Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. april 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX24468
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l157/20191_l157_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. april 2020 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) § 1 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som ændret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019, lov nr. 1426 af 17. december 2019 og § 3 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, foretages følgende ændring: 1. Efter § 81 c indsættes: »§ 81 d. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og 293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i el- ler sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Stk. 2. Har en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fun- det sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lig- nende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan straffen for- højes således, at den bliver fire gange så høj. Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af stk. 2 skal der lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding. Stk. 4. Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædel- sen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epide- mien i Danmark.« § 2 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 791 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Blokering kan endvidere ske, hvis der er grund til at an- tage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf- felovens §§ 161, 163, 171 eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a, 300 a, 301 eller 303, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.« 2. I § 791 d indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om blokering. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk- sættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendel- se, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini- steriet.« § 3 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret senest ved lov nr. 1591 af 27. december 2019, foretages følgende ændring: 1. I § 22 indsættes som nr. 9: »9) udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d.« Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2019-20 Justitsmin., j.nr. 2020-0090-1964 AX024468 § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti- dende. Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta- gelse. Stk. 3. Justitsministeren fremsætter senest den 30. novem- ber 2020 forslag om revision af de ved denne lov affattede bestemmelser. Stk. 4. Straffelovens § 81 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og udlændingelovens § 22, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021. Folketinget, den 2. april 2020 HENRIK DAM KRISTENSEN / Erling Bonnesen 2