L 176 - svar på spm. 26, om 5,2-lejen efter lovændringen skal kunne påvirke huslejen i udlejningsejendomme med 1-6 boliger, de såkaldte småhuse, fra boligministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne). (Spørgsmål 26)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Øgede energikrav ved anvendelse af § 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme). (Spørgsmål 26)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav om tilslutning på fire femtedele til opløsning af andelsboligforeninger). (Spørgsmål 26)
Aktører:
Svar på BOU L 176, L 177 og L 178 spm. 26.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l176/spm/26/svar/1659855/2191741.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Boligudvalget Folketinget 15. maj 2020 2020-4384 Boligudvalget har i brev af 11. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø- rende L 176 – Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast- frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L 177 – Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor- holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens- periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor- malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger), L 178 – Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule- ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 26: Mener ministeren, at 5,2-lejen efter lovændringen skal kunne påvirke huslejen i udlejningsejendomme med 1-6 boliger, de såkaldte småhuse? Svar: Lovforslagene har ikke direkte betydning for huslejefastsættelsen i småhuse, men grundet boligreguleringslovens § 29 c, som fastslår, at lejen i småhuse ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestil- stand i storhuse, og hvor lejen er reguleret efter § 7, kan lovændringerne få in- direkte betydning for lejefastsættelsen. Dette medfører bl.a., at småhuslejemål, som efter lovforslagenes ikrafttræden istandsættes i et omfang, som, hvis de var beliggende i et storhus, kunne karak- teriseres som en gennemgribende modernisering, i et vist omfang skal opfylde lovforslagenes skærpede kriterier, hvis der ønskes at lejen fastsættes efter Boligudvalget, Boligudvalget, Boligudvalget 2019-20 L 178 endeligt svar på spørgsmål 26 , L 176 endeligt svar på spørgsmål 26 , L 177 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 2/2 sammenligning med lejemål, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og senere reguleret efter boligreguleringslovens § 7. Det er navnlig de skærpede krav til lejemålenes og ejendommens kvalitative stand, som finder indirekte anvendelse for småhuslejemålene. Som eksempel herpå kan nævnes, at småhuslejemål skal opfylde de skærpede energikrav, hvis lejemålet istandsættes efter lovens ikrafttræden, for at der kan sammenlignes med lejemål, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og senere reguleret efter boligreguleringslovens § 7. Omvendt vil det eksempelvis ikke kunne kræves, at der inden istandsættelsen af et lejemål i småhuse sker huslejenævnsbesigtigelse af lejemålet med henblik på at afgøre, hvorvidt lejemålet har en stand, som muliggør en gennemgribende modernisering. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek