Betænkning afgivet den 23. marts 2020

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 23. marts 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved
lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af ud-
valget bemærker, at Danmark lige nu står i en særdeles al-
vorlig situation, der påvirker lønmodtagere, selvstændige,
freelancere og virksomheder dybt. Over de sidste uger har
mere end 20.000 danskere meldt sig ledige, og virksomhe-
der i hele landet melder om et drastisk fald i omsætningen.
Derfor er der brug for initiativer, der holder hånden under
beskæftigelsen, så vi i videst muligt omfang undgår fyringer
og konkurser.
Partierne bemærker, at trepartsaftalen om midlertidig løn-
kompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmar-
ked er et vigtigt initiativ, og at lønkompensationsordninger-
ne er en nødvendig håndsrækning på et presset arbejdsmar-
ked. Partierne roser i denne anledning arbejdsmarkedets par-
ter for at reagere hurtigt og resolut på denne krise og be-
mærker ydermere, at den danske model endnu en gang viser
sit værd.
Partierne har efter 1. behandling af lovforslaget stillet en
række spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Derudover gi-
ver lovforslaget anledning til en række opmærksomheds-
punkter.
For det første noterer partierne sig, at lærlinge og elever
ikke er omfattet af lønkompensationsordningen. Lige nu bli-
ver mange elever og lærlinge på landets restauranter, værk-
steder og håndværksvirksomheder fyret eller sendt hjem
som følge af den politisk besluttede nedlukning af samfun-
det. Partierne er af den overbevisning, at Danmark har brug
for tømrere, sosu-assistenter, bagere, industriteknikere og
mange andre dygtige unge med en erhvervsfaglig uddannel-
se, og opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at finde
en løsning på denne udfordring.
For det andet noterer partierne sig, at en lang række grup-
per på arbejdsmarkedet såsom selvstændige og freelancere
ikke var inkluderet i trepartsaftalen. Disse grupper udgør en
essentiel del af arbejdsmarkedet, og derfor var det uholdbart,
at de stod uden for aftalens målgruppe. Derfor noterer parti-
erne sig med tilfredshed, at alle Folketingets partier efterføl-
gende har indgået en politisk aftale, der inkluderer disse
grupper.
Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2019-20
AX024404
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 141 Bilag 5
Offentligt
For det tredje bemærker partierne, at opgaven med at hol-
de hånden under arbejdsmarkedet ikke er afsluttet. Der er
stadig brug for initiativer for at sikre færrest mulige fyringer
og konkurser.
Partierne stemmer for lovforslaget, herunder hastebe-
handlingen, på baggrund af nødvendigheden af disse tiltag.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
covid-19-krisen først og fremmest er en alvorlig sundheds-
krise. Men krisen har samtidig omfattende konsekvenser for
vores virksomheder og arbejdspladser. Derfor støtter RV
dette lovforslag, som fastlægger arbejdsgiveres og lønmod-
tageres retsstilling, når en virksomhed modtager lønkom-
pensation til fyringstruede medarbejdere som følge af co-
vid-19.
Det er dog uklart, hvordan og om lærlinge og elever er
omfattet af lønkompensationsordningen, og derfor opfordrer
RV regeringen til hurtigst muligt at fremlægge en løsning
for elever og lærlinge.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker at tilkende-
give, at vi er tilfredse med, at lovforslaget vil medvirke til at
skabe nogle løsninger, der kan hindre fyringer i forbindelse
med covid-19. Det kan betyde en sikkerhed for mange løn-
modtagere, der dermed kan bevare deres arbejde og deres
hidtidige indkomst.
I forbindelse med lønmodtagernes pligt til at bruge 5 fe-
riedage er det EL᾽s opfattelse, at det kan give problemer for
en del lønmodtagere, især i forbindelse med overgangen til
den nye ferielov. EL ser frem til fortsatte overvejelser fra
ministerens side om muligheden for at udbetale indefrosne
feriepenge, der allerede er indbetalt til LD-fonde, til løn-
modtagerne til løsning af disse problemer.
EL er tilfreds med de af ministeren fremsatte ændrings-
forslag, der præciserer lønmodtagernes retsstilling i den for-
bindelse.
EL er opmærksom på, at nogle virksomheder på trods af
ordningen alligevel vil fyre deres medarbejdere, og vil op-
fordre regeringen til sammen med arbejdsmarkedets parter,
relevante organisationer og Folketingets partier nøje at følge
situationen, der allerede nu har ført til et ekstraordinært højt
antal af nytilmeldte ledige. EL vil især opfordre til, at man
nøje følger udviklingen for dem med usikre ansættelser og
dem uden dagpengeret, som i øjeblikket udgør ca. 20 pct. af
de nytilmeldte ledige.
EL vil opfordre regeringen til at indkalde til forhandlin-
ger om en hjælpepakke til disse grupper og dermed skabe
parallelitet mellem vilkårene for dem, der er fyret, og dem,
der ifølge den bagvedliggende trepartsaftale får mulighed
for at opretholde deres hidtidige indtægt.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
1) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. En lønmodtager, der er hjemsendt i 3 måneder i
medfør af § 2, har uanset stk. 1 ikke ret til den aftalte løn i
en periode svarende til i alt 5 arbejdsdage i hjemsendelses-
perioden, jf. dog stk. 01. For en lønmodtager, der hjemsen-
des i en kortere periode end 3 måneder, opgøres perioden
uden ret til løn forholdsmæssigt.«
[Ændring af, hvordan den periode under hjemsendelsen,
som lønmodtageren afholder for egen regning, opgøres]
2) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:
»Stk. 01. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når en arbejdsgi-
ver inden ansøgning til Erhvervsstyrelsen om lønkompensa-
tion i medfør af aktstykke nr. 108 afgjort den 17. marts 2020
om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og
regler fastsat i medfør heraf har indgået en aftale med en
lønmodtagerrepræsentant eller med et flertal af de berørte
lønmodtagere om lønnedgang på virksomheden som en kon-
sekvens af covid-19.
Stk. 02. En lønmodtager kan vælge, om perioden uden ret
til løn efter stk. 2 skal afholdes som opsparet ferie, afspadse-
ring eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Løn-
modtageren kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren
anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på
et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. Opsparet ferie, af-
spadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og
tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 9. marts
2020, indgår i opgørelsen af perioden uden løn.«
[Ændring af reglerne i forbindelse med hjemsendelse]
3) I stk. 3 ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 2.«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
4) Stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Kan lønmodtageren og arbejdsgiveren ikke blive enige,
placerer arbejdsgiveren dagene, men arbejdsgiveren skal
sørge for, at dagene fordeles forholdsmæssigt over hjemsen-
delsesperioden.«
[Ændring, hvorefter arbejdsgiveren ved ensidig placering af
perioden uden ret til løn har pligt til at fordele dagene for-
holdsmæssigt over hjemsendelsesperioden]
5) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden
omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejds-
pligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags var-
sel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdsplig-
ten, hvorved lønmodtageren er omfattet af de fulde ansættel-
sesvilkår, der var gældende på hjemsendelsestidspunktet.«
[Præcisering af, at lønmodtageren under hjemsendelsen er
omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, og suppleren-
de bestemmelse i 2. pkt. om, at arbejdsgiveren med 1 dags
varsel kan afbryde hjemsendelsen]
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ændres § 3, stk. 2, 1. pkt., såle-
des, at det nu fremgår af bestemmelsen, at en lønmodtager,
der er hjemsendt i 3 måneder i medfør af § 2, uanset stk. 1
ikke har ret til den aftalte løn i en periode svarende til i alt 5
arbejdsdage i hjemsendelsesperioden, jf. dog stk. 01. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at for en lønmodtager,
der hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder, opgøres
perioden uden ret til løn forholdsmæssigt.
Ændringsforslaget indebærer, at antallet af arbejdsdage i
løbet af hjemsendelsesperioden, som lønmodtageren selv
skal afholde udgiften for i form af ferie eller anden opsparet
frihed, opgøres forholdsmæssigt i forhold til hjemsendelses-
periodens længde. Er lønmodtageren hjemsendt i 3 måneder
fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020, udgør perioden,
hvor lønmodtageren ikke har ret til løn, 5 arbejdsdage. Er
lønmodtageren derimod alene hjemsendt i 1 måned, udgør
perioden uden ret til løn en tredjedel af 5 arbejdsdage, det
vil sige 1,67 arbejdsdage.
Lovforslagets § 3, stk. 2, 2.-4. pkt., udskilles herefter i et
nyt stykke.
Til nr. 2
Ændringsforslaget følger af, at FH og DA i tilknytning til
den af Folketingets Finansudvalgs vedtagne lønkompensa-
tionsordning, der etableres på baggrund af trepartsaftalen
om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det
private arbejdsmarked, har indgået en aftale om muligheden
for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønned-
gang.
FH og DA er enige om, at udgangspunktet er, at medar-
bejderne skal have deres fulde løn fra før covid-19-situatio-
nen, men FH og DA er tillige enige om, at ordningen med
lønkompensation kan kombineres med aftalt lønnedgang
under forudsætning af, at lønnedgangen indføres på den en-
kelte virksomhed ved aftale.
Det er endvidere aftalt mellem FH og DA, at virksomhe-
der med aftalt lønnedgang modtager lønkompensation i hele
den lønkompenserende periode, og at der ikke skal fratræk-
kes 5 dage i denne periode. Medarbejderne skal således ikke
afholde 5 feriedage m.v. eller anden frihed for egen regning
i den lønkompenserende periode.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 01, hvorefter stk.
2 om lønmodtagerens egenbetalte arbejdsdage i hjemsendel-
sesperioden ikke finder anvendelse, når en arbejdsgiver in-
den ansøgning til Erhvervsstyrelsen om lønkompensation i
medfør af aktstykke nr. 108 afgjort den 17. marts 2020 om
etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og
regler fastsat i medfør heraf har indgået en aftale med en
lønmodtagerrepræsentant eller med et flertal af de berørte
lønmodtagere om lønnedgang på virksomheden som en kon-
sekvens af covid-19.
Ændringsforslaget adresserer den situation, hvor virk-
somheden inden ansøgning om lønkompensation har indgået
en aftale om lønnedgang på virksomheden som en konse-
kvens af covid-19 med en lønmodtagerrepræsentant eller
med et flertal af de berørte lønmodtagere om lønnedgang på
virksomheden. Ved lønmodtagerrepræsentant forstås for-
trinsvis en tillidsrepræsentant eller en anden sædvanlig re-
præsentant for lønmodtagerne på en virksomhed. I de tilfæl-
de, hvor der på en virksomhed ikke findes en tillidsrepræ-
sentant eller en anden sædvanlig repræsentant for lønmodta-
gerne på virksomheden, vil en aftale om lønnedgang skulle
være indgået af et flertal af de berørte lønmodtagere for at
være omfattet af forslaget. Det forudsættes, at de almindeli-
ge regler for indgåelse af aftaler om lønnedgang er fulgt.
I denne situation vil en virksomhed fortsat kunne indgå i
lønkompensationsordningen, forudsat at der ikke indgås
yderligere aftaler om lønnedgang før den 9. juni 2020. Virk-
somheder, der har indgået lønnedgangsaftaler efter den 9.
marts 2020 vil også være omfattet af bestemmelsen, såfremt
aftalen lever op til kriterierne ovenfor, herunder at aftale-
tidspunktet skal ligge inden ansøgningstidspunktet.
Er der indgået en aftale om lønnedgang, har lønmodtage-
ren, der er hjemsendt i medfør af lønkompensationsordnin-
gen, krav på den aftalte løn i hele perioden, og der skal såle-
des ikke fratrækkes egenbetalte arbejdsdage.
Med ændringsforslaget udskilles lovforslagets § 3, stk. 2,
2.-4. pkt. endvidere i et særskilt nyt stykke og konsekvens-
rettes.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af ændrings-
forslag nr. 1.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en nyaffattelse af lovforslagets § 3,
stk. 4, 2. pkt., om placeringen af den periode i løbet af hjem-
sendelsesperioden, hvor lønmodtageren ikke har ret til løn,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Det fremgår således af ændringsforslaget, at arbejdsgive-
ren efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår
den periode, hvor lønmodtageren ikke modtager løn, jf. stk.
2, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Kan løn-
modtageren og arbejdsgiveren ikke blive enige, placerer ar-
bejdsgiveren dagene, men skal sørge for, at dagene fordeles
forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden.
Såfremt lønmodtageren ønsker at holde flere ferie-/frida-
ge på et bestemt tidspunkt i hjemsendelsesperioden, er ord-
ningen ikke til hinder herfor. Den enkelte lønmodtager og
arbejdsgiver kan således aftale, at der afholdes yderligere fe-
riedage eller anden frihed. Ændringsforslaget tager højde for
den situation, hvor lønmodtageren ønsker at holde længere
ferie i hjemsendelsesperioden uden at skulle risikere at blive
kaldt tilbage på arbejde med 1 dags varsel.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en nyaffattelse af lovforslagets § 3,
stk. 5, og vedrører lønmodtagerens øvrige ansættelsesvilkår
under hjemsendelsesperioden og den situation, hvor hjem-
sendelsesperioden ophører.
Det præciseres således, at lønmodtageren under hjemsen-
delsesperioden er omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvil-
kår, men arbejdspligten er suspenderet. Hjemsendelsesperio-
3
den tæller således bl.a. med i medarbejderens anciennitet, og
lønmodtageren kan selv opsige sin stilling i hjemsendelses-
perioden med sædvanligt varsel og vil fortsat være omfattet
af hjemsendelsen, medmindre arbejdsgiveren udnytter den i
2. pkt. beskrevne mulighed for at forlange, at lønmodtageren
genindtræder i arbejdspligten.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren med 1 dags var-
sel kan forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejds-
pligten, hvorved lønmodtageren er omfattet af de fulde an-
sættelsesvilkår, der var gældende på hjemsendelsestidspunk-
tet. I den situation, hvor arbejdsgiveren ønsker at afbryde
hjemsendelsesperioden, mens lønmodtageren afvikler ferie
eller anden opsparet frihed, finder de almindelige regler for
afbrydelse af ferie m.v. anvendelse.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. marts 2020 og var til 1.
behandling den 19. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 33 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
4