UNU alm. del - svar på spm. 325 om, hvornår ministeren blev bekendt med, at Undervisningsministeriet havde viden om, at der var forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale test, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
11. april 2019
Sagsnr.: 19/05455
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Annette Lind (S) har den 3. april 2019 stillet mig
følgende spørgsmål nr. S 744, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 744:
”Vil ministeren oplyse, hvad ministerens holdning er til Politikens artikel
»Ministerium kendte til fejl i tests« fra den 3. april 2019, herunder om
forskerne har ret i deres kritik, og om ministeriet var bekendt med, at de
nationale test gav forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte
test?”
Svar:
Undervisningsministeriet har i februar 2016 offentliggjort en analyse af
sammenhængen mellem resultaterne i de nationale test for elever, som
har gennemført samme test to gange i den frivillige testperiode i efteråret
2014.
Resultaterne af analysen fremgår af et notat ("Undersøgelse af de natio-
nale tests reliabilitet"), som blev sendt til Børne- og Undervisningsudval-
get i februar 2016.
Med henvisning til notatet fremgår det af Politikens artikel ("Ministerium
kendte til fejl i tests"), at der er "forkerte resultater i over halvdelen af de
gennemførte nationale test". Undervisningsministeriet vurderer ikke, at
der kan drages denne konklusion på baggrund af notatet.
Undervisningsministeriet har den 3. april 2019 offentliggjort en presse-
meddelelse om notatets resultater og formidlingen til Børne- og Under-
visningsudvalget. Jeg har vedlagt pressemeddelelsen til orientering.
Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner har den 2. april 2019 offentliggjort
en undersøgelse af de nationale test i læsning i 8. klasse. Heri konklude-
rer de to forskere blandt andet, at en del af testopgaverne har forkerte
sværhedsgrader, og at testresultaterne er for usikre.
2018-19
S 744 endeligt svar
Offentligt
Undervisningsudvalget 2018-19
UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt
2
Undersøgelsen har givet anledning til en debat, som næsten kan efterlade
det indtryk, at elevernes testresultater er helt tilfældige. Jeg mener, at der
er behov for at nuancere debatten.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er en sammenhæng
mellem elevernes resultater i de nationale test og de samme elevers efter-
følgende karakter ved folkeskolens prøver. Jeg har vedlagt et notat, som
beskriver sammenhængen ("De nationale tests måleegenskaber"). Nota-
tet er tidligere sendt til Børne- og Undervisningsudvalget i september
2016. Samtidig viser en DAMVAD-rapport fra 2014, at der er en sam-
menhæng mellem resultaterne fra de nationale test og resultaterne fra
PISA-undersøgelserne. Rapporten er ligeledes vedlagt.
Jeg er optaget af, at de nationale test virker efter hensigten. Testenes
indhold og metode skal fagligt være i top, og arbejdet med testene skal
give mening for lærere, elever og forældre.
I 2018 har jeg besluttet at igangsætte en grundig evaluering af de nationa-
le test, som skal danne grundlag for justeringer. De kritikpunkter, som
Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner rejser i undersøgelsen, indgår allere-
de i den igangværende evaluering. Til orientering har jeg vedlagt opgave-
beskrivelsen for evalueringen, som viser, hvilke spørgsmål evalueringen
skal give svar på.
Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner sidder med i den rådgivningsgrup-
pe, der blandt andet består af forskere og fagfolk, som har rådgivet mini-
steriet om indholdet af evalueringen.
Evalueringen af de nationale test forventes afsluttet ultimo 2019. På bag-
grund af evalueringen vil det være relevant, at der i folkeskoleforligskred-
sen sker en grundig drøftelse af, hvilke justeringer der er behov for at
gennemføre i de nationale test.
Med venlig hilsen
Merete Riisager


8.4.2019 Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test 1/3
/
Forside Nyheder
Fakta om nationale test
PRESSEMEDDELELSE · 3. april 2019
Avisen Politiken bringer i dag en historie under overskriften ”Ministerium kendte til fejl i
nationale tests i skolen”. I den forbindelse vil Undervisningsministeriet gerne præcisere en
række forhold om det omtalte notat.
Artiklen tager udgangspunkt i , som Undervisningsministeriet har sendt til Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg, som også kan findes på Folketingets hjemmeside. Man kan ikke på baggrund af notatet konkludere, at
der er fejl i halvdelen af testene, som Politiken skriver.
Undervisningsministeriets faglige vurdering
Et centralt kritikpunkt er en tabel i notatet, som viser sammenhængen mellem to resultater i to nationale test, som en elev har
taget med relativt kort mellemrum.
Hovedresultaterne i tabellen er nævnt i rapportens sammenfatning, men ikke i alle detaljer. Notatet viser samlet set, at
korrelationen totalt set er ”acceptabel” mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2. Der er samtidig en række
faglige forklaringer på, hvorfor resultatet er, som det er, og hvorfor den omtalte tabel ikke er uddybet i sammenfatningen.
Tabellen viser ganske rigtigt, at der på 19 ud af 30 profilområder er en relativt lav sammenhæng (korrelationskoefficient)
mellem 1. og 2. testresultat. Alle sammenhængene er dog statistisk signifikante. Det betyder, at de elever, der får de bedste
resultater i 1. test, også er blandt de bedste i 2. test.
Den relativt lave sammenhæng er ikke en central pointe, og ministeriets faglige vurdering var, at pointen ikke kan
generaliseres. Det var ministeriets faglige vurdering i 2016, og det er det stadig.
Det skyldes, at elevernes adfærd og lærernes instruktion har meget stor betydning for sammenhængen mellem 1. og 2. test.
Elevens motivation og koncentration samt det antal dage, der går mellem de to gentagelser, har stor betydning. Faktisk større
betydning end selve testsystemets udformning.
De svageste statistiske sammenhænge gør sig især gældende i de test, hvor det er mest forventeligt. Sammenhængen er
svagest i de test med færrest deltagere, og hvor spredningen i resultaterne er mindst. Mindre spredning betyder i sig selv, at
korrelationskoefficienten bliver lavere. Det fremgår også af side 10 i samme rapport.
Som opfølgning på notatet fra februar 2016 har Undervisningsministeriet dels genberegnet korrelationerne i notatet, hvor
kun elever, der har gentaget testen inden for syv dage, er medtaget. Der er også lavet tilsvarende beregninger på baggrund af
simuleringer. Simuleringer har den fordel, at de ikke er påvirket af elevernes aktuelle testadfærd. Disse afspejler således bedre
de reelle forhold ved teknikken (algoritmen) i de nationale test. Disse beregninger findes i
og er også sendt til Folketinget.
Samtidig er det ministeriets faglige vurdering, at det er mere relevant at se på sammenhængen mellem testresultater og andre
resultater for eleverne. På vores hjemmeside er der flere andre rapporter om måleegenskaberne ved de nationale test. For
eksempel har vi set på sammenhængen mellem nationale test og elevernes resultater i PISA-undersøgelserne og ved
folkeskolens afgangsprøver. I begge tilfælde er der en udmærket sammenhæng mellem resultater fra de nationale test og
andre test og prøver. .
Intet har været holdt skjult
Der har ikke været holdt noget skjult. Rapporten ligger på Folketingets egen hjemmeside, fordi den er sendt til Børne- og
Undervisningsudvalget. De efterfølgende notater og beregninger er også offentligt tilgængelige.
I efteråret 2016 afholdt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg en offentlig høring om testene. Her deltog blandt andre
professor Jeppe Bundsgaard, som eksplicit gennemgik den ovenfor nævnte tabel fra side 10 i Undervisningsministeriets
rapport fra februar 2016 (se side 4 i .
Alt materiale og video ligger på .
et notat fra 2016 (pdf)
notatet: De nationale tests
måleegenskaber (pdf)
Læs mere i vores undersøgelser om nationale test
Jeppe Bundsgaards præsentation (pdf)
Folketingets hjemmeside
UNDERVISNINGS
MINISTERIET
Undervisningsudvalget 2018-19
UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt
8.4.2019 Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test 2/3
Grundig evaluering
Undervisningsministeren har i januar 2018 sat en grundig evaluering af de nationale test i gang. Evalueringen skal skabe et
solidt og kvalificeret grundlag for at tage stilling til den fremadrettede udvikling og brug af de nationale test. Både i
forberedelsen af evalueringen, under og efter bliver relevante eksperter, interessenter og praktikere inviteret til at bidrage.
Inddragelsen skal sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale
test.
8.4.2019 Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test 3/3
Kontakt
Pressetelefon
Undervisningsministeriet
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
22 40 09 30


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. maj 2019
Sagsnr.:19/05446
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 325 (Alm. del):
I brev af 3. april 2019 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 325:
”Vil ministeren oplyse, hvornår ministeren blev bekendt med, at Under-
visningsministeriet havde viden om, at der var forkerte resultater i over
halvdelen af de gennemførte nationale test, og vil ministeren i forlængel-
se heraf redegøre for, hvorfor ministeren ikke har fremlagt den kendte
viden for Folketinget og offentligheden?
Der henvises til artikel i Politiken 3/4-19: ”Ministerium kendte til fejl i
tests”.https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7120837/Ministeriu
m-kendte-til-fejl-i-nationaletests-i-skolen
Spørgsmålet ønskes besvaret forud for samråd om samrådsspørgsmål
AC.”
Svar:
Undervisningsministeriet har i februar 2016 offentliggjort en analyse af
sammenhængen mellem resultaterne i de nationale test for elever, som
har gennemført samme test to gange i den frivillige testperiode i efteråret
2014.
Resultaterne af analysen fremgår af et notat (”Undersøgelse af de natio-
nale tests reliabilitet”), som den daværende børne- og undervisningsmini-
ster sendte til Børne- og Undervisningsudvalget i februar 2016.
Undervisningsministeriet har den 3. april 2019 offentliggjort en presse-
meddelelse om notatets resultater og formidlingen til Børne- og Under-
visningsudvalget.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at notatet ligger på Folketingets egen
hjemmeside, fordi det er sendt til Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg i februar 2016. Det fremgår endvidere, at resultater i notatet er
præsenteret for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på en of-
Undervisningsudvalget 2018-19
UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt
2
fentlig høring i efteråret 2016. Jeg har vedlagt pressemeddelelsen til ori-
entering.
Jeg kan herudover henvise til mit svar af 11. april 2019 på spørgsmål nr.
S 744 stillet af Anette Lind (S) vedrørende den kritik, som Jeppe Bunds-
gaard og Svend Kreiner rejser i forhold til de nationale test i deres rap-
port ”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber”.
Undersøgelsen fra Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner indskriver sig i
debatten om de nationale test, som har stået på i alle de år, testene har
været en del af folkeskolen. De nationale test er 10 år gamle, og det er
derfor ikke overraskende, at der nu kan være behov for at justere testene.
Det er grunden til, at jeg har besluttet at igangsætte en grundig evalue-
ring. Evalueringen skal afspejle kritik og ønsker i sektoren og blandt fag-
folk. Derfor nedsatte jeg i efteråret en rådgivningsgruppe, som er kom-
met med anbefalinger til evalueringens indhold. Jeppe Bundsgaard og
Svend Kreiner deltager i rådgivningsgruppen. Evalueringen forventes
klar ultimo 2019 og adresserer blandt andet de kritikpunkter, som bliver
rejst i undersøgelsen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager