spm 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l163/spm/8/svar/1666012/2201824.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
2. maj 2020
Sags nr.: 20/11182
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 8:
Vil ministeren oversende det omtalte notat til udvalget og indramme og
præcisere betydningen af følgende sætning fra notatet "Reglerne for di-
spensation og Børne- og Undervisningsministeriets behandling af ansøg-
ninger om dispensation" af den 27. januar 2020 (side 3) til forligskredsen
og endvidere oplyse, hvordan det skal forstås, når det fremgår, at "det er
i den forbindelse BVUM's vurdering, at der inden for rammerne af dette
skøn ved gennemgangen af ansøgningerne er anlagt en restriktiv linje" og
vil ministeren endvidere oplyse, hvad årsagen er til, at ministeriet mener,
at der er anlagt en restriktiv linje, herunder bedes ministeren juridisk re-
degøre for, hvorfor/hvorfor ikke, der ikke kunne være anlagt en mere
restriktiv dispensationspraksis end den af ministeriet valgte?
Svar:
Det omtalte notat er vedlagt som bilag til svaret.
Som det fremgår af notatet, bygger vurderingen på et skøn af, om kom-
munen i ansøgningen i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, at de tre
kriterier for dispensation er opfyldt. Børne- og Undervisningsministeriet
har i den forbindelse vurderet, at der inden for rammerne af dette skøn
ved gennemgangen af ansøgningerne er anlagt en restriktiv linje i forhold
til vurderingen af kommunernes opfyldelse af de tre kriterier. Dette gæl-
der fx i relation til kravene i kriterium 3 om alternative tiltag, der skal
sikre børns generelle læring og dansksproglige udvikling samt løfte bør-
nene ud af parallelsamfund. Såfremt kommunerne ikke har beskrevet
initiativer inden for alle tre elementer i kriterium 3, er kommunerne ble-
vet bedt om at uddybe dette.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
BUVM har i den konkrete sagsbehandling lagt vægt på kommunernes
oplysninger i ansøgningerne, ligesom der i stort omfang er indhentet
supplerende oplysninger fra kommunerne. Herudover har der været
holdt møder med borgmestre og/eller kommunale repræsentanter fra
alle kommuner, hvor kommunerne har haft mulighed for at uddybe de-
res ansøgning og komme med supplerende oplysninger, som ligeledes
har indgået i ministeriets samlede sagsbehandling.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der kunne været lagt en mere re-
striktiv tilgang, hvor der ikke blev givet dispensation til kommuner og
daginstitutioner, der vurderes at leve op til de tre kriterier, henvises ud
over vedlagte notat til svaret på spørgsmål 1.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


Bilag til svar på spørgsmål 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l163/spm/8/svar/1666012/2201825.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
Reglerne for dispensation og Børne- og
Undervisningsministeriets behandling af ansøgninger om
dispensation
27. januar 2020
Der er spurgt til reglerne for dispensationsadgangen og Børne- og Undervisningsministeriets
(BUVM) behandling af ansøgninger om dispensation.
Det fremgår af aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner fra den 28. maj 2018, at
der i forbindelse med de kommende fordelingsregler i dagtilbudsloven skulle være en
dispensationsadgang.
Derfor indgik der en bemyndigelsesbestemmelse i det lovforslag, som den tidligere
børne- og socialminister fremsatte i Folketinget i efteråret 2018, hvorefter der skulle
fastsættes regler om en dispensationsadgang i forhold til reglerne om bedre fordeling
i daginstitutioner. De konkrete regler for dispensationsadgangen blev udarbejdet
parallelt på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslag og bekendtgørelse var i høring hos aftalepartiernes ordførere. Der var
ingen kommentarer fra aftalepartiernes ordførere til aftalens udmøntning i forhold til
dispensationsadgangen i lovforslag og bekendtgørelse.
På baggrund af lov og bekendtgørelse har kommuner og daginstitutioner siden den
1. januar 2019 haft mulighed for at søge BUVM om dispensation fra reglerne om
bedre fordeling i daginstitutioner1
, hvis de kan leve op til tre fastsatte kriterier:
1. Der skal være særlige forhold til stede, der vanskeliggør eller gør det særligt
uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at følge
reglerne efter dagtilbudslovens § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10.
2. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at der arbejdes målrettet på, at der
maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår
efter dispensationsperiodens udløb.
3. Der skal være iværksat eller være konkrete planer om at iværksætte tiltag i
dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige
kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i
parallelsamfund.
1 Hhv. reglerne om der skal anvises en plads uden for et udsat boligområde, hvis der anvises en plads inden for et udsat bolig-
område (”anvisningsreglen”), og kravet om at maksimalt nyoptag på 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.
Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 3
Ad. 1 - Særlige forhold
Kommunalbestyrelsen skal efter reglerne om dispensationsadgang kunne ansøge
BUVM om, at daginstitutioner (eller enheder i daginstitutioner) i en afgrænset
periode kan fravige de regler, der vedrører bedre fordeling i daginstitutioner, hvis der
foreligger helt særlige forhold (kravet om helt særlige forhold). Kommunen skal, såfremt
der gives dispensation i en afgrænset årrække, leve op til kriterierne beskrevet
ovenfor.
Helt særlige forhold vil ifølge lovbemærkningerne og bekendtgørelsen fx kunne være,
at området, institutionen er beliggende i, ligger meget isoleret, at området
arealmæssigt er meget stort, eller at området inden for en kort årrække ikke forventes
at være på listen over udsatte boligområder, idet beboersammensætningen har ændret
sig. Der kan ligeledes være tale om, at kommunalbestyrelsen allerede har en plan om
tiltag ofte rettet mod omdannelse af boligområder. Planen kan fx omhandle en større
omlægning af boligområdet med henblik på at ændre beboersammensætningen eller
konkrete planer for den enkelte daginstitution eller enhed heri. Der kan konkret fx
være tale om den plan for afvikling af hårde ghettoer, som skal udarbejdes efter
lovgivningen på Transport- og Boligministeriets område. Planen skal være politisk
godkendt. Planen skal bidrage til at afskaffe parallelsamfund, og dette omfattende
arbejde kan vanskeliggøres af reglerne om bedre fordeling.
Ad. 2 - Genopretning – målrettet arbejde henimod maks. 30 pct. nyoptag
Kommunalbestyrelsen skal i ansøgningen sandsynliggøre, at den arbejder målrettet
på, at den pågældende institution eller enhed maksimalt vil optage 30 pct. børn fra et
udsat boligområde i løbet af et kalenderår efter endt dispensationsperiode (kravet om
genopretning). Her kan fx være tale om ændringer i bygningsmæssige tiltag, øget brug af
skovbørnehaver, ændringer i anvisningssystemet, ændret profil pga. højere normering
for institutonen mv.
Ad. 3 - Kompenserende tiltag for at bringe børnene ud af parallelsamfund
Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde, hvor der søges om dispensation, redegøre
for, hvilke tiltag kommunen eller daginstitutionen har eller vil igangsætte i
dispensationsperioden for at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og
øvrige generelle læring samt for at modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund
(kravet om kompenserende tiltag). Her kan fx være tale om intensiverede sprogindsatser,
brug af venskabsinstitutioner samt besøg i idræts- og kulturinstitutioner, plejehjem
mv., hvor børnene kommer ud blandt andre børn og voksne og møder andre
rollemodeller end i det miljø, hvor de vokser op.
Det fremgår af dagtilbudsbekendtgørelsen, at dispensation gives af BUVM efter en
konkret og skønsmæssig vurdering af, om de tre ovennævnte kriterier er opfyldt i
forhold til den konkrete daginstitution (eller enhed i daginstitutionen). Dispensation
kan som udgangspunkt gives for en periode på op til fem år. Dispensationen kan kun
gives i mere end fem år, hvis der er særlige forhold, der kan begrunde en længere
dispensationsperiode, hvor længden af perioden afhænger af karakteren af de angivne
forhold og alternative tiltag, jf. pkt. 1 og 3 ovenfor.
Milepæle og afrapportering til BUVM
Endelig er der fastsat regler om, at kommunen skal fastsætte milepæle mv., som
knytter sig til de tre dispensationskriterier. Milepælene skal danne baggrund for en
statusafrapportering, der skal indsendes hvert andet år til BUVM, indtil
Side 3 af 3
dispensationsperioden er ophørt. Fx kan der fastsættes milepæle for, at kommunen
eller daginstitutionen i ansøgningsperioden gradvist arbejder på at nedbringe
procentsatsen for maksimalt nyoptag af børn fra udsatte boligområder fra 50 pct. i år
1, 40 pct. i år 2 og 30 pct. i år 3.
BUVMs sagsbehandling
BUVMs gennemgang af ansøgningerne er sket i overensstemmelse med
bekendtgørelsens ordlyd. Det er vurderingen, at bemærkningerne til dagtilbudslovens
bemyndigelsesbestemmelse og dagtilbudsbekendtgørelsen indeholder en
forudsætning om, at kommuner skal gives dispensation i en afgrænset periode, hvis
kommunen kan redegøre for, at kommunen lever op til de tre kriterier, som er
angivet i bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen og bekendtgørelsen, jf.
ovenfor.
Vurderingen af, om kommunen i ansøgningen i tilstrækkeligt omfang har redegjort
for, at de tre kriterier er opfyldt, bygger på et skøn. Det er i den forbindelse BUVMs
vurdering, at der inden for rammerne af dette skøn ved gennemgangen af
ansøgningerne er anlagt en restriktiv linje i forhold til vurderingen af kommunernes
opfyldelse af de tre kriterier, herunder særligt i relation til kravene om alternative
tiltag, der skal løfte børnene ud af parallelsamfund. BUVM har i den konkrete
sagsbehandling lagt vægt på kommunernes ansøgninger, ligesom der i stort omfang
er indhentet supplerende oplysninger fra kommunerne.
Børne- og undervisningsministeren har endvidere holdt møder med borgmestre
og/eller kommunale repræsentanter fra alle kommuner, hvor kommunerne har haft
mulighed for at uddybe deres ansøgning og komme med supplerende oplysninger,
som ligeledes har indgået i BUVMs sagsbehandling.
Det er vurderingen, ud fra et ligebehandlingshensyn, at BUVM ud fra de gældende
regler ikke kan lægge en anden linje i behandlingen af dispensationsansøgninger fra
reglerne om bedre fordeling i daginstitutioner, end der er gjort hidtil. Hvis der skal
lægges en anden og mere restriktiv tilgang fremadrettet, er det vurderingen, at det
henset til lovbemærkningerne kræver en ændring af dispensationsadgangen, hvor
denne begrænses ud over det i lovbemærkningerne forudsatte eller helt afskæres. Det
skal i givet fald ske ved en lovændring og blot ved en ændring eller ophævelse af be-
kendtgørelsen.