Ændringsforslag, fra boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ÆF til L178

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l176/bilag/0/2197245.pdf

Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene (L178)
(Styrkelse af lejerne)
Af boligministeren, tiltrådt af …:
Til § 1
1) I den foreslåede § 107 a ændres ”lejeforhold” til: ”boliglejeforhold”.
[Præcisering af udlejerens oplysningspligt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse medfører efter sin ordlyd, at udlejeren også skal oplyse
beboerrepræsentationen eller lejerne om afgørelser afsagt om erhvervslejemål i ejendommen. Da dette
imidlertid ikke er hensigten med forslaget, foreslås det præciseret at bestemmelsen alene angår
boliglejemål. Udlejeren skal således alene oplyse beboerrepræsentationen eller lejerne om afgørelser
afsagt om boliglejemål.
Boligudvalget, Boligudvalget, Boligudvalget 2019-20
L 178 Bilag 12, L 176 Bilag 12, L 177 Bilag 12
Offentligt


ÆF til L177

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l176/bilag/0/2197244.pdf

Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (L177)
(Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav
om tilslutning på fire femtedele til opløsning af andelsboligforeninger).
Af boligministeren, tiltrådt af …:
Til § 1
1) I den i § 1, nr. 2, foreslåede § 5, stk. 5, nr. 1, ændres ”Udlejning og genudlejning af lejemål, der
allerede 1. juli 2020 kan udlejes efter § 5, stk. 2” til:
”Udlejning og genudlejning af lejemål, der inden d. 1. juli 2020 opfyldte betingelserne for at kunne
udlejes efter stk. 2, eller både opfylder betingelserne for at kunne udlejes efter stk. 2, og er
genudlejede efterfølgende, når den første genudlejning ikke er foretaget i en 5-årsperiode efter et
kontrolskifte, jf. stk. 4, som endnu ikke er udløbet.”
[Ændring i betingelse for fritagelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er med aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger af 30. januar
2020, fastlagt, ”at der indføres en periode, hvor en ny udlejer er i en karensperiode, så der efter en
boligudlejningsejendom har skiftet ejer først kan opkræves husleje efter § 5, stk. 2, i nye 5,2-lejemål
efter 5 år.”
Det har med aftalen således været hensigten, at det kun er nye 5,2-lejemål efter ejendommen har skiftet
ejer, som skal være ramt af karensperioden i 5 år, hvilket også fremgår af den generelle beskrivelse af
ordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 5, stk. 5, nr. 1, er således affattet fejlagtigt, da
bestemmelsen herved medfører, at det alene er lejemål, som er gennemgribende moderniseret før 1. juli
2020, der vil kunne opkræves leje for efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, under en karensperiode.
Som bestemmelsen er affattet i lovforslaget vil moderniseringer af lejemål foretaget efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og genudlejet i perioden efter 1. juli 2020 og frem til et kontrolskifte,
ikke kunne få fastsat husleje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i karensperioden uagtet at dette var
tilfældet før karensperioden. Det samme er tilfældet for lejemål, som er gennemgribende
Boligudvalget, Boligudvalget, Boligudvalget 2019-20
L 178 Bilag 12, L 176 Bilag 12, L 177 Bilag 12
Offentligt
moderniserede efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og genudlejet i perioden efter udløbet af en
karensperiode og frem til en ny karensperiode.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at lejemål, som er gennemgribende moderniseret og genudlejet
inden et kontrolskifte, heller ikke omfattes af karensperioden. Bestemmelsen vil derved sikre, at
karensperioden ikke får virkning for lejemål, som allerede inden et kontrolskifte gyldigt kan udlejes
efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Bestemmelsen skal herefter forstås således, at karensperioden på 5 år ikke gælder for lejemål, hvis
lejemålet inden d. 1. juli 2020 opfylder betingelserne for at udlejes efter stk. 2 eller hvis lejemålet på et
senere tidspunkt både opfylder betingelserne for at udlejes efter stk. 2 og efter den gennemgribende
modernisering er genudlejet, når den første genudlejning herefter ikke sker i en aktiv karensperiode.
Sker den første genudlejning i en aktiv karensperiode, vil lejen først kunne fastsættes efter stk. 2 efter
udløbet af denne, men lejemålet vil herefter være undtaget fra eventuelle senere karensperioder i
henhold til bestemmelsen.
Med den foreslåede formulering sikres, at lejemål som inden et kontrolskifte både er gennemgribende
moderniseret og genudlejet efterfølgende, ikke påvirkes af karensperioden som følge af et kontrolskifte.
Ændringsforslaget stilles på baggrund af besvarelsen af BOU spørgsmål 28 til L 177, hvori det oplyses,
at bestemmelsen vil blive ændret.
Bestemmelsens indhold ændres materielt.


Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l176/bilag/0/2197243.pdf

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketinget
Boligudvalget
Vedlagt fremsendes ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om mid-
lertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber (L177) og Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om
midlertidig regulering af boligforholdene (L178).
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
25. maj 2020
2020-1418
Boligudvalget, Boligudvalget, Boligudvalget 2019-20
L 178 Bilag 12, L 176 Bilag 12, L 177 Bilag 12
Offentligt