L 157 - svar på spm. 102 om kommentar til henvendelse af 31/3-20 fra Advokatrådet vedrørende bemærkninger til lovforslaget, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm 102 til L 157.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l157/spm/102/svar/1648400/2173492.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med bag- grund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Rets- udvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2020. Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 1. april 2020 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Louise Degn Brammer Sagsnr.: 2020-0037-0078 Dok.: 1449960 Retsudvalget 2019-20 L 157 endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 102 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157): ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 31/3-20 fra Advo- katrådet vedrørende bemærkninger til lovforslaget, jf. L 157 - bilag 11.?” Svar: 1. Advokatrådet har i sin henvendelse til Retsudvalget af 31. marts 2020 bl.a. anført, at lovforslag, der skal hastebehandles, alene bør medtage de initi- ativer, der vurderes bydende nødvendige. Advokatrådet er af den opfattelse, at lovforslaget inddrager bestemmelser, som ikke lever op til betingelserne for an- vendelse af hastelovgivning. Advokatrådet har videre anført, at Advokatrådet kan tilslutte sig Dommerfore- ningens bemærkninger om, at domstolene allerede inden for den nuværende lovgivning utvivlsomt kan anse det som en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er covid-19-relateret, ligesom domstolene allerede i dag konkret kan idømme hårdere straffe end dem, som er anført i de i lovforslaget nævnte eksempler. Endvidere finder Advokatrådet ligesom Dommerforeningen, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 d ikke er tilstrækkelig præcis. Ad- vokatrådet kan i øvrig tilslutte sig Dommerforeningens bemærkninger om, at lovforslaget vil medføre øget pres på domstolene. 2. For så vidt angår det anførte om, at hastebehandling af lovforslag bør begrænses til det nødvendige, er jeg i princippet helt enig med Advokatrå- det. Der bør altid i videst muligt omfang sikres god tid til behandlingen af et lovforslag, og der skal derfor almindeligvis gå 30 dage fra fremsættelsen af et lovforslag til lovforslagets 3. behandles, jf. § 13 i Folketingets forret- ningsorden. Der er dog tilfælde, hvor ekstraordinære situationer medfører, at den almin- delige behandling af et lovforslag ikke kan afventes. De seneste uger har bragt flere eksempler på, at kriminelle udnytter den al- vorlige og ekstraordinære situation, vi som land befinder os i, for deres egen vindings skyld. Der er bl.a. set eksempler på kriminalitet, som udnytter bor- gernes tillid til myndighederne. Det er helt centralt, at vi kommer disse for- 3 mer for kriminalitet til livs, da borgernes tillid er afgørende i en krisetid som den foreliggende. Ligeledes er det afgørende, at det hurtigst muligt sikres, at hjælpepakkerne til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide- mien, der har til formål at holde hånden under dansk økonomi i denne ek- straordinære situation og herved hjælpe danske lønmodtagere, arbejdsplad- ser og virksomheder ud på den anden side af krisen, ikke udnyttes svigagtigt. Hvis vi ikke handler nu og handler hurtigt, er der en risiko for, at vi som samfund efterfølgende vil kunne konstatere, at vi burde have sat ind og skærpet straffene. Den situation ønsker regeringen ikke at stå i. 3. For så vidt angår det anførte om, at Advokatrådet kan tilslutte sig Dom- merforeningens høringssvar, kan jeg henholde mig til mine tidligere be- mærkninger hertil. Der henvises til min besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål 84 vedrørende lovforslaget.