L 157 - svar på spm. 87 om der med ændringsforslaget som følge af spørgsmål 4 fastsættes en bagatelgrænse for ubetinget fængselsstraf ved tyveri af værnemidler, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm 87 til L 157.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l157/spm/87/svar/1647496/2171695.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 30. marts 2020 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Louise Degn Brammer Sagsnr.: 2020-0037-0078 Dok.: 1445291 Retsudvalget 2019-20 L 157 endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 87 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157): ”Kan ministeren bekræfte, at der med ændringsforslaget som følge af spørgsmål 4 fastsættes en bagatelgrænse for ubetinget fængselsstraf ved tyveri af værnemidler, og hvis det er tilfældet komme med et eksempel på øvre grænse ved tyveri af værne- midler, hvor der som udgangspunkt ikke er ubetinget fængsels- straf og et eksempel på nedre grænse ved tyveri af værnemidler, hvor der som udgangspunkt er ubetinget fængselsstraf?” Svar: Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som straffelovens § 81, d, stk. 1, hvorefter straffen for overtrædelse af bl.a. en række formueforbrydelser, herunder straffelovens § 276 om tyveri, kan forhøjes med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det fremgår bl.a. af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til bestemmelsen, at det med lovforslaget forudsæt- tes, at der vil skulle udmåles en fængselsstraf, hvis en overtrædelse, der i almindelighed anses for at være af ringe strafværdighed, er særligt strafvær- dig som følge af den aktuelle covid-19-epidemi. Som eksempel nævnes i lovforslaget enkeltstående tilfælde af tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økonomisk værdi, men som pga. epidemien er en knap res- source, f.eks. tyveri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra hospitaler, lægeklinikker mv., idet tyveriet forhindrer sundhedspersonale i at beskytte sig selv og patienterne mod smitte og dermed skader muligheden for at forebygge smittespredning. Regeringen kan dog støtte, at Folketingets Retsudvalg anmodes om, at der optages et bidrag til den betænkning, som udvalget afgiver over lovforsla- get, således som anført i besvarelsen af 28. marts 2020 af spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget. Som eksempel på en situation, hvor der vil kunne idømmes en bødestraf for et enkeltstående tilfælde af tyveri af værnemidler, nævnes i besvarelsen den situation, hvor sundhedsfagligt personale i f.eks. en lægepraksis eller på et hospital i en stresset situation tager en mindre mængde håndsprit med hjem efter arbejde. Det i spørgsmålet anførte eksempel vil være omfattet af den 3 foreslåede strafskærpelse i § 81 d, stk. 1, men vil afhængigt af de konkrete omstændigheder kunne straffes med en bøde. Som et eksempel på en situation, hvor der derimod som udgangspunkt vil skulle idømmes ubetinget fængselsstraf for tyveri af værnemidler, kan næv- nes gentagelsestilfælde af tyveri af håndsprit fra et supermarked. Det forud- sættes således generelt med lovforslaget, at der skal udmåles en fængsels- straf i gentagelsestilfælde af overtrædelser, der har baggrund i eller sam- menhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.