L 176 - svar på spm. 11, om det foreslåede lovindgreb vil mindske usikkerheden for andelsbolighavere, fra boligministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne). (Spørgsmål 11)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Øgede energikrav ved anvendelse af § 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme). (Spørgsmål 11)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav om tilslutning på fire femtedele til opløsning af andelsboligforeninger). (Spørgsmål 11)
Aktører:
Svar på BOU L 176, L 177 og L 178 spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l176/spm/11/svar/1659761/2191565.pdf
BOLIGMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Boligudvalget Folketinget Boligudvalget har i brev af 7. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø- rende L 176 – Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast- frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L 177 – Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor- holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens- periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor- malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger), L 178 – Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule- ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V). Spørgsmål nr. 11: Ifølge artiklen ”Flere på venteliste må takke nej: Nu stiger antallet af andelsbo- liger til salg” bragt i Berlingske den 18. april 2020, sælges flere andelsboliger via ejendomsmæglere, bl.a. som følge af usikkerhed grundet ”Blackstone-aftale kombineret med coronakrisen”. Vurderer ministeren, at det foreslåede lovind- greb vil mindske usikkerheden for andelsbolighavere? Svar: Det fremgår af artiklen, at nye tal viser en stigning på omkring 20 procent i antal andelsboliger udbudt hos ejendomsmæglere, via Boliga Selvsalg og på DBA. Hos ejendomsmæglerne er der ifølge artiklen udbudt 910 andelsboliger i marts 2020 mod 758 i marts 2019. Hos Boliga er der i 1. kvartal 2020 sat 196 andelsboliger til salg mod 166 i samme periode i 2019 og hos DBA var der i 1. kvartal 2020 1.974 nye annoncer mod 1.556 i samme periode 2019. Det fremgår endvidere, at disse tal skal ses i lyset af, at der årligt er omkring 30.000 hand- ler. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på udviklingen på markedet for salg af andelsboliger – herunder på antallet af handler og prisen. Jeg hæfter mig ved, at det af artiklen fremgår, at der kan være mange grunde til den refererede stigning, og at der gives udtryk for, at der er tale om et sundt andelsboligmarked. 15. maj 2020 2020-4384 Boligudvalget, Boligudvalget, Boligudvalget 2019-20 L 178 endeligt svar på spørgsmål 11 , L 176 endeligt svar på spørgsmål 11 , L 177 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2/2 I øvrigt bemærkes, at den omtalte stigning er baseret på tal fra 1. kvartal 2019 sammenholdt med 1. kvartal 2020. Der sammenlignes således med tal fra en periode, hvor vi indgik den politiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsejendomme. I denne periode har der været mange varierende udmeldinger fra forskellige aktører i markedet om indgrebets betydning. Vi er nu ved at udmønte aftalen i lovgivning, og det er med lovforslaget nu fast- slået, at andelsboligejendomme er fuldstændigt undtaget fra karensperioden på 5 år. I øvrigt er alle andre elementer i indgrebet afklaret. Det er således min vurdering, at det foreslåede lovindgreb har mindsket usikkerheden for andels- haverne. Afslutningsvist kan jeg oplyse, at aftalens parter er enige om at drøfte forholde- ne for andelsboligerne på ny, hvis der senere skulle vise sig utilsigtede konse- kvenser, herunder at andelsboligforeninger skulle komme i økonomiske van- skeligheder som følge af ændringerne. Med venlig hilsen Kaare Dybvad Bek