UUI alm. del - svar på spm. 153 om ministeren vil oplyse, hvilket fagkontor i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der forfattede det pågældende bidrag til FN’s torturkomité, hvori Paposhvili-dommen nævnes i en fodnote, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/5
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13695
Akt-id 1025236
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 153 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 153:
Samtidig med indførelsen af integrationskravet for børn i udlændingelovens § 9,
stk. 20, blev aldersgrænsen for familiesammenføring med børn nedsat fra 18 til 15
år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Mindreårige børn, der er fyldt 15 år, har
derfor siden 1. juli 2004 kun kunnet få opholdstilladelse på baggrund af
familiesammenføring med en forælder i Danmark, hvis der foreligger ganske
særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, der afskaffede retten til familiesam-
menføring for børn mellem 15 og 18 år, forklarer, at betingelsen om, at barnet
ikke må være fyldt 15 år, tager sigte på at undgå, at forældrene lader deres barn
blive i hjemlandet eller sender barnet tilbage til hjemlandet, indtil barnet er næ-
sten voksent, med den følge, at barnet bliver præget af ”hjemlandets kultur og
skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier”.
Aldersgrænsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, betyder altså efter sit formål
og indhold (sammenholdt med praksis efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1), at der
for børn mellem 15 og 18 år er indført et krav om, at barnet ikke må have opnået
en stærk tilknytning til sit hjemland, hvis der ønskes opholdstilladelse i Danmark.
For at være foreneligt med associeringsaftalekomplekset skal et sådant krav være
begrundet i hensynet til at sikre en vellykket integration. EU-Domstolen har imid-
lertid i sin dom i sag C-89/18 klart og utvetydigt fastslået:
- at den tilknytning, som en ansøger om familiesammenføring har til tredjelandet,
ikke har nogen større indvirkning på sandsynligheden for en vellykket integration i
medlemsstaten, hvorfor et krav om, at ansøgeren ikke må have en stærk tilknyt-
ning til sit hjemland, ikke gør det muligt at lægge til grund på tidspunktet for be-
handlingen af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammen-
føring, at en vellykket integration af ansøgeren i Danmark ikke kan sikres, jf.
dommens præmis 37 og 38,
- at en tyrkisk statsborgers tilknytning til sit oprindelsesland ikke kan begrænse
muligheden for dennes integration i Danmark, idet forholdet til hjemlandet og
forholdet til værtsmedlemsstaten ikke er af en sådan art, at det ene forhold ude-
lukker det andet, jf. dommens præmis 39, og endelig
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 153
Offentligt
Side 2/5
- at hensynet til at sikre en vellykket integration alene kan begrunde integrations-
foranstaltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ansøgeren i
Danmark, jf. dommens præmis 40.
Vil ministeren på den baggrund redegøre for den juridiske vurdering af alderskra-
vet for mindreårige børn i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i lyset af EU-
Domstolens dom i sag C-89/18?
Svar:
Der kan i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, efter ansøgning gives op-
holdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboen-
de person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens
indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og
når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, statsborgerskab i et
af de andre nordiske lande, opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til et barn, der er
fyldt 15 år.
Er familiesammenføring ikke mulig efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, men
er det som følge af Danmarks internationale forpligtelser – herunder særligt Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til familieliv
– nødvendigt at tillade familiesammenføring, meddeles der familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der således efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed og – hvis udlændingen er under 18 år – hensynet til
barnets tarv, taler derfor.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., indebærer ikke – som
spørgeren forudsætter i spørgsmålet – et krav om, at et barn ikke må have opnået
en stærk tilknytning til sit hjemland.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004 til lov
om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om
familiesammenføring med børn, skærpelse af betingelserne for opholdstilladelse
til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefælle-
sammenføring for personer, der er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller
samlever, m.v.) bl.a., at:
»Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør efter regerin-
gens opfattelse – af hensyn til barnet og af integrationsmæssige år-
sager – komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af de-
res opvækst her i landet som muligt.
Side 3/5
Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i lan-
det, så vidt muligt have deres opvækst her og ikke i forældrenes
hjemland.
På den baggrund finder regeringen, at aldersgrænsen for mindreårige
børns krav på familiesammenføring skal nedsættes fra 18 år til 15 år.
Formålet med en sådan nedsættelse af aldersgrænsen for familie-
sammenføring af børn er at modvirke såvel genopdragelsesrejser
som de tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i
hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent.
Der vil dog fortsat skulle meddeles opholdstilladelse til børn over 15
år på baggrund af en ansøgning om familiesammenføring, hvor et af-
slag ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor en
flygtning, der har forladt sin familie i hjemlandet eller et andet land
og efterfølgende meddeles asyl i Danmark, søger om at få et eller fle-
re børn under 18 år, men over 15 år, til Danmark, og hvor flygtningen
ikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold med familien i
hjemlandet eller et andet land. Der henvises til afsnit 3.5. for en
nærmere beskrivelse af forholdet til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention.
Hertil kommer, at hensynet til barnets tarv vil kunne indebære, at
familiesammenføring ikke vil kunne nægtes, selvom barnet er over 15
år. Der henvises til afsnit 3.5. for en nærmere beskrivelse af forholdet
til FN’s bør eko ve tio og det heri i deholdte krav o , at bar ets
tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal komme i første ræk-
ke.
Meddelelse af opholdstilladelse vil i disse særlige tilfælde i givet fald
skulle ske efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.«
Sidste led i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., om hensynet til barnets tarv,
når barnet er under 18 år, blev indsat i 2012. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012 til lov om ændring af udlændingeloven (Æn-
dring af reglerne om familiesammenføring med børn), bl.a., at:
»4.2. Forslag om præcisering af de særlige tilfælde, hvor børn mellem
15 og 18 år har adgang til familiesammenføring
Regeringen finder, at adgangen til at give opholdstilladelse til børn,
der er fyldt 15 år, skal tydeliggøres. Det forslås derfor at præcisere
praksis for vurderingen af hensynet til barnets tarv i sådanne situati-
oner i udlændingeloven.
Side 4/5
Dermed vil det fremgå direkte af udlændingeloven, at hensynet til
barnets tarv kan tale for familiesammenføring af en mindreårig ud-
lænding, uanset at barnet er over 15 år.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.«
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, bl.a., at:
»Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, præciseres det i be-
stemmelsens 1. pkt. således, at hensynet til barnets tarv indgår i vur-
deringen af, om ganske særlige grunde taler for at give opholdstilla-
delse, hvis der er tale om en udlænding under 18 år.
Som i dag kan hensynet til barnets tarv således indebære, at der kan
gives opholdstilladelse til mindreårige udlændinge over 15 år med
henblik på familiesammenføring med en eller begge herboende for-
ældre.
Det vil som hidtil være tilfældet, hvis barnet har boet hos den ene el-
ler begge forældre og været en del af husstanden, hvis adskillelsen af
barn og forældre ikke har været frivillig og er årsag til, at barnet ikke
tidligere har kunnet søges familiesammenført, og hvis barnet søges
familiesammenført straks efter, at den ufrivillige adskillelse er op-
hørt.
Der er tale om en præcisering af gældende ret, og bestemmelsen vil
blive administreret som hidtil.«
EU-Domstolens dom i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet,
som spørgeren henviser til, vedrører fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrå-
dets afgørelse nr. 1/80 i forhold til det tidligere tilknytningskrav ved ægtefælle-
sammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet
den 1. juli 2018 og erstattet med det gældende integrationskrav i udlændingelo-
vens § 9, stk. 8.
Som det fremgår af de ovenfor beskrevne forarbejder til udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, er den vurdering, der skal foretages efter § 9 c, stk. 1, i førstegangsansøg-
ninger om familiesammenføring, en ganske anden end den tilknytningsvurdering,
der skulle foretages efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 7. I førstnævn-
te bestemmelse er det således, om der foreligger ganske særlige grunde, herun-
der hensyn, der beskyttes ved Danmarks internationale forpligtelser, og derunder
barnets tarv, der skal vurderes. I henhold til sidstnævnte bestemmelse vurderedes
det, om ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark var større end ægtefæl-
lernes samlede tilknytning til et andet land. Den vurdering, der skal foretages ef-
ter førstnævnte bestemmelse, har således et helt andet formål, en helt anden
funktion og en helt anden karakter end den tilknytningsvurdering, der skulle fore-
tages efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 7. Dette bekræftes af, at
Side 5/5
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, også fandt anvendelse i de tilfælde, hvor en ansø-
ger ville blive meddelt afslag på familiesammenføring under henvisning til, at det
dagældende tilknytningskrav i udlændingelovens § 9, stk. 7, ikke var opfyldt.
Det er på den baggrund vurderingen, at alderskravet ikke er berørt af EU-
Domstolens dom i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Som jeg har oplyst i min besvarelse af 23. september 2019 af spørgsmål nr. 38
EUU (2018-19, 2. samling), verserer der ved de danske domstole et antal retssa-
ger, som bl.a. vedrører foreneligheden af andre af udlændingelovens regler med
associeringsaftalekomplekset, herunder 15 års-kravet for familiesammenføring af
børn.
Et bredt flertal i Folketinget og et stort flertal i den danske befolkning bakker op
om den brede udlændingepolitik, hvilket bl.a. omfatter de grundlæggende regler
om familiesammenføring. Regeringen ønsker at fastholde disse regler. Det er
nemlig en forudsætning for, at vi i Danmark kan føre en retfærdig og realistisk
udlændingepolitik, hvor vi har styr på tilstrømningen her til landet og bruger res-
sourcerne på at få de mennesker, der allerede opholder sig i landet, integreret
bedst muligt.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at et eller flere af kravene i familiesammenfø-
ringsreglerne på et senere tidspunkt vil blive underkendt af EU-Domstolen. Det,
ville jeg synes, var rigtig ærgerligt. Men hvis en sådan situation måtte opstå, vil
regeringen tage hånd om situationen på en måde, der sikrer, at vi også fremadret-
tet kan have en retfærdig og realistisk udlændingepolitik i Danmark.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen