L 226 - svar på spm. 1 om, hvor mange elever der kan forventes at få udvidet skoledagen, hvis lovforslaget vedtages, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på UNU L 226 - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L226/spm/1/svar/1576767/2049955.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
26. april 2019
Sagsnr.:19/06403
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 226) Forslag til lov om ændring af
lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende un-
dervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.) har udvalget i brev af 25. april 2019 efter øn-
ske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Med den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 16 b og 16 d vil nog-
le elever på mellemtrinet og i udskolingen få en længere skoledag, end de
har i dag. Vil ministeren oplyse, hvor mange elever der kan forventes at
få udvidet skoledagen, hvis lovforslaget vedtages?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at ændre den samlede undervisningstid i
indskolingen fra 1.200 timer til 1.110 timer, der sammen med forslaget
om øget kvalitet i den understøttende undervisning skal bidrage til at
sikre en mere fokuseret skoledag for indskolingseleverne.
Rammerne for konvertering af tid til understøttende undervisning fore-
slås justeret, herunder så folkeskolelovens § 16 b fremover kun vil finde
anvendelse i indskolingen samt på specialskoler og i specialklasser på
mellemtrin og i udskolingen. Det foreslås derudover at indsætte en ny §
16 d i folkeskoleloven, således at det fremover bliver muligt på mel-
lemtrin og i udskolingen at konvertere op til to klokketimer ugentligt
(120 minutter) pr. klassetrin til andre aktiviteter, der udløser et tilsvaren-
de personaleforbrug i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov
på den enkelte skole. Dvs. at skoleugens længde med lovforslaget frem-
adrettet vil se ud som følgende:
 Indskoling: 27,8 timer
 Mellemtrin: 33 timer med mulighed for at afkorte til 31 timer
 Udskoling: 35 timer med mulighed for at afkorte til 33 timer
Undervisningsudvalget 2018-19
L 226 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
I den reviderede rapport om Skolernes anvendelse af § 16 b (Epinion,
januar 2019) fremgår det, at 46 pct. af skolerne i skoleåret 2017/2018
anvendte § 16 b.
Undersøgelsen viser, at de 46 pct. af skolerne, der benyttede den gælden-
de folkeskolelovs § 16 b, i gennemsnit afkorter skoleugen med 121 mi-
nutter i indskolingen, 106 minutter på mellemtrinnet og 107 minutter i
udskolingen.
De fleste skoler afkorter skoleugen med 2-3 lektioner pr. uge, jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal og andel skoler, hvor skoletiden afkortes med 45-135 min. (svarende til 1-3 lektioner) pr. uge
Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser
45-89 min. (svarende til 1-
2 lektioner), antal/andel
38 / 22% 96 / 27% 88 / 28% 20 / 11%
90-134 min. (svarende til
2-3 lektioner), antal/andel
82 / 47% 171 / 48% 157 / 50% 64 / 36%
135 min. eller derover
(svarende til 3-4 lektio-
ner), antal/andel
54 / 31% 88 / 25% 67 / 21% 93 / 53%
I alt 174 / 100% 355 / 100% 312 / 100% 177 / 100%
Anm.: Det bemærkes, at UVM ikke har kendskab til spredningen inden for de oplistede intervaller.
Kilde: Tabel 3 i ”Notat ifm. genberegning af tal om skolernes anvendelse af § 16 b” af Epinion (januar 2019)
Ligeledes afkortes skoleugen med 2-3 lektioner pr. uge for de fleste klas-
ser, hvor den gældende folkeskolelovs § 16 b anvendes (almenklasser), jf.
tabel 2.
Tabel 2
Antal og andel klasser, hvor skoletiden afkortes med 45-135 min. pr. uge
Indskoling Mellemtrin Udskoling Specialklasser
45-89 min. (svarende til 1-
2 lektioner), antal/andel
252 / 20% 452 / 25% 500 / 28% 56 /11%
90-134 min. (svarende til
2-3 lektioner), antal/andel
599 / 48% 896 / 50% 890 / 50% 160 / 32%
135 min. eller derover
(svarende til 3-4 lektio-
ner), antal/andel
385 / 31% 448 / 25% 396 / 22% 284 / 57%
I alt 1.236 / 100% 1.796 / 100% 1.786 / 100% 500 / 100%
Anm.: Det bemærkes, at UVM ikke har kendskab til spredningen inden for de oplistede intervaller.
Kilde: Tabel 4 i ”Notat ifm. genberegning af tal om skolernes anvendelse af § 16 b” af Epinion (januar 2019)
Det bemærkes, at Undervisningsministeriet ikke har kendskab til spred-
ningen inden for de oplistede intervaller i tabel 1 og 2. Med den foreslåe-
de lovændring vil klasser på mellemtrin fremadrettet få mulighed for at
afkorte op til to klokketimer (svarende til 120 minutter) ugentligt.
Det fremgår af tabel 2, at 25 pct. af de 4-6. kl., der benytter den gældende
folkeskolelovs § 16 b, og 22 pct. af de 7.-9. kl., der benytter den gælden-
3
de folkeskolelovs § 16 b, afkorter skoleugen med 135 minutter eller me-
re.
Det bemærkes, at der i den foreslåede § 16 d, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 6, gives mulighed for at afkorte skoleugens længde
yderligere i 7. eller 8. klasse med henblik på at give tid til konfirmations-
forberedelse. Derudover vil den foreslåede § 16 b, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 5, finde anvendelse på mellemtrinnet og i udskolingen
for specialskoler og specialklasser.
Med venlig hilsen
Merete Riisager