B 72 - svar på spm. 6 om ministeren er enig i, at folk der har beskyttelsesbehov skal hjælpes i det første sikre land, de kommer til, og at vi ikke skal acceptere asylshopping, hvor man søger efter de bedste vilkår, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
25. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 3853
Akt-id 1189333
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til B 72 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til B 72:
Er ministeren enig i, at folk der har beskyttelsesbehov skal hjælpes i det første
sikre land, de kommer til, og at vi ikke skal acceptere asylshopping, hvor man sø-
ger efter de bedste vilkår?
Svar:
1. Jeg er enig med spørgeren i, at det kan virke underligt, at udlændinge rejser
gennem en række sikre lande, uden at søge om beskyttelse, for derefter at indrej-
se og søge om asyl i Danmark.
Det er mit bud, at disse udlændinge i mange tilfælde vælger at rejse den lange vej
til Danmark i stedet for at søge beskyttelse i landene i nærområderne, fordi de
tiltrækkes af vores velfærdssystemer.
Det ønsker regeringen at sætte en stopper for. Vi bruger enorme ressourcer på
migranter, som indrejser i Danmark, men ikke har krav på beskyttelse.
Det er også derfor, at regeringen arbejder hårdt på at indføre et nyt retfærdigt og
humant asylsystem, hvor vi i stedet anvender vores ressourcer på at hjælpe de
flygtninge og fordrevne, der opholder sig tæt på konflikterne. Hvis vi ændrer den
måde, vi i dag har indrettet vores asylsystem på, mener jeg, at vi kan minimere og
måske endda undgå den problemstilling, spørgeren henviser til.
2. Men indtil regeringens arbejde med at indføre et mere retfærdigt og humant
asylsystem falder på plads, er vi nødt til at forholde os til, hvordan situationen er i
dag, hvor asylansøgere indrejser i Europa – og videre op til Danmark.
Efter reglerne i Dublinforordningen er vi forpligtet til at undersøge, hvilken med-
lemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for at behandle asylansøgnin-
gen.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 72 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2/2
De enkelte kriterier, der angiver, hvornår en medlemsstat er ansvarlig for at be-
handle en ansøgning om asyl, fremgår af Dublinforordningen.
Kriterierne for, hvilken medlemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for
en asylansøgning, er i prioriteret rækkefølge:
1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
3. Det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.
Det fremgår således af forordningens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., at hvis det ikke på
grundlag af kriterierne i forordningen kan afgøres, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen indgives i, der er
ansvarlig for behandlingen.
Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en
asylansøgning, hvis det kan bevises, at asyla søgere er ko et over EU’s ydre
grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet). Tilsvarende vil
Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig,
at en person, der senere søger asyl i en anden medlemsstat, er kommet ind i EU
ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et
ikke-Schengenland).
Reglerne skal bl.a. ses i lyset af, at de lande, som har en ydre grænse, som ud-
gangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der
indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol. Disse lande er således
forpligtet til at registrere tredjelandsstatsborgere i det fælles Eurodac-register.
Det forhold, at en udlænding er indrejst i Danmark fra Tyskland og søger om asyl,
betyder derfor ikke, at det som udgangspunkt er Tyskland, der er ansvarlig for
behandlingen af asylansøgningen. Heller ikke selvom Tyskland utvivlsomt må an-
ses for at være et sikkert land at opholde sig i.
Mattias Tesfaye
/
Inge Fabricius