Fremsat den 13. marts 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 13. marts 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love1)
(Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv)
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14.
september 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 262 af 16.
marts 2016, § 2 i lov nr. 681 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr.
1547 af 13. december 2016, § 2 i lov nr. 1665 af 26.
december 2017, § 1 i lov nr. 675 af 29. maj 2018 og senest
ved § 1 i lov nr. 676 af 29. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF
af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende
2004, nr. L 142, side 12, som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om æn-
dring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-tidende 2014, L
173 side 190, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig re-
vision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv
84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direk-
tiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L
158, side 196, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af
visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, EU-
Tidende 2007, nr. L 184, side 17, som ændret senest
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet
aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, L 132, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/102/EF af 16. september 2009 på selskabsrettens
område om enkeltmandsselskaber med begrænset an-
svar, EU-Tidende 2009, nr. 258, side 20, dele af Rådets
direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af
visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Re-
publikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.
L 158, side 365, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om
visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Ti-
dende 2017, nr. L 169, side 46, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L
182, side 19, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer
1) Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
og om ændring af direktiv 2009/138/EU og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L156, side 43.
Lovforslag nr. L 205 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2018-1168
CQ000860
er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer ud-
bydes til offentligheden eller optages til handel, og
Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om æn-
dring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og
om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU,
EU-Tidende, L 156, side 43, og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om
visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Ti-
dende 2017, nr. L 169, side 46.«
2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
3. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk.
1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmed-
lemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophø-
rer med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.«
4. § 58 a affattes således:
Ȥ 58 a. Kapitalselskabet skal indhente oplysninger om
selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer kapitalselskabet, skal efter selskabets anmodning
forsyne selskabet med de oplysninger om ejerforholdet, der
er nødvendige for selskabets identifikation af reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Kapitalselskabet skal registrere oplysningerne om
deres reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at selskabet er blevet bekendt med, at en person er ble-
vet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er regi-
streret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt ef-
ter, at selskabet er blevet bekendt med ændringen. De regi-
strerede medlemmer af kapitalselskabets direktion, jf. § 10,
stk. 1, skal betragtes og registreres som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hvis selskabet efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificeres.
Stk. 4. Kapitalselskabet skal mindst en gang årligt under-
søge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om
selskabets reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse
fremlægges på det møde, hvor det centrale ledelsesorgan
godkender årsrapporten.
Stk. 5. Kapitalselskabet skal opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om dets reelle ejere i 5 år efter
det reelle ejerskabs ophør. Kapitalselskaber skal endvidere
opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Kapitalselskabet skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om selskabets reelle ejere, herunder om selskabets
forsøg på at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Kapi-
talselskabet skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for kapitalselska-
ber, hvis ejerandele eller obligationer handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsva-
rende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger kapitalselskabet skal registrere i
styrelsens it-system.«
5. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:
Ȥ 58 c. Kapitalselskaber, der skal indhente, opbevare og
registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 58 a, skal efter
anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør
af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om selskabets ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om et kapitalselskabs reelle ejere,
foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf.
§ 17, stk. 1, og § 58 a, stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan over for
kapitalselskabet fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Kapitalselskabet skal
have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen,
inden den offentliggøres, medmindre formålet med offent-
liggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspil-
des.«
6. § 225, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) kapitalselskabet ikke har registreret oplysninger om re-
elle ejere, eller selskabet har foretaget mangelfuld regi-
strering i henhold til § 58 a,«.
2
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
7. I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) kapitalselskabet ikke har opbevaret dokumentation for
oplysningerne om selskabets reelle ejere, eller selska-
bet har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold
til § 58 a,«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
8. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58 a, stk. 2 og 3« til: »§
58 a, stk. 3, 5 og 6«.
9. I § 367, stk. 4, ændres »§ 58 a, stk. 5« til: »§ 58 a, stk. 9«.
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 3 i lov
nr. 1665 af 26. december 2017 og senest ved § 2 i lov nr.
676 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om
ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-
Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om
lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af
direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side
43.«
2. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) virksomheden ikke har registreret oplysninger om reel-
le ejere, eller virksomheden har foretaget mangelfuld
registrering i henhold til § 15 g,
3) virksomheden ikke har opbevaret dokumentation for
oplysningerne om virksomhedens reelle ejere, eller
virksomheden har opbevaret mangelfuld dokumenta-
tion i henhold til § 15 g,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
3. I § 15 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
4. § 15 d, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk.
1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmed-
lemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophø-
rer med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.«
5. § 15 g affattes således:
Ȥ 15 g. En virksomhed omfattet af denne lov, bortset fra
enkeltmandsvirksomheder, skal indhente oplysninger om
virksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer virksomheden, skal efter virksomhedens anmod-
ning forsyne virksomheden med de oplysninger om ejerfor-
holdet, der er nødvendige for virksomhedens identifikation
af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder.
Stk. 3. Virksomheden skal registrere oplysningerne om
deres reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at virksomheden er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er
registreret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt
efter, at virksomheden er blevet bekendt med ændringen. De
registrerede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse,
jf. § 11, stk. 1, skal betragtes og registreres som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system, hvis virksomheden efter at ha-
ve udtømt alle muligheder for identifikation herefter ingen
reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificeres. Er
virksomheden ikke forpligtet til at registrere ledelse, jf. § 11,
stk. 1, skal medlemmer af virksomhedens daglige ledelse re-
gistreres, når reglen i 3. pkt. finder anvendelse.
Stk. 4. Virksomheden skal mindst en gang årligt undersø-
ge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om
de reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse frem-
lægges på det møde, hvor ledelsen godkender årsrapporten
eller lignende.
Stk. 5. Virksomheden skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. Virksomheden skal endvidere opbe-
vare dokumentation for de indhentede oplysninger om for-
søg på identifikationen af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Virksomheden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om virksomhedens reelle ejere, herunder om virk-
somhedens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Virksomheden skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myn-
digheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrol-
opgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
3
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for virksomheder,
hvis ejerandele eller obligationer handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsva-
rende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger virksomheden skal registrere i sty-
relsens it-system.«
6. Efter § 15 i indsættes før overskriften før § 16:
Ȥ 15 j. Virksomheder, der skal indhente, opbevare og re-
gistrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 15 g, skal efter an-
modning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om en virksomheds reelle ejere, fo-
retager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. §
15 c, stk. 1, og § 15 g, stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan over for
virksomheden fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2., offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Virksomheden skal
have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen,
forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med of-
fentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
7. § 21, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheden ikke har registreret oplysninger om reel-
le ejere eller virksomheden har foretaget mangelfuld
registrering i henhold til § 15 g,«.
8. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Virksomheden ikke har opbevaret dokumentation for
oplysningerne om virksomhedens reelle ejere, eller
virksomheden har opbevaret mangelfuld dokumenta-
tion i henhold til § 15 g,«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
9. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 15 g, stk. 2 og 3« til: »§
15 g, stk. 3, 5 og 6«.
§ 3
I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 4
i lov nr. 1665 af 26. december 2017 og senest ved § 3 i lov
nr. 676 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af
30. maj om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og
om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L
156, side 43«.
2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
3. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk.
1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmed-
lemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophø-
rer med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.«
4. § 21 a affattes således:
Ȥ 21 a. Fonden skal indhente oplysninger om fondens re-
elle ejere herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der.
Stk. 2. Fondens reelle ejere skal efter fondens anmodning
forsyne fonden med oplysninger om fondens reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, som
fonden er forpligtet til at indhente.
Stk. 3. Fonden skal registrere oplysningerne om fondens
reelle ejere herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
fonden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret
om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at
fonden er blevet bekendt med ændringen.
Stk. 4. Fonden skal mindst en gang årligt undersøge, om
der er ændringer til de registrerede oplysninger om de reelle
ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på
fondens årsregnskabsmøde.
Stk. 5. Fonden skal opbevare dokumentation for de ind-
hentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reel-
le ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 6. Fonden skal efter anmodning udlevere oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at
identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Fonden skal end-
4
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vur-
derer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse
af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrelsens
it-system.«
5. Efter § 21 c indsættes før overskriften før § 22:
Ȥ 21 d. Fonde, der skal indhente, opbevare og registrere
oplysninger om reelle ejere, jf. § 21 a, skal efter anmodning
forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvas-
kloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplys-
ninger om deres reelle ejere.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om fondens reelle ejere, foretager
Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 17, stk.
1, og § 21 a, stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan over for fonden
fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Fonden skal have mu-
lighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, forinden
denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggø-
relsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.«
6. § 115, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) fonden ikke har registreret oplysninger om reelle ejere,
eller fonden har foretaget mangelfuld registrering i
henhold til § 21 a,«.
7. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) fonden ikke har opbevaret dokumentation for oplysnin-
gerne om fondens reelle ejere, eller fonden har opbeva-
ret mangelfuld dokumentation i henhold til § 21 a,«.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
8. I § 132, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 21 a, stk. 2 og 3« til: »21
a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 4
I SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006,
som ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 8 i lov
nr. 634 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 262 af 16. marts 2016
og § 5 i lov nr. 1665 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 73«: », og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har registreret op-
lysninger om reelle ejere, eller hvis selskabet har foretaget
mangelfuld registrering i henhold til § 17 a. Opløsningen
gennemføres efter bestemmelserne i §§ 226-229 i selska-
bsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til SE-sel-
skabets særlige karakter.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har opbevaret do-
kumentation for oplysningerne om selskabets reelle ejere,
eller hvis SE-selskabet har opbevaret mangelfuld dokumen-
tation i henhold til § 17 a. Opløsningen gennemføres efter
bestemmelserne i §§ 226-229 i selskabsloven med de for-
nødne afvigelser under hensyn til SE-selskabets særlige ka-
rakter.«
3. I § 17, stk. 4, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
4. § 17, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk.
3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmed-
lemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophø-
rer med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.«
5. § 17 a affattes således:
Ȥ 17 a. SE-selskabet skal indhente oplysninger om sel-
skabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer SE-selskabet, skal efter SE-selskabets anmodning
forsyne selskabet med de oplysninger om ejerforholdet, der
er nødvendige for selskabets identifikation af reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. SE-selskabet skal registrere oplysningerne om dets
reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at
selskabet er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret
om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at
SE-selskabet er blevet bekendt med ændringen. De registre-
rede medlemmer af SE-selskabets daglige ledelse, jf. § 17,
stk. 2, skal betragtes og registreres som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hvis selskabet efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. SE-selskabet skal mindst en gang årligt undersøge,
om der er ændringer til de registrerede oplysninger om reel-
le ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på
det møde, hvor ledelsen godkender årsrapporten.
5
Stk. 5. SE-selskaber skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dets reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. SE-selskabet skal endvidere opbeva-
re dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. SE-selskaber skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om selskabets reelle ejere, herunder om selskabets
forsøg på at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SE-sel-
skaber skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte
oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf.
stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for SE-selskaber,
hvis ejerandele eller obligationer handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsva-
rende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger SE-selskabet skal registrere i sty-
relsens it-system.«
6. Efter § 17 b indsættes:
Ȥ 17 c. Ved etablering af et SE-selskab skal der senest
samtidig med registreringen af SE-selskabet, jf. § 16, ind-
hentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
§ 17 d. SE-selskaber, der skal indhente, opbevare og regi-
strere oplysninger om reelle ejere, jf. § 17 a, skal efter an-
modning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om et SE-selskabs reelle ejere, fo-
retager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. §
17 a, stk. 6, og selskabslovens § 17, stk. 1. Erhvervsstyrel-
sen kan over for SE-selskabet fastsætte en frist for forhol-
dets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. SE-selskabet skal ha-
ve mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, for-
inden denne offentliggøres, medmindre formålet med of-
fentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
7. I § 21, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 2 og 3« til: »§ 17 a, stk.
3, 5 og 6«.
§ 5
I SCE-loven, som ændret ved § 7 i lov nr. 516 af 12. juni
2009, § 9 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 262
af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 73«: », og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. I § 13 ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
3. I § 13 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse et SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke har
registreret oplysninger om reelle ejere, eller selskabet har
foretaget mangelfuld registrering i henhold til § 14 a.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse et SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke har
opbevaret dokumentation for selskabets oplysninger om re-
elle ejere, eller hvis SCE-selskabet har opbevaret mangel-
fuld dokumentation i henhold til § 14 a.«
4. § 14 a affattes således:
Ȥ 14 a. SCE-selskabet skal indhente oplysninger om sel-
skabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer SCE-selskabet, skal efter selskabets anmodning for-
syne selskabet med de oplysninger om ejerforholdet, der er
nødvendige for selskabets identifikation af reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. SCE-selskaber skal registrere oplysningerne om
selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst mu-
ligt efter, at selskabet er blevet bekendt med, at en person er
blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er
registreret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt
efter, at SCE-selskabet er blevet bekendt med ændringen.
De registrerede medlemmer af SCE-selskabets daglige le-
delse, jf. § 14, stk. 2, skal betragtes og registreres som reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis SCE-selskabet ef-
ter at have udtømt alle muligheder for identifikation herefter
ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identifice-
re.
Stk. 4. SCE-selskaber skal mindst en gang årligt undersø-
ge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om
reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlæg-
6
ges på det møde, hvor ledelsen godkender årsrapporten eller
lignende.
Stk. 5. SCE-selskabet skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dets reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. SCE-selskabet skal endvidere opbe-
vare dokumentation for de indhentede oplysninger om for-
søg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførel-
sen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. SCE-selskaber skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om selskabets reelle ejere, herunder om selskabets
forsøg på at identificere dets reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SCE-
selskabet skal endvidere efter anmodning udlevere de nævn-
te oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf.
stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for SCE-selskaber,
hvis ejerandele eller obligationer handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsva-
rende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger SCE-selskabet skal registrere i sty-
relsens it-system.«
5. Efter § 14 b indsættes:
Ȥ 14 c. Ved etablering af et SCE-selskab skal der senest
samtidig med registreringen af SCE-selskabet, jf. § 14, ind-
hentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
§ 14 d. SCE-selskaber, der skal indhente, opbevare og re-
gistrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 14 a, skal efter an-
modning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om et SCE-selskabs reelle ejere, fo-
retager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. §
14 a, stk. 6, og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
§ 15 c, stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan over for selskabet fast-
sætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. SCE-selskabet skal
have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen,
forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med of-
fentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
6. I § 19, stk. 1, ændres »§ 14 a, stk. 2 og 3« til: »§ 14 a, stk.
3, 5 og 6«.
§ 6
I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske
økonomiske firmagrupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af
17. april 1997, som ændret ved § 37 i lov nr. 718 af 25. juni
2010 og § 6 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 73« til: »og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. § 1 a affattes således:
»§ 1 a. En europæisk økonomisk firmagruppe skal ind-
hente oplysninger om firmagruppens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer firmagruppen, skal efter firmagruppens anmodning
forsyne firmagruppen med de oplysninger om ejerforholdet,
der er nødvendige for firmagruppens identifikation af reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal re-
gistrere oplysningerne om firmagruppens reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter, at firmagruppen er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle
ejere skal registreres hurtigst muligt efter, at firmagruppen
er blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlem-
mer af virksomhedens daglige ledelse, jf. § 1, stk. 1, skal be-
tragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens
it-system, hvis virksomheden efter at have udtømt alle mu-
ligheder for identifikation herefter ingen reelle ejere har, el-
ler ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal
mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer til de
registrerede oplysninger om reelle ejere.
Stk. 5. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal op-
bevare dokumentation for de indhentede oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Fir-
magruppen skal endvidere opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal ef-
ter anmodning udlevere oplysninger om firmagruppens reel-
le ejere, herunder om firmagruppens forsøg på at identifice-
re dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Firmagruppen skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vur-
7
derer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse
af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf.
stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger firmagruppen skal registrere i sty-
relsens it-system.«
3. Efter § 1 b indsættes:
»§ 1 c. Ved etablering af en europæisk økonomisk firma-
gruppe skal der senest samtidig med registreringen af den
europæiske økonomiske firmagruppe indhentes og registre-
res oplysninger om firmagruppens reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder.
§ 1 d. Europæiske økonomiske firmagrupper, der skal
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
jf. § 1 a, skal på anmodning forsyne personer og virksomhe-
der, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekend-
skabsprocedurer, med oplysninger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i med-
før af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om en europæisk økonomisk firma-
gruppes reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersø-
gelse af forholdet, jf. § 1 a, stk. 6, og § 2 a, stk. 1. Erhvervs-
styrelsen kan over for firmagruppen fastsætte en frist for
forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersø-
gelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Den europæiske øko-
nomiske firmagruppe skal have mulighed for at gøre indsi-
gelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes.«
4. Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Erhvervsstyrelsen kan af anmelder forlange de op-
lysninger, som er nødvendige for at vurdere, om loven og
den europæiske økonomiske firmagruppes vedtægter er
overholdt.
Stk. 2. Ved registrering og anmeldelse efter regler fastsat i
medfør af loven kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra regi-
streringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis
for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget.
Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfæl-
de stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en
revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse
med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget.
Opfyldes kravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter
styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse
ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen
om nødvendigt foranledige den europæiske økonomiske fir-
magruppe opløst efter reglerne i § 5, stk. 6.«
5. I § 5 indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse en europæisk økonomisk firmagruppe, hvis firma-
gruppen ikke har registeret oplysninger om reelle ejere, eller
hvis firmagruppen har foretaget mangelfuld registrering i
henhold til § 1 a.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse en europæisk økonomisk firmagruppe, hvis firma-
gruppen ikke har opbevaret dokumentation for firmagrup-
pens oplysninger om reelle ejere, eller hvis firmagruppen
har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til § 1 a.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for
hvilken den europæiske økonomiske firmagruppe kan af-
hjælpe en mangel efter stk. 3 og 4. Afhjælpes manglen ikke
senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrel-
sen træffe beslutning om tvangsopløsning.
Stk. 6. Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmel-
serne i §§ 226-232 i selskabsloven med de fornødne afvigel-
ser under hensyn til europæiske økonomiske firmagruppers
særlige karakter.«
6. I § 7, stk. 2, ændres »§ 1 a, stk. 2 og 3« til: »§ 1 a, stk. 3,
5 og 6«.
§ 7
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 1547 af 19. december 2017 og senest ved § 1 i lov nr.
706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73,«: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring
af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. Overskriften før § 23 affattes således:
»”Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser vedrørende stiftelse m.v.”«
3. § 23, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående
pensionskasse skal indhente oplysninger om det gensidige
8
forsikringsselskabs og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 4. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer et gensidigt forsikringsselskab eller en tværgående
pensionskasse, skal efter det gensidige forsikringsselskab el-
ler den tværgående pensionskasses anmodning forsyne det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
kasse med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødven-
dige for det gensidige forsikringsselskabs eller den tværgå-
ende pensionskasses identifikation af reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 5. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal registrere oplysningerne, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrel-
sens it-system hurtigst muligt efter, at det gensidige forsik-
ringsselskab og den tværgående pensionskasse er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at selskabet eller pensions-
kassen er blevet bekendt med ændringen. De registrerede
medlemmer af det gensidige forsikringsselskabs eller den
tværgående pensionskasses direktion skal betragtes og regi-
streres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis
det gensidige forsikringsselskab og den tværgående pen-
sionskasse efter at have udtømt alle muligheder for identifi-
kation herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificere.
Stk. 6. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal mindst en gang årligt undersøge, om
der er ændringer til de registrerede oplysninger om reelle
ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på
det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrappor-
ten.
Stk. 7. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal opbevare dokumentation for de ind-
hentede oplysninger om dets reelle ejere i 5 år efter det reel-
le ejerskabs ophør. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 8. Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal efter anmodning udlevere oplysninger
om det gensidige forsikringsselskabs og den tværgående
pensionskasses reelle ejere, herunder om det gensidige for-
sikringsselskabs og den tværgående pensionskasses forsøg
på at identificere deres reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Det gensi-
dige forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndig-
heder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 9. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 5, eller er indhentet, jf. stk. 8, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 10. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 3, 5 og 7, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse skal registrere i styrelsens it-
system.«
4. Efter § 23 indsættes i kapitel 3:
»§ 23 a. Et gensidigt forsikringsselskab og en tværgående
pensionskasse, der skal indhente, opbevare og registrere op-
lysninger om reelle ejere, jf. § 23, skal efter anmodning for-
syne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvasklo-
ven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om det gensidige forsikringsselskabs eller den tværgåen-
de pensionskasses ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger i medfør af
hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de regi-
strerede oplysninger om et gensidigt forsikringsselskabs el-
ler en tværgående pensionskasses reelle ejere, foretager Fi-
nanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan
over for det gensidige forsikringsselskab eller den tværgåen-
de pensionskasse fastsætte en frist for forholdets berigtigel-
se.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen, jf. stk. 2, sideløbende med undersøgelsen, offent-
liggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrel-
sens it-system. Det gensidige forsikringsselskab eller den
tværgående pensionskasse skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggøres,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes.«
5. § 81 b affattes således:
Ȥ 81 b. Sparekassen skal indhente oplysninger om spare-
kassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer sparekassen, skal efter sparekassens anmodning
forsyne sparekassen med de oplysninger om ejerforholdet,
der er nødvendige for sparekassens identifikation af reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Sparekassen skal registrere oplysningerne, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter, at sparekassen er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at sparekassen er
blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlemmer
af sparekassens direktion skal betragtes og registreres som
reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis sparekassen
efter at have udtømt alle muligheder for identifikation heref-
ter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identifi-
cere.
Stk. 4. Sparekassen skal mindst én gang årligt undersøge,
om der er ændringer til de registrerede oplysninger om reel-
9
le ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på
det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrappor-
ten.
Stk. 5. Sparekassen skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. Sparekassen skal endvidere opbevare
dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. Sparekassen skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om sparekassens reelle ejere, herunder om sparekas-
sens forsøg på at identificere deres reelle ejere, til Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Sparekassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger sparekassen skal registrere i styrel-
sens it-system.«
6. Efter § 81 b indsættes:
Ȥ 81 c. Sparekasser, der skal indhente, opbevare og regi-
strere oplysninger om reelle ejere, jf. § 81 b, skal på anmod-
ning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om sparekassens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger i medfør af
hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de regi-
strerede oplysninger om en sparekasses reelle ejere, foreta-
ger Finanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsy-
net kan over for sparekassen fastsætte en frist for forholdets
berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen sideløbende med undersøgelsen, offentliggøre en
meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Sparekassen skal have mulighed for at gøre indsigelse
mod indberetningen, inden den offentliggøres, medmindre
formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberet-
ning derved forspildes.«
7. § 85 b affattes således:
Ȥ 85 b. Andelskassen skal indhente oplysninger om an-
delskassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer andelskassen, skal efter andelskassens anmodning
forsyne andelskassen med de oplysninger om ejerforholdet,
der er nødvendige for andelskassens identifikation af reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Andelskassen skal registrere oplysningerne, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter, at andelskassen er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at andelskassen
er blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlem-
mer af andelskassens direktion skal betragtes og registreres
som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis andels-
kassen efter at have udtømt alle muligheder for identifika-
tion herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificere.
Stk. 4. Andelskassen skal mindst en gang årligt undersø-
ge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om
reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlæg-
ges på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender års-
rapporten.
Stk. 5. Andelskassen skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. Andelskassen skal endvidere opbeva-
re dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. Andelskassen skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om andelskassens reelle ejere, herunder om an-
delskassens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Andelskassen skal endvidere efter anmodning ud-
levere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5 i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger andelskassen skal registrere i sty-
relsens it-system.«
8. Efter § 85 b indsættes:
Ȥ 85 c. Andelskasser, der skal indhente, opbevare og re-
gistrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 85 b, skal på an-
modning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om andelskassens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en andels-
kasses reelle ejere i medfør af hvidvaskloven, foretager Fi-
nanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan
over for andelskassen fastsætte en frist for forholdets berig-
tigelse.
10
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen sideløbende med undersøgelsen offentliggøre en
meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Andelskassen skal have mulighed for at gøre indsigel-
se mod indberetningen, inden den offentliggøres, medmin-
dre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om ind-
beretning derved forspildes.«
9. § 336 a affattes således:
Ȥ 336 a. Sparevirksomheden skal indhente oplysninger
om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer sparevirksomheden, skal efter sparevirksomhedens
anmodning forsyne sparevirksomheden med de oplysninger
om ejerforholdet, der er nødvendige for sparevirksomhedens
identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Sparevirksomheden skal registrere oplysningerne,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at sparevirk-
somheden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret
om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at
sparevirksomheden er blevet bekendt med ændringen. De
registrerede medlemmer af sparevirksomhedens direktion
skal betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system, hvis sparevirksomheden efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Sparevirksomheden skal mindst en gang årligt un-
dersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger
om reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse frem-
lægges på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender
årsrapporten.
Stk. 5. Sparevirksomheden skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Sparevirksomheden skal end-
videre opbevare dokumentation for de indhentede oplysnin-
ger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Sparevirksomheden skal efter anmodning udlevere
oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder
om sparevirksomhedens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kom-
petente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger sparevirksomheden skal registrere
i styrelsens it-system.«
10. Efter § 336 a indsættes før overskriften før § 337:
Ȥ 336 b. Sparevirksomheder, der skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 336 a, skal på
anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør
af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om sparevirksomhedens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en spare-
virksomheds reelle ejere i medfør af hvidvaskloven, foreta-
ger Finanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsy-
net kan over for sparevirksomheden fastsætte en frist til for-
holdets berigtigelse.
Stk. 2. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervssty-
relsen sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 1, 2. og 3.
pkt., offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Sparevirksomheden skal have
mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, inden
den offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørel-
sen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.«
11. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 23 stk. 4 og 5« til: »§
23, stk. 5, 7 og 8«, »§ 81 b, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 81 b,
stk. 3, 5 og 6«, »§ 85 b, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 85 b, stk.
3, 5 og 6«, og »§ 336 a, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 336 a,
stk. 3, 5 og 6«.
§ 8
I lov om firmapensionskasser, jf. lov nr. 1703 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-tidende
2016, nr. L 254, side 37«: »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om æn-
dring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring
af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. § 111 affattes således:
Ȥ 111. En firmapensionskasse skal indhente oplysninger
om firmapensionskassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer firmapensionskassen, skal efter firmapensionskas-
sens anmodning forsyne firmapensionskassen med de oplys-
ninger om ejerforholdet, der er nødvendige for firmapensi-
onskassens identifikation af reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal registrere oplysningerne,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at firmapen-
sionskassen er blevet bekendt med, at en person er blevet re-
el ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret
11
om de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at
firmapensionskassen er blevet bekendt med ændringen. De
registrerede medlemmer af firmapensionskassens direktion
skal betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system, hvis firmapensionskassen efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Firmapensionskassen skal mindst en gang årligt
undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysnin-
ger om reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse
fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen god-
kender årsrapporten.
Stk. 5. Firmapensionskassen skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Firmapensionskassen skal
endvidere opbevare dokumentation for de indhentede oplys-
ninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Firmapensionskassen skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, herun-
der om firmapensionskassens forsøg på at identificere dens
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet. Firmapensionskassen skal endvide-
re efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre
kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer,
at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger firmapensionskassen skal registre-
re i styrelsens it-system.«
3. Efter § 111 indsættes:
Ȥ 111 a. Firmapensionskasser, der skal indhente, opbe-
vare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 111, skal
efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i
medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsproce-
durer, med oplysninger om firmapensionskassens ejerfor-
hold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en firma-
pensionskasses reelle ejere i medfør af hvidvaskloven, fore-
tager Finanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstil-
synet kan over for firmapensionskassen fastsætte en frist for
forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen sideløbende med undersøgelsen, offentliggøre en
meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Firmapensionskassen skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggøres,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes.«
4. I § 117, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 111, stk. 2 og 3« til: »§
111, stk. 3, 5 og 6«.
§ 9
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 6 i
lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 14 i lov nr. 1707 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 648/2012/EU og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissio-
nens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73« til: »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
648/2012/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv
2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. § 136 a affattes således:
Ȥ 136 a. En kapitalforening og en AIF-SIKAV skal ind-
hente oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en, skal efter
kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens anmodning forsy-
ne kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en med de oplysnin-
ger om ejerforholdet, der er nødvendige for kapitalforenin-
gens eller AIF-SIKAV’ens identifikation af reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Kapitalforeningen og AIF-SIKAV’en skal registre-
re oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at foreningen er blevet bekendt med, at en person er
blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er
registreret om de reelle ejere skal registreres hurtigst muligt
efter, at foreningen eller AIF-SIKAV’en er blevet bekendt
med ændringen. De registrerede medlemmer af foreningens
eller AIF-SIKAV’ens bestyrelse skal betragtes og registreres
som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis forenin-
12
gen eller AIF- SIKAV’en efter at have udtømt alle mulighe-
der for identifikation herefter ingen reelle ejere har, eller in-
gen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er skal mindst
en gang årligt undersøge, om der er ændringer til de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årlige
undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor be-
styrelsen godkender årsrapporten.
Stk. 5. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal opbe-
vare dokumentation for de indhentede oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Forenin-
gen eller AIF- SIKAV’en skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 6. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal efter
anmodning udlevere oplysninger om foreningens eller AIF-
SIKAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens eller AIF-
SIKAV’ens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet. Foreningen eller AIF-SIKAV’en skal endvidere
efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre
kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer,
at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for kapitalforenin-
ger eller AIF-SIKAV’er, hvis ejerandele eller obligationer
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,
som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggø-
relse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger kapitalforeningen eller AIF-SI-
KAV’en skal registrere i styrelsens it-system.«
3. Efter § 136 a indsættes før overskriften før § 137:
»§ 136 b. Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er, der skal
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
jf. § 136 a, skal efter anmodning forsyne personer og virk-
somheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer, med oplysninger om kapitalforenin-
gens eller AIF-SIKAV’ens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en kapital-
forenings eller AIF-SIKAV’s reelle ejere i medfør af hvid-
vaskloven, foretager Finanstilsynet en undersøgelse af for-
holdet. Finanstilsynet kan i denne forbindelse over for kapi-
talforeningen eller AIF-SIKAV’en fastsætte en frist for for-
holdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen sideløbende med undersøgelsen, offentliggøre en
meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal have mu-
lighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, inden den
offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen
af meddelelsen om indberetning derved forspildes.«
4. I § 190, stk. 2, ændres »§ 136 a, stk. 2 og 3« til: »§ 136 a,
stk. 3, 5 og 6«.
5. I § 190, stk. 4, ændres »§ 136 a, stk. 5« til: »§ 136 a, stk.
8«.
§ 10
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr.
1520 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissio-
nens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73« til: »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv
2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
2. § 14 a affattes således:
Ȥ 14 a. En investeringsforening eller en SIKAV skal ind-
hente oplysninger om investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer investeringsforeningen eller SIKAV’en, skal på in-
vesteringsforeningens eller SIKAV’ens anmodning forsyne
investeringsforeningen eller SIKAV’en med de oplysninger
om ejerforholdet, der er nødvendige for investeringsforenin-
gens eller SIKAV’ens identifikation af reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal regi-
strere oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst mu-
ligt efter, at investeringsforeningen eller SIKAV’en er ble-
13
vet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at investerings-
foreningen eller SIKAV’en er blevet bekendt med ændrin-
gen. De registrerede medlemmer af investeringsforeningens
bestyrelse eller direktion eller SIKAV’ens bestyrelse skal
betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens
it-system, hvis investeringsforeningen eller SIKAV’en efter
at have udtømt alle muligheder for identifikation herefter in-
gen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Investeringsforeninger og SIKAV’er skal mindst
en gang årligt undersøge, om der er ændringer til de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årlige
undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor be-
styrelsen godkender årsrapporten.
Stk. 5. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal opbe-
vare dokumentation for de indhentede oplysninger om deres
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en skal endvidere opbevare
dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal efter
anmodning udlevere oplysninger om investeringsforenin-
gens eller SIKAV’ens reelle ejere, herunder om investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens forsøg på at identificere
deres reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet. Investeringsforeningen eller
SIKAV’en skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf.
stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for investeringsfor-
eninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele eller obligationer
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,
som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering, oplysningernes tilgængelighed og offentliggørel-
se efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens it-system, herun-
der hvilke oplysninger investeringsforeningen eller SI-
KAV’en skal registrere i styrelsens it-system.«
3. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 15:
»§ 14 b. Investeringsforeninger og SIKAV’er, der skal
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
jf. § 14 a, skal efter anmodning forsyne personer og virk-
somheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer, med oplysninger om investeringsfor-
eningens eller SIKAV’ens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en investe-
ringsforenings eller SIKAV’s reelle ejere i medfør af hvid-
vaskloven, foretager Finanstilsynet en undersøgelse af for-
holdet. Finanstilsynet kan i denne forbindelse over for inve-
steringsforeningen eller SIKAV’en fastsætte en frist for for-
holdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Erhvervs-
styrelsen sideløbende med undersøgelsen, offentliggøre en
meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal have mu-
lighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, inden den
offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen
af meddelelsen om indberetning derved forspildes.«
4. I § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres» § 14 a, stk. 2 og 3« til: »§
14 a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 11
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret bl.a.
ved § 11 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved § 1 i
lov nr. 1665 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en
trust.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
2. I § 5, stk. 2, ændres »2 og 6« til: »2, 3 og 7«.
3. I § 5, stk. 3, ændres »§ 3, nr. 3-5« til: »§ 3, nr. 4-6«.
4. I § 11, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »adresse«: », bopæls-
land, statsborgerskab«.
5. I § 11 a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. En trust eller et lignende juridisk arrangement, jf.
§ 3, nr. 3, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til
at have sine reelle ejere registreret, skal være registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister. For en trust eller et lig-
nende juridisk arrangement skal som minimum registreres
oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-8.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 11 a, stk. 2, der bliver stk. 3, og i § 22, stk. 2, indsættes
efter »stk. 1«: »og 2«.
7. I § 12, stk. 1, ændres »2 og 6« til: »2, 3 og 7«.
8. I § 12, stk. 2, ændres »§ 3, nr. 3-5« til: »§ 3, nr. 4-6«.
9. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »virksomheder« til: »juridi-
ske enheder, jf. § 3, nr. 1-3«.
10. § 18, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Oplysning om adresse og bopælsland for fuldt ansvarli-
ge deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentlig-
gøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forlø-
bet 5 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en
14
juridisk enhed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Cen-
trale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og
ophørte juridiske enheder.«
11. § 18, stk. 6, affattes således;
»Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk.
3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmed-
lemmer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophø-
rer med at være aktiv i juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3,
som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.«
§ 12
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 20. september 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
634 af 12. juni 2013, § 3 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov
nr. 734 af 25. juni 2014 og § 12 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 73«: », og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/834/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43.«
2. § 4 affattes således:
Ȥ 4. Fonden skal indhente oplysninger om fondens reelle
ejere, jf. § 5, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder.
Stk. 2. Fondens reelle ejere skal efter anmodning fra fon-
den forsyne fonden med de oplysninger, som fonden er for-
pligtet til at indhente efter stk. 1.
Stk. 3. Fonden skal registrere oplysninger efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at fonden er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, der er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at fonden er ble-
vet bekendt med ændringen.
Stk. 4. Fonden skal mindst 1 gang årligt undersøge, om
der er ændringer til de registrerede oplysninger om de reelle
ejere.
Stk. 5. Fonden skal opbevare dokumentation for de ind-
hentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reel-
le ejerskabs ophør. Fonden skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identi-
fikationsforsøget.
Stk. 6. Fonden skal efter anmodning udlevere oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at
identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Fonden skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vur-
derer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse
af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering, oplysningernes tilgængelighed og offentliggørel-
se efter stk. 1 og 3, i Erhvervsstyrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.«
3. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Fonde skal efter anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre
kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om fondens
reelle ejere.
Stk. 2. Modtager fondsmyndigheden fra Erhvervsstyrelsen
indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om fondens
reelle ejere, foretager fondsmyndigheden en undersøgelse af
forholdet, jf. § 37.
Stk. 3. Efter anmodning fra fondsmyndigheden kan Er-
hvervsstyrelsen, sideløbende med undersøgelsen, offentlig-
gøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens
it-system, indtil forholdet er bragt i orden. Fonden skal,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes, have mulighed for at gø-
re indsigelser mod indberetningen forinden denne offentlig-
gøres.«
4. I § 43, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,« til: »§ 4, stk. 3, 5
og 6«.
5. § 52 affattes således:
Ȥ 52. Foreningen skal indhente oplysninger om forenin-
gens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Foreningens reelle ejere skal efter anmodning fra
foreningen forsyne foreningen med de oplysninger, som for-
eningen er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Stk. 3. Foreningen skal registrere oplysninger efter stk. 1 i
Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at for-
eningen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, der er registreret om
de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at for-
eningen er blevet bekendt med ændringen.
Stk. 4. Foreningen skal mindst 1 gang årligt undersøge,
om der er ændringer til de registrerede oplysninger om de
reelle ejere.
Stk. 5. Foreningen skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det
reelle ejerskabs ophør. Foreningen skal endvidere opbevare
dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
15
Stk. 6. Foreningen skal efter anmodning udlevere oplys-
ninger om fondens reelle ejere, herunder om foreningens
forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. For-
eningen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte
oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan
vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er
registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering, oplysningernes tilgængelighed og offentliggørel-
se efter stk. 1 og 3, i Erhvervsstyrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger foreningen skal registrere i styrelsens it-
system.«
6. Efter § 52 a indsættes:
Ȥ 52 b. Foreninger skal efter anmodning forsyne perso-
ner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal ud-
føre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om for-
eningens reelle ejere.
Stk. 2. Modtager Civilstyrelsen fra Erhvervsstyrelsen ind-
beretninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om forenin-
gens reelle ejere, foretager Civilstyrelsen en undersøgelse af
forholdet.
Stk. 3. Efter anmodning fra Civilstyrelsen, kan Erhvervs-
styrelsen, sideløbende med undersøgelsen nævnt, offentlig-
gøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens
it-system, indtil forholdet er bragt i orden. Foreningen skal,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes, have mulighed for at gø-
re indsigelser mod indberetningen, forinden denne offentlig-
gøres.«
7. Efter § 52 b indsættes:
Ȥ 52 c. Civilstyrelsen kan af foreningens bestyrelse, revi-
sor eller andre, der har kendskab til foreningens forhold, for-
lange de oplysninger, der er efter Civilstyrelsens skøn er
nødvendige til at vurdere, om en forening overholder sine
forpligtelser i medfør af § 52.
Stk. 2. Civilstyrelsen kan pålægge foreningen at bringe
forhold, der strider imod § 52, i orden.«
8. I § 54 ændres »§ 52, stk. 2 og 3,« til: »§ 52, stk. 3, 5 og 6,
og undladelse af at afgive oplysninger efter § 52 c, stk. 1, el-
ler at efterkomme et pålæg efter § 52 c, stk. 2,«.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. januar 2020, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6 og 7, § 2, nr. 2, 7 og 8, § 3, nr. 6 og 7, §
4, nr. 2, og § 17 c i SE-loven, som affattet ved denne lovs §
4, nr. 6, § 5, nr. 3, og § 14 c i SCE-loven, som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 5, § 1 c i lov om administration af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om ind-
førelse af europæiske økonomiske firmagrupper som affatet
ved denne lovs § 6, nr. 3, og § 6, nr. 4 og 5, træder i kraft
den 1. juli 2019.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 58 a, stk. 5, i selska-
bsloven, § 15 g, stk. 5, i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, § 21 a, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, §
17 a, stk. 5, i lov om det europæiske selskab (SE-loven), §
14 a, stk. 5, i lov om det europæiske andelsselskab (SCE-lo-
ven), § 1 a, stk. 4, i lov om administration af Det Europæ-
iske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, § 23, stk. 6, § 81 b,
stk. 4, § 85 b, stk. 4, og § 336 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, § 68, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser, § 136 a, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. og § 14 a, stk. 5, i lov om investerings-
fonde m.v., forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § § 58 a, stk. 9, i selska-
bsloven, § 15 g, stk. 9, i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, § 21 a, stk. 8, i lov om erhvervsdrivende fonde, §
17 a, stk. 9, i lov om det europæiske selskab (SE-loven), §
14 a, stk. 9, i lov om det europæiske andelsselskab (SCE-lo-
ven), § 1 a, stk. 8, i lov om administration af Det Europæ-
iske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, § 23, stk. 10, § 81 b,
stk. 8, § 85 b, stk. 8, og § 336 a, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed, § 111, stk. 8, i lov om firmapensionskasser, §
136 a, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og § 14 a, stk. 9, i lov om investeringsfonde m.v.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke henholdsvis de grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 8 og 12 kan ikke sættes i kraft for
Færøerne.
Stk. 3. Lovens §§ 4-6 og 11 kan ikke sættes i kraft for
hverken Færøerne eller Grønland.
16
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ejeres pligt til at give oplysning om deres ejerskab
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for kompetente myndigheder m.v. til at videregive oplysninger om ejerforhold
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Virksomheders, fondes og foreningers undersøgelsespligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Behandling af indberettede uoverensstemmelser i forhold til reel ejer-oplysninger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Kontrol af oplysninger om reelle ejere
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Mulighed for tvangsopløsning eller sletning af virksomheder og erhvervsdrivende fonde
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Grundregistrering af truster og lignende juridiske arrangementer som forudsætning for at kunne registrere reelle
ejere
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
17
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af 5.
hvidvaskdirektiv. Lovforslaget gennemfører den del af di-
rektivet, der omhandler reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. 5. hvidvaskdirektiv medfører bl.a. ændringer
til artikel 30 om reelle ejere af selskaber og andre juridiske
enheder i 4. hvidvaskdirektiv.
Formålet med ændringerne i 5. hvidvaskdirektiv er at styr-
ke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og skatteund-
dragelse yderligere. Lovforslaget indfører således en pligt
for ejere til at forsyne den virksomhed, fond eller forening,
som den pågældende er ejer af, med oplysninger om sit ejer-
skab. Der indføres endvidere mekanismer, der skal sikre, at
oplysningerne om reelle ejere er passende, nøjagtige og ak-
tuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt for de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger. Ydermere indføres mu-
lighed for myndighederne til at følge op på indberetninger,
der modtages i medfør af den foreslåede bestemmelse i
hvidvaskloven, om indberetninger af uoverensstemmelser i
forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mindre
præciseringer af dele af bestemmelsen om reelle ejere på
baggrund af FATF’s og Global Forums anbefalinger om,
hvordan der bedst sikres gennemsigtighed i ejerforhold.
Det foreslås også at ændre lov om Det Centrale virksom-
hedsregister (CVR-loven), så der sikres overensstemmelse
mellem den periode, hvor oplysningerne opdateres og of-
fentliggøres efter dansk lovgivning, og den periode, hvor
oplysningerne skal være tilgængelige som følge af 5. hvid-
vaskdirektivs bestemmelse om sammenkobling af EU-med-
lemslandenes registre over reelle ejere.
Det foreslås desuden, at der indføres en bestemmelse om
registrering af truster og lignende juridiske arrangementer i
CVR-loven, så det sikres en entydig identifikation af den på-
gældende trust eller det lignende uridiske arrangement i for-
bindelse med registreringen af reelle ejere.
De foreslåede bestemmelser skal medvirke til, at registre-
ringen af reelle ejere i de omfattede virksomheder, fonde og
foreninger er passende, nøjagtige og aktuelle. Formålet er at
sikre øget gennemsigtighed, således at personer med svigag-
tige intentioner får sværere ved at gemme sig bag selskabs-
konstruktioner af forskellig art.
1.1. Baggrund
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj
2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelsen af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
og om ændring af direktiv 2009/13/EF og 2013/36/EU (her-
efter benævnt 5. hvidvaskdirektiv). 5. hvidvaskdirektiv med-
fører bl.a. ændringer til artikel 30 om selskaber og andre ju-
ridiske enheder og artikel 31 om truster og lignende juridi-
ske arrangementer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelsen af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU), nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (herefter benævnt 4. hvidvaskdirektiv).
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv), (L 204), der gennemfører den øvrige del af 5.
hvidvaskdirektiv, og som fremsættes samtidig med dette
lovforslag. Hvidvasklovens anvendelsesområde udvides til
at omfatte kunsthandlere, udbydere af veksling mellem vir-
tuelle valutaer og fiat-valutaer, der efter lovforslaget er et
lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af en centralbank.
Dertil udvides anvendelsesområdet til at omfatte udbydere
af virtuelle tegnebøger, der efter lovforslaget om ændring af
hvidvaskloven er enheder, som leverer tjenester til at be-
skytte private kryptografiske nøgler på vegne af deres kun-
der med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle
valutaer. Herudover indføres en pligt til at foretage indberet-
ning om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede re-
el ejer-oplysninger samt regler om indhentning, opbevaring
og registrering af reelle ejere af udenlandske truster og lig-
nende juridiske arrangementer.
5. hvidvaskdirektiv er ligesom tidligere hvidvaskdirektiver
et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte EU-
medlemslande har mulighed for at fastsætte skærpede regler.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 4 i 5. hvidvaskdi-
rektiv, at der – til trods for, at der er sket betydelige forbed-
ringer med hensyn til vedtagelsen og gennemførelsen af Fi-
nancial Action Task Force’s (FATF) anbefalinger og tilslut-
ningen til Global Forums arbejde for gennemsigtighed – er
behov for yderligere at øge gennemsigtigheden på såvel det
økonomiske og finansielle område inden for EU. Det frem-
går desuden, at forebyggelse af hvidvask af penge og terror-
finansiering kun kan være effektiv, hvis der skabes ugunsti-
ge forhold for kriminelle ved at sikre øget gennemsigtighed
i ejerskabsstrukturer. 5. hvidvaskdirektiv har – udover at af-
dække og efterforske hvidvask af penge – også til formål at
forebygge hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Dette lovforslag har desuden til formål at støtte op om af-
talen om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod
hvidvask og terrorfinansiering, der blev indgået den 19. sep-
tember 2018 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti. Lovforslaget har ligeledes til formål at gennemføre en
del af aftalen om styrket kontrol og vejledning, der blev ind-
gået den 28. november 2017 mellem Regeringen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) samt Dansk
Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Alternativet om øget regelefterlevelse på
skatteområdet.
Som følge af 5. hvidvaskdirektiv, aftalen om styrkelsen af
indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og aftalen om
styrket kontrol og vejledning foreslås det, at registreringen
18
af reelle ejere bliver underlagt en målrettet kontrol, der ko-
ordineres mellem relevante myndigheder, samt at mulighe-
derne for sanktion udvides ved manglende efterlevelse af
reglerne om reelle ejere.
Danmark er medlem af Financial Action Task Force
(FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde, hvis formål er
at forebygge, at de finansielle systemer bliver udnyttet til
hvidvask og finansiering af terror. Medlemmer af FATF er
folkeretligt forpligtede til at efterleve FATF’s 40 anbefalin-
ger, som senest er revideret i februar 2012 og opdateret i ok-
tober 2018. EU’s hvidvaskdirektiver, herunder 4. hvidvask-
direktiv og 5. hvidvaskdirektiv, tilstræber at skabe ramme-
rne for, at medlemslandene kan opfylde de nævnte anbefa-
linger, og direktiverne skal derfor ses i sammenhæng med
anbefalingerne.
Danmark er desuden medlem af The Global Forum on
Transparency and Exchange of Information for Tax Purpo-
ses (herefter Global Forum), der er et organ under OECD
(Organization for Economic Co-operation and Develop-
ment). Global Forum arbejder for gennemsigtighed og ud-
veksling af oplysninger på skatteområdet bl.a. for at modvir-
ke skatteunddragelse. Som medlem af Global Forum er
Danmark forpligtet til at efterleve Global Forums standard
for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på skatte-
området.
Både FATF og Global Forum har stor fokus på reglerne
om reelle ejere, da øget gennemsigtighed omkring ejerfor-
hold kan være et effektivt og afskrækkende middel samt
modvirke, at indviklede selskabsstrukturer udnyttes til skat-
teunddragelse og sløring af hvidvask og terrorfinansiering.
FATF evaluerede i november 2016 Danmarks efterlevelse
af de 40 anbefalinger. Den endelige rapport (Mutual Evalua-
tion Report) udkom i august 2017. Danmark blev i februar
2017 evalueret af Global Forum for overholdelse af Global
Forums standard. Den endelige rapport (Peer Review Report
on the Exchange of information on Request) udkom i no-
vember 2017. Danmark skal overfor begge internationale or-
ganer løbende følge op på evalueringerne og redegøre for,
hvor og hvordan der er sket forbedringer siden evalueringer-
ne. Evalueringen fra Global Forum viste bl.a., at de danske
regler om reelle ejere på visse punkter er uklare og kan give
anledning til tvivl. Der er bl.a. behov for at tydeliggøre, at
de danske regler om reelle ejere følger den såkaldte ”kaska-
demodel”, som findes i FATF’s anbefaling nr. 10, der ligele-
des anvendes af Global Forum. Kaskademodellen indebæ-
rer, at alle de omfattede virksomheder, fonde og foreninger
som udgangspunkt har reelle ejere, som skal registreres.
Muligheden for at betragte og registrere ledelsen som reelle
ejere er således alene en undtagelse til denne hovedregel.
Global Forums evaluering viste desuden, at der er behov for
at tydeliggøre, hvad pligten til opbevaring af oplysninger
om reelle ejere omfatter, herunder dokumentation for hvad
der er gjort for at konkludere, hvem der er virksomhedens,
fondens eller foreningens reelle ejere. Endelig viste evalue-
ringen et behov for at tydeliggøre, hvornår der skal ske op-
datering af de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Lovforslaget har derfor også til formål at præcisere regler-
ne om reelle ejere på baggrund af de to internationale eva-
lueringer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Oplysningspligt for ejere og virksomheder, fonde og
foreninger
2.1.1. Gældende ret
Virksomheder, fonde og foreninger skal bl.a. indhente op-
lysninger om deres reelle ejere efter reglerne om reelle ejere
i selskabslovens § 58 a, lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder § 15 g og lov om erhvervsdrivende fonde (er-
hvervsfondsloven) § 21 a og forskellige andre love.
Der eksisterer imidlertid ikke i dag en lovbestemt forplig-
telse for reelle ejere (fysiske personer) af de omfattede virk-
somheder, fonde og foreninger til at give oplysninger om
deres ejerskab til den pågældende virksomhed, fond eller
forening, som vedkommende er reel ejer af.
Der eksisterer dog en pligt for legale ejere (fysiske og juri-
diske personer) til at give meddelelse til selskabet om bety-
delige kapitalposter. Denne pligt omfatter kun aktieselska-
ber (A/S), anpartsselskaber (ApS), partnerselskaber (P/S),
iværksætterselskaber (IVS), SE-selskaber og kommanditsel-
skaber (K/S), der er registreringspligtige efter § 2, stk. 3, i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Der eksisterer i dag heller ikke en klar bestemmelse om, at
de omfattede virksomheder, fonde og foreninger er for-
pligtede til at give oplysninger om deres ejerforhold til per-
soner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Personer og virksomheder omfattet af reglerne om kunde-
kendskabsprocedurer i lov om forebyggende foranstaltnin-
ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-
ven) skal bl.a. have kendskab til en kundes reelle ejere
(kend-din-kunde).
Som følge heraf er det en nødvendig forudsætning, at kun-
den og dens reelle ejere, giver de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for kundekendskabsproceduren. De omfat-
tede virksomheder, fonde og foreninger samt deres reelle
ejere kan allerede i dag som følge af disse bestemmelser føle
sig forpligtet til at give oplysninger om deres ejerskab, for at
der kan etableres et kundeforhold.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet overvejede i forbindelse med indfø-
relsen af registeret over reelle ejere, om der skulle være en
handlepligt for reelle ejere til at give oplysninger om deres
ejerskab. Det blev dog vurderet, at det ikke var nødvendigt,
da der allerede gjaldt en underretningspligt for legale ejere,
og 4. hvidvaskdirektiv alene fastsatte krav for selskaber og
juridiske enheder om at indhente reel ejer-oplysningerne.
5. hvidvaskdirektiv stiller imidlertid krav om, at reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder forsyner sel-
skabet eller den anden juridiske enhed med alle de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at selskabet eller den anden juri-
19
diske enhed kan opfylde pligten til at indhente og opbevare
oplysninger om deres reelle ejere.
Erhvervsministeriet har overvejet, om denne pligt alene
skal omfatte reelle ejere, eller om pligten bør omfatte alle
ejere uanset arten og omfanget af deres ejerskab. Det er Er-
hvervsministeriets vurdering, at det ved at lade alle ejere
være omfattet i højere grad sikres, at virksomhederne får
bedst mulig adgang til de relevante oplysninger om deres
ejere, herunder art og omfang af ejernes rettigheder, og at
virksomhederne på den baggrund mere kvalificeret vil kun-
ne tage stilling til, hvem der er den pågældende virksomheds
reelle ejere.
Herudover har Erhvervsministeriet overvejet behovet for
at indføre en bestemmelse om, at de omfattede virksomhe-
der, fonde og foreninger skal give oplysninger om deres
ejerforhold til personer og virksomheder, der skal udføre
kundekendskabsprocedurer.
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at de selskaber og an-
dre juridiske enheder, der er omfattet af pligten til at indhen-
te, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, ud
over oplysninger om deres legale ejere, skal pålægges at gi-
ve oplysninger om deres reelle ejere til personer og virk-
somheder, der er forpligtet til at udføre kundekendskabspro-
cedurer.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at direktivets be-
stemmelse ikke er gennemført tilstrækkeligt klart i dansk
lov, da det alene fremstår som en nødvendig forudsætning
for at kunne indgå i et kundeforhold som følge af, at den
person eller virksomhed, der iværksætter kundekendskabs-
proceduren, har pligt til at indhente oplysninger om kundens
ejerforhold. På baggrund heraf foreslår Erhvervsministeriet,
at der indføres en bestemmelse, der forpligter de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger til at give de nødvendige
oplysninger om deres ejerforhold til den person eller virk-
somhed, der i medfør af hvidvaskloven iværksætter kunde-
kendskabsprocedurer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres krav om, at alle ejere af virk-
somheder, der er omfattet af pligten til at indhente og regi-
strere reel ejer-oplysninger, pålægges en pligt til at forsyne
virksomheden, de er ejer af, med oplysninger om deres ejer-
skab. Hermed kan virksomheden tage stilling til, hvem der
er de reelle ejere, herunder arten og omfanget af de reelle
ejeres rettigheder. For fonde m.v., der ikke har ejere i tradi-
tionel forstand, omfatter pligten de reelle ejere.
Der lægges op til, at pligten alene skal være en pligt til at
give de relevante oplysninger om ejerskabet, når virksomhe-
den, fonden eller foreningen indhenter oplysninger om dens
reelle ejere. Der er derimod ikke tale om, at ejerne pålægges
en underretningspligt, som den, der gælder for legale ejere
af kapitalselskaber, der skal underrette selskabet om betyde-
lige kapitalposter.
Herudover foreslås, at der indføres en pligt for de omfatte-
de virksomheder, fonde og foreninger til at give oplysninger
om deres ejerforhold til personer og virksomheder, der i
medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsproce-
durer. For de omfattede virksomheder medfører det ud over
oplysninger om deres reelle ejere også oplysninger om deres
ejer- og kontrolstruktur. For fonde m.v., der ikke har ejere i
traditionel forstand, omfatter pligten oplysninger om deres
reelle ejere.
2.2. Mulighed for kompetente myndigheder m.v. til at vide-
regive oplysninger om ejerforhold
2.2.1. Gældende ret
Registrering af reelle ejere foretages i Erhvervsstyrelsens
it-system, og oplysningerne offentliggøres i Det Centrale
Virksomhedsregister. Enhver har således adgang til oplys-
ningerne om reelle ejere.
Der eksisterer i dag en generel hjemmel til videregivelse
af personoplysninger til andre myndigheder, hvis det bl.a. er
nødvendigt 1) af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-
dets interesser eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt eller
2) for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c og e, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse) (herefter personda-
taforordningen), jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.
Der eksisterer ikke i dag i reglerne om reelle ejere, der er
indført i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, erhvervsfondsloven og forskellige andre love, en
eksplicit bestemmelse om, at kompetente myndigheder og
Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) kan videregive oplysninger om reelle ejere til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og Financial
Intelligence Units (FIU). Den danske FIU er SØIK.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet har overvejet behovet for en lovhjem-
mel, der giver SØIK og andre kompetente myndigheder mu-
lighed for at videregive oplysninger om ejerforhold til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er, i
de love, der fastsætter regler om reelle ejere.
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at kompetente myn-
digheder og FIU’er kan videregive oplysninger om reelle
ejere, som de omfattende virksomheder, fonde og foreninger
skal indhente, opbevare og registrere, til andre EU-med-
lemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er. Det har
hidtil været vurderingen, at den nuværende løsning, hvor op-
lysninger om reelle ejere er tilgængelige for enhver i Det
Centrale Virksomhedsregister, har gennemført kravet til-
strækkeligt.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
20
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos virksomheden, fonden eller forenin-
gen.
Det har været overvejet, om muligheden for at videregive
oplysninger begrundet af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesser, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, vil være tilstrækkeligt grundlag for vi-
deregivelsen af oplysninger. Eftersom indhentning, opbeva-
ring og registrering af reelle ejere er indført på baggrund af
4. hvidvaskdirektiv og har til formål at hindre hvidvask, ter-
rorfinansiering og skatteunddragelse, er det Erhvervsmini-
steriets vurdering, at videregivelse af oplysninger om de
omfattede virksomheders, fondes og foreningers ejer- og
kontrolstruktur henhører under offentlig myndighedsudøvel-
se og vil desuden være en opgave i samfundets interesse. Er-
hvervsministeriet er dog også af den opfattelse, at det er vig-
tigt, at der ikke er tvivl om, at oplysningerne kan videregi-
ves til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Det er tilsvarende vigtigt, at det fremstår meget
tydeligt for bl.a. de registrerede reelle ejere, at der i lovgiv-
ningen er lovhjemmel til en sådan videregivelse. Det er på
den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at den nuvæ-
rende løsning ikke i tilstrækkelig grad understøtter en tyde-
lig hjemmel til videredeling af oplysninger om reelle ejere,
og at en klar hjemmel hertil bør indføres.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at kompetente
myndigheder og SØIK kan videregive oplysninger om reelle
ejere, som de har indhentet direkte hos virksomheden, fon-
den eller foreningen eller fra Erhvervsstyrelsens register
over reelle ejere, til andre EU-medlemsstaters kompetente
myndigheder og FIU’er, finansielle efterretningstjenester
(Financial Intelligence Units - FIU). Den foreslåede hjem-
mel omfatter de oplysninger, som virksomheden, fonden el-
ler foreningen er forpligtet til at opbevare og til enhver tid
kunne dokumentere, og de oplysninger, der er registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system.
2.3. Virksomheders, fondes og foreningers undersøgelses-
pligt
2.3.1. Gældende ret
De omfattede virksomheder, fonde og foreninger har pligt
til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, herunder
art og omfang af de reelle ejeres rettigheder, jf. bl.a. selska-
bslovens § 58 a. Pligten omfatter også, at virksomheden,
fonden eller foreningen i fornødent omfang skal sikre opda-
terede oplysninger om reelle ejere. Opdateringsfrekvensen
afhænger af den pågældende virksomheds, fonds eller for-
enings konkrete forhold. Virksomheden, fonden eller for-
eningen skal dog som minimum sørge for at kontrollere og
opdatere reel ejer-oplysningerne én gang årligt, f.eks. i for-
bindelse med afholdelse af generalforsamlinger eller lignen-
de.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at medlemsstaterne
indfører mekanismer, der kan sikre, at de registrerede reel
ejer-oplysninger er passende, nøjagtige og aktuelle. Direkti-
vet fastsætter ikke hvilke konkrete mekanismer, der skal væ-
re tale om, bortset fra et krav om, at virksomheder og perso-
ner omfattet af hvidvaskloven skal indberette uoverensstem-
melser i forhold til registrerede reel ejer-oplysninger. Det
samme gælder for myndigheder, hvis det er relevant og ikke
griber unødigt ind i myndighedernes funktioner.
Det fremgår i dag af bemærkningerne til selskabslovens §
58 a, at selskaber som minimum i forbindelse med general-
forsamlinger eller lignende skal sørge for at kontrollere og i
fornødent omfang opdatere oplysninger om deres reelle
ejere, hvis selskabet bliver bekendt med, at der er sket æn-
dringer.
Den gældende regulering vurderes ikke at indeholde en
tilstrækkelig klar pligt til, at de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger skal undersøge, om oplysningerne om
deres reelle ejere fortsat er korrekte, eller om der er sket æn-
dringer i de registrerede oplysninger.
Erhvervsministeriet har på den baggrund overvejet, hvilke
mekanismer der vil være effektive for at sikre opdaterede re-
el ejer-oplysninger uden, at det samtidig medfører for store
byrder for de omfattede virksomheder, fonde og foreninger.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det bør fremgå
klart af lovgivningen, at de omfattede virksomheder, fonde
og foreninger har en pligt til mindst én gang årligt at sikre
sig, at de registrerede oplysninger om deres reelle ejere er
nøjagtige og aktuelle.
Det har desuden været overvejet, hvordan det sikres, at
virksomheder, fonde og foreninger følger op på allerede re-
gistrerede oplysninger om deres reelle ejere, herunder om de
bør bekræfte oplysningerne, som er registreret hos Erhvervs-
styrelsen, hvis der ikke er sket ændringer i de registrerede
oplysninger. Det er vurderingen, at registreringen af en så-
dan bekræftelse vil være forbundet med byrder for de omfat-
tede virksomheder, fonde og foreninger. Det er samtidig
vurderingen, at det ledelsesorgan, der godkender årsrappor-
ten eller for den pågældende eller tilsvarende juridiske en-
hed, bør forholde sig til de registrerede oplysninger om en-
hedens reelle ejere. For fonde og foreninger omfattet af
fondslovgivningen, er det bestyrelsen, der bør forholde sig
hertil.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tydeliggøres, at omfattede virksomhe-
der, fonde og foreninger har pligt til mindst én gang årligt at
sikre, at de registrerede reel ejer-oplysninger er korrekte og
opdaterede.
Det foreslås desuden, at der indføres en pligt til, at resulta-
terne af den årlige undersøgelse skal fremlægges på det årli-
ge møde, hvor selskabets eller den anden juridiske enheds
årsrapport eller tilsvarende godkendes af det pågældende le-
delsesorgan. For så vidt angår ikke-erhvervsdrivende fonde
og foreninger omfattet af fondslovens regler om registrering
af reelle ejere, indføres der ikke krav om, at resultaterne af
den årlige undersøgelse fremlægges på det møde, hvor en
21
årsrapport eller tilsvarende godkendes, idet det ikke er alle
fonde eller foreninger, der er forpligtet til at udfærdige en
årsrapport. Det foreslås derfor, at fonde og foreninger – som
øvrige juridiske enheder – forpligtes til at foretage en årlig
undersøgelse, men det må være op til de enkelte fonde og
foreninger at fastsætte, hvordan bestyrelsen mv. orienteres
om undersøgelsens resultat.
2.4. Behandling af indberettede uoverensstemmelser i for-
hold til reel ejer-oplysninger
2.4.1. Gældende ret
Erhvervsstyrelsen har for så vidt angår selskaber omfattet
af selskabslovens § 17 mulighed for at forlange de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om
loven er overholdt. Bestemmelsen giver desuden mulighed
for i indtil 3 år fra registreringstidspunktet at stille krav om,
at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldel-
sen er lovligt foretaget. Tilsvarende følger af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsfondsloven.
I henhold til selskabslovens § 16, stk. 3, kan Erhvervssty-
relsen træffe beslutning om, at registreringer ikke kan finde
sted, hvis der er tvivl om lovligheden af foretagne eller an-
meldte registreringer, før der er skabt klarhed om forholdet.
Erhvervsstyrelsen kan ligeledes offentliggøre en meddelelse
i styrelsens it-system om grundlaget for styrelsens beslut-
ning. Tilsvarende bestemmelser følger af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder og erhvervsfondsloven.
Den gældende bestemmelse om reelle ejere i selskabslo-
vens § 58 a fastsætter ikke, hvordan eventuelle fejl i oplys-
ningerne om reelle ejere, som indberettes af tredjemand,
skal behandles. Bestemmelsen fastsætter desuden ikke reg-
ler om offentliggørelse af en meddelelse om, at der er mod-
taget en indberetning af uoverensstemmelser i de registrere-
de reel ejer-oplysninger.
Tilsvarende er der ikke i lov om fonde og visse foreninger
fastsat regler om, hvorledes indberetninger fra tredjemand
om uoverensstemmelser i forhold til oplysninger om reelle
ejere skal håndteres. Civilstyrelsen har som fondsmyndig-
hed i medfør af § 37 i lov om fonde og visse fonde mulighed
for at føre tilsyn med fondenes efterlevelse af reglerne om
registrering af reelle ejere. Tilsvarende beføjelser findes ik-
ke i dag for så vidt angår foreninger.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med 5. hvidvaskdirektiv stilles krav om, at der indføres
mekanismer, der kan sikre, at de registrerede reel ejer-oplys-
ninger er passende, nøjagtige og aktuelle, herunder pligt til
indberetning af uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger
for personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven og
for myndigheder. Herudover fastsætter direktivet, at der skal
træffes de fornødne foranstaltninger til at løse uoverens-
stemmelserne, og at der i mellemtiden oplyses herom i det
centrale register, hvis det er hensigtsmæssigt.
Det har været overvejet, på hvilken måde indberetnings-
pligten og -løsningen samt opfølgningen på indberetninger
kan tilrettelægges.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at indberetnings-
pligten bør indføres i hvidvaskloven, der fastsætter bestem-
melser for de virksomheder og personer, der skal omfattes af
denne pligt, herunder at indberetningsløsningen udvikles i
Erhvervsstyrelsens it-system. Der henvises derfor til § 15 a,
jf. § 1, nr. 21, i forslag om ændring af lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennem-
førelse af 5. hvidvaskdirektiv) (L 204), der fremsættes
samtidig med dette lovforslag.
I forhold til behandlingen af indberettede uoverensstem-
melser i reel ejer-oplysningerne er det Erhvervsministeriets
vurdering, at der bør ske en konkret sagsbehandling af den
myndighed, der er kompetent i forhold til det selskab eller
den juridiske enhed, som indberetningen vedrører. Det er
vurderingen, at den kompetente myndighed bør have mulig-
heden for at indhente oplysninger til brug for afklaringen af
den indberettede uoverensstemmelse. Samtidig bør det være
muligt at kræve bevis for registreringen, der ikke bør være
begrænset af et bestemt antal år for, hvornår dokumentation
kan indhentes, eftersom en indberetning kan modtages sene-
re end 3 år efter registreringen, f.eks. som led i etableringen
af et nyt kundeforhold, hvor uoverensstemmelsen bliver
kendt.
Det er desuden vurderingen, at det ved modtagelse af op-
lysninger om uoverensstemmelser om reel ejer-oplysninger
kan være relevant at offentliggøre en meddelelse om uover-
ensstemmelsen, men at det også er vigtigt at sikre, at en så-
dan indberetningsløsning ikke vil blive misbrugt til gene for
de virksomheder, fonde og foreninger.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Som følge af kravet om, at personer og virksomheder om-
fattet af hvidvaskloven såvel som kompetente myndigheder
skal indberette uoverensstemmelser i oplysninger om reelle
ejere, som de bliver bekendte med, foreslås det, at uoverens-
stemmelserne indberettes til Erhvervsstyrelsen, der sikrer, at
de indkomne indberetninger fordeles til videre foranstalt-
ning til de myndigheder, der har tilsyns- og kontrolkompe-
tencen over for den pågældende virksomhed, fond eller fore-
ning.
I forbindelse med indberetningen af en uoverensstemmel-
se foreslås det, at der foretages en partshøring af selskabet
eller den anden juridiske enhed, som indberetningen vedrø-
rer. Høringen skal sikre, at korrekte oplysninger om selska-
bets eller den juridiske enheds reelle ejere fremgår af Er-
hvervsstyrelsens register.
Det foreslås desuden, at der indføres hjemmel til, at Er-
hvervsstyrelsen selv eller efter anmodning fra den kompe-
tente myndighed, som behandler indberetningen, kan offent-
liggøre en meddelelse i Det Centrale Virksomhedsregister
om, at der er indberettet en oplysning om uoverensstemmel-
se i reel ejer-oplysningerne. Det foreslås, at offentliggørel-
sen af en sådan meddelelse alene foretages, såfremt det vur-
deres hensigtsmæssigt.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse i
lov om fonde og visse foreninger, hvorefter Civilstyrelsen
22
kan føre tilsyn med, at foreninger omfattet af loven, over-
holder de forpligtelser, der følger af reglerne om reelle ejere.
2.5. Kontrol af oplysninger om reelle ejere
2.5.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag mulighed for at foretage en kontrol af
oplysninger, der er registreret i henhold til selskabsloven, jf.
lovens § 17, der er registreret i henhold til lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, jf. denne lovs § 15 g, og der
er registreret i henhold til erhvervsfondsloven, jf. denne lovs
§ 17.
I forhold til virksomheder og fonde omfattet af selskabslo-
ven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller er-
hvervsfondsloven kontrollerer Erhvervsstyrelsen registrerin-
ger af reelle ejere igennem registreringskontrol eller efter-
følgende kontrol. Registreringskontrol foregår på den måde,
at en indberetning igennem Virk.dk bliver udtaget til manuel
sagsbehandling, og efterprøvet, før registreringen offentlig-
gøres i Det Centrale Virksomhedsregister. Den efterfølgen-
de kontrol er den indsats, som retter sig imod registreringer,
der allerede er foretaget, og som fremgår af Det Centrale
Virksomhedsregister.
Der eksisterer i dag en mulighed for Finanstilsynet, der fø-
rer tilsyn med finansielle virksomheder, for at undersøge
den enkelte finansielle virksomheds forhold.
For så vidt angår ikke-erhvervsdrivende fonde omfattet af
lov om fonde og visse foreninger, kan Civilstyrelsen som
fondsmyndighed i medfør af lovens § 37 føre tilsyn med,
om de oplysninger, den pågældende fond har registreret om
sine reelle ejere, er korrekte. Civilstyrelsen har i dag ikke til-
svarende tilsynsmulighed for foreninger omfattet af loven.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af præambelbetragtning 22 i 5. hvidvaskdi-
rektiv, at præcis identifikation og kontrol af oplysninger om
fysiske og juridiske personer er afgørende for at bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering. Direktivets artikel 30 og 31
fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger, der
opbevares i det centrale register om reelle ejere er passende,
nøjagtige og aktuelle, og at der skal indføres mekanismer
med henblik herpå. Bestemmelsen fastsætter, bortset fra ind-
beretningspligten, ikke konkret, hvilke kontrolmekanismer,
der skal være tale om. FATF har udtalt, at som led i meka-
nismer til sikring af passende, nøjagtige og aktuelle oplys-
ninger, bør det sikres, at oplysninger om reelle ejere regel-
mæssigt kontrolleres, samt at kontrollen bør være en myn-
dighedsopgave. Dette understøttes af Global Forums evalue-
ring af Danmark, der udmøntede sig i en anbefaling om ud-
arbejdelse af en plan for kontrol af oplysningerne om reelle
ejere. Erhvervsministeriet har - udover selskabers og andre
juridiske enheders undersøgelsespligt og indberetningsplig-
ten for personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven
- overvejet, hvilken form for kontrol og tilsyn, der bør føres
med registreringen af reelle ejere, herunder behovet for en
særskilt kontrolbestemmelse i forhold til oplysningerne om
reelle ejere. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der
bør føres en målrettet kontrol med registrering af reelle ejere
svarende til den kontrol, der udføres i øvrigt med lovpligtige
registreringer i henhold til selskabslovgivningen. Det er des-
uden Erhvervsministeriets vurdering, at Erhvervsstyrelsens
it-løsning til registrering af reelle ejere i videst muligt om-
fang bør understøtte muligheden for kontrol.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Som følge af, at de virksomheder, fonde og foreninger,
der skal registrere reelle ejere, henhører under forskellige
ressortmyndigheder, foreslås det, at det er den relevante
myndighed, der udøver kontrollen med registreringen af re-
elle ejere. Det foreslås, at der foretages kontrol eller tilsyn i
overensstemmelse med den pågældende særlov, som regule-
rer kravet om indhentning, opbevaring og registrering af op-
lysninger om reelle ejere for den omfattede virksomhed,
fond eller forening.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse i
lov om fonde og visse foreninger, hvorefter Civilstyrelsen
kan føre tilsyn med, at foreninger omfattet af loven, over-
holder de forpligtelser, der følger af reglerne om reelle ejere.
2.6. Mulighed for tvangsopløsning eller sletning af virksom-
heder og erhvervsdrivende fonde
2.6.1. Gældende ret
En bred kreds af virksomheder, fonde og foreninger har
siden den 23. maj 2017 haft pligt til at indhente, opbevare
og registrere oplysninger om deres reelle ejere. Oplysninger-
ne skal registreres i Erhvervsstyrelsens registreringsløsning
som en del af oplysningerne om virksomhedens, fondens el-
ler foreningens forhold. Fristen for eksisterende virksomhe-
der, fonde og foreninger for at registrere oplysninger om re-
elle ejere udløb den 1. december 2017.
Reglerne om reelle ejere er indført i selskabsloven, lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven,
lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om det euro-
pæiske andelsselskab (SCE-loven), lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG-
loven), lov om finansiel virksomhed, lov om firmapensions-
kasser, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., lov om investeringsforeninger m.v., lov om Det Cen-
trale Virksomhedsregister (CVR-loven) og lov om fonde og
visse foreninger (fondsloven).
Siden den 1. juli 2018 har det været en betingelse, at der
ved etablering af et nyt kapitalselskab, en virksomhed med
begrænset ansvar eller en erhvervsdrivende fond registreres
oplysninger om reelle ejere senest samtidig med registrerin-
gen af virksomheden i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis
virksomheden ikke har nogen reelle ejere eller ikke kan
identificere de reelle ejere, skal de registrerede medlemmer
af virksomhedens direktion optages som reelle ejere. Det be-
tyder, at fristen er sammenfaldende med den generelle an-
meldelsesfrist i bl.a. selskabslovens § 40, stk. 1, som gælder
ved bl.a. registrering af stiftelsen af et selskab. Tilsvarende
bestemmelse blev indført for interessentskaber og komman-
23
ditselskaber, der er registreringspligtige i henhold til lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder. Bestemmelsen blev
indført som følge af, at den tilsvarende bestemmelse i for-
hold til registrering af legale ejere allerede var gældende for
registreringspligtige kommanditselskaber, idet selskabslo-
vens § 58 finder tilsvarende anvendelse.
Kravet om registrering af reelle ejere som en betingelse
for at drive virksomhed hænger sammen med muligheden
for at kunne tvangsopløse virksomheder, der ikke opfylder
deres registreringsforpligtelse, og skal derfor anses som en
samlet løsning for at sikre registrering af de reelle ejere. Det
har derfor siden den 1. juli 2018 været muligt at oversende
kapitalselskaber, virksomheder med begrænset ansvar og er-
hvervsdrivende fonde til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvis virksomheden intet har registreret om sine reelle ejere.
Bestemmelsen finder anvendelse for både nye og eksisteren-
de virksomheder. Nye virksomheder, som har registreret
ejere ved etableringen af virksomheden, men som efterføl-
gende har slettet deres reelle ejere, kan oversendes til
tvangsopløsning ved skifteretten. Eksisterende virksomhe-
der, som ikke har registreret reelle ejere, eller som efter ud-
løbet af fristen for registrering af reelle ejere den 1. decem-
ber 2017 har slettet oplysningerne om deres reelle ejere, kan
oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten.
For interessentskaber og kommanditselskaber er registre-
ringen af virksomheden i henhold til lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder ikke en betingelse for at drive virk-
somhed, men alene en registrering som følge af, at disse
virksomheder er forpligtet til at indberette deres årsregn-
skab. Det vil sige, at et interessentskab henholdsvis et kom-
manditselskab kan erhverve rettigheder og indgå forpligtel-
ser, uanset om virksomhedens reelle ejere er registreret i Er-
hvervsstyrelsens it-system eller ej. Eftersom registreringen
af et interessentskab eller et kommanditselskab ikke er en
betingelse for at drive virksomhed, kan disse virksomheds-
former ikke sanktioneres med opløsning. Manglende regi-
strering af reelle ejere i forhold til interessentskaber hhv.
kommanditselskaber vil kunne sanktioneres i form af bøde-
straf eller administrativ udstedelse af tvangsbøder.
Registrering af reelle ejere som forudsætning for registre-
ring af nye virksomheder og tilhørende mulighed for tvangs-
opløsning er i dag ikke indført for SE-selskaber, SCE-sel-
skaber og europæiske økonomiske firmagrupper.
De omfattede virksomheder, fonde og foreninger er for-
pligtet til at stille oplysningerne om deres reelle ejere til rå-
dighed for SØIK og andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder anmoder herom. De omfattede virksomheder,
fonde og foreninger skal foretage alle rimelige forsøg på at
identificere deres reelle ejere og skal til enhver tid kunne do-
kumentere over for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad
de har foretaget sig, samt hvilken identifikation de har fore-
taget af den eller de reelle ejer.
I henhold til selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervs-
styrelsen i dag anmode skifteretten om at opløse et kapital-
selskab, hvis der konstateres et eller flere objektivt konsta-
terbare forhold, som selskabet ikke overholder. Det gælder
f.eks. manglende indsendelse af årsrapport i henhold til års-
regnskabsloven, manglende registrering af ledelse eller
hjemsted, som foreskrevet i selskabsloven eller i selskabets
vedtægter og manglende registrering af selskabets reelle
ejere. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for berigtigel-
se af det konkrete forhold efter bestemmelsens stk. 2. Sker
berigtigelse ikke rettidigt, vil selskabet blive oversendt til
tvangsopløsning ved skifteretten.
Pligten til at opbevare den dokumentation, der er indhen-
tet for at kunne identificere reelle ejere, er imidlertid ikke
omfattet af den gældende hjemmel til tvangsopløsning, men
kan i dag alene sanktioneres med bøde.
Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder med be-
grænset ansvar (A·M·B·A., F·M·B·A., S·M·B·A.) og er-
hvervsdrivende fonde. Eftersom interessentskabers og kom-
manditselskabers registrering efter lov om erhvervsdrivende
virksomheder ikke er en betingelse for at drive virksomhed,
er det ikke muligt at anvende reglerne om tvangsopløsning
som sanktion over for disse virksomhedsformer.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Reguleringen af danske virksomheder bygger på den
grundlæggende forudsætning om, at der skal være åbenhed
om virksomhedens forhold. Det drejer sig både om de regi-
strerede oplysninger om virksomhedernes ledelse og regn-
skaber, men også ejerforhold, der for kapitalselskaber og de
kommanditselskaber, der skal registreres i henhold til lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, omfatter både re-
gistreringen af reelle og legale ejere. For en bredere kreds af
virksomheder omfatter ejerforhold alene registrering af de
reelle ejere. Det har derfor været overvejet, om kravet om
registrering af reelle ejere som betingelse for registrering af
en virksomhed, der er blevet indført for en række virksom-
heder, også bør gælde for de europæiske virksomhedsformer
(SE-selskaber, SCE-selskaber og europæiske økonomiske
firmagrupper).
De indledende erfaringer med de registrerede oplysninger
om reelle ejere viser imidlertid, at registreringerne er man-
gelfulde, og at muligheden for tvangsopløsning kan blive
nødvendig at anvende over for de virksomheder, der ikke
har registreret de lovpligtige oplysninger. Det er derfor vur-
deret, hvorvidt der bør indføres tilsvarende mulighed for
tvangsopløsning af SE-selskaber, SCE-selskaber og europæ-
iske økonomiske firmagrupper. Tilsvarende er det vurderin-
gen, at det bør være muligt at slette interessentskaber og
kommanditselskaber på grund af manglende registrering af
reelle ejere. Det er desuden vurderingen, at en mangelfuld
registrering af reelle ejere, dvs. at der er foretaget en regi-
strering af reelle ejere, men f.eks. ikke alle virksomhedens
reelle ejere er blevet registreret, også bør kunne føre til
tvangsløsning, hvis manglen ikke berigtiges.
For at sikre den nødvendige gennemsigtighed i ejerforhold
er det vurderingen, at den dokumentation, som de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger er forpligtet til at opbe-
vare, foreligger og er fyldestgørende. Det er derfor overve-
jet, om mulighederne for sanktion skal udvides med mulig-
heden for tvangsopløsning henholdsvis sletning. Det er vur-
deringen, at opbevaring af dokumentation for reelle ejere og
24
identifikationsforsøg er vigtig, idet oplysningerne skal stilles
til rådighed for SØIK og andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder anmoder herom. Oplysningerne danner
desuden grundlag for registreringen af reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Det er derfor vurderingen, at en
kontrol af de lovpligtige oplysninger, herunder manglende
eller mangelfuld dokumentation, skal kunne føre til tvangs-
opløsning henholdsvis sletning af en virksomhed m.v., hvis
forholdet ikke bringes i overensstemmelse med loven.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der ved etablering af SE-selskaber, SCE-
selskaber og europæiske økonomiske virksomhedsformer
samtidig skal foretages registrering af reelle ejere, herunder
oplysninger om arten og omfanget af de reelle ejeres rettig-
heder. Hvis virksomheden efter at have udtømt alle mulig-
heder ikke har nogen reelle ejere eller ikke kan identificere
de reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af virksom-
hedens daglige ledelse optages som reelle ejere.
Registrering af reelle ejere indebærer 3 muligheder: 1) at
virksomheden har reelle ejere, dvs. at virksomheden har
identificeret den eller de personer, der ejer eller kontrollerer
virksomheden i henhold til definitionen på at være en reel
ejer, 2) at virksomheden ikke har reelle ejere, f.eks. fordi in-
gen personer ejer eller kontrollerer virksomheden iht. defini-
tionen på at være en reel ejer eller 3) at virksomheden ikke
kan identificere de reelle ejere, f.eks. fordi virksomheden ef-
ter at have udtømt alle muligheder ikke kan fremskaffe de
nødvendige identitetsoplysninger.
SE-selskabers pligt til at indhente og offentliggøre oplys-
ninger om reelle ejere er bl.a. fastsat i § 17 a i SE-loven. Til-
svarende bestemmelser er indført i § 14 a i SCE-loven og i §
1 a i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske øko-
nomiske firmagrupper. Det foreslås derfor, at ændringen
indføres i en ny bestemmelse for at sikre, at der ikke er tvivl
om, at fortolkningen af bestemmelsen om reelle ejere skal
være overensstemmende på tværs af de respektive love.
Det foreslås således, at registreringen af SE-selskabets re-
elle ejere, ligesom registrering af eksempelvis legale ejere
og ledelse, gøres til en betingelse for at kunne registrere
etableringen af selve selskabet.
Det foreslås endvidere, at muligheden for at kunne over-
sende virksomheder og fonde til tvangsopløsning ved skifte-
retten udvides. Det foreslås derfor, at muligheden for at
tvangsopløse virksomheder og fonde som følge af manglen-
de registrering af reelle ejere også skal gælde for SE-selska-
ber, SCE-selskaber og for europæiske økonomiske firma-
grupper. Tilsvarende foreslås, at interessentskaber og kom-
manditselskaber, der efter lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder er forpligtet til at være registreret i Erhvervs-
styrelsens it-system, skal kunne slettes. Samtidig foreslås
det, at muligheden for tvangsopløsning eller sletning af en
virksomhed også skal omfatte mangelfuld registrering af re-
elle ejere.
Det foreslås desuden, at der indføres mulighed for at
tvangsopløse kapitalselskaber, virksomheder med begrænset
ansvar og erhvervsdrivende fonde, SE-selskaber, SCE-sel-
skaber og europæiske økonomiske firmagrupper, der ikke
opbevarer den lovpligtige dokumentation for identificerin-
gen af deres reelle ejere, eller den opbevarende dokumenta-
tion er mangelfuld. Det foreslås, at tilsvarende mulighed for
sletning af interessentskaber og kommanditselskaber indfø-
res.
2.7. Grundregistrering af truster og lignende juridiske ar-
rangementer som forudsætning for at kunne registrere reelle
ejere
2.7.1. Gældende ret
CVR-loven indeholder regler om bl.a. optagelse af grund-
data, herunder oplysninger om virksomhedsdeltageres navne
og adresser m.v., om juridiske enheder (virksomheder m.v.)
i Det Centrale Virksomhedsregister. De registrerede grund-
data er som udgangspunkt offentligt tilgængelige, men de
juridiske enheder kan anmode om, at de registrerede grund-
data ikke må benyttes i direkte markedsføringsøjemed.
Det Centrale Virksomhedsregister har tre hovedfunktio-
ner. For det første skal registret indeholde grunddata om ju-
ridiske enheder og de dertil knyttede produktionsenheder.
For det andet skal der i Det Centrale Virksomhedsregister
foretages en entydig og generelt anvendelig fælles numme-
rering af juridiske enheder (CVR-nummer) og produktions-
enheder (P-nummer). For det tredje skal Det Centrale Virk-
somhedsregister stille virksomhedsoplysninger til rådighed
for offentlige myndigheder og private.
Der eksisterer i dag i CVR-lovens § 11 a en bestemmelse
om, at en juridisk person, som i henhold til anden lovgiv-
ning er forpligtet til at registrere reelle ejere, skal være regi-
streret i Det Centrale Virksomhedsregister. CVR-loven re-
gulerer ikke registrering af reelle ejere.
Juridiske enheder, jf. CVR-lovens § 3, nr. 2, er i CVR-lo-
vens forstand en samlebetegnelse for bl.a. aktie- og anparts-
selskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, fonde,
partnerselskaber, andelsselskaber, virksomheder med be-
grænset ansvar, foreninger og andre sammenslutninger med
selvstændig retsevne.
De juridiske enheder, som defineret i CVR-lovens § 3, til-
deles i henhold til lovens § 5 ét CVR-nummer, og det er
hensigten med CVR-loven, at det tildelte nummer skal følge
den juridiske enhed fra etablering til ophør.
Udgangspunktet for CVR-loven er, at der er tale om regi-
strering af grunddata for juridiske enheder (virksomheder
m.v.), som er registreringspligtige i henhold til anden lov-
givning. Det vil hovedsageligt sige selskabsretlig eller skat-
teretlig lovgivning. CVR-loven giver dog også mulighed
for, at juridiske enheder, som ikke er omfattet af en lovplig-
tig registrering, kan lade sig registrere i systemet.
Muligheden for en juridisk enheds registrering giver en
række fordele i forhold til omverdenen, hvor tildelingen af
et CVR-nummer – og den medfølgende mulighed for at slå
enheden op i et offentligt register – gør det nemmere at
identificere/legitimere sig over for omverdenen.
25
CVR-lovens § 11 indeholder bestemmelser om, hvilke
grunddata der skal optages i registret og indeholder desuden
bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærme-
re regler om optagelse og registrering af grunddata i regis-
tret, herunder om virksomheder og grunddata, som frivilligt
kan optages i registret. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i
henhold til CVR-lovens § 16 a fastsætte regler om, at virk-
somheder selv kan eller skal anmelde og registrere grundda-
ta i Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder for fri-
villige anmeldelser, meddelelser og erklæringer.
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan kravet i 5.
hvidvaskdirektiv om registrering af reelle ejere af udenland-
ske truster og lignende juridiske arrangementer skal udfor-
mes. Truster og lignende juridiske arrangementer kan ikke
etableres efter dansk ret og er derfor ikke omfattet af den
selskabsretlige eller fondsretlige regulering i Danmark. Det
er vurderingen, at antallet af truster og lignende juridiske ar-
rangementer, der bliver omfattet af pligten til at registrere
reelle ejere, er begrænset. Heraf kan der være truster og lig-
nende juridiske arrangementer, som i henhold til skattelov-
givningen skal registreres.
Det har været overvejet, om der kan etableres en løsning,
hvor reelle ejere kan registreres, men uden at selve trusten
eller det lignende juridiske arrangement skal registreres. En
sådan registrering er dog vurderet at være uhensigtsmæssig,
da det anses for nødvendigt at have en entydig identifikation
af trusten og det lignende juridiske arrangement, for at op-
lysninger om enhedens reelle ejere kan registreres og opda-
teres, som det er krævet i henhold til 5. hvidvaskdirektiv.
For truster og lignende juridiske arrangementer, hvor et re-
gistreringsbevis fra et andet EU-medlemsland kan træde i
stedet for registrering af reelle ejere i Danmark, anses det li-
geledes for nødvendigt med en entydig identifikation af,
hvilken trust eller lignende juridiske arrangement registre-
ringsbeviset vedrører.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at reguleringen og
registreringen af truster og lignende juridiske arrangementer
skal begrænses til et minimum, da disse enheder ikke aner-
kendes selskabsretligt i Danmark og ikke skal være under-
lagt en selskabsretlig regulering som selskaber, der kan
etableres i henhold til dansk selskabslovgivning.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udenlandske truster og lignende juridiske
arrangementer, der skal registrere reelle ejere i henhold til
anden lovgivning - som foreslået i § 1, nr. 47, i forslag om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdi-
rektiv) (L 204) - skal grundregistreres i henhold til CVR-lo-
ven svarende til den grundregistrering, som juridiske perso-
ner omfattet af reel ejer-bestemmelsen skal foretage, hvis de
ikke er registreret i henhold til anden lovgivning.
Det er alene de grundlæggende oplysninger, som er nød-
vendige for at identificere trusten eller den lignende juridi-
ske enhed, som skal registreres. Grundregistreringen nød-
vendiggør registrering af oplysninger omfattet af CVR-lo-
vens § 11, nr. 1-8, som bl.a. virksomhedsnavn og -form,
CVR-nummer (tildeles ved registrering). Det er derfor ikke
hensigten, at truster og lignende juridiske arrangementer
skal give yderligere oplysninger – andet end frivilligt – for
at kunne opfylde kravet om registrering af reelle ejere.
De nærmere regler om grundregistreringen vil blive fast-
sat ved bekendtgørelse, som vil følge de eksisterende be-
stemmelser om registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det betyder bl.a., at registreringen skal foretages gennem
Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt el-
ler delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,
og på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register.
Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behand-
ling af personoplysninger omfattet af lov om retshåndhæ-
vende myndigheders behandling af personoplysninger.
I databeskyttelsesforordningen findes de relevante be-
stemmelser om, hvornår personoplysninger må behandles,
herunder indsamles og videregives. Det følger af forordnin-
gens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger
kun er lovlig, hvis:
– den registrerede har givet samtykke til behandlingen af
sine personoplysninger til et eller flere specifikke for-
mål, jf. litra a,
– behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en
kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn
til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den
registreredes anmodning forud for indgåelse af en kon-
trakt, jf. litra b,
– behandling er nødvendig for at overholde en retlig for-
pligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c,
– behandling er nødvendig for at beskytte den registrere-
des eller en anden fysisk persons vitale interesser, jf. li-
tra d,
– behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt, jf. litra e, eller
– behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, med-
mindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse
af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den
registrerede er et barn, jf. litra f.
Herudover skal de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at person-
oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-
nemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, ri-
26
melighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplys-
ninger alene indsamles til legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(formålsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (da-
taminimering).
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling,
herunder for andre specifikke databehandlingssituationer
som omhandlet i forordningens kapital IX (artikel 85-91).
Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om data-
beskyttelsesforordningen, at det efter forordningen kun vil
være muligt at opretholde og indføre mere specifikke be-
stemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med ar-
tikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorfor det ikke for så vidt angår
artikel 6, stk. 1, litra a, b, d og f, vil være muligt at tilpasse
anvendelsen, jf. herved side 166.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
3, der fastsætter nærmere betingelser for at anvende artikel
6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, li-
tra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstater-
nes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i
forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en
uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter
artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at
opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra
c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-
pligtelse eller i samfundets interesse.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Bestemmelser om reelle ejere i 5. hvidvaskdirektiv gen-
nemføres dels i forslag om ændring af hvidvaskloven (L
204) og dels i nærværende lovforslag. Lovforslagene frem-
sættes samtidig. For de omfattede virksomheder, fonde og
foreninger indeholder forslaget supplerende krav for at sikre
den nødvendige gennemsigtighed i ejerforhold og oplysnin-
gernes aktualitet. I forhold til hvidvaskloven omfatter det
oprettelsen af register over reelle ejere af truster og lignende
juridiske arrangementer og de samme supplerende krav som
for virksomheder, fonde og foreninger. De supplerende krav
nødvendiggør etableringen af en indberetningsløsning, her-
under et sagsbehandlingsmodul og sammenkobling af regi-
streret over reelle ejere til Business Register Information Sy-
stem (BRIS). Heraf vedrører udgifterne til sagsbehandler-
modulet i forbindelse med indberetningsløsningen og ho-
vedparten af udgifterne til integrationen til BRIS nærværen-
de lovforslag.
Lovforslaget vil nødvendiggøre en ændring af Erhvervs-
styrelsens it-system med henblik på etablering af en indbe-
retningsordning til uoverensstemmelser i reel ejer-oplysnin-
ger og i forhold til sammenkoblingen af reel ejer-registre på
EU-niveau. Desuden må der påregnes udgifter til løbende
drift af systemet samt kontrol af de informationer, der regi-
streres.
Det forventes, at lovforslaget for så vidt angår de nye sup-
plerende krav til bestemmelsen om reelle ejere ikke vil med-
føre et øget ressourceforbrug i Erhvervsstyrelsen, Finanstil-
synet og Civilstyrelsen i forhold til vejledning m.v. til de
omfattede virksomheder, fonde og foreninger.
Lovforslaget indebærer administrative konsekvenser i for-
hold til behandlingen af de tvangsopløsningssager, som føl-
ger af udvidelsen af muligheden for at oversende kapitalsel-
skaber, virksomheder, der er registreringspligtige efter lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, og erhvervsdri-
vende fonde til tvangsopløsning på grund af mangelfulde re-
gistreringer af reelle ejere.
Det forventes, at det stigende antal tvangsopløsninger
(500-600 om året) vil medføre øgede udgifter til domstole-
ne. Det er dog Erhvervsministeriets forventning, at tvangs-
opløsningstidspunktet i hovedparten af disse sager alene bli-
ver fremrykket i forhold til, hvornår oversendelse til tvangs-
opløsning ellers vil ske, da de sidenhen ville blive oversendt
pga. manglende årsrapport m.v. Med andre ord forventes
det, at der vil være sammenfald mellem de virksomheder,
der bliver oversendt på grund af mangelfulde oplysninger
om reelle ejere og de virksomheder, der bliver oversendt på
grund af, at de ikke rettidigt har indsendt deres årsrapport.
Forslaget vil kunne medføre positive administrative kon-
sekvenser, da de supplerende krav vedrørende reelle ejere
kan være et redskab til forebyggelse af hvidvask og anden
økonomisk kriminalitet, som bl.a. skatteunddragelse.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-
ser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, men der vil være administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Med lovforslaget bliver de virksomheder, fonde og for-
eninger, der allerede i dag er forpligtet til at indhente, opbe-
vare og registrere oplysninger om deres reelle ejere, forplig-
tet til at give oplysninger om deres ejerforhold til personer
og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven iværksætter
kundekendskabsprocedurer. De omfattede virksomheder,
fonde og foreninger forpligtes ydermere til at foretage en år-
lig undersøgelse af, om de registrerede oplysninger om de-
res reelle ejere er korrekte. Endvidere skal resultatet af un-
dersøgelsen fremlægges på det møde, hvor årsrapporten el-
ler tilsvarende godkendes af virksomhedens ledelse. Samlet
27
set er der tale om ca. 350.000 virksomheder, fonde og for-
eninger, der er omfattet af reglerne om reelle ejere.
De administrative konsekvenser følger overvejende af
virksomheders, fondes og foreningers årlige undersøgelse
af, om de registrerede oplysninger om deres reelle ejere er
korrekte og med fremlæggelsen af undersøgelsesresultatet
på bestyrelsesmødet for årsrapportens godkendelse eller til-
svarende.
Der er ikke økonomiske eller administrative byrder, som
skal kvantificeres, forbundet med udvidelse af muligheden
for tvangsopløsning, da der alene er tale om konsekvenser
ved manglende overholdelse af lovgivningen.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
lering ikke er relevante for de konkrete ændringer, der fore-
slås i lovforslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhe-
dernes, fondenes og foreningernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretnings-
modeller.
Lovforslaget har endvidere været forelagt Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering, der på det foreliggende
grundlag har vurderet, at lovforslaget medfører administrati-
ve konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er det
lagt til grund, at pligten for ejere af virksomheder, fonde og
foreninger til at forsyne den virksomhed m.v., som de er ejer
af, med oplysninger om deres ejerskab, når virksomheden
m.v. anmoder herom, ikke vil være forbundet med nye byr-
der, da det antages, at ejerne allerede i dag stiller oplysnin-
gerne til rådighed ved forespørgsel.
Det er endvidere vurderingen, at virksomheders, fondes
og foreningers pligt til årligt at sikre, at oplysningerne om
deres reelle ejere er korrekte, svarer til den praksis, der alle-
rede eksisterer, og pligten til at fremlægge resultaterne af
undersøgelsen på det årlige møde, hvor årsrapporten eller
lignende godkendes af ledelsen, alene vil medføre et margi-
nalt tidsforbrug.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget kan medføre administrative konsekvenser for
borgerne som følge af oplysningspligten.
Lovforslaget medfører en pligt for ejere af de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger til at forsyne, den virk-
somhed, fond eller forening, som de er ejer af, med oplys-
ninger om deres ejerskab.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentet og
Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af di-
rektiv 2019/139/EF og 2013/36/EU.
Med lovforslaget gennemføres artikel 1, nr. 15, der vedrø-
rer ændringen af artikel 30 vedrørende reelle ejere af selska-
ber og andre juridiske enheder. I Danmark omfatter det en
bred kreds af selskaber, virksomheder, fonde, selvejende in-
stitutioner og visse foreninger.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. decem-
ber 2018 til den 18. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggerforeningen,
Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesud-
valg, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish Ventu-
re Capital and Private Equity Association, Danmarks Natio-
nalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrugsråd-
givning – Videncenteret for Landbrug, Dansk Management
Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finans-
analytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske
Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-
sen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bog-
holdere, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer,
FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands
Selvstyre, HK , IFR – Investeringsforeningsrådet, Ingeniør-
foreningen i Danmark, Investeringsfonds Branchen, IT-
Branchen, KL, Komiteen for god selskabsledelse, Kommu-
nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekre-
dit, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-
lig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Univer-
sitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscen-
ter, Landscenteret, Landsdækkende Banker, Ledernes Ho-
vedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LO - Landsorgani-
sationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OX-
FAM IBIS, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsom-
buddet på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskil-
de Universitet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds-
giverforeninger, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Statsadvo-
katuren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering, VP Secu-
rities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
28
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der vil være positive administrative kon-
sekvenser ved de nye krav vedrørende re-
elle ejere, da øget gennemsigtighed i ejer-
forhold kan være et redskab til forebyg-
gelse af hvidvask og anden økonomisk
kriminalitet, som bl.a. skatteunddragelse.
Lovforslaget vil nødvendiggøre en æn-
dring af Erhvervsstyrelsens it-system
mhp. etablering af en indberetningsord-
ning til uoverensstemmelser i reel ejer-
oplysninger og ift. sammenkoblingen af
reel ejer-register på EU-niveau.
Lovforslaget indebærer administrative
konsekvenser ift. behandlingen af
tvangsopløsningssager.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Der må påregnes udgifter til løbende
drift af systemet samt kontrol af de in-
formationer, der registreres.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre
et øget ressourceforbrug i Erhvervssty-
relsen, Finanstilsynet og Civilstyrelsen i
forhold til vejledning m.v. til de omfat-
tede virksomheder, fonde og foreninger.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har været sendt til Er-
hvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-
ring (TER), der på det foreliggende
grundlag har vurderet, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Lovforslaget vil medføre administrative
omkostninger, idet personer, der er ejere
af de omfattede selskaber m.v. vil være
forpligtede til at forsyne selskabet m.v.
med oplysninger om deres ejerskab, når
selskabet m.v. anmoder herom.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)
2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2019/139/EF og 2013/36/EU.
Er i strid de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt x)
JA NEJ
X
29
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel nyaffattes således,
at det fremgår, hvilke af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiver, som loven helt eller delvist gennemfører. Fodnoten
er affattet fejlagtigt. Henvisningen til kodificeringen af sel-
skabsdirektiverne har medført at henvisninger til andre di-
rektiver ved en fejl er blevet udeladt. Ud over at bringe fod-
noten i overensstemmelse med de direktiver, som selska-
bsloven allerede gennemfører, foreslås det, at der i selska-
bslovens EU-note tilføjes en henvisning til dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, si-
de 73, om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, som delvis gennemføres i
dansk ret ved lovforslaget. Henvisningen er fejlagtigt udgået
ved en tidligere ændring af selskabsloven.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30 i 4. hvid-
vaskdirektiv, jf. § 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 18, stk. 2, 1. pkt.)
Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 18,
stk. 1, skal oplysning om navn på personer, som er registre-
ret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervssty-
relsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen trræffer an-
den beslutning. I henhold til den gældende § 18, stk. 2, i sel-
skabsloven offentliggøres adresseoplysningerne indtil 3 år
efter, at en registreret person er ophørt med at være aktiv i
en virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksom-
hedsregister.
De gældende regler i selskabsloven om offentliggørelse af
personoplysninger implementerer reglerne i artikel 2, stk. 1,
litra d, i Rådets første direktiv, direktiv 68/151/EØF om
samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne
af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til be-
skyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands inte-
resser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdeful-
de, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selska-
bsretten (kodifikation). Ændringen af artikel 30, stk. 10, jf.
artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv indebærer, at
oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelig igen-
nem en registersammenkoblingsløsning i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at selskabet blevet slettet fra Erhvervssty-
relsens register.
Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at oplysning om adres-
se for personer registreret i henhold selskabsloven offentlig-
gøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forlø-
bet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomheds-
register.
Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvil-
ke selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har
haft, samt hvilke funktioner den pågældende i den forbindel-
se varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne
sammenholde en registreret persons navn og adresse bidra-
ger til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet,
hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gø-
res et personligt krav gældende mod den pågældende, eller
hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan teg-
ne et givent selskab.
Dette vil gælde for både aktive og ophørte virksomheder.
Der er tale om en ændring, der svarer til de foreslåede æn-
dringer i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering og
offentliggørelse af adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11,
nr. 10.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et
CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebe-
skyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås oplyst
adskilt, så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland
uden offentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr.,
postnr. og by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grun-
den hertil er, at bopælsland indgår i de minimumsoplysnin-
ger, der skal være tilgængelige om de reelle ejere. For nær-
mere herom henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Til nr. 3 (§ 18, stk. 4)
Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 18,
stk. 1, skal oplysning om navn på personer, som er registre-
ret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervssty-
relsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer an-
den beslutning. I henhold til selskabslovens § 18, stk. 4, op-
dateres personeoplysningerne indtil 3 år efter, at fuldt an-
svarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer er ophørt
med at være aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.
De gældende regler i selskabslovens om offentliggørelse
af personoplysninger implementerer reglerne i artikel 2, stk.
1, litra d, i Rådets første direktiv, direktiv 68/151/EØF om
samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne
af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til be-
skyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands inte-
resser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdeful-
de, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selska-
bsretten (kodifikation). Ændringen af artikel 30, stk. 10, jf.
30
artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv indebærer, at
oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelig igen-
nem en registersammenkoblingsløsning i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at selskabet blevet slettet fra Erhvervssty-
relsens register.
Det foreslås i stk. 4, at opdatering af personoplysninger
omfattet af selskabslovens § 18, stk. 1 og 2, for fuldt ansvar-
lige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år ef-
ter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i
en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksom-
hedsregister.
Den foreslåede ændring svarer til de foreslåede ændringer
i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering af navne-
og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 11.
Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvil-
ke selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har
haft, samt hvilke funktioner den pågældende i den forbindel-
se varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne
sammenholde en registreret persons navn og adresse bidra-
ger til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet,
hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gø-
res et personligt krav gældende mod den pågældende, eller
hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan teg-
ne et givent selskab.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et
CPR-nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adressebe-
skyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås oplyst
adskilt, så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland
uden offentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr.,
postnr. og by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grun-
den hertil er, at bopælsland indgår i de minimumsoplysnin-
ger, der skal være tilgængelige om de reelle ejere. For nær-
mere herom henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Det foreslås samtidig, at bestemmelsen i det gældende stk.
4, 2. pkt., om, at personoplysninger for stiftere ikke opdate-
res, udgår.
Personer, der er stifter af en virksomhed, har ofte også en
anden funktion i virksomheden, f.eks. ejer eller ledelses-
medlem, der skal registreres. Det vurderes derfor uhensigts-
mæssigt, at personoplysninger for stifter ikke opdateres, da
personen samtidig kan være registreret som følge af en an-
den funktion, der medfører, at personoplysningerne skal op-
dateres.
Til nr. 4 (§ 58 a)
Selskabslovens § 58 a fastslår, at selskaber skal indhente
og opbevare oplysninger om selskabets reelle ejere, samt at
oplysningerne skal registreres i et centralt register hos Er-
hvervsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv og medfører, at det bredest mulige spek-
trum af selskaber og andre juridiske enheder skal indhente,
opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere,
herunder kapitalselskaber, dvs. A/S, ApS, IVS og P/S.
Selskabslovens § 58 a finder anvendelse for alle kapital-
selskaber, men gælder ikke filialer af udenlandske selskaber
eller lignende, som er registreret i Danmark, da der er tale
om sekundær etablering og dermed ikke en juridisk person.
Tilsvarende gælder bestemmelsen ikke for indenlandske fi-
lialer, da de heller ikke er juridiske personer.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 i
4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
hvidvaskdirektiv er fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke, og at stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne selskabet med ejer-oplysninger og meka-
nismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere er op-
daterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt
for selskaber.
Dette følger af den gældende § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i sel-
skabsloven, at selskabet skal indhente oplysninger om sel-
skabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer (selskaber,
fonde og foreninger), der kan stiftes i henhold til dansk lov-
givning.
Det foreslås i stk. 1, at kapitalselskaber skal indhente op-
lysninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Kapitalselskabers pligt til at indhente oplysninger om sel-
skabets reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder, in-
debærer konkret, at selskabet skal identificere de reelle
ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i forhold til at
fastlægge identiteten på de reelle ejere. Pligten omfatter som
minimum, hvad selskabet ved eller burde vide. Heri ligger
bl.a., at selskabet har pligt til at undersøge og eventuelt op-
datere oplysningerne, hvis selskabet bliver bekendt med, at
der eventuelt er sket ændringer i oplysninger om selskabets
reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er selskabets reelle ejere,
vil det være nødvendigt at fastlægge selskabets ejer- og kon-
trolstruktur. Oplysninger fra Erhvervsstyrelsens register
over reelle ejere viser, at mange kapitalselskaber har en sim-
pel ejerstruktur bestående af 1-2 ejere, og at få selskaber og-
31
så har ejerstrukturer, der indebærer, at selskabet er ejet af en
eller flere selskaber m.v., som det kan være nødvendigt at få
overblik over for at kunne identificere den eller de personer,
der i sidste ende er selskabets reelle ejere.
Reelle ejere i kapitalselskaber, jf. definitionen på reelle
ejere i selskabslovens § 5, nr. 26, vil være fysiske personer,
som direkte eller indirekte besidder eller har kontrol over en
tilstrækkelig andel af kapitalandelene eller stemmerettighe-
derne i et selskab eller på anden måde har kontrol. En besid-
delse på mere end 25 pct. vil være en indikation på reelt
ejerskab, jf. artikel 3, stk. 6, litra a, i), i 4. hvidvaskdirektiv.
Dette udelukker dog ikke, at en anden fysisk person reelt har
kontrol med selskabet. Er der tale om, at en fysisk person
har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betragtes
som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som be-
sidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der
eventuelt skal betragtes som reelle ejere, hvis definitionen
på at være en reel ejer er opfyldt. Det er både danske og
udenlandske personer, der kan være reelle ejere af selskabet.
Ligesom undersøgelsen af ejer og kontrolstrukturen også
omfatter både danske og udenlandske selskaber m.v., hvis
de indgår heri.
Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 5,
nr. 26, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som frem-
sat, side 34f.
Kapitalselskaber vil i henhold til den foreslåede bestem-
melse være forpligtede til at foretage de fornødne undersø-
gelser med henblik på at konstatere, hvem der reelt ejer eller
kontrollerer selskabet. Udgangspunktet er, at alle selskaber
har reelle ejere.
For selskaber med en enkel ejerstruktur, hvor en person
enten ejer et selskab direkte eller evt. ejer et selskab gennem
et holdingselskab, kan kopi af ejerbøgerne være tilstrække-
lig dokumentation for det reelle ejerskab.
For selskaber med en mere kompleks ejerstruktur, f.eks. et
ejerskab gennem flere selskaber, ejeraftaler eller rettigheder,
kan det være nødvendigt at undersøge ejerforholdene nær-
mere for at klarlægge ejerstrukturen og derved kunne foreta-
ge en vurdering af, hvem der er selskabets reelle ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller kapitalen, og hvis denne person gennem aftale har
overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden, ek-
sempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med kravet i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr.
3, om, at personer og virksomheder omfattet af loven, skal
klarlægge en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur og
identificere de reelle ejere.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Er ejeren en offentlig myndighed, må det formodes, at in-
gen fysiske personer ejer eller har kontrol i et omfang, som
gør dem til reelle ejere. Vurderingen af, om en eller flere
personer er reelle ejere vil dog altid være en konkret vurde-
ring. Er der efter en sådan konkret vurdering ingen fysiske
personer i myndigheden, som besidder tilstrækkelig kontrol,
må selskabets ledelse registreres som den reelle ejer, jf. den
foreslåede stk. 3, 3. pkt.
Er der tale om et selskab, som i tilstrækkeligt omfang ejes
eller kontrolleres af en fond, vil fondens bestyrelsesmedlem-
mer være at betragte som reelle ejere, jf. § 21 b i erhvervs-
fondsloven, der definerer, hvem der skal betragtes som en
fonds reelle ejere, og hvorefter fondens bestyrelse altid vil
være reel ejer. Opmærksomheden henledes på, at det er defi-
nitionen gældende for selskabet, jf. selskabslovens § 5, nr.
26, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvem der er
selskabets reelle ejere.
Er der tale om et selskab, som i tilstrækkeligt omfang ejes
eller kontrolleres af en udenlandsk trust eller et juridisk ar-
rangement, der ligner en trust, er det som ved fonde den de-
finition af reelle ejere for selskabet, jf. selskabslovens § 5,
nr. 26, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvem der
er selskabets reelle ejere. Truster og lignende juridiske ar-
rangementer, der ikke er en juridisk person, har en person-
kreds bestående af stifter, forvalter (trustee), eventuelt pro-
tektor og begunstigede personer. Ved vurderingen af, hvem
der er selskabets reelle ejere, skal det vurderes, om der er en
eller flere personer i trustens eller det lignende arrangements
personkreds, der ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
selskabet eller kan kontrollere selskabet ved hjælp af andre
midler.
Hvis en fysisk person eksempelvis ejer eller kontrollerer
10 pct. af et aktieselskab direkte og 20 pct. af samme sel-
skab gennem et 100 pct. ejet selskab, vil den pågældende
person være reel ejer med 30 pct. af det første selskab.
Pligten for selskabet til at indhente oplysninger om de re-
elle ejere indebærer også, at selskabet i fornødent omfang
skal sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere. Opda-
teringsfrekvensen afhænger af selskabets konkrete forhold.
Det er dog vigtigt, at oplysningerne om reelle ejere ikke bli-
ver statiske.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 58
a, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at selskabet derfor som mi-
nimum i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger
eller lignende skal sørge for at kontrollere og i fornødent
omfang opdatere sine oplysninger som forudsat i den fore-
slåede bestemmelse, jf. Folketingstidende 2015-2016, A,
L94 som fremsat, side 39f. Denne pligt foreslås nu at fremgå
tydeligt af bestemmelsen i det foreslåede stk. 4. Nærmere
herom nedenfor.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan både være oplysninger om den reelle ejer eller
eventuelt være ændringer i arten og omfanget af den reelle
ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i
stemmer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende for-
hold.
32
Det er således selskabets pligt i fornødent omfang at iden-
tificere og indhente oplysninger fra den eller de reelle ejere.
Denne identifikationsopgave må for hovedparten af de dan-
ske selskaber være en overskuelig opgave, da størstedelen af
selskaberne kun har en eller få ejere, ligesom de indgår i
simple koncernstrukturer med et moderselskab og et be-
grænset antal driftsselskaber. For et begrænset antal selska-
ber er koncernstrukturen mere kompleks, og for disse sel-
skaber kan identifikationsopgaven være mere omstændelig.
Det formodes, at selskabets udgangspunkt for kendskab til
ejerne er selskabets ejerbog. Med udgangspunkt i ejerbogen
kan selskabet identificere fysiske og juridiske personer, som
er ejere, og derfra forsøge at identificere, hvem der måtte
være de reelle ejere. Selskaberne vil også kunne benytte års-
rapporter for de selskaber, som er legale ejere, samt de of-
fentlige registre, som måtte være til rådighed til at finde op-
lysninger om eventuelle reelle ejere. Det vil eksempelvis i
Danmark være oplysninger om legale og reelle ejere, der er
registreret hos Erhvervsstyrelsen og kan søges frem i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Kapitalselskaber skal ud over at indhente oplysninger,
herunder identitetsoplysninger på de reelle ejere, også kende
de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at selskabet skal
have kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettighe-
der, herunder oplysninger om den enkelte persons konkrete
ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte ejerskab, eller
indirekte ejerskab via andre selskaber, virksomheder eller
lignende, samt om der eventuelt er tale om opdeling af stem-
merettigheder i form af aktieklasser eller lignende. Det skal
desuden være oplyst, om der er tale om ejerskab via pant-
sætning, aftale eller på anden måde, herunder hvem der er
berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til selskabets ledelsesorganer, en person, der i ved-
tægterne besidder retten til at godkende selskabets årsrap-
port i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der med
sin ejerbesiddelse selvstændigt kan gennemføre eller ned-
lægge veto til en vedtægtsændring. Selskabet skal aktivt sør-
ge for at indhente oplysninger herom.
Med indførelsen af kravet om, at selskaber skal indhente,
opbevare, herunder i fornødent omfang opdatere oplysnin-
gerne, og registrere oplysninger om reelle ejere, blev selska-
berne omfattet af kend-dig-selv (know your self) procedurer,
hvor selskabet skal klarlægge sin egen ejer- og kontrolstruk-
tur.
Kapitalselskabet skal således indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at kunne vurdere, hvem der er selskabets
reelle ejere, herunder for at kunne dokumentere, hvad de har
foretaget sig for at identificere de reelle ejere, både når det
fører til identifikation af de reelle ejere, men også hvis de re-
elle ejere ikke kan identificeres. Herudover omfatter oplys-
ningerne identitetsoplysninger om den reelle ejer (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.) og oplysninger om arten og omfanget af den
reelle ejers rettigheder, som selskabet skal registrere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende §
58 a, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven. Der er ikke tiltænkt ma-
terielle ændringer. Det foreslås, at pligten til at kontrollere
og i fornødent omfang opdatere oplysningerne om selska-
bets reelle ejere fremover fremgår af det foreslåede stk. 4.
Efter gældende ret er et kapitalselskabs legale ejere for-
pligtet til at meddele selskabet oplysninger om deres ejer-
skab og ændringer heri, jf. selskabslovens § 55. Legale ejere
har således en handlepligt over for selskabet. Der eksisterer
ikke i dag en tilsvarende bestemmelse for reelle ejere.
Et kapitalselskab kan således i dag rette henvendelse til
direkte og indirekte ejere af selskabet, dvs. i de forskellige
led i selskabets ejerstruktur, med henblik på at indhente op-
lysninger om ejerforhold, men ejere er ikke forpligtet til at
give oplysningerne.
Efter artikel 1, nr. 1, litra a, ii), i 5. hvidvaskdirektiv, der
ændrer artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, stilles der
krav om, at reelle ejere af selskaber eller andre juridiske en-
heder skal forsyne den pågældende enhed med alle oplys-
ninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at selskabet
eller den anden juridiske enhed kan opfylde forpligtelsen
med hensyn til at indhente og opbevare oplysninger om de-
res reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder.
Eftersom kapitalselskaber på baggrund af deres ejer- og
kontrolstruktur skal foretage en konkret vurdering af, hvem
der er selskabets reelle ejere, kan oplysninger om ejerfor-
hold hos selskabets direkte såvel som indirekte ejere være
nødvendige at indhente. Det vil derfor være relevant, at alle
ejere i selskabets ejer- og kontrolstruktur medvirker til, at
selskabet får de nødvendige oplysninger for på den bag-
grund at kunne vurdere, hvem der er selskabets reelle ejere,
jf. definitionen i selskabslovens § 5, nr. 26.
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer kapitalselskabet, skal efter sel-
skabets anmodning forsyne selskabet med de oplysninger
om ejerforholdet, der er nødvendige for selskabets identifi-
kation af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejer-
es rettigheder.
Dermed vil alle selskabets ejere – fysiske såvel som juri-
diske personer – efter anmodning fra selskabet skulle forsy-
ne selskabet med alle de oplysninger, som selskabet er for-
pligtet til at indhente efter stk. 1.
Det indebærer, at selskabets ejere på selskabets forespørg-
sel skal give selskabet alle de oplysninger, som selskabet har
brug for, med henblik på at indhente og opbevare oplysnin-
ger om reelle ejere og foretage en registrering i reel ejer-re-
gisteret i overensstemmelse med selskabslovens regler om
registrering af reelle ejere samt bekendtgørelse nr. 488 af
18. maj 2017 om registrering og offentliggørelse af oplys-
ninger om ejere i Erhvervsstyrelsen (ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen). Der vil alene være tale om en pligt til at
medvirke til, at selskabet kan indhente, opbevare og regi-
strere de nødvendige oplysninger. Oplysningerne vil skulle
gives efter anmodning fra selskabet, hvis selskabet ikke alle-
33
rede er i besiddelse heraf. Der er derimod ikke tale om en
handlepligt, hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til
selskabet med oplysningerne. Der er således ikke tale om en
meddelelsespligt, som kendes fra reglerne om legale ejere,
hvor kapitalejere skal give meddelelse til selskabet om bety-
delige kapitalposter.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens kapitalandele i selskabet og i forhold til, hvem ejeren
er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reelle ejere. Fon-
de har ikke ejere i traditionel forstand og vil derfor alene
kunne give oplysninger i nedadgående retning. Er ejeren en
trust eller et lignende juridisk arrangement afhænger det af,
om trustens eller det lignende juridiske arrangements per-
sonkreds (stifter, forvalter, evt. protektor og begunstigede)
er fysiske eller juridiske personer.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
selskabet, er oplysninger om selve det reelle ejerskab og om
de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-
nummer m.v.).
Efter den gældende § 58 a, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven
skal kapitalselskaber registrere oplysninger samt ændringer
til de registrerede oplysninger om deres reelle ejere hurtigst
muligt. Efter den gældende § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i selska-
bsloven skal de registrerede medlemmer af selskabets direk-
tion optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis selskabet ingen reelle ejere har, eller hvis selskabets re-
elle ejere ikke kan identificeres.
Bestemmelserne gennemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel
30, stk. 3, om, at oplysningerne om reelle ejere skal registre-
res i et centralt register, og 4. hvidvaskdirektivs artikel 3,
stk. 6, litra a, ii), om, at ledelsen skal anses for reelle ejere,
hvis selskabet ingen reelle ejere har, eller hvis selskabets re-
elle ejere ikke kan identificeres. Det er fundet hensigtsmæs-
sigt at registrere direktionen i dette tilfælde i en dansk sam-
menhæng, idet artikel 3, stk. 12, i 4. hvidvaskdirektiv, defi-
nerer ”senior management”, som personer, som har kend-
skab til den pågældende virksomheds risiko for at blive ind-
draget i hvidvask eller terrorfinansiering, og som kan træffe
de nødvendige beslutninger i relation til dette.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at kapitalselskaber skal regi-
strere oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrel-
sens it-system hurtigst muligt efter, at kapitalselskabet er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt,
betyder, at selskabet ikke uden særlig anerkendelsesværdig
grund kan vente flere dage med at foretage registreringen af
dens reelle ejere. Registreringen skal således foretages uden
ugrundet ophold for at sikre registrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at selskabet er blevet be-
kendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af kapitalselskabets direktion, jf. selskabslovens § 10, stk. 1,
skal betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system, hvis selskabet efter at have udtømt alle
muligheder for identifikation herefter ingen reelle ejere har
eller ingen reelle ejere kan identificeres.
Udgangspunktet er, at alle selskaber har reelle ejere. At
selskabet har udtømt alle muligheder for at identificere de
reelle ejere, afhænger af en konkret vurdering. Vurderingen
kan bl.a. tage højde for selskabets størrelse, ejer- og kontrol-
struktur, om selskabets direkte og indirekte ejere er uden-
landske personer eller virksomheder samt andre relevante
forhold, som har indvirkning på selskabets mulighed for at
identificere de reelle ejere. F.eks. vil mulighederne for iden-
tifikation som udgangspunkt ikke anses som udtømt, hvis
selskabet alene har sendt en e-mail til en formodet reel ejer,
som efterfølgende ikke er blevet besvaret. Alternative iden-
tifikationsmetoder bør i så fald tages i brug. F.eks. bør rele-
vante oplysninger indhentes fra danske og udenlandske regi-
stre, når det er muligt. Herudover bør der rykkes for svar
evt. flere gange, foretages telefonopkald, hvis et telefon-
nummer forefindes, og hvis der er tale om en ejer, som er en
juridisk person, kan der tages direkte kontakt til ledelses-
medlemmer såvel som til den juridiske persons via de offici-
elle kontaktinformationer. Herudover kan ejerbøger for sel-
skabet eller selskabets ejer, hvis denne er en juridisk person,
anvendes i forbindelse med identifikation. Ligeledes kan op-
lysninger i årsporter benyttes som led i identifikationen.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor det i henhold til
definitionen på en reel ejer konstateres, at et selskab ikke
har reelle ejere eller, at de reelle ejere ikke kan identificeres.
Direktionen kan alene betragtes og registreres som reelle
ejere, når alle muligheder for at identificere selskabets reelle
ejere er udtømte. Dette stemmer overens med den gældende
§ 11, stk. 1, nr. 3, i hvidvaskloven, hvorefter disse personer
også skal legitimeres som reelle ejere i forbindelse med
kend-din-kunde procedurer i henhold til hvidvaskloven.
Det er direktionen i det enkelte selskab, der skal registre-
res som reelle ejere. Hvis der er flere direktører, skal samtli-
ge personer registreres som reelle ejere. Er der tale om en
koncern, er hvert enkelt selskab selvstændigt forpligtet. Har
ingen af selskaberne i koncernen reelle ejere, f.eks. som føl-
ge af, at moderselskabet er optaget til handel på et reguleret
marked, er det hver enkelt selskabs direktion, der skal regi-
streres som reelle ejere. Har kun visse selskaber i koncernen
ingen reelle ejere, vil kun de pågældende selskaber skulle
registrere deres egen direktion som reelle ejere, mens de øv-
rige selskaber, der har identificeret reelle ejere, vil skulle re-
gistrere de pågældende reelle ejere, herunder ejernes rettig-
heder.
34
Skal selskabets direktion f.eks. registreres som reelle
ejere, vil dette skulle ske hurtigst muligt efter, at selskabet
har konstateret, at det ingen reelle ejere har, eller ingen af de
reelle ejere kan identificeres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører
selskabslovens § 58 a, stk. 2, 1. pkt., og selskabslovens § 58
a, stk. 1, 2. pkt., er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Præciseringen af ordlyden i stk. 3, der i forhold til den
gældende § 58 a, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven tydeliggør,
at alle selskaber som udgangspunkt har reelle ejere. Præcise-
ringen foreslås som følge af at FATF og Global Forum har
påpeget dette.
Kapitalselskaber har efter gældende ret en pligt til at un-
dersøge, om der har været ændringer i de registrerede oplys-
ninger om reelle ejere, mindst én gang årligt. Der eksisterer
ikke i dag en pligt til at fremlægge resultatet af den årlige
undersøgelse for selskabets ledelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 58
a, stk. 1, i selskabsloven, at pligten for selskabet til at ind-
hente oplysninger om de reelle ejere også indebærer, at sel-
skabet i fornødent omfang skal sikre opdaterede oplysninger
om de reelle ejere. Det fremgår desuden, at opdateringsfre-
kvensen afhænger af selskabets konkrete forhold, og at det
er vigtigt, at oplysningerne om reelle ejere ikke bliver stati-
ske, hvorfor selskabet som minimum i forbindelse med af-
holdelse af generalforsamlinger eller lignende skal sørge for,
at kontrollere og i fornødent omfang opdatere sine oplysnin-
ger, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat,
side 39f.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at kapitalselskaber
mindst en gang årligt skal undersøge, om der er ændringer
til selskabets registrerede oplysninger om de reelle ejere.
Hvis selskabets forhold tilsiger det, vil selskabet fortsat
skulle foretage mere end en årlig undersøgelse af ejer- og
kontrolforholdene. Selskaber skal kunne dokumentere, at de
relevante undersøgelser er foretaget, jf. bemærkningerne til
stk. 5 nedenfor.
Oplysningerne om reelle ejere vil skulle opdateres i de til-
fælde, hvor der er sket ændringer i allerede registrerede op-
lysninger. Det kan eventuelt være ændringer i arten og om-
fanget af en reel ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejer-
andele, ændring i stemmer, indgåelse eller ophør af aftale el-
ler lignende forhold.
Med den foreslåede bestemmelse om selskabers undersø-
gelsespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer i for-
hold til den gældende retstilstand.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at resultaterne af
den årlige undersøgelse skal fremlægges på det møde, hvor
det centrale ledelsesorgan godkender årsrapporten. Det er le-
delsens ansvar, at årsrapporten aflægges, og det er general-
forsamlingen, der godkender årsrapporten. Ledelsen skal
dog forud for afholdelsen af generalforsamlingen være nået
til enighed om årsrapporten, som fremlægges til generalfor-
samlingens godkendelse.
Formålet med fremlæggelsen af resultatet af undersøgel-
sen er at sikre, at selskabet mindst en gang årligt tager stil-
ling til, om de allerede registrerede oplysninger fortsat er
korrekte, eller om der er sket ændringer i oplysningerne om
selskabets reelle ejere, der medfører at de registrerede oplys-
ninger skal ændres hurtigst muligt.
For mange selskaber vil ændringer i selskabets ejer- og
kontrolstruktur ikke forekomme særligt ofte, og allerede re-
gistrerede oplysninger vil fortsat være de aktuelle oplysnin-
ger flere år efter, at registreringen er foretaget.
For selskaber, hvor der ikke er sket ændringer, der medfø-
rer, at de allerede registrerede oplysninger skal ændres, vil
resultatet af den årlige undersøgelse således være, at de alle-
rede registrerede oplysninger fortsat er nøjagtige og aktuel-
le.
For selskaber, der i forbindelse med den årlige undersø-
gelse bliver bekendt med ændringer, der medfører, at de re-
gistrerede reel ejer-oplysninger skal ændres, vil resultatet
være, at selskabet skal foretage registrering af de ændrede
oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at selskabet blev bekendt med ændringerne. Registre-
ringen skal ikke afvente undersøgelsens fremlæggelse for
det centrale ledelsesorgan.
Efter den gældende § 58 a, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i sel-
skabsloven skal selskabet opbevare oplysninger om dets re-
elle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet
skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 5, at kapitalselskaber skal opbevare do-
kumentation for de indhentede oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås end-
videre, at kapitalselskaber skal opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Selskabets pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad selska-
bet vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at selskabet har
pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne,
hvis selskabet bliver bekendt med, at der eventuelt er sket
ændringer i oplysninger om selskabets reelle ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad selska-
bet har gjort for at identificere sine reelle ejere. Kommer
selskabet frem til, at det ikke har reelle ejere, eller at selska-
35
bets reelle ejere ikke kan identificeres, skal dokumentation
for, hvad selskabet har gjort i sit forsøg på at identificere re-
elle ejere, ligeledes opbevares.
Den registrerede ledelse skal sikre, at selskabet opbevarer
dokumentation for de oplysninger, som selskabet har ind-
hentet om sine reelle ejere, samt for alle identifikationsfor-
søg, dvs. dokumentation for, hvad selskabet har foretaget sig
for at identificere de reelle ejere, både når det fører til identi-
fikation af de reelle ejere, men også hvis reelle ejere ikke
kan identificeres.
Ophører selskabet skal den senest registrerede ledelse sik-
re, at oplysningerne om og dokumentationen for undersøgel-
se af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år efter ejer-
skabets ophør eller gennemførelsen af identifikationen.
De oplysninger, som selskabet er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om de reelle ejere (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som selskabet skal registrere i Erhvervssty-
relsens it-system, og oplysninger om arten og omfanget af
de reelle ejeres rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad selskabet burde vide, vil det
være et udtryk for fyldestgørende dokumentation. Det inde-
bærer, at selskab kan dokumentere, at de reelle ejere, herun-
der det reelle ejerskab, er i overensstemmelse med de oplys-
ninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Ejes
et selskab indirekte af en reel ejer, er dokumentation for sel-
skabets ejer- og kontrolstruktur en del af dokumentationen
for, hvordan selskabet er kommet frem til, at den pågælden-
de person er selskabets reelle ejer. Som led heri kan indgå
dokumentation for, at selskabet har været i korrespondance
med de juridiske personer, som ejer selskabet direkte eller
indirekte, med det formål, at identificere den eller de reelle
ejere af selskabet. Det kan eksempelvis være et telefonnotat
eller en mailkorrespondance. Indhentes oplysninger om ejer-
forhold hos andre landes registre, kan denne dokumentation
(registreringsbevis) også indgå som dokumentation for de
indhentede ejer-oplysninger. Har selskabet anmodet rådgi-
vere (danske eller udenlandske) om hjælp til at fremskaffe
oplysninger om personer, der betragtes som virksomhedens
reelle ejere, indgår dette også i den dokumentation, der skal
opbevares. Det er dokumentation af ordregivende karakter,
dvs. hvor selskabet foretager en aktiv handling for at identi-
ficere dets reelle ejere.
Har selskabet ingen reelle ejere, eller kan selskabet ikke
identificere den eller de reelle ejere, er dokumentation her-
for ligeledes omfattet. Eftersom selskaber kan variere i stør-
relse og kompleksitet, kan der være stor forskel på, hvor me-
get det er nødvendigt for det enkelte selskab at foretage sig,
førend alle muligheder for at identificere de reelle ejere er
udtømte. Det kan eksempelvis være dokumentation fra sel-
skabets ejerbog, der viser, at ingen fysiske personer ejer me-
re end 25 pct., under forudsætning af, at ingen personer kan
kontrollere selskabet ved hjælp af andre midler.
Har selskabet eksempelvis forsøgt at indhente oplysninger
om dets reelle ejere via andre landes registeroplysninger el-
ler ved hjælp af rådgivere (danske såvel som udenlandske),
skal dokumentation herfor gemmes uanset, at det ikke har
ført til identifikation af selskabets reelle ejere.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved kontrol, jf. selskabslo-
vens § 17. Efter denne bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen
til enhver tid rette henvendelse til anmelder eller selskabet
med henblik på at få dokumenteret de registrerede oplysnin-
ger.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i selskabets
årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som selskabets le-
delse kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i be-
kendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte
revisorers erklæringer. Da bestemmelsen om registrering og
opbevaring af oplysninger om reelle ejere foreslås strafbe-
lagt, skal det enkelte selskabs eventuelle revisor derfor også
sørge for at påse, at selskabet har opfyldt disse forpligtelser,
da manglende registrering af reelle ejere anses for at være et
væsentligt forhold. Hvis revisor konstaterer, at selskabet ik-
ke har registreret reelle ejere, herunder eventuelt registreret
direktionen som reelle ejere, og ikke har sørget for at forsø-
ge at identificere sådanne reelle ejere eller ikke har opbeva-
ret oplysninger herom, skal revisor afgive supplerende op-
lysninger i revisionspåtegningen i selskabets årsrapport. Det
er således revisors pligt at kontrollere, om selskabet har re-
gistreret reelle ejere. Det er derimod ikke revisors pligt at
kontrollere rigtigheden af registreringerne og dokumentatio-
nen herfor, eller at vurdere om selskabet har foretaget alle
rimelige forsøg på at identificere reelle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
selskabet har foretaget den lovpligtige registrering af ejere
samt at kontrollere, at selskabet opbevarer den nødvendige
dokumentation. Revisors pligt strækker sig alene til at kon-
trollere ledelsens handlepligt og således ikke til at kontrolle-
re selve registreringen og dokumentationens indhold. Revi-
sors overtrædelse af pligten til at kontrollere ledelsens over-
holdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere kan
medføre sanktioner i medfør af revisorloven.
Opmærksomheden henledes på, at revisor fremover bliver
omfattet af den indberetningspligt, som foreslås indført i
hvidvaskloven som følge af kravet i 5. hvidvaskdirektiv.
Indberetningspligten indebærer, at personer og virksomhe-
der, der skal udføre kend-din-kunde procedurer i henhold til
hvidvaskloven, bliver forpligtet til at indberette uoverens-
stemmelser i en virksomheds oplysninger om reelle ejere,
som de får kendskab til. Der henvises til § 1, nr. 21, (§ 15 a)
i forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennem-
førelse af 5. hvidvaskdirektiv) (L 204).
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i selska-
bslovens § 58 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., men alene en tydeliggø-
36
relse af den pligt, der allerede gælder for selskaberne. Plig-
ten tydeliggøres på grund af en anbefaling fra FATF og Glo-
bal Forum.
Efter den gældende § 58 a, stk. 3, i selskabsloven skal sel-
skabet efter anmodning udlevere oplysninger om selskabets
reelle ejere, herunder om selskabets forsøg på at identificere
dets reelle ejere, til SØIK. Selskabet skal endvidere efter an-
modning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Den gældende § 58 a, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at kapitalselskaber efter anmodning
skal udlevere oplysninger om selskabets reelle ejere, herun-
der om selskabets forsøg på at identificere dets reelle ejere,
til SØIK. Kapitalselskaber skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myn-
digheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrol-
opgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den
kompetente myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrol-
opgaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes
at være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen med-
fører, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kun-
ne anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes,
at myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte
fra de omfattede selskaber i det omfang, at oplysningerne ik-
ke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Selskabet skal ikke vurdere, om den pågældende myndig-
heds anmodning om udlevering af oplysningerne er nødven-
digt for myndighedens tilsyns- eller kontrolopgaver.
Med det foreslåede stk. 6, sikres det, at SØIK og andre
kompetente myndigheder kan indhente oplysninger om reel-
le ejere, men at der også kan opnås oplysninger om de ikke-
registrerede oplysninger, herunder forsøg på at identificere
reelle ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation
om forsøg på identifikation af reelle ejere, samt kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre kompetente myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om selskabets reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
ikke offentlige myndigheder, der har en tilsyns- eller kon-
trolopgave, er omfattet af bestemmelsen, som f.eks. Advo-
katrådet.
Der eksisterer ikke i dag en tilstrækkelig klar bestemmelse
om, at kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan vide-
regive oplysninger om reelle ejere til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester (Financial Intelligence Units – FIU), for nærmere her-
om henvises til afsnit 2.2 i almindelige bemærkninger.
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 1 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne) til andre medlemsstaters kompetente myndigheder og
FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen affattes på
ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (artikel 30,
stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse medfører
er, at oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
På den baggrund foreslås det som noget nyt i stk. 7, at
SØIK og andre kompetente myndigheder vederlagsfrit kan
videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf.
det foreslåede stk. 3, eller er indhentet, jf. det foreslåede stk.
6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og
finansielle efterretningstjenester.
Ved kompetente myndigheder forstås offentlige og ikke
offentlige myndigheder, der har en tilsyns- eller kontrolop-
gave.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om et selskabs ejerforhold, som sel-
skabet har indhentet og opbevaret dokumentation om, samt
har registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det indebærer
oplysninger om selskabets reelle ejere og oplysninger om
selskabets ejer- og kontrolstruktur, som selskabet har under-
søgt for at kunne foretage en konkret vurdering af, hvem der
er selskabets reelle ejere.
Det fremgår af den gældende § 58 a, stk. 4, i selskabslo-
ven at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstem-
melse med EU-retten eller tilsvarende internationale stan-
darder.
Artikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv indeholder
definitionen på reelle ejere i selskaber. Handles et selskabs
37
ejerandele på et reguleret marked eller et tilsvarende marked
har den juridisk person i henhold til den foreslåede defini-
tion ikke nogen reel ejer. Den gældende § 58 a, stk. 4, i sel-
skabsloven er i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv,
jf. artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i.
Det foreslås i stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for
kapitalselskaber, hvis ejerandele eller obligationer handles
på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er
undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-ret-
ten eller tilsvarende internationale standarder.
Dermed foreslås en præcisering af, at bestemmelsen også
omfatter obligationer.
Selskaber, hvis ejerandele eller obligationer er optaget til
handel på et reguleret marked, er underlagt særlige regler i
den finansielle lovgivning, som medfører, at der er passende
gennemsigtighed i forhold til oplysninger om ejerskab. Reg-
lerne om registrering af reelle ejere gælder således heller ik-
ke for selskaber, hvis ejerandele eller obligationer er optaget
til handel på et marked i et tredjeland, der har regler, som
svarer til reglerne på et reguleret marked. Det afgørende er,
om der er en passende gennemsigtighed på disse tilsvarende
markeder i forhold til EU-ret eller internationale standarder.
Begrebet ”tilsvarende internationale standarder” følger af 4.
hvidvaskdirektiv og skal fortolkes i overensstemmelse her-
med.
Det følger desuden af definitionen på en reel ejer, jf. sel-
skabslovens § 5, nr. 26, at der ikke er reelle ejere i selskaber,
hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller
et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internati-
onale standarder. Dermed skal daglige ledelse heller ikke re-
gistreres som reelle ejere, ligesom der ikke er krav om for-
søg på identifikation af reelle ejere, eller udlevering af op-
lysninger herom.
Det betyder ligeledes, at et selskab, hvis ejerandele er op-
taget til handel på et reguleret marked, ikke er omfattet af
pligten til at indhente og opbevare oplysninger om sine reel-
le ejere, og vil ikke skulle registrere sin direktion som reelle
ejere, da selskabet ikke har reelle ejere. Derimod vil et dat-
terselskab, der er 100 pct. ejet af et selskab, hvis ejerandele
er optaget til handel på et reguleret marked, skulle indhente
og opbevare oplysninger om sine (dvs. datterselskabets) re-
elle ejere. Datterselskabet vil dog i dette tilfælde ikke have
reelle ejere, og vil skulle registrere sin direktion som reelle
ejere.
Der henvises til selskabslovens § 5, nr. 26, og de tilhøren-
de bemærkninger vedrørende definitionen på en reel ejer, jf.
Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat, side 34f.
Det følger af den gældende § 58 a, stk. 5, i selskabsloven,
at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registre-
ring og offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i sty-
relsens it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal
registrere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er et system der sammenko-
bler centrale handels- og selskabsregistre i Europa, hvor vis-
se oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængelige
siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 9, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
38
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel
i den gældende § 58 a, stk. 5, i selskabsloven og fastsætter
de nærmere krav til oplysninger om ejere af ihændehaverak-
tier, legale ejere og reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover, at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente myndigheder vil dog fortsat
kunne få adgang til oplysningerne uanset, om oplysningerne
måtte være undtaget fra offentliggørelse i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås, at selskabslovens § 58 a, stk. 3, 5 og 6, straf-
belægges efter den foreslåede § 367, stk. 1, i selskabsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 5 (§ 58 c)
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at kapitalselskaber
skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om selskabets ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold, for at kundekendskabsproceduren kan
gennemføres.
At der er tale om en egentlig pligt for selskaberne til at gi-
ve oplysninger om deres ejerforhold, fremgår imidlertid ikke
tilstrækkeligt klart.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b, som ændrer artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 5.
hvidvaskdirektiv fastsætter krav, der vedrører både personer
og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens kunde-
kendskabskrav, og de selskaber, der skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om deres reelle ejere.
39
4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet
af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold
til personer og virksomheder, der skal udføre kundekend-
skabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som
ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal
medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstalt-
ninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i re-
el ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse
om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hen-
sigtsmæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer
artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter
derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser
i selskabers og andre juridiske enheders oplysninger om re-
elle ejere, der er registreret i reel ejer-registeret, hvis de bli-
ver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for så vidt an-
går indberetningspligten gennemført ved en ændring af
hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdi-
rektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 58
c, hvori de nærmere bestemmelser fastsættes.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og for at brin-
ge dansk ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs
artikel 30, stk. 1, 2. pkt., foreslås det i stk. 1, at kapitalsel-
skaber, der skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om reelle ejere, jf. § 58 a, skal efter anmodning forsyne
personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven
skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger
om selskabets ejerforhold.
Dette indebærer, at kapitalselskaber skal udlevere oplys-
ninger om selskabets reelle ejere på anmodning fra personer
og virksomheder, der er omfattet af kundekendskabskravene
i hvidvasklovens §§ 10-21, der blandt andet omfatter kend-
skab til en kundes reelle ejere.
Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at de for-
pligtede enheder skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for
kunder, ligesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Til-
svarende forpligtes kompetente myndigheder til at indberet-
te uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysnin-
ger om reelle ejere, hvis det ikke griber unødigt ind i myn-
dighedens funktion. Det vil sige, hvor kendskabet til en
virksomheds ejerforhold indgår som led i den pågældende
myndigheds opgavevaretagelse.
Selskabet er i medfør af selskabslovens § 58 a bl.a. for-
pligtet til at indhente oplysninger om sine reelle ejere og
holde dem opdaterede. Det er de oplysninger, som selskabet
indhenter for at kunne identificere den eller de reelle ejere,
herunder oplysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur,
som selskabet forpligtes til at udlevere. Det omfatter også
oplysninger om juridiske personer, bl.a. selskabets legale
ejere.
Det foreslås i stk. 2, at hvis Erhvervsstyrelsen modtager
indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om et kapi-
talselskabs reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en un-
dersøgelse af forholdet, jf. selskabslovens § 17, stk. 1, og
selskabslovens § 58 a, stk. 6. Det foreslås endvidere, at Er-
hvervsstyrelsen kan fastsætte en frist over for kapitalselska-
bet for forholdets berigtigelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 15 a,
jf. § 1, nr. 21, i forslag til lov om ændring af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed
(Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) (L 204), der frem-
sættes samtidig med dette lovforslag, er det Erhvervsstyrel-
sen, der modtager alle indberetninger om uoverensstemmel-
ser fra enheder, der er omfattet af pligten til at udføre kend-
din-kunde procedurer, og fra kompetente myndigheder.
Da Erhvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed for kapitals-
elskaber, der skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om deres reelle ejere efter erhvervsfondsloven § 58 a,
foreslås det, at det er Erhvervsstyrelsen, der konkret forhol-
der sig til indberetninger om uoverensstemmelser i reel ejer-
oplysninger for kapitalselskaber. Det indebærer, at der fore-
tages en undersøgelse af forholdet, hvis der modtages en
indberetning om uoverensstemmelser i de registrerede op-
lysninger om et kapitalselskabs reelle ejere i medfør af hvid-
vaskloven.
Erhvervsstyrelsen sikrer, at indberetninger fordeles til vi-
dere foranstaltning til de myndigheder, der har tilsyns- og
kontrolkompetencen overfor den pågældende virksomhed,
fond eller forening.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet således, at der er
mekanismer, der kan fremme indberetningen af uoverens-
stemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af ind-
beretter og af den virksomhed, fond eller forening, som ind-
beretningen vedrører.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier:
1) Utilsigtet manglende registrering, f.eks. fordi de juridi-
ske enheder ikke er bekendte med reglerne om registre-
ring af reelle ejere,
2) utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enhe-
der har misforstået reglerne om registrering af reelle
ejere og derfor har registreret forkerte eller mangelful-
de oplysninger, og
40
3) tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre
det reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges
til grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Erhvervsstyrelsens undersøgelse af forholdet indebærer, at
styrelsen har mulighed for at rette henvendelse til selskabets
ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for uover-
ensstemmelsen. Erhvervsstyrelsen kan som led heri i medfør
af selskabslovens § 17, stk. 1, forlange, at selskabet udleve-
rer de oplysninger, der efter styrelsens skøn er nødvendige.
Hvis der er tale om et selskab, der utilsigtet mangler at regi-
strere reelle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlre-
gistrering, må det forventes, at ledelsen på baggrund af hen-
vendelsen og eventuel vejledning fra Erhvervsstyrelsen fore-
tager den fornødne berigtigelse i reel ejer-registeret. Er-
hvervsstyrelsen vil i forbindelse hermed kunne fastsætte en
frist for forholdets berigtigelse.
Foretages berigtigelsen ikke, foreslås det, at såvel en man-
glende som en mangelfuld registrering af selskabets reelle
ejere kan medføre, at selskabet oversendes til tvangsopløs-
ning ved skifteretten. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6
og 7.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, kan offentliggøre en meddelelse
om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Det fore-
slås endvidere, at kapitalselskabet skal have mulighed for at
gøre indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggø-
res, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelel-
sen om indberetning derved forspildes.
Erhvervsstyrelsen vil dermed kunne offentliggøre en med-
delelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet uover-
ensstemmelser i oplysningerne om det pågældende selskabs
reelle ejere. Det vil være en kort meddelelse, der oplyser
om, at der er indberettet oplysninger om uoverensstemmel-
ser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der offentlig-
gøres i reel ejer-registeret.
Når Erhvervsstyrelsen foretager en vurdering af, om der
skal offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i
forhold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at
offentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til selskabet må
tages i betragtning og dels hensynet til, at der for omverde-
nen skal være gennemsigtighed i selskabets ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv, vil
blive offentliggjort sideløbende med, at Erhvervsstyrelsens
undersøgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offent-
liggørelse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til
bunds endnu.
Erhvervsstyrelsen skal således i det konkrete tilfælde hur-
tigst muligt efter, at indberetningen er modtaget foretage en
vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at
en meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vur-
deres en uoverensstemmelse som følge af myndighedsvej-
ledning at kunne blive bragt i overensstemmelse med regler-
ne om reelle ejere, jf. selskabslovens § 58 a, anses det som
udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæssigt og proporti-
onalt at offentliggøre en meddelelse om uoverensstemmelse
i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod konstateret, at der
er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige oplysninger, der har
til formål at sløre ejerskabet, dvs. registreringer, der hører til
den ovenfornævnte kategori 3, kan en sådan meddelelse om
uoverensstemmelse i forhold til de registrerede oplysninger
om reelle ejere offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register. I sådanne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen underrette
SØIK ved en formel indberetning til Hvidvasksekretariatet,
når en fejlregistrering m.v. vurderes at være et tilsigtet for-
søg på at skjule det reelle ejerskab.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges, f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for selskabet, skal selskabet efter den foreslåe-
de stk. 3, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om indbe-
retningen, før der sker offentliggørelse af en meddelelse om
uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysningerne, hvis
formålet med offentliggørelsen af meddelelsen ikke dermed
forspildes. Meddelelsen tjener det formål at gøre opmærk-
som på, at der er tvivl om forholdene omkring det reelle
ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal registre-
res hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersøgelsen
af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes hurtigst
muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist for sel-
skabet til at redegøre for ejerforholdene. I tilfælde, hvor der
kan være frygt for, at formålet med meddelelsen forspildes,
vil meddelelsen om uoverensstemmelsen imidlertid kunne
offentliggøres uden at afvente selskabets bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt konklusionen på baggrund af undersø-
gelsen. Konklusionen kan føre til, at der er foretaget en be-
rigtigelse af oplysningerne om selskabets reelle ejere, eller
at der ikke er bemærkninger til de registrerede oplysninger
om reelle ejere.
Til nr. 6 (§ 225, stk. 1, 4. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 225,
stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at
opløse et kapitalselskab, hvis styrelsen ikke rettidigt har
modtaget selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har regi-
streret ledelse, eller hvis selskabet ingen legale eller reelle
ejere har registreret.
Siden den 1. juli 2018 har det også været muligt for Er-
hvervsstyrelsen at oversende et kapitalselskab til tvangsop-
løsning, hvis det konstateres, at selskabet intet har registreret
i henhold til selskabslovens § 58 a, der vedrører de reelle
ejere, jf. den gældende § 225, stk. 1, nr. 4, i selskabsloven.
Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkeligt klart, at bestem-
melsen vedrører reelle ejere.
41
Den gældende bestemmelse medfører, at et selskab kan
oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret
en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede medlem-
mer af selskabets direktion, i tilfælde af at selskabet ingen
reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen affattes på ny med
henblik på at tydeliggøre, at bestemmelsen vedrører reelle
ejere. Der er tale om en sproglig præcisering.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Erhvervsstyrelsen kan anmo-
de skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent
efter § 226, hvis kapitalselskabet ikke har registreret oplys-
ninger om reelle ejere, eller selskabet har foretaget mangel-
fuld registrering i henhold til § 58 a.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det således fortsat
være muligt at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning
ved skifteretten, hvis selskabet intet har registreret om dets
reelle ejere, dvs. at ingen reelle ejere er registreret i henhold
til selskabslovens § 58 a.
Hidtil har det betydet, at såfremt et selskab havde registre-
ret mindst en reel ejer, men ikke foretaget fyldestgørende re-
gistrering, f.eks. hvis selskabet har mere end en reel ejer, el-
ler hvis oplysningerne om den reelle ejer ikke er korrekt,
ville muligheden for tvangsopløsning ikke kunne finde an-
vendelse. I den situation kunne de eksisterende sanktions-
muligheder i selskabslovens §§ 366-367 alene benyttes, dvs.
anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller admi-
nistrativ udstedelse af tvangsbøde.
De indledende erfaringer med de registrerede oplysninger
om reelle ejere viser imidlertid, at registreringerne er man-
gelfulde. På baggrund heraf foreslås det, at stk. 1, nr. 4, ud-
vides til også at omfatte muligheden for at oversende et ka-
pitalselskab til tvangsopløsning ved skifteretten som følge
af, at selskabet har foretaget en mangelfuld registrering af
reelle ejere.
Har et selskab foretaget registrering af en eller flere reelle
ejere, og det efterfølgende, f.eks. ved en kontrol, konstate-
res, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af
selskabets reelle ejere, at der mangler oplysninger om arten
og omfanget af det reelle ejerskab eller at det ikke er den
korrekte person som er registreret som reel ejer, vil der kun-
ne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning. Der
kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er registre-
ret med en forkert adresse eller et forkert navn.
Såfremt det vurderes, at der er fejl i de registrerede oplys-
ninger om et selskabs reelle ejere, vil der blive rettet hen-
vendelse til selskabet med henblik på at få rettet. Henven-
delsen vil indeholde en beskrivelse af forholdet, der skal be-
rigtiges, og en frist herfor samt oplysning om muligheden
for myndighedsvejledning, hvis selskabet har behov herfor.
Det bemærkes desuden, at et selskab kan indbringe Er-
hvervsstyrelsens afgørelse om, at en registrering f.eks. er
mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse
med selskabslovens § 371.
Formålet er at sikre, at de aktuelle oplysninger fremgår af
registret over reelle ejere, og selskabet kontaktes med hen-
blik herpå inden det vurderes nødvendigt at sætte processen
for en tvangsopløsning i gang. Muligheden for at oversende
et selskab til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis for-
holdet ikke berigtiges.
I sager, hvor et kapitalselskab påtænkes oversendt til
tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de si-
tuationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et sel-
skab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forhol-
det. Dvs. selskabet får mulighed for at foretage den man-
glende registrering af ejerforholdet inden for en nærmere an-
given frist, og opbevare dokumentationen herfor, inden sag-
en oversendes til skifteretten. Selskabet har også, ligesom i
dag, mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet
efter oversendelsen til skifteretten, jf. selskabslovens § 232.
Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens
§ 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk.
2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet
under en række nærmere angivne betingelser magen til dem,
som gælder i dag, jf. selskabslovens § 232.
Det foreslås at bestemmelsen skal gælde både for nye så-
vel som for eksisterende selskaber, hvor det konstateres, at
registreringen af reelle ejere er mangelfuld.
Til nr. 7 (§ 225, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 225,
stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at
opløse et kapitalselskab, hvis styrelsen ikke rettidigt har
modtaget selskabs årsrapport, hvis selskabet ikke har regi-
streret ledelse, eller ingen reelle ejere har registreret.
Der er i dag ikke muligt for Erhvervsstyrelsen at anmode
skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis kapitalsel-
skabet ikke har opbevaret dokumentation for oplysningerne
om selskabets reelle ejere, eller selskabet har opbevaret
mangelfuld dokumentation.
Kapitalselskaber er forpligtet til at opbevare den doku-
mentation, som er indhentet om deres reelle ejere, jf. den
foreslåede § 58 a, stk. 5, i lovforslagets § 1, nr. 4. Opbeva-
ringspligten omfatter ethvert forsøg på identifikation, dvs.
både når selskabet identificerer deres reelle ejere, når selska-
bet konstaterer, at det ikke har reelle ejere, og når selskabet
ikke kan identificere deres reelle ejere. Der henvises til be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold, og kapitalselskaber er forpligtet
til at stille oplysningerne om deres reelle ejere til rådighed
for SØIK og andre offentlige myndigheder, når disse myn-
digheder anmoder herom. De skal foretage alle rimelige for-
søg på at identificere de reelle ejere, og skal til enhver tid
kunne dokumentere over for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrel-
sen, hvad de har foretaget sig, samt hvilken identifikation de
har foretaget af den reelle ejer.
Det foreslås på den baggrund, at der med den foreslåede
stk. 1, nr. 5, indføres mulighed for at Erhvervsstyrelsen kan
anmode skifteretten om at opløse kapitalselskabet, hvis ka-
pitalselskabet ikke har opbevaret dokumentation for oplys-
42
ningerne om selskabets reelle ejere, eller selskabet har opbe-
varet mangelfuld dokumentation i henhold til den foreslåede
§ 58 a.
Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens
§ 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, jf. selska-
bslovens § 225, stk. 2, ligesom der er mulighed for genopta-
gelse af selskabet under en række nærmere angivne betin-
gelser magen til dem, der gælder i dag, jf. selskabslovens §
232.
Et kapitalselskab kan oversendes til tvangsopløsning, hvis
selskabet ingen dokumentation har opbevaret om de indhen-
tede oplysninger om deres reelle ejere eller om forsøg på
identificeringen. For at det ikke skal være muligt at omgå
opbevaringspligten ved alene at opbevare dele af den lov-
pligtige dokumentation, foreslås det, at et selskab ligeledes
kan oversendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at
den opbevarede dokumentation er mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når et selskab
ikke kan dokumentere, at selskabets reelle ejere er den eller
de personer, som selskabet har registreret, herunder oplys-
ninger om arten og omfanget af det reelle ejerskab, i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis et selskab har registreret, at det ikke har reelle
ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og selskabet ik-
ke kan dokumentere, at det har udtømt alle rimelige identifi-
kationsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I dette
tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at den for-
modede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende, da sel-
skabet skal forsøge at benytte alternative identifikationsme-
toder til at bekræfte identiteten på den reelle ejer. Der henvi-
ses til bemærkningerne til den foreslåede § 58 a, stk. 3, 3.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Selskabets pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad selska-
bet ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at selskabet har
pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne,
hvis selskabet bliver bekendt med, at der eventuelt er sket
ændringer i selskabets reelle ejere. Eftersom et kapitalsel-
skabs legale ejere har pligt til at give meddelelse til selska-
bet om betydelige kapitalposter og ændringer i ejerskabet,
kan et kapitalselskab som følge heraf blive bekendt med æn-
dringer i selskabets ejerforhold, der også medfører ændrin-
ger i forhold til selskabets reelle ejere.
I sager, hvor et kapitalselskab påtænkes oversendt til
tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de si-
tuationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et sel-
skab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forhol-
det, dvs. foretage en fornyet indhentning af oplysninger om
deres reelle ejere og opbevare dokumentationen herfor, in-
den sagen oversendes til skifteretten. Berigtiger selskabet
forholdet inden for den angivne frist, vil selskabet ikke blive
oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted,
oversendes selskabet til tvangsopløsning. Selskabet har her-
efter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om
genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten,
jf. selskabslovens § 232. Det bemærkes desuden, at et sel-
skab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at den
opbevarede dokumentation f.eks. er mangelfuld, for Er-
hvervsankenævnet i overensstemmelse med selskabslovens
§ 371.
Til nr. 8 (§ 367, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende strafbestemmelse i selskabslovens §
367, stk. 1, kan overtrædelse af bestemmelserne i selska-
bslovens § 58 a, stk. 2 og 3, om registrering og videregivelse
af oplysninger om reelle ejere straffes med bøde.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav om, at medlemslande-
ne sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til ansvar for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, således at formå-
let med direktivet opfyldes mest effektivt.
I lyset heraf og som konsekvens af, at det foreslås, at sel-
skabslovens § 58 a, stk. 2 og 3, ændres til § 58 a, stk. 2, 4 og
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås strafbestemmelsen i
stk. 1, ændret i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
muligheder for at tvangsopløse kapitalselskaber, der ikke ef-
terlever reglerne om reelle ejere, jf. den foreslåede § 225,
stk. 1, nr. 4 og 5, i lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.
Bestemmelsen om bødestraf skal også ses i sammenhæng
med, at det siden den 1. juli 2018 ikke har været muligt at
registrere stiftelsen af et nyt kapitalselskab uden en samtidig
registrering af selskabets reelle ejere, jf. selskabslovens § 58
b, og at det er muligt at anmode skifteretterne om at tvangs-
opløse et selskab, der intet har registreret om sine reelle
ejere, jf. den gældende § 225, stk. 1, nr. 4, i selskabsloven.
Det følger af § 369, stk. 1, i selskabsloven, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1.
pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person for-
udsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
43
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 9 (§ 367, stk. 4)
Selskabslovens gældende § 367, stk. 4, fastslår, at der i
forskrifter udstedt i medfør af bestemmelser i selskabsloven
kan fastsættes straf af bøde.
Efter selskabslovens gældende § 58 a, stk. 5, kan Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om registrering og
offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet
skal registrere i styrelsens it-system.
Som konsekvens af, at det foreslås, at selskabslovens § 58
a, stk. 5, om registrering af oplysninger om reelle ejere,
foreslås ændret til § 58 a, stk. 9, i selskabsloven, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4, foreslås strafbestemmelsen i selskabslo-
vens § 367, stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed.
De foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 58 a, stk.
2, 4 og 5, om registrering af reelle ejere foreslås strafbelagt
med bøde. Den foreslåede ændring i selskabslovens § 367,
stk. 4, vil medføre, at manglende overholdelse af de nærme-
re regler om registrering og offentliggørelse af reelle ejere
også vil kunne straffes med bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifter, der udstedes i medfør af den fore-
slåede § 58 a, stk. 9, i selskabsloven.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 (5. hvidvaskdirektiv) om æn-
dring af direktiv (EU) 2015/849 (4. hvidvaskdirektiv) om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terro-
risme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2015, nr. L 156, side 43, som del-
vist gennemføres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændring af artikel 30 i 4. hvidvask-
direktiv, jf. artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3)
Efter den gældende § 23 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, kan manglende opbevaring og registrering af
oplysninger om reelle ejere medføre anmeldelse til politiet
med henblik på bødestraf eller administrativ udstedelse af
tvangsbøde.
Efter den gældende § 12 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, kan et kommanditselskab eller et interessent-
skab slettes af Erhvervsstyrelsens register, hvis 1) virksom-
heden anmelder, at en af interessenterne henholdsvis kom-
plementarerne ikke længere er kapitalselskaber eller selska-
ber med en tilsvarende retsform, hvis 2) virksomheden ikke
længere har registreret nogen ledelse eller revisor og dette
ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Er-
hvervsstyrelsen, eller 3) hvis ledelsen ikke til Erhvervssty-
relsen har indsendt årsrapport eller undtagelseserklæring i
overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom.
Bestemmelsen omfatter kun de kommanditselskaber og
interessentskaber, der er registreringspligtige efter § 2, stk.
3, 2. pkt., i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Det vil sige interessentskaber og kommanditselskaber, hvori
alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) ak-
tieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommandi-
taktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform
eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke
alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af
nr. 1.
Der eksisterer i dag ikke mulighed for at slette et kom-
manditselskab eller et interessentskab, hvis virksomheden
mangler registrering af reelle ejere. Det følger af bekendtgø-
relse nr. 488 af 18. maj 2017 om registrering og offentliggø-
relse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen, at ejerfor-
hold for kommanditselskaber omfatter både legale og reelle
ejere, og, at ejerforhold for interessentskaber kun omfatter
reelle ejere.
Der eksisterer i dag desuden ikke mulighed for at slette et
kommanditselskab eller et interessentskab, der ikke opbeva-
rer den lovpligtige dokumentation for identificeringen af de-
res reelle ejere, herunder forsøg på identificeringen.
Artikel 1, nr. 15, litra a, i 5. hvidvaskdirektiv fastsætter, at
medlemsstater skal sikre, at overtrædelser af artikel 30 i 4.
hvidvaskdirektiv skal være underlagt effektive, forholds-
mæssige og afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et kommanditselskab eller et
interessentskab kan slettes af Erhvervsstyrelsens register,
hvis virksomheden ikke har registreret oplysninger om reel-
le ejere eller virksomheden har foretaget mangelfuld regi-
strering i henhold til § 15 g.
Bestemmelsen medfører således, at et interessentskab eller
et kommanditselskab kan slettes fra Erhvervsstyrelsens re-
gister, hvis der ikke er registreret oplysninger om reelle
ejere, eller hvis virksomheden har foretaget en mangelfuld
registrering i henhold til § 15 g i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder.
Manglende registrering vil sige, at der intet er registreret
om de reelle ejere. Det omfatter også den situation, at virk-
somheden ikke har registreret sin daglige ledelse i tilfælde
af, at virksomheden ingen reelle ejere har, eller ingen reelle
ejere kan identificeres.
Der vil være tale om en mangelfuld registrering, hvis der
eksempelvis blot er registreret en reel ejer, men en senere
kontrol klarlægger, at der er yderligere reelle ejere, eller at
det ikke er den korrekte person som er registreret som reel
ejer. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er
registreret med en forkert adresse eller et forkert navn.
I relation til kommanditselskaber er det vigtigt at være op-
mærksom på den specielle struktur virksomhedsformen har,
44
hvor komplementaren er den fuldt ansvarlige deltager, mens
kommanditisterne er de personer, som udøver de traditionel-
le forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, såsom
stemmeret på generalforsamlingen og modtager udbyttebe-
talinger i forhold til deres deltagelse i virksomheden.
Kommanditisterne vil i alle tilfælde skulle vurderes i for-
hold til definitionen af reelle ejere, da deres deltagelse i sel-
skabet nødvendigvis karakteriseres som ejerskab. Hvad an-
går komplementaren er det et krav, at denne ligeledes tilde-
les økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, dog
som udgangspunkt ikke på samme vilkår som kommanditi-
sterne. For nærmere herom henvises til § 15 h i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og tilhørende bemærknin-
ger, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som fremsat,
side 45f.
Der må derfor tages højde for kommanditselskabernes
specielle struktur, når det vurderes om den lovpligtige doku-
mentation for identificeringen af deres reelle ejere, herunder
forsøg på identificeringen, er fyldestgørende.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at kommanditselskaber eller in-
teressentskaber kan slettes af Erhvervsstyrelsens register,
hvis virksomheden ikke har opbevaret dokumentation for
oplysningerne om virksomhedens reelle ejere, eller virksom-
heden har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til
§ 15 g.
For at det ikke skal være muligt at omgå opbevaringsplig-
ten ved alene at opbevare dele af den lovpligtige dokumen-
tation foreslås det, at interessentskaber og kommanditselska-
ber ligeledes kan slettes, hvis det konstateres, at den opbeva-
rede dokumentation er mangelfuld.
Det følger af § 15 g, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, at
interessentskaber og kommanditselskaber er forpligtet til at
opbevare den dokumentation, som er indhentet om deres re-
elle ejere. Opbevaringspligten omfatter ethvert forsøg på
identifikation, dvs. både når virksomheden identificerer de-
res reelle ejere, når virksomheden konstaterer, at den ikke
har reelle ejere, og når virksomheden ikke kan identificere
deres reelle ejere. Der henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 5.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold, og interessentskaber og kom-
manditselskaber er forpligtet til at stille oplysningerne om
deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offentlige
myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom. De
skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle
ejere, og skal til enhver tid kunne dokumentere over for bl.a.
SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig, samt
hvilken identifikation de har foretaget af den reelle ejer.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når interessent-
skaber og kommanditselskaber ikke kan dokumentere, at de-
res reelle ejere er den eller de personer, som virksomheden
har registreret, herunder oplysninger om arten og omfanget
af det reelle ejerskab i Erhvervsstyrelsens it-system.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis et interessentskab eller et kommanditselskab har
registreret, at det ikke har reelle ejere eller ikke kan identifi-
cere reelle ejere, og virksomheden ikke kan dokumentere, at
det har udtømt alle rimelige identifikationsmuligheder for at
identificere de reelle ejere. I dette tilfælde vil det ikke være
tilstrækkeligt at notere, at den formodede reelle ejer ikke øn-
sker at give sig til kende, da virksomheden skal forsøge at
benytte alternative identifikationsmetoder til at bekræfte
identiteten på den reelle ejer. Se hertil bemærkningerne til
den foreslåede § 15 g, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
5.
I sager, hvor et interessentskab eller kommanditselskab
påtænkes slettet fra Erhvervsstyrelsens register, vil virksom-
heden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er
mulighed for at slette et interessentskab eller kommanditsel-
skab, få mulighed for at berigtige forholdet. Dvs. virksom-
heden får mulighed for at foretage den manglende registre-
ring af ejerforholdet inden for en nærmere angiven frist, in-
den virksomheden slettes. Virksomheden har også, ligesom i
dag, mulighed for at anmode om genregistrering af virksom-
heden efter virksomheden er blevet slettet fra Erhvervssty-
relsens register, jf. § 12, stk. 2, i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder. Det bemærkes desuden, at en virksom-
hed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at f.eks.
en registrering eller den opbevarede dokumentation er man-
gelfuld, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med §
15 e, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gælder både for nye såvel
som for eksisterende virksomheder, hvor det konstateres, at
registreringen af reelle ejere er mangelfuld.
Til nr. 3 (§ 15 d, stk. 2, 1. pkt.)
Ifølge den gældende § 15 d i lov om visse erhvervsdriven-
de virksomheder, skal navne- og adresseoplysninger på per-
soner, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid
fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 15 d,
stk. 2, i lov om erhvervsdrivende virksomheder offentliggø-
res adresseoplysningerne indtil 3 år efter, en person er op-
hørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomheder om of-
fentliggørelse af personoplysninger har til formål at sikre
gennemsigtighed omkring, hvilke personer, der har eller har
haft tilknytninger til virksomheder, som registreres i hen-
hold til loven. Reglerne om offentliggørelse af personoplys-
ninger gør det muligt at identificere de registrerede ved at
sammenholde disses navne- og adresseoplysninger, hvilket
blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et per-
sonligt krav gældende mod den registrerede, eller hvor det
er nødvendigt at identificere en registreret person i forbin-
delse med aftaleindgåelse eller lignende på virksomhedens
vegne.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, jf.
artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at
oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelig igen-
nem en registersammenkoblingsløsning i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at virksomheden er blevet slettet fra Er-
hvervsstyrelsens register.
45
Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at oplysning om adres-
se for personer registreret i henhold til lov om erhvervsdri-
vende virksomheder offentliggøres i Det Centrale Virksom-
hedsregister, indtil der er forløbet 5 år, efter at personen er
ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret
i Det Centrale Virksomhedsregister.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et dansk CPR-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Der er med den foreslåede ændring tale om en ændring,
der svarer til de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrø-
rende reglerne om opdatering og offentliggørelse af navne-
og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 10 og 11.
Til nr. 4 (§ 15 d, stk. 4)
Ifølge den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder § 15 d, stk. 1, skal navne- og adres-
seoplysninger om personer, som er registreret i henhold til
loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system.
I henhold til § 15, stk. 4, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, opdateres navne- og adresseoplysningerne
indtil 3 år efter, at en registreret person er ophørt med at væ-
re aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Reglerne om offentliggørelse og opdatering af persono-
plysninger i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
har til formål at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke per-
soner der har eller har haft tilknytninger til virksomheder,
som registreres i henhold til loven.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, jf.
artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at
oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelig igen-
nem en registersammenkoblingsløsning i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at virksomheden er blevet slettet fra Er-
hvervsstyrelsens register.
Det foreslås at nyaffatte stk. 4 således, at opdatering af
personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige
deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv i en virk-
somhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et dansk CPR-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Det foreslås samtidig, at bestemmelsen om, at persono-
plysninger for stiftere ikke opdateres, udgår. Personer, der er
stifter af en virksomhed, har ofte også en anden funktion i
virksomheden, f.eks. ejer eller ledelsesmedlem, der skal re-
gistreres. Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt, at persono-
plysninger for stifter ikke opdateres, da personen samtidig
kan være registreret som følge af en anden funktion, der
medfører at personoplysningerne skal opdateres. Det be-
mærkes, at der i dag ikke er krav om registrering af stiftere
af en virksomhed, der er registreringspligtig i henhold til lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Der er med den foreslåede affattelse af § 15 d, stk. 4, tale
om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i
CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering af navne- og
adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 11.
Til nr. 5 (§ 15 g)
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 15 g fast-
slår, at virksomheder med begrænset ansvar, interessentska-
ber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) skal indhente og op-
bevare oplysninger om virksomhedens reelle ejere, samt at
oplysningerne skal registreres i et centralt register hos Er-
hvervsstyrelsen.
Bestemmelse gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv og medfører, at det bredest mulige spek-
trum af selskaber og andre juridiske enheder skal indhente,
opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere,
herunder virksomheders ansvar, dvs. andelsselskaber med
begrænset ansvar (AMBA), foreninger med begrænset an-
svar (FMBA) og selskaber med begrænset ansvar (SMBA)
samt interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S).
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 15 g fin-
der anvendelse for virksomheder omfattet af loven, bortset
fra enkeltmandsvirksomheder, som ikke er juridiske perso-
46
ner og dermed ikke omfattet af artikel 30 i 4. hvidvaskdirek-
tiv, der alene omfatter selskaber og andre juridiske enheder.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle virksomheder
med begrænset ansvar, dvs. andelsselskaber med begrænset
ansvar (AMBA), foreninger med begrænset ansvar (FMBA)
og selskaber med begrænset ansvar (SMBA), interessentska-
ber (I/S) og kommanditselskaber (K/S), uanset om disse
virksomheder er forpligtet til at være registreret i henhold til
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller skattelov-
givningen. Hvis virksomheden ikke er forpligtet til at være
registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, eller skattelovgivningen følger det af § 11 a i lov
om Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden skal
lade sig registrere med henblik på at kunne registrere oplys-
ninger om sine reelle ejere.
Der er på nuværende tidspunkt i henhold til lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder § 5, stk. 2, fastsat nærmere
regler ved bekendtgørelse nr. 1022 af 11. oktober 2006 om
undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, hvorefter en række erhvervsdriven-
de virksomheder er helt eller delvis undtaget fra loven.
Erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar,
som er omfattet af lov om byfornyelse og udvikling af byer,
lov om fonde og visse foreninger eller lov om indkøbsfor-
eninger for mindre jordbrugere er helt undtaget fra loven, jf.
bekendtgørelsens § 1. Lov om fonde og visse foreninger
fastsætter dog bestemmelser om registrering af reelle ejere.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder giver mu-
lighed for, at en virksomhed eller særlige typer af virksom-
heder helt eller delvist kan undtages fra loven. Bekendtgø-
relse om undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder fastsætter, hvilke særlige ty-
per af virksomheder, der er helt eller delvist undtaget. Er-
hvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar, som
Fiskeridirektoratet har anerkendt i henhold til markedsord-
ningen for fiskerivarer og akvakulturprodukter, jf. Rfo
104/2000, eller som er omfattet af lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning eller lov om vandforsyning, hvis virk-
somhedernes årsregnskaber og vedtægter samtidig er offent-
ligt tilgængelige er delvist undtaget fra loven, bortset fra lo-
vens §§ §§1-7, § 15 g, § 15 h, § 22 og § 23. Bekendtgørel-
sen blev ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 290 af 18
maj 2017 således, at erhvervsdrivende virksomheder, der er
delvist undtaget fra loven, dog er omfattet af reel ejer-be-
stemmelserne.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Der
er tale om et ændringsdirektiv, hvor dele af artikel 30 er af-
fattet på ny. Dog er artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i
4. hvidvaskdirektiver fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke og stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne virksomheden med ejer-oplysninger og
mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere
er opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelses-
pligt for virksomhederne.
Det følger af den gældende § 15 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, at virksomheden skal
indhente oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer (selskaber,
fonde og foreninger), der kan stiftes i henhold til dansk lov-
givning.
Det foreslås i stk. 1, at virksomheder skal indhente oplys-
ninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Pligten for virksomheder med begrænset ansvar, interes-
sentskaber og kommanditselskaber til at indhente oplysnin-
ger om virksomhedens reelle ejere, herunder de reelle ejeres
rettigheder, indebærer konkret, at virksomheden skal identi-
ficere de reelle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag
i forhold til at fastlægge identiteten af de reelle ejere. Pligten
omfatter som minimum, hvad virksomheden ved eller burde
vide. Heri ligger bl.a., at virksomheden har pligt til at under-
søge og eventuelt opdatere oplysningerne, hvis virksomhe-
den bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i
oplysningerne om virksomhedens reelle ejere. For at finde
frem til, hvem der er virksomhedens reelle ejere, vil det væ-
re nødvendigt at fastlægge virksomhedens ejer- og kontrol-
struktur.
Reelle ejere af virksomheder med begrænset ansvar, inte-
ressentskaber og kommanditselskaber, jf. definitionen på re-
elle ejere i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §
15 h, vil være fysiske personer, som direkte eller indirekte
besidder eller har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapi-
talandelene eller stemmerettighederne i et selskab eller på
anden måde har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct.
vil være en indikation på reelt ejerskab, jf. artikel 3, stk. 6,
litra a, i), i 4. hvidvaskdirektiv. Dette udelukker dog ikke, at
en anden fysisk person reelt har kontrol med virksomheden.
Er der tale om, at en fysisk person har ejerskab, og en anden
har kontrol, skal begge betragtes som reelle ejere. Er der tale
om en juridisk person, som besidder ejerandele, er det de fy-
siske personer bagved, der eventuelt skal betragtes som reel-
le ejere, hvis definitionen på at være en reel ejer er opfyldt.
Det er både danske og udenlandske personer, der kan være
reelle ejere af virksomheden. Ligesom undersøgelsen af ejer
og kontrolstrukturen også omfatter både danske og uden-
landske virksomheder m.v., hvis de indgår heri.
Der henvises til bemærkningerne til lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder § 15 h, jf. Folketingstidende
2015-2016, A, L94, som fremsat, side 45f.
Virksomhederne er i henhold til den foreslåede bestem-
melse forpligtet til at foretage de fornødne undersøgelser
47
med henblik på at konstatere, hvem der reelt ejer eller kon-
trollerer virksomheden. Udgangspunktet er, at alle virksom-
heder har reelle ejere.
Virksomheden skal, ud over at indhente oplysninger, her-
under identitetsoplysninger på de reelle ejere, også kende de
reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at virksomheden skal
have kendskab til arten og omfanget af den reelle ejers ret-
tigheder, herunder oplysninger om den enkelte persons kon-
krete ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte ejerskab,
eller indirekte ejerskab via andre selskaber, virksomheder
eller lignende, samt om der eventuelt er tale om opdeling af
stemmerettigheder. Det skal desuden være oplyst, om der er
tale om ejerskab via pantsætning, aftale eller på anden må-
de, herunder hvem der er berettiget til at udøve stemmeret-
tigheder på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til selskabets ledelsesorganer, en person, der i ved-
tægterne besidder retten til at godkende virksomhedens års-
rapport i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der
med sin ejerbesiddelse selvstændigt kan gennemføre eller
nedlægge veto til en vedtægtsændring. Virksomheden skal
aktivt sørge for at indhente oplysninger herom.
Med indførelsen af kravet om, at virksomheder med be-
grænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber
skal indhente, opbevare, herunder i fornødent omfang opda-
tere oplysningerne, og registrere oplysninger om reelle
ejere, blev virksomhederne omfattet af kend-dig-selv (know
your self) procedurer, hvor virksomheden skal klarlægge sin
egen ejer- og kontrolstruktur.
Virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og
kommanditselskaber skal således indhente de oplysninger,
der er nødvendige for at kunne vurdere, hvem der er virk-
somhedens reelle ejere, herunder for at kunne dokumentere,
hvad de har foretaget sig for at identificere de reelle ejere,
både når det fører til identifikation af de reelle ejere, men
også hvis de reelle ejere ikke kan identificeres. Herudover
omfatter oplysningerne identitetsoplysninger om den reelle
ejer (CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.) og oplysninger om arten og omfanget
af den reelle ejers rettigheder, som selskabet skal registrere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til selskabslo-
vens § 58 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Med det foreslåede stk. 1 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer. Pligten til at kontrollere og i fornødent omfang
opdatere oplysningerne om virksomhedens reelle ejere fore-
slås tydeliggjort i det foreslåede stk. 4.
Efter gældende ret er kommanditselskaber, der skal regi-
streres efter loven, forpligtet til at meddele selskabet oplys-
ninger om deres ejerskab og ændringer heri, jf. § 15 f i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder. Legale ejere har
således en handlepligt over for kommanditselskabet. Der ek-
sisterer ikke i dag en tilsvarende bestemmelse for reelle
ejere.
En virksomhed med begrænset ansvar, et interessentskab
og et kommanditselskab kan således i dag rette henvendelse
til direkte og indirekte ejere af virksomheden, dvs. i de for-
skellige led i virksomhedens ejerstruktur, med henblik på at
indhente oplysninger om ejerforhold, men ejere er ikke for-
pligtet til at give oplysningerne.
Efter artikel 1, nr. 1, litra a, ii), i 5. hvidvaskdirektiv, der
ændrer artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, stilles der
krav om, at reelle ejere af selskaber eller andre juridiske en-
heder skal forsyne den pågældende enhed med alle oplys-
ninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at selskabet
eller den anden juridiske enhed kan opfylde forpligtelsen
med hensyn til at indhente og opbevare oplysninger om de-
res reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder.
Eftersom virksomhederne på baggrund af deres ejer- og
kontrolstruktur skal foretage en konkret vurdering af, hvem
der er virksomhedens reelle ejere, kan oplysninger om ejer-
forhold hos virksomhedens direkte såvel som indirekte ejere
være nødvendige at indhente. Det vil derfor være relevant,
at alle ejere i virksomhedens ejer- og kontrolstruktur med-
virker til, at virksomheden får de nødvendige oplysninger
for på den baggrund at kunne vurdere, hvem der er virksom-
hedens reelle ejere, jf. definitionen i lovens § 15 h.
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer virksomheden, skal efter virk-
somhedens anmodning forsyne virksomheden med de oplys-
ninger om ejerforholdet, der er nødvendige for virksomhe-
dens identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Dermed vil alle virksomhedens ejere – fysiske såvel som
juridiske personer – efter virksomhedens anmodning skulle
forsyne virksomheden med alle de oplysninger, som virk-
somheden er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Det indebærer, at virksomhedens ejere på virksomhedens
forespørgsel skal give virksomheden alle de oplysninger,
som virksomheden har brug for, med henblik på at indhente
og opbevare oplysninger om reelle ejere og foretage en regi-
strering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med regler-
ne om registrering af reelle ejere i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder samt ejerregistreringsbekendtgørelsen.
Der er alene tale om en pligt til at medvirke til, at virksom-
heden kan indhente, opbevare og registrere de nødvendige
oplysninger. Oplysningerne skal gives efter anmodning fra
virksomheden, hvis virksomheden ikke allerede er i besid-
delse heraf. Der er derimod ikke tale om en handlepligt,
hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til virksomhe-
den med oplysningerne. Der er således ikke tale om en med-
delelsespligt, som kendes fra reglerne om legale ejere, hvor
legale ejere skal give meddelelse til et kommanditselskab
om betydelige poster ejerandele.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
48
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens ejerandele i virksomheden og i forhold til, hvem eje-
ren er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reelle ejere.
Fonde har ikke ejere i traditionel forstand og vil derfor alene
kunne give oplysninger i nedadgående retning. Er ejeren en
trust eller et lignende juridisk arrangement, afhænger det af,
om trustens eller det lignende juridiske arrangements per-
sonkreds (stifter, forvalter, evt. protektor og begunstigede)
er fysiske eller juridiske personer.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
virksomheden, er oplysninger om selve det reelle ejerskab
og om de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn,
CPR-nummer m.v.).
Efter den gældende § 15 g, stk. 2, 1. pkt., i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder skal virksomheder med be-
grænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber
registrere oplysninger samt ændringer til de registrerede op-
lysninger om deres reelle ejere hurtigst muligt. Efter den
gældende § 15 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder skal de registrerede medlemmer af dag-
lige ledelse optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system, hvis virksomheden ingen reelle ejere har, eller hvis
selskabets reelle ejere ikke kan identificeres. Er virksomhe-
den ikke forpligtet til at registre ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal
virksomheden efter den gældende § 15 g, stk. 1, 3. pkt., re-
gistrere en ledelse, når reglen i § 15 g, stk. 1, 2. pkt., finder
anvendelse.
Der er ikke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
fastsat regler om konkret ledelsesstruktur svarende til f.eks.
reglerne i selskabsloven. Der er således ikke krav om en
særlig ledelsesform i disse virksomheder, men det fremgår
af lovens § 11, stk. 1, at der skal være en ledelse, som skal
registreres. Der kan dog reelt være tale om en bestyrelse, en
direktion eller noget tredje. Hvis der kun er ét ledelsesorgan,
vil dette være den daglige ledelse. Er der flere ledelsesorga-
ner, vil det bero på en konkret vurdering, hvor direktionen er
daglig ledelse i forhold til en eventuel bestyrelse, som fore-
står den overordnede ledelse. Hvis der er flere medlemmer
af den daglige ledelse, skal samtlige medlemmer registreres.
I henhold til den gældende § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om vis-
se erhvervsdrivende virksomheder finder lovens bestemmel-
ser ikke anvendelse på interessentskaber og kommanditsel-
skaber, bortset fra lovens kapitel 1 om anvendelsesområde
og definitioner, lovens kapitel 2 om navn og prokura og lo-
vens kapitel 7 om straf samt bestemmelserne i §§ 15f – 15 h
om ejerforhold. Desuden gælder en række yderligere be-
stemmelser om bl.a. registrering, hvis samtlige interessenter
eller komplementarer er kapitalselskaber, jf. den gældende §
2, stk. 3, 2. pkt.
Bestemmelserne gennemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel
30, stk. 3, om, at oplysningerne om reelle ejere skal registre-
res i et centralt register, og 4. hvidvaskdirektivs artikel 3,
stk. 6, litra a, ii), om, at ledelsen skal anses for reelle ejere,
hvis selskabet ingen reelle ejere har, eller hvis selskabets re-
elle ejere ikke kan identificeres. Det er fundet hensigtsmæs-
sigt at registrere direktionen i dette tilfælde i en dansk sam-
menhæng, idet artikel 3, stk. 12, i 4. hvidvaskdirektiv, defi-
nerer ”senior management”, som personer, som har kend-
skab til den pågældende virksomheds risiko for at blive ind-
draget i hvidvask eller terrorfinansiering, og som kan træffe
de nødvendige beslutninger i relation til dette.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder skal registre-
re oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrel-
sens it-system hurtigst muligt efter, at virksomheden er ble-
vet bekendt med, at en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt,
betyder, at virksomheden ikke uden særlig anerkendelses-
værdig grund kan vente flere dage med at foretage registre-
ringen af dens reelle ejere. Registreringen skal således fore-
tages uden ugrundet ophold for at sikre registrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at virksomheden er blevet
bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at medlemmerne af virksom-
hedens daglige ledelse, jf. § 11, stk. 1, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, skal betragtes og registreres
som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis virk-
somheden efter at have udtømt alle muligheder for identifi-
kation herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificeres.
Udgangspunktet er, at alle virksomheder har reelle ejere.
At virksomheden har udtømt alle muligheder for at identifi-
cere de reelle ejere, afhænger af en konkret vurdering. Vur-
deringen kan bl.a. tage højde for virksomhedens størrelse,
ejer- og kontrolstruktur, om virksomhedens direkte og indi-
rekte ejere er udenlandske personer eller virksomheder samt
andre relevante forhold, som har indvirkning på virksomhe-
dens mulighed for at identificere de reelle ejere. F.eks. vil
mulighederne for identifikation som udgangspunkt ikke an-
ses som udtømt, hvis virksomheden alene har sendt en e-
mail til en formodet reel ejer, som efterfølgende ikke er ble-
vet besvaret. Alternative identifikationsmetoder bør så fald
tages i brug. F.eks. bør relevante oplysninger indhentes fra
danske og udenlandske registre, når det er muligt. Herudo-
ver bør der rykkes for svar evt. flere gange, foretages tele-
fonopkald, hvis et telefonnummer forefindes, og hvis der er
tale om en ejer, som er en juridisk person, kan der tages di-
rekte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel som til den juridi-
ske persons via de officielle kontaktinformationer. Herudo-
ver kan ejerbøger for virksomheden eller virksomhedens
ejer, hvis denne er en juridisk person, anvendes i forbindelse
med identifikation. Ligeledes kan oplysninger i årsrapporter
benyttes som led i identifikationen.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor det i henhold til
definitionen på en reel ejer konstateres, at en virksomhed ik-
49
ke har reelle ejere eller, at de reelle ejere ikke kan identifice-
res. Den daglige ledelse kan alene betragtes og registreres
som reelle ejere, når alle muligheder for at identificere virk-
somhedens reelle ejere er udtømte. Dette stemmer overens
med den gældende § 11, stk. 1, nr. 3, i hvidvaskloven, hvor-
efter disse personer også skal legitimeres som reelle ejere i
forbindelse med kundekendskabs procedurer i henhold til
denne lov.
Det er den daglige ledelse i den enkelte virksomhed, der
skal registreres som reelle ejere. Hvis der er flere direktører,
skal samtlige personer registreres som reelle ejere. Er der ta-
le om en koncern, er hvert enkelt virksomhed selvstændigt
forpligtede. Har ingen af virksomhederne i koncernen reelle
ejere, f.eks. som følge af, at modervirksomheden er optaget
til handel på et reguleret marked, er det hver enkelt virksom-
heds daglige ledelse, der skal registreres som reelle ejere.
Har kun visse virksomheder i koncernen ingen reelle ejere,
vil kun de pågældende virksomheder skulle registrere deres
egen daglige ledelse som reelle ejere, mens de øvrige virk-
somheder, der har identificeret reelle ejere, vil skulle regi-
strere de pågældende reelle ejere, herunder ejernes rettighe-
der.
Skal virksomhedens daglige ledelse f.eks. registreres som
reelle ejere, vil dette skulle ske hurtigst muligt efter, at virk-
somheden har konstateret, at det ingen reelle ejere har, eller
ingen af de reelle ejere kan identificeres.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at hvis virksomheden ikke for-
pligtet til at registrere ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal medlem-
mer af virksomhedens daglige ledelse registreres, når reglen
i 3. pkt. finder anvendelse.
Da den daglige ledelse skal optages som reelle ejere, hvis
der ikke kan identificeres fysiske personer, som i øvrigt kan
betegnes som reelle ejere, vil virksomhedens faktiske ledel-
se i givet fald skulle registreres som reelle ejere. Dette gæl-
der således, uanset om den pågældende virksomhed i øvrigt
ikke er forpligtet til at være registreret i henhold til loven.
De omhandlede interessentskaber og kommanditselskaber,
som ikke er pligtige til at lade sig registrere i Erhvervsstyrel-
sens it-system, kan eventuelt være registrerede i henhold til
skatteretlige regler, hvor de kan have modtaget et CVR-
nummer. Der vil også kunne være foretaget en frivillig regi-
strering af virksomheden i henhold til lov om Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR-loven), hvor virksomheden kan
være tildelt et CVR-nummer. I begge tilfælde vil registre-
ring af reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system kunne
foretages på det eksisterende CVR-nummer. Hvis de om-
handlede virksomheder derimod ikke er lovpligtigt eller fri-
villigt registrerede, er de forpligtet til at lade virksomheden
registrere iht. CVR-lovens § 11 a. Grunden hertil er, at der
skal ske registrering af virksomheden med de nødvendige
oplysninger til at identificere selve den juridiske person,
hvis reelle ejere skal registreres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører §
15 g, stk. 2, 1. pkt., og selskabslovens § 15 g, stk. 1, 2. pkt.
og 3. pkt., er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Præciseringen af ordlyden i stk. 3, der i forhold til den
gældende § 15 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder tydeliggør, at alle selskaber som ud-
gangspunkt har reelle ejere, foreslås som følge af at FATF
og Global Forum netop har påpeget dette.
Virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og
kommanditselskaber har efter gældende praksis en pligt til
at undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplys-
ninger om reelle ejere, mindst én gang årligt. Der eksisterer
ikke i dag en pligt til at fremlægge resultatet af den årlige
undersøgelse for selskabets ledelse.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder mindst
en gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til virk-
somhedens registrerede oplysninger om de reelle ejere.
Hvis virksomhedens forhold tilsiger det, vil virksomheden
fortsat skulle foretage mere end en årlig undersøgelse af
ejer- og kontrolforholdene. Virksomheder skal kunne doku-
mentere, at de relevante undersøgelser er foretaget, jf. be-
mærkningerne til stk. 5 nedenfor.
Oplysningerne om reelle ejere vil skulle opdateres i det
tilfælde, at der er sket ændringer i allerede registrerede op-
lysninger. Det kan eventuelt være ændringer i arten og om-
fanget af en reel ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejer-
andele, ændring i stemmer, indgåelse eller ophør af aftale el-
ler lignende forhold.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at resultaterne af
den årlige undersøgelse skal fremlægges på det møde, hvor
ledelsen godkender udarbejdelsen af virksomhedens årsrap-
port eller tilsvarende. Det er ledelsens ansvar, at årsrappor-
ten aflægges, og det er generalforsamlingen, der godkender
årsrapporten. Ledelsen skal dog forud for afholdelsen af ge-
neralforsamlingen være nået til enighed om årsrapporten,
som fremlægges til generalforsamlingens godkendelse.
Formålet med fremlæggelsen af resultatet er at sikre, at
virksomheden mindst 1 gang årligt tager stilling til, om de
allerede registrerede oplysninger fortsat er korrekte, eller om
der er sket ændringer i oplysningerne om virksomhedens re-
elle ejere, der medfører, at de registrerede oplysninger skal
ændres hurtigst muligt.
For mange virksomheder forventes ændringer i virksom-
hedens ejer- og kontrolstruktur ikke at forekomme særligt
ofte, og allerede registrerede oplysninger vil fortsat være de
aktuelle oplysninger flere år efter, at registreringen er foreta-
get.
For virksomheder, hvor der ikke er sket ændringer, der
medfører, at de allerede registrerede oplysninger skal æn-
dres, vil resultatet af den årlige undersøgelse således være,
at de allerede registrerede oplysninger fortsat er nøjagtige og
aktuelle.
50
For virksomheder, der i forbindelse med den årlige under-
søgelse bliver bekendt med ændringer, der medfører, at de
registrerede reel ejer-oplysninger skal ændres, vil resultatet
være, at virksomheden skal foretage registrering af de æn-
drede oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at virksomheden er blevet bekendt med ændrin-
gerne. Registreringen skal ikke afvente undersøgelsens
fremlæggelse for det centrale ledelsesorgan.
Efter den gældende § 15 g, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder skal virksomheden
opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det re-
elle ejerskabs ophør. Virksomheden skal endvidere opbeva-
re oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5
år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 5, at virksomheder skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås end-
videre, at virksomheder skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Virksomhedens pligt til løbende at indhente og opdatere
oplysninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad
virksomheden ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at virk-
somheden har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere
oplysningerne, hvis virksomheden bliver bekendt med, at
der eventuelt er sket ændringer i oplysninger om virksomhe-
dens reelle ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad virk-
somheden har gjort for at identificere sine reelle ejere. Kom-
mer virksomheden frem til, at den ikke har reelle ejere, eller
at virksomhedens reelle ejere ikke kan identificeres, skal do-
kumentation for, hvad virksomheden har gjort i sit forsøg på
at identificere reelle ejere, ligeledes opbevares.
Den registrerede ledelse skal sikre, at virksomheden opbe-
varer dokumentation for de oplysninger, som virksomheden
har indhentet om sine reelle ejere, samt for alle identifikati-
onsforsøg, dvs. dokumentation for, hvad virksomheden har
foretaget sig for at identificere de reelle ejere, både når det
fører til identifikation af de reelle ejere, men også hvis reelle
ejere ikke kan identificeres.
Ophører virksomheden skal den senest registrerede ledelse
sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for undersø-
gelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år efter
ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikationen.
De oplysninger, som virksomheden er forpligtet til at op-
bevare, omfatter de identitetsoplysninger om de reelle ejere
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), som selskabet skal registrere i Er-
hvervsstyrelsens it-system, og oplysninger om arten og om-
fanget af de reelle ejeres rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad virksomheden burde vide, vil
det være et udtryk for fyldestgørende dokumentation. Det
indebærer, at en virksomhed kan dokumentere, at de reelle
ejere, herunder det reelle ejerskab, er i overensstemmelse
med de oplysninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Ejes en virksomheden indirekte af en reel ejer, er
dokumentation for virksomhedens ejer- og kontrolstruktur
en del af dokumentationen for, hvordan virksomheden er
kommet frem til, at den pågældende person er virksomhe-
dens reelle ejer. Som led heri kan indgå dokumentation for,
at virksomheden har været i korrespondance med de juridi-
ske personer, som ejer virksomheden direkte eller indirekte,
med det formål, at identificere den eller de reelle ejere af
virksomheden. Det kan eksempelvis være et telefonnotat el-
ler en mailkorrespondance. Indhentes oplysninger om ejer-
forhold hos andre landes registrere, kan denne dokumenta-
tion (registreringsbevis) også indgå som dokumentation for
de indhentede ejer-oplysninger. Har virksomheden anmodet
rådgivere (danske eller udenlandske) om hjælp til at frem-
skaffe oplysninger om personer, der betragtes som virksom-
hedens reelle ejere, indgår dette også i den dokumentation,
der skal opbevares. Det er dokumentation af ordregivende
karakter, dvs. hvor virksomheden foretager en aktiv hand-
ling for at identificere dens reelle ejere.
Har virksomheden ingen reelle ejere, eller kan virksomhe-
den ikke identificere den eller de reelle ejere, er dokumenta-
tion herfor ligeledes omfattet. Eftersom virksomheder kan
variere i størrelse og kompleksitet, kan der være stor forskel
på, hvor meget det er nødvendigt for den enkelte virksom-
hed at foretage sig, førend alle muligheder for at identificere
de reelle ejere er udtømte. Det kan eksempelvis være doku-
mentation fra virksomhedens deltagerfortegnelse, der viser,
at ingen fysiske personer ejer mere end 25 pct., under forud-
sætning af, at ingen personer kan kontrollere virksomheden
ved hjælp af andre midler.
Har virksomheden eksempelvis forsøgt at indhente oplys-
ninger om dens reelle ejere via andre landes registeroplys-
ninger eller ved hjælp af rådgivere (danske såvel som uden-
landske), skal dokumentation herfor gemmes uanset, at det
ikke har ført til identifikation af virksomhedens reelle ejere.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved kontrol, jf. § 15 c i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder. Efter denne be-
stemmelse kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid rette henven-
delse til anmelder eller virksomheden med henblik på at få
dokumenteret de registrerede oplysninger.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i virksom-
hedens årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som virk-
somhedens ledelse kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk. 2,
2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om
godkendte revisorers erklæringer. Da bestemmelsen om re-
gistrering og opbevaring af oplysninger om reelle ejere fore-
slås strafbelagt, skal den enkelte virksomheds eventuelle re-
visor derfor også sørge for at påse, at virksomheden har op-
51
fyldt disse forpligtelser, da manglende registrering af reelle
ejere anses for at være et væsentligt forhold. Hvis revisor
konstaterer, at virksomheden ikke har registreret reelle ejere,
herunder eventuelt registreret den daglige ledelse som reelle
ejere, og ikke har sørget for at forsøge at identificere sådan-
ne reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger herom,
skal revisor afgive supplerende oplysninger i revisionspåteg-
ningen i virksomhedens årsrapport. Det er således revisors
pligt at kontrollere, om virksomheden har registreret reelle
ejere. Det er derimod ikke revisors pligt at kontrollere rigtig-
heden af registreringerne og dokumentationen herfor, eller
at vurdere om virksomheden har foretaget alle rimelige for-
søg på at identificere reelle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
virksomheden har foretaget den lovpligtige registrering af
ejere samt at kontrollere, at virksomheden opbevarer den
nødvendige dokumentation. Revisors pligt strækker sig ale-
ne til at kontrollere ledelsens handlepligt og således ikke til
at kontrollere selve registreringen og dokumentationens ind-
hold. Revisors overtrædelse af pligten til at kontrollere le-
delsens overholdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle
ejere kan medføre sanktioner i medfør af revisorloven.
Opmærksomheden henledes på, at revisor fremover bliver
omfattet af den indberetningspligt, som foreslås indført i
hvidvaskloven som følge af kravet i 5. hvidvaskdirektiv.
Indberetningspligten indebærer, at personer og virksomhe-
der, der skal udføre kundekendskabsprocedurer i henhold til
hvidvaskloven, bliver forpligtet til at indberette uoverens-
stemmelser i en virksomheds oplysninger om reelle ejere,
som de får kendskab til. Der henvises til § 15 a, jf. § 1, nr.
21, i forslag til lov om ændring af lov om forebyggende for-
anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennem-
førelse af 5. hvidvaskdirektiv) L 204, der fremsættes
samtidig med dette lovforslag.
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 15 g,
stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, men alene en tydeliggørelse af den pligt, der alle-
rede gælder for virksomhederne. Pligten tydeliggøres på
grund af en anbefaling fra FATF og Global Forum.
Efter den gældende § 15 g, stk. 3, i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder skal virksomheden efter anmodning
udlevere oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herun-
der om virksomhedens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til SØIK. Virksomheden skal endvidere efter anmod-
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Den gældende § 15 g, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at virksomheder efter anmodning skal
udlevere oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herun-
der om virksomhedens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til SØIK. Virksomheder skal endvidere efter anmod-
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den
kompetente myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrol-
opgaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes
at være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen med-
fører, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kun-
ne anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes,
at myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte
fra de omfattede virksomheder i det omfang, at oplysninger-
ne ikke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Virksomheden skal ikke vurdere, om den pågældende
myndigheds anmodning om udlevering af oplysningerne er
nødvendig for myndighedens tilsyns- eller kontrolopgaver.
Med det foreslåede stk. 6, sikres det, at SØIK og andre
kompetente myndigheder kan indhente oplysninger om reel-
le ejere, men at der også kan opnås oplysninger om de ikke-
registrerede oplysninger, herunder forsøg på at identificere
reelle ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation
om forsøg på identifikation af reelle ejere, samt kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre kompetente myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om virksomhedens reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
Der eksisterer ikke i dag en tilstrækkelig klar bestemmelse
om, at kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan vide-
regive oplysninger om reelle ejere til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester (Financial Intelligence Units – FIU), for nærmere her-
om henvises til afsnit 2.2 i almindelige bemærkninger.
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 1 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Artikel 30, stk. 7, af-
fattes på ny, jf. artikel 1, nr. 15, litra f i 5. hvidvaskdirektiv.
Den eneste ændring, som den nye affattelse medfører, er, at
oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
52
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. det foreslåede
stk. 3, eller er indhentet, jf. det foreslåede stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om en virksomheds ejerforhold, som
virksomheden har indhentet og opbevarer dokumentation
om, samt har registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det
indebærer oplysninger om virksomhedens reelle ejere og op-
lysninger om virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, som
virksomheden har undersøgt for at kunne foretage en kon-
kret vurdering af, hvem der er virksomhedens reelle ejere.
Det fremgår af den gældende § 15 g, stk. 4, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, at stk. 1-3 ikke finder an-
vendelse for virksomheder, hvis ejerandele handles på et re-
guleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergi-
vet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller
tilsvarende internationale standarder.
Artikel 3, stk. 6, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv indeholder
definitionen på reelle ejere for selskaber. Handles en virk-
somheds ejerandele på et reguleret marked eller et tilsvaren-
de marked har den juridisk person i henhold til den foreslåe-
de definition ikke nogen reel ejer. Den gældende § 15 g, stk.
4, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er i over-
ensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv, jf. artikel 3, stk. 6,
litra a, nr. i.
Det foreslås i stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for
virksomheder, hvis ejerandele eller obligationer handles på
et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er un-
dergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
Dermed foreslås en præcisering af, at bestemmelsen også
omfatter obligationer.
Virksomheder, hvis ejerandele eller obligationer er opta-
get til handel på et reguleret marked, er underlagt særlige
regler i den finansielle lovgivning, som medfører, at der er
passende gennemsigtighed i forhold til oplysninger om ejer-
skab. Reglerne om registrering af reelle ejere gælder således
heller ikke for virksomheder, hvis ejerandele eller obligatio-
ner er optaget til handel på et marked i et tredjeland, der har
regler, som svarer til reglerne på et reguleret marked. Det af-
gørende er, om der er en passende gennemsigtighed på disse
tilsvarende markeder i forhold til EU-ret eller internationale
standarder. Begrebet ”tilsvarende internationale standarder”
følger af 4. hvidvaskdirektiv og skal fortolkes i overens-
stemmelse hermed.
Det følger desuden af definitionen på en reel ejer, jf. § 15
h i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at der ikke
er reelle ejere i virksomheder, hvis ejerandele er optaget til
handel på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,
som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standarder. Der-
med skal den daglige ledelse heller ikke registreres som re-
elle ejere, ligesom der ikke er krav om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere, eller udlevering af oplysninger herom.
Det betyder ligeledes, at en virksomhed, hvis ejerandele er
optaget til handel på et reguleret marked, ikke er omfattet af
pligten til at indhente og opbevare oplysninger om sine reel-
le ejere, og vil ikke skulle registrere sin direktion som reelle
ejere, da virksomheden ikke har reelle ejere. Derimod vil en
dattervirksomhed, der er 100 pct. ejet af en virksomhed, hvis
ejerandele er optaget til handel på et reguleret marked, skul-
le indhente og opbevare oplysninger om sine (dvs. datter-
virksomhedens) reelle ejere. Dattervirksomheden vil dog i
dette tilfælde ikke have reelle ejere, og vil skulle registrere
sin ledelse som reelle ejere.
Der henvises til § 15 h i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder og de tilhørende bemærkninger vedrørende
definitionen på en reel ejer, jf. Folketingstidende 2015-2016,
A, L94 som fremsat, side 34f.
Det følger af den gældende § 15 g, stk. 5, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, at Erhvervsstyrelsen fast-
sætter nærmere regler om registrering og offentliggørelse af
oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger virksomheden skal registrere i styrelsens
it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder, jf. artikel 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv, medfører ingen ændringer i mini-
mumskravene til oplysninger om de reelle ejere. Oplysnin-
gerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn, fødsels-
måned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art og om-
fang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
53
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er et system der sammenko-
bler de centrale handels- og selskabsregistre i Europa, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 9, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel
i den gældende § 15 g, stk. 5, i lov om visse erhvervsdriven-
de virksomheder og fastsætter de nærmere krav til oplysnin-
ger om ejere af ihændehaveraktier, legale ejere og reelle
ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, f.eks. legale ejere og ledel-
se, skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Der skal
54
desuden tages højde for, at hvis de oplysninger, der er regi-
streret f.eks. i henhold til § 15 f i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås, at § 15 g, stk. 3, 5 og 6, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, strafbelægges efter den fore-
slåede § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Der henvises til
bemærkninger herom nedenfor.
Til nr. 6 (§ 15 j)
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at virksomheder
med begrænset ansvar, interessentskaber eller kommandit-
selskaber skal forsyne personer og virksomheder, der i med-
før af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedu-
rer, med oplysninger om virksomhedens ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold, for at kundekendskabsproceduren kan
gennemføres.
At der er tale om en egentlig pligt for virksomhederne til
at give oplysninger om deres ejerforhold, fremgår imidlertid
ikke tilstrækkeligt klart.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som der nyaffatter ar-
tikel 30, stk. 4, fastsætter krav, der vedrører både personer
og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens kunde-
kendskabskrav, og de virksomheder, der skal indhente, op-
bevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere.
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, som ændrer i artikel 30, stk.
4, 3. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv, hvorefter medlemsstaterne
skal sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at
løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i reel ejer-regi-
steret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse om den
indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigts-
mæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer
artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter
derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser
i selskabers og andre juridiske enheders oplysninger om re-
elle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis de bliver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for
så vidt angår indberetningspligten gennemført ved en æn-
dring af hvidvaskloven, jf. § 1 nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til
lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Der henvises til lovforslag nr. L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 58
c, hvori de nærmere bestemmelser fastsættes.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og for at brin-
ge dansk ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs
artikel 30, stk. 1, 2. pkt., foreslås det i stk. 1, at virksomhe-
der, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger
om reelle ejere, jf. § 58 a, skal efter anmodning forsyne per-
soner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sel-
skabets ejerforhold.
Dette indebærer, at virksomheden skal udlevere oplysnin-
ger om dens reelle ejere på anmodning fra personer og virk-
somheder, der er omfattet af kundekendskabskravene i hvid-
vasklovens §§ 10-21, der blandt andet omfatter kendskab til
en kundes reelle ejere.
Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at de for-
pligtede enheder skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for
kunder, ligesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Til-
svarende forpligtes kompetente myndigheder til at indberet-
te uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysnin-
ger om reelle ejere, hvis det ikke griber unødigt ind i myn-
dighedens funktion. Det vil sige, hvor kendskabet til en
virksomheds ejerforhold indgår som led i den pågældende
myndigheds opgavevaretagelse.
Virksomheden er i medfør af § 15 g i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder bl.a. forpligtet til at indhente
oplysninger om sine reelle ejere og holde dem opdaterede.
Det er de oplysninger, som virksomheden indhenter for at
kunne identificere den eller de reelle ejere, herunder oplys-
ninger om virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, som virk-
somheden forpligtes til at udlevere. Det omfatter også oplys-
55
ninger om juridiske personer, bl.a. virksomhedens legale
ejere.
Det foreslås i stk. 2, at hvis Erhvervsstyrelsen modtager
indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om en virk-
somheds reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en under-
søgelse af forholdet, jf. § 15 c, stk. 1, og § 15 g, stk. 6, i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det foreslås end-
videre, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist over for
virksomheden for forholdets berigtigelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 15 a,
jf. § 1, nr. 21, i forslag til lov om ændring af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed
(Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes
samtidig med dette lovforslag, er det Erhvervsstyrelsen, der
modtager alle indberetninger om uoverensstemmelser fra
enheder, der er omfattet af pligten til at udføre kend-din-
kunde procedurer, og fra kompetente myndigheder. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
Da Erhvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed for virk-
somheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kom-
manditselskaber, der skal indhente, opbevare og registrere
oplysninger om deres reelle ejere efter § 15 g, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, foreslås det, at det er Er-
hvervsstyrelsen, der konkret forholder sig til indberetninger
om uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger for virksom-
heder med begrænset ansvar, interessentskaber og komman-
ditselskaber. Det indebærer, at der foretages en undersøgelse
af forholdet, hvis der modtages en indberetning om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om en virksom-
heds reelle ejere i medfør af hvidvaskloven.
Erhvervsstyrelsen sikrer, at indberetninger fordeles til vi-
dere foranstaltning til de myndigheder, der har tilsyns- og
kontrolkompetencen overfor den pågældende virksomhed,
fond eller forening.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet således, at der er
mekanismer, der kan fremme indberetningen af uoverens-
stemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af ind-
beretter og af den virksomhed, fond eller forening, som ind-
beretningen vedrører.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier:
1) Utilsigtet manglende registrering, f.eks. fordi de juridi-
ske enheder ikke er bekendte med reglerne om registre-
ring af reelle ejere,
2) utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enhe-
der har misforstået reglerne om registrering af reelle
ejere og derfor har registreret forkerte eller mangelful-
de oplysninger, og
3) tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre
det reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges
til grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Erhvervsstyrelsens undersøgelse af forholdet indebærer, at
styrelsen har mulighed for at rette henvendelse til virksom-
hedens ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for
uoverensstemmelsen. Erhvervsstyrelsen kan som led heri i
medfør af § 15 c, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, forlange, at virksomheden udleverer de op-
lysninger, der efter styrelsens skøn er nødvendige. Hvis der
er tale om en virksomhed, der utilsigtet mangler at registrere
reelle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregistre-
ring, må det forventes, at ledelsen på baggrund af henven-
delsen og eventuel vejledning fra Erhvervsstyrelsen foreta-
ger den fornødne berigtigelse i reel ejer-registeret. Erhvervs-
styrelsen vil i forbindelse hermed kunne fastsætte en frist for
forholdets berigtigelse.
Foretages berigtigelsen ikke, foreslås det, at såvel en man-
glende som en mangelfuld registrering af reelle ejere for
virksomheder med begrænset ansvar kan medføre, at virk-
somheden oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8. Foretages be-
rigtigelsen ikke, foreslås det, at såvel en manglende som en
mangelfuld registrering af reelle ejere for interessentskaber
og kommanditselskaber kan medføre, at virksomheden kan
slettes af Erhvervsstyrelsens register. Der henvises til lov-
forslagets § 2, nr. 2.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, kan offentliggøre en meddelelse
om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Det fore-
slås endvidere, at virksomheden skal have mulighed for at
gøre indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggø-
res, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelel-
sen om indberetning derved forspildes.
Erhvervsstyrelsen vil dermed kunne offentliggøre en med-
delelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet uover-
ensstemmelser i oplysningerne om den pågældende virk-
somheds reelle ejere. Det vil være en kort meddelelse, der
oplyser om, at der er indberettet oplysninger om uoverens-
stemmelser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der
offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Erhvervsstyrelsen foretager en vurdering af, om der
skal offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i
forhold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at
offentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til selskabet må
tages i betragtning og dels hensynet til, at der for omverde-
nen skal være gennemsigtighed i virksomhedens ejerfor-
hold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv, vil
blive offentliggjort sideløbende med, at Erhvervsstyrelsens
undersøgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offent-
liggørelse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til
bunds endnu.
Erhvervsstyrelsen skal således i det konkrete tilfælde hur-
tigst muligt efter, at indberetningen er modtaget foretage en
vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at
en meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vur-
56
deres en uoverensstemmelse som følge af myndighedsvej-
ledning at kunne blive bragt i overensstemmelse med regler-
ne om reelle ejere, jf. § 15 g, i lov om visse erhvervsdriven-
de virksomheder, anses det som udgangspunkt ikke for at
være hensigtsmæssigt og proportionalt at offentliggøre en
meddelelse om uoverensstemmelse i reel ejer-oplysninger-
ne. Er det derimod konstateret, at der er tale om tilsigtet af-
givelse af urigtige oplysninger, der har til formål at sløre
ejerskabet, dvs. registreringer, der hører til den ovenfor-
nævnte kategori 3, kan en sådan meddelelse om uoverens-
stemmelse i forhold til de registrerede oplysninger om reelle
ejere offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister. I
sådanne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen underrette SØIK ved
en formel indberetning til Hvidvasksekretariatet, når en fejl-
registrering m.v. vurderes at være et tilsigtet forsøg på at
skjule det reelle ejerskab.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges, f.eks. til at genere
den pågældende virksomhed med en offentlig meddelelse i
reel ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en
meddelelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være
unødigt skadeligt for virksomheden, skal virksomheden ef-
ter den foreslåede stk. 3, 2. pkt., have mulighed for at udtale
sig om indberetningen, før der sker offentliggørelse af en
meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-op-
lysningerne, hvis formålet med offentliggørelsen af medde-
lelse ikke dermed forspildes. Meddelelsen tjener det formål
at gøre opmærksom på, at der er tvivl om forholdene om-
kring det reelle ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysnin-
ger skal registreres hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at
undersøgelsen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal
iværksættes hurtigst muligt, og at der skal fastsættes en
relativ kort frist for virksomheden til at redegøre for ejerfor-
holdene. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at formålet
med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen om uoverens-
stemmelsen imidlertid kunne offentliggøres uden at afvente
virksomhedens bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt konklusionen på baggrund af undersø-
gelsen. Konklusionen kan føre til, at der er foretaget en be-
rigtigelse af oplysningerne om virksomhedens reelle ejere,
eller at der ikke er bemærkninger til de registrerede oplys-
ninger om reelle ejere.
Til nr. 7 (§ 21, stk. 1, nr. 4)
Efter den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder § 21, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med be-
grænset ansvar (AMBA, FMBA og SMBA), hvis styrelsen
bl.a. ikke rettidigt har modtaget virksomhedens årsrapport,
hvis virksomheden ikke har registreret ledelse eller hvis
virksomheden ingen reelle ejere har registreret.
Efter gældende ret kan der fastsættes en frist for berigti-
gelse, jf. stk. 2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af
virksomheden under en række nærmere angivne betingelser.
Siden den 1. juli 2018 har det været muligt at oversende
en virksomhed med begrænset ansvar til tvangsopløsning,
hvis det konstateres, at virksomheden intet har registreret i
henhold til reglerne herom i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder § 15 g, der vedrører de reelle ejere. Det frem-
går imidlertid ikke tilstrækkeligt klart, at bestemmelsen ve-
drører reelle ejere, hvorfor der foreslås en sproglig præcise-
ring.
Den gældende bestemmelse medfører, at en virksomhed
med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning,
hvis der ikke er registreret en eller flere reelle ejere, herun-
der de registrerede medlemmer af virksomhedens daglige le-
delse, i tilfælde af at virksomheden ingen reelle ejere har el-
ler ikke kan identificere de reelle ejere.
Hidtil har det betydet, at såfremt en virksomhed med be-
grænset ansvar har registreret mindst en reel ejer, men ikke
foretaget fyldestgørende registrering, f.eks. hvis virksomhe-
den har mere end en reel ejer, eller hvis oplysningerne om
den reelle ejer ikke er korrekt, vil muligheden for tvangsop-
løsning ikke kunne finde anvendelse. I den situation ville de
eksisterende sanktionsmuligheder i lov om erhvervsdrivende
virksomheder §§ 22 og 23 alene kunne benyttes, dvs. anmel-
delse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ
udstedelse af tvangsbøde.
De indledende erfaringer med de registrerede oplysninger
om reelle ejere viser imidlertid, at registreringerne er man-
gelfulde.
Det foreslås derfor, at stk. 1, nr. 4, affattes på ny således at
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en
virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke
har registreret oplysninger om reelle ejere eller virksomhe-
den har foretaget mangelfuld registrering i henhold til § 15 g
i lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Der foreslås denne sproglige præcisering med henblik på
at tydeliggøre, at bestemmelsen vedrører reelle ejere. Efter
bestemmelsen er det således fortsat muligt at sende en virk-
somhed med begrænset ansvar, der er registreret i henhold
til lov om erhvervsdrivende virksomheder til tvangsopløs-
ning ved skifteretten, hvis virksomheden intet har registreret
om dens reelle ejere, dvs. at ingen reelle ejere er registreret i
henhold til § 15 g i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder.
Der foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 4, udvides til også at
omfatte muligheden for at oversende en virksomhed med
begrænset ansvar til tvangsopløsning ved skifteretten som
følge af, at virksomheden har foretaget en mangelfuld regi-
strering af reelle ejere.
Har en virksomhed med begrænset ansvar foretaget regi-
strering af en eller flere reelle ejere, og det efterfølgende,
f.eks. ved en kontrol, konstateres, at der mangler at blive
foretaget registrering af nogle af virksomhedens reelle ejere,
at der mangler oplysninger om arten og omfanget af det re-
elle ejerskab, eller at det ikke er den korrekte person som er
registreret som reel ejer, vil der kunne gribes ind over for
forholdet med tvangsopløsning. Det kan endvidere være til-
57
fælde, hvor den reelle ejer er registreret med en forkert
adresse eller et forkert navn.
Såfremt det vurderes, at der er fejl i de registrerede oplys-
ninger om en virksomheds reelle ejere, vil der blive rettet
henvendelse til virksomheden herom. Henvendelsen vil in-
deholde en beskrivelse af forholdet, der skal berigtiges, og
en frist herfor samt oplysning om muligheden for myndig-
hedsvejledning, hvis virksomheden har behov herfor. Det
bemærkes desuden, at en virksomhed kan indbringe Er-
hvervsstyrelsens afgørelse om, at en registrering f.eks. er
mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse
med § 15 e, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder.
Formålet er at sikre, at de aktuelle oplysninger fremgår af
registret over reelle ejere, og virksomheden kontaktes med
henblik herpå inden det vurderes nødvendigt at sætte proces-
sen tvangsopløsning i gang. Muligheden for at oversende en
virksomhed til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis
forholdet ikke berigtiges.
I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtæn-
kes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på
samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulig-
hed for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning, få
mulighed for at berigtige forholdet. Det vil sige at virksom-
heden får mulighed for at foretage den manglende registre-
ring af ejerforholdet, inden sagen oversendes til skifteretten.
Virksomheden har også, ligesom i dag, mulighed for at an-
mode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen
til skifteretten, jf. § 20 i lov om erhvervsdrivende virksom-
heder.
Den foreslåede bestemmelse gælder både for nye og for
eksisterende virksomheder, hvor det konstateres, at registre-
ringen af reelle ejere er mangelfuld.
Til nr. 8 (§ 21, stk. 1, nr. 4)
Efter den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder § 21, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med be-
grænset ansvar (AMBA, FAMBA, SAMBA), hvis styrelsen
bl.a. ikke rettidigt har modtaget virksomhedens årsrapport,
hvis selskabet ikke har registreret ledelse, eller ingen reelle
ejere har registreret.
Efter de gældende regler i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder § 21, stk. 3, om oversendelse til tvangsopløs-
ning ved skifteretten, kan der fastsættes frist for berigtigelse,
jf. stk. 2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af virk-
somheden under en række nærmere angivne betingelser, jf.
§ 20 i lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Det foreslås, at virksomheder med begrænset ansvar skal
være forpligtet til at opbevare den dokumentation, som er
indhentet om deres reelle ejere, jf. § 15 g, stk. 5, i lovforsla-
gets § 2, nr. 5. Opbevaringspligten omfatter ethvert forsøg
på identifikation, dvs. både når virksomheden identificerer
deres reelle ejere, når virksomheden konstaterer, at den ikke
har reelle ejere, og når virksomheden ikke kan identificere
de reelle ejere. Der henvises til bemærkningerne til de fore-
slåede bestemmelser i § 2, nr. 5.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold, og de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger er forpligtet til at stille oplysningerne
om deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom.
De skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de re-
elle ejere, og skal til enhver tid kunne dokumentere over for
bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig,
samt hvilken identifikation de har foretaget af den reelle
ejer.
Det foreslås på den baggrund, at der med stk. 1, nr. 5, ind-
føres mulighed for at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifte-
retten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar,
hvis virksomheden ikke har opbevaret den dokumentation,
virksomheden er forpligtet til efter den foreslåede § 15 g,
stk. 5. Det vil sige både når virksomheden intet har opbeva-
ret, eller hvis dokumentationen er mangelfuld.
En virksomhed kan oversendes til tvangsopløsning, hvis
virksomheden ingen dokumentation har opbevaret om de
indhentede oplysninger om deres reelle ejere eller om forsøg
på identificeringen. For at det ikke skal være muligt at omgå
opbevaringspligten ved alene at opbevare dele af den lov-
pligtige dokumentation, foreslås det, at en virksomhed lige-
ledes kan oversendes til tvangsopløsning, hvis det konstate-
res, at den opbevarede dokumentation er mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når en virk-
somhed ikke kan dokumentere, at virksomhedens reelle
ejere er den eller de personer, som virksomheden har regi-
streret, herunder oplysninger om det reelle ejerskab (art og
omfang) i Erhvervsstyrelsens it-system.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis en virksomhed har registreret, at den ikke har reel-
le ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og virksom-
heden ikke kan dokumentere, at den har udtømt alle rimelige
identifikationsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I
dette tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at
den formodede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende,
da virksomheden skal forsøge at benytte alternative identifi-
kationsmetoder til at bekræfte identiteten på den reelle ejer.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15 g,
stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Virksomhedens pligt til løbende at indhente og opdatere
oplysninger om reelle ejere, omfatter som minimum hvad
virksomheden ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at virk-
somheden har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere
oplysningerne, hvis virksomheden bliver bekendt med, at
der eventuelt er sket ændringer i virksomhedens reelle ejere.
I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtæn-
kes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på
samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulig-
hed for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning, få
mulighed for at berigtige forholdet. Det vil sige virksomhe-
den får mulighed for at foretage en fornyet indhentning af
oplysninger om deres reelle ejere og opbevare dokumenta-
58
tion herfor, inden for en nærmere angivet frist, , inden sagen
oversendes til skifteretten. Berigtiger virksomheden forhol-
det inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive
oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted,
oversendes virksomheden til tvangsopløsning. Virksomhe-
den har herefter på samme måde som i dag mulighed for at
anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendel-
sen til skifteretten, jf. § 20 i lov om erhvervsdrivende virk-
somheder.
Det bemærkes desuden, at en virksomhed kan indbringe
Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at den opbevarede doku-
mentation f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i
overensstemmelse med § 15 e, stk. 3, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder.
Til nr. 9 (§ 23, stk. 1, 1. pkt.)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 23, stk. 1, i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, kan overtrædelse
af bestemmelserne i § 15 g, stk. 2 og 3, om registrering og
udlevering af oplysninger om reelle ejere straffes med bøde.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter, at medlemslandene sikrer,
at de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtræ-
delse af de nationale bestemmelser, således at formålet med
direktivet opfyldes mest effektivt.
I lyset heraf og som konsekvens af, at det foreslås, at § 15
g, stk. 2 og 3, ændres til § 15 g, stk. 3, 5 og 6, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 5, foreslås strafbestemmelsen i § 23, stk. 1, 1.
pkt., ændret i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
muligheder for at tvangsopløse virksomheder med begræn-
set ansvar og for at slette interessentskaber og kommandit-
selskaber, der ikke efterlever reglerne om reelle ejere, jf. §
12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lovforslagets § 2, nr. 2, og § 21, stk.
1, nr. 4 og 5, i lovforslagets § 2, nr. 7 og 8.
Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med, at det
siden 1. juli 2018 ikke har været muligt at registrere stiftel-
sen af en ny virksomhed, der er registreringspligtig i hen-
hold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, uden
en samtidig registrering af virksomhedens reelle ejere, jf. lo-
vens § 15 i, og at det er muligt at anmode skifteretterne om
at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, der
intet har registreret om sine reelle ejere, jf. § 21, stk. 1, nr. 4,
i lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Det følger af § 23, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det frem-
går tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar
for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 2, nr. 5.
Til § 3
Til nr. 1 (fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, som delvis gennemføres i dansk ret ved lov-
forslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf.§ 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 18, stk. 2, 1. pkt.)
Ifølge den gældende § 18, stk. 1, i erhvervsfondsloven,
skal oplysning om navne på personer, som er registreret i
henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens
it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden be-
slutning. I henhold til den gældende § 18, stk. 2, 1. pkt., i
erhvervsfondsloven, offentliggøres adresseoplysningerne
indtil 3 år efter, at en registreret person er ophørt med at væ-
re aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Erhvervsfondslovens regler om offentliggørelse af perso-
noplysninger har til formål at sikre gennemsigtighed om-
kring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til
fonde, som registreres i henhold til loven, samt hvilke funk-
tioner de pågældende varetager eller har varetaget. Mulighe-
den for at kunne sammenholde en registreret persons navn
og adresse bidrager til, at tredjemand kan sikre den registre-
redes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde,
hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den på-
gældende, eller hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge,
hvem der har tegnings- og/eller repræsentationsret for en gi-
ven fond.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, jf.
artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at
oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelig igen-
59
nem en registersammenkoblingsløsning i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at fonden er blevet slettet fra Erhvervssty-
relsens register.
Det foreslås således i stk. 2, 1. pkt., at oplysning om adres-
se for personer registreret i henhold til denne lov offentlig-
gøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forlø-
bet 5 år efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomheds-
register.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Er-
hvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Der er med den foreslåede ændring af erhvervsfondslo-
vens § 18, stk. 2, 1. pkt., tale om en ændring, der svarer til
de foreslåede ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne
om offentliggørelse af adresseoplysninger, jf. lovforslagets §
11, nr. 10.
Til nr. 3 (§ 18, stk. 4)
Ifølge den gældende bestemmelse i erhvervsfondslovens §
18, stk. 1, skal oplysning om navne på personer, som er re-
gistreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Er-
hvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 18, stk. 4, opdate-
res personoplysningerne indtil 3 år efter, at en registreret
person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er
registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplys-
ninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke, jf.
erhvervsfondslovens § 18, stk. 4, 2. pkt.
Reglerne om offentliggørelse og opdatering af persono-
plysninger i erhvervsfondsloven har til formål at sikre gen-
nemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft
tilknytninger til fonde, som registreres i henhold til loven.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, jf. artikel 1, nr. 15, litra
g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at oplysningerne om re-
elle ejere skal være tilgængelig igennem en registersammen-
koblingsløsning i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selska-
bet blevet slettet fra Erhvervsstyrelsens register.
Det foreslås at nyaffatte § 18, stk. 4, i erhvervsfondsloven,
således, at opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1
og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlem-
mer ophører 5 år efter, at den pågældende person ophører
med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås således, at navneoplysninger offentliggøres til
enhver tid og opdateres indtil 5 år efter, at personens sidste
tilknytning til en virksomhed i Det Centrale Virksomhedsre-
gister er ophørt. Adresseoplysninger opdateres og offentlig-
gøres ifølge forslaget indtil 5 år efter, at en registreret per-
sons seneste tilknytning til en virksomhed, som er registreret
i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et CPR-nummer, kan anmode Er-
hvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Det foreslås samtidig, at bestemmelsen om, at personop-
lysninger for stiftere ikke opdateres, udgår. Personer, der er
stifter af en virksomhed, har ofte også en anden funktion i
virksomheden, f.eks. ejer eller ledelsesmedlem, der skal re-
gistreres. Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt, at person-
oplysninger for stifter ikke opdateres, da personen samtidig
kan være registreret som følge af en anden funktion, der
medfører at personoplysningerne skal opdateres. Det be-
mærkes, at der i dag ikke er krav om registrering af stiftere
af en erhvervsdrivende fond.
Den foreslåede ændring svarer til de foreslåede ændringer
i CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering af navne-
og adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 11.
Til nr. 4 (§ 21 a)
Erhvervsfondslovens § 21 a fastslår, at erhvervsdrivende
fonde skal indhente og opbevare oplysninger om fondens re-
elle ejere, samt at oplysningerne skal registreres i et centralt
register hos Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv og medfører, at det bredest mulige spek-
trum af selskaber og andre juridiske enheder skal indhente,
opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere,
herunder erhvervsdrivende fonde.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 i
4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
60
hvidvaskdirektiv er fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke og stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne fonden med ejer-oplysninger og mekanis-
mer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere er opdate-
rede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt for
fonden.
Det følger af den gældende § 21 a, stk. 1, i erhvervsfonds-
loven, at fonden skal indhente oplysninger om fondens reel-
le ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der.
Det gældende stk. 1, gennemfører artikel 30, stk. 1, 1.
pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk. 1,
ved 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle ændrin-
ger i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er tale om
en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selskaber og
andre juridiske enheder etableret på et EU-medlemslands
område. Det vil sige juridiske personer (selskaber, fonde og
foreninger), der kan stiftes i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at fonden skal indhente oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Fonde er pr. definition selvejende og har derfor ikke ejere
i traditionel forstand som selskaber. Reelle ejere er dog ikke
nødvendigvis ejere i ordets egentlige forstand, men derimod
fysiske personer, som på den ene eller den anden måde kon-
trollerer fonden eller får tildelt en vis andel af midler fra
fonden.
Fondene er i henhold til den foreslåede bestemmelse for-
pligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med hen-
blik på at konstatere, hvilke personer, der skal betragtes som
reelle ejere i fonden. Kravet om at have kendskab til de reel-
le ejere skal ses i sammenhæng med kravet i § 11, stk. 1, nr.
3, i den gældende hvidvasklov, om, at fondens ejer- og kon-
trolstruktur skal klarlægges, og at reelle ejere skal identifice-
res i forbindelse med kend-din-kunde procedurer i henhold
til hvidvaskloven.
Ud over at fondene skal indhente oplysninger om de reelle
ejere, herunder identitetsoplysninger, skal de også kende de
reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at fonde skal have
kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder,
herunder oplysninger om den enkelte persons konkrete krav
på eventuelle uddelinger fra fonden.
Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er altid at betragte
som reelle ejere, jf. lovens § 21 b, nr. 1. Hvis fonden i hen-
hold til bestemmelsen alene har bestyrelsen som reelle ejere,
skal der som udgangspunkt ikke oplyses om art og omfang
af rettigheder, da bestyrelsens rettigheder og pligter følger af
erhvervsfondsloven og fondens vedtægt. Hvis der er særlige
rettigheder herudover, skal det dog oplyses, f.eks. hvis et le-
delsesmedlem også har ret til uddelinger. I så fald vil det på-
gældende ledelsesmedlem også skulle registreres som sær-
ligt begunstiget person med oplysninger om det reelle ejer-
skab.
Ved rettigheder forstås eksempelvis de rådighedsbeføjel-
ser, som de reelle ejere har i relation til forvaltningen af fon-
dens midler, og særligt begunstigede uddelingsmodtageres
konkrete krav på uddelinger fra den pågældende fond.
Der henvises til bemærkningerne til lovens § 21 b for nær-
mere herom, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som
fremsat, side 51f.
Bestyrelsen er i henhold til § 13, stk. 1, i erhvervsfondslo-
ven allerede i dag forpligtet til at være registreret i Erhvervs-
styrelsens it-system. Selvom bestyrelsen i henhold til defini-
tionen i § 21 b skal betragtes som reelle ejere, skal bestyrel-
sesmedlemmerne dog ikke som udgangspunkt registreres ad
flere omgange. Allerede registrerede bestyrelsesmedlemmer
kan optages som reelle ejere ved overførsel af de registrere-
de oplysninger om personen. I praksis overføres oplysnin-
gerne om medlemmerne af bestyrelsen automatisk til regi-
steret over reelle ejere, når fonden via Erhvervsstyrelsens
selvbetjeningsløsning har angivet, at fondsbestyrelsen skal
registreres som reelle ejere. Efterfølgende ændringer, af
hvem der er medlem af fondens bestyrelse, overføres heref-
ter automatisk til registreret over reelle ejere. Fonden skal
således alene via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning
sørge for at anmelde og registrere de ændrede ledelsesoplys-
ninger, hvorefter reel ejer-oplysningerne automatisk opdate-
res.
Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, fastsætter et krav om,
at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven i
forbindelse med kend-din-kunde (know your customer) pro-
cedurer, ud fra en risikovurdering, skal klarlægge ejer- og
kontrolstruktur for kunder, som ikke er fysiske personer, li-
gesom virksomhedskundens reelle ejere skal legitimeres.
Dette betyder, at alle former for fonde, som har eller har haft
kontakt til en virksomhed eller person omfattet af hvidvas-
kloven – eksempelvis pengeinstitutter, forsikringsselskaber,
revisorer, ejendomsmæglere, advokater m.v. – som ud-
gangspunkt har været nødsaget til at oplyse om virksomhe-
dens reelle ejere forinden kundeforholdets indgåelse. Det
var derfor forventningen på tidspunktet for indførelsen af re-
gister over reelle ejere, at de fleste fonde allerede i et vist
omfang havde kendskab til deres reelle ejere, da mere eller
mindre alle fonde i Danmark måtte formodes at have haft
kontakt til f.eks. et pengeinstitut.
Med indførelsen af kravet om, at erhvervsdrivende fonde
skal indhente, opbevare, herunder i fornødent omfang opda-
tere oplysningerne, og registrere oplysningerne om reelle
ejere, blev fonde omfattet af krav om kend-dig-selv (know
your self) procedurer, hvor fonden skal have kendskab til si-
ne reelle ejere.
Med den foreslåede ændring af erhvervsfondslovens § 21
a, stk. 1, er der ikke tiltænkt materielle ændringer, men alene
en tydeliggørelse af den pligt, der allerede gælder for fonde-
ne.
Efter gældende ret er fondens reelle ejere ikke forpligtet
til at meddele fonden oplysninger om det reelle ejerskab og
ændring heri.
61
5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav om, at reelle ejere skal
forsyne selskabet eller den anden juridiske enhed med alle
oplysninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at sel-
skabet eller den anden juridiske enhed kan indhente og op-
bevare oplysninger om deres reelle ejere, herunder de reelle
ejeres rettigheder.
For erhvervsdrivende fonde, vil det som udgangspunkt
være relativt let at fastslå, hvem de reelle ejere er. Det skyl-
des, at det som regel vil være fondens bestyrelse og særligt
begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der
nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fon-
den, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er
oprettet eller fungerer, jf. erhvervsfondsloven § 21 b. De to
sidstnævnte persongrupper vil altid fremgå af fondens ved-
tægter.
Det foreslås derfor i stk. 2, at fondens reelle ejere efter an-
modning fra fonden skal forsyne fonden med de oplysninger
om fondenes reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder, som fonden er forpligtet til at indhente.
Det indebærer, at fondens reelle ejere på fondens fore-
spørgsel skal give fonden alle de oplysninger, fonden har
brug for, med henblik på at foretage en registrering i reel
ejer-registeret i overensstemmelse med erhvervsfondslovens
regler om registrering af reelle ejere samt ejerregistrerings-
bekendtgørelsen. Der er alene tale om en pligt til at medvir-
ke til, at fonden kan registrere de nødvendige oplysninger.
Oplysningerne skal gives efter anmodning fra fonden, hvis
fonden ikke allerede er i besiddelse heraf. Der er således ik-
ke tale om en handlepligt, hvor reelle ejere af egen drift skal
rette henvendelse til fonden med oplysningerne.
Det omfatter både oplysninger om selve det reelle ejer-
skab, og oplysninger om de grundlæggende identifikations-
oplysninger (navn, CPR-nummer m.v.).
I praksis vil det sjældent være nødvendigt for en fond at
rette henvendelse til sine reelle ejere med henblik på at ind-
hente oplysninger, idet de reelle ejere allerede er kendt af
fonden, enten ved bestyrelsen som i forvejen er registreret i
det Centrale Virksomhedsregister (CVR), eller ved at en
særligt begunstiget person eller begunstiget gruppe personer
fremgår af fondens vedtægt.
Efter den gældende stk. 2, 1. pkt. i erhvervsfondsloven
skal fonden registrere oplysningerne efter stk. 1 i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter fonden er blevet
bekendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret.
For at tydeliggøre, at ændringer til de registrerede oplys-
ninger også skal registreres hurtigst muligt, foreslås det at
opdele det gældende stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås derfor i stk. 3, 1. pkt., at fonden skal registrere
oplysningerne om fondens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt
betyder, at fonden ikke uden særlig anerkendelsesværdig
grund kan vente flere dage med at foretage registreringen af
dens reelle ejere. Registreringen skal således foretages i re-
gistret uden ugrundet ophold for at sikre registrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal
gælde for enhver ændring af de registrerede oplysninger, så-
ledes at også ændringerne registreres hurtigst muligt efter, at
fonden er blevet bekendt med ændringerne.
Registreringen i henhold til § 13, stk. 1, i erhvervsfondslo-
ven, skal være foretaget senest 2 uger efter den retsstiftende
beslutning er truffet, med mindre andet er bestemt i eller i
medfør af denne lov. Da definitionen på reelle ejere i lovens
§ 21 b, nr. 1, medfører, at fondens bestyrelse skal registreres
som reelle ejere, vil registreringen af bestyrelsen fremover
skulle ske hurtigst muligt efter at forholdet er ændret.
Siden den 1. juli 2018 har nye fonde været forpligtet til at
registrere oplysninger om reelle ejere senest samtidig med,
at stiftelsen af fonden registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf.
erhvervsfondslovens § 21 c. Det betyder, at fonde fremover
ikke kan stiftes og registreres uden at oplysningerne om fon-
dens reelle ejere registreres. Herved sikres det, at ingen nye
fonde udelader registrering af reelle ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører
erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er der ikke til-
tænkt materielle ændringer, men alene en tydeliggørelse af
den pligt, der allerede gælder for fondene i forbindelse med
registrering af oplysningerne om fondens reelle ejere.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 21
a i erhvervsfondsloven jf. Folketingstidende 2015-2016, A,
L94 som fremsat, side 52, at pligten for fonde til at indhente
oplysninger om de reelle ejere også indebærer, at fonden i
fornødent omfang skal sikre opdaterede oplysninger om de
reelle ejere. Der henvises til bemærkningerne til selskabslo-
vens § 58 a jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L94 som
fremsat, side 39, da der foreslås tilsvarende regler, hvoraf
det fremgår, at opdateringsfrekvensen afhænger af selska-
bets konkrete forhold, og at det er vigtigt, at oplysningerne
om reelle ejere ikke bliver statiske, hvorfor selskabet som
minimum i forbindelse med afholdelse af generalforsamlin-
ger eller lignende skal sørge for at kontrollere og i fornødent
omfang opdatere sine oplysninger.
Efter erhvervsfondslovens gældende § 21 a, stk. 2, 2. og 3.
pkt., er der allerede krav om opbevaring af dokumentation,
og efter § 17 er der allerede mulighed for at efterprøve op-
lysningerne om reelle ejere ved kontrol, jf. nærmere neden-
for. Indberetningspligten foreslås indført i hvidvaskloven, jf.
§ 1, nr. 21, (ny § 15 a) i forslag til lov om ændring af lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksom-
hed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv).
Med ændring af artikel 30, stk. 4, i 5. hvidvaskdirektivs
fastsættes krav om, at EU-medlemsstaterne indfører meka-
nismer, der skal sikre, at de oplysninger, der registreres om
en fonds reelle ejere, er passende, nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at fonden mindst én
gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de regi-
strerede oplysninger om de reelle ejere.
62
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes fondens pligt
til at undersøge fondens reelle ejere direkte i loven, da det
ikke har fremgået klart, at fonden har pligt til at undersøge,
om der er sket ændringer i reel ejer-oplysningerne. Hvis fon-
dens forhold tilsiger det, skal fonden fortsat foretage mere
end en årlig undersøgelse af ejer- og kontrolforholdene, og
af om der er kommet nye begunstigede, der skal registreres
som reelle ejere.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan eventuelt være ændringer i arten og omfanget af ret-
tigheder, herunder om der er nye begunstigede for fonden,
der opfylder definitionen i lovens § 21 b, Formålet med un-
dersøgelsespligten er at sikre, at de registrerede reel ejer-op-
lysninger er nøjagtige og opdaterede.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at resultatet af den
årlige undersøgelse fremlægges på fondens årsregnskabsmø-
de.
For mange fonde vil ændringer i fondens ejer- og kontrol-
struktur ikke forekomme særligt ofte, og allerede registrere-
de oplysninger vil fortsat være de aktuelle oplysninger flere
år efter registreringen er foretaget. For at sikre, at undersø-
gelsen foretages, jf. det foreslåede stk. 4, 1. pkt., foreslås
det, at resultatet af den årlige undersøgelse af fondens reelle
ejere fremlægges på det årlige årsregnskabsmøde, som fon-
den skal afholde efter lovens § 59, stk. 1.
Formålet er at sikre, at fonden mindst én gang årligt tager
stilling til, om de allerede registrerede oplysninger fortsat er
korrekte, eller om der er sket ændringer i oplysningerne om
fondens reelle ejere, der medfører, at der skal foretages en
registrering af de ændrede forhold.
For fonde, hvor der ikke er sket ændringer i de allerede re-
gistrerede oplysninger, vil resultatet af den årlige undersø-
gelse således være, at de allerede registrerede oplysninger
fortsat er nøjagtige og aktuelle. For fonde, der i løbet af året
eller i forbindelse med den årlige undersøgelse er blevet be-
kendt med ændringer til de registrerede reel ejer-oplysnin-
ger, vil resultatet således være, at fonden har konstateret æn-
dringer i reel ejer-oplysninger, og at der er foretaget regi-
strering af de ændrede oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-
system hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt
med ændringerne. Registreringen skal ikke afvente under-
sølgelsens fremlæggelse på årsregnskabsmødet.
Der gælder det særlige for fonde, at de i næsten alle tilfæl-
de vil kende deres reelle ejere, idet bestyrelsen allerede er
kendt, ligesom særligt begunstigede personer eller en gruppe
personer, som anses for værende reelle ejere, vil fremgå af
fondens vedtægt. Sker der ændringer i bestyrelsen eller æn-
dringer i vedtægten, der har betydning for registreringen af
reelle ejere, skal fonden allerede der ændre registreringen af
reelle ejere. Den årlige undersøgelse har således mindre
praktisk betydning for fonde, om end den kan være med til
at sikre, at fondene tager særskilt stilling til, om ændringer i
bestyrelsen eller vedtægten i løbet af året, har medført æn-
dringer i fondens reelle ejere.
Efter den gældende § 21 a, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i er-
hvervsfondsloven skal fonden opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Fon-
den skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på iden-
tifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførslen af identi-
fikationsforsøget.
Pligten til opbevaringen af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere af fonde samt kravet om, at dis-
se oplysninger og oplysninger om reelle ejere skal opbeva-
res i 5 år, følger for fonde ikke direkte af direktivet, men
indgår i direktivets definition af reelle ejere for selskaber.
En sådan forpligtelse vurderes imidlertid at være en forud-
sætning for, at de kompetente myndigheder kan føre det for-
nødne tilsyn med, at de omfattede fonde m.v. lever op til di-
rektivets krav om registrering af reelle ejere, herunder gør
de nødvendige bestræbelser for at identificere deres reelle
ejere. Baggrunden er endvidere, at SØIK og andre relevante
offentlige myndigheder altid skal have adgang til mest mu-
lig information om fondenes reelle ejerskab.
Det foreslås i stk. 5, at fonden skal opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5
år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås endvidere, at
fonden skal opbevare dokumentation for de indhentede op-
lysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførslen af identifikationsforsøget.
Fondens pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere, omfatter som minimum, hvad fonden
ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at fonden har pligt til
at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne, hvis fon-
den bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i
oplysningerne om fondens reelle ejere.
Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., skal den senest registre-
rede bestyrelse, hvis fonden ophører, sikre, at oplysningerne
om og dokumentationen for undersøgelse af den eller de re-
elle ejere kan fremskaffes 5 år efter, at de pågældende ikke
længere er reelle ejere eller gennemførelsen af identifikatio-
nen.
Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., skal den registrerede le-
delse sikre, at fonden opbevarer dokumentation for de op-
lysninger, som fonden indhenter om fondens reelle ejere.
Dokumentationen omfatter alle identifikationsforsøg, dvs.
dokumentation for, hvad fonden har foretaget sig for at iden-
tificere de reelle ejere, både når det fører til identifikation af
de reelle ejere, men også hvis en reel ejer ikke kan identifi-
ceres.
De oplysninger, som fonden er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om den reelle ejer (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som fonden skal registrere i Erhvervsstyrel-
sens it-system, og oplysninger om arten og omfanget af den
reelle ejers rettigheder.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i fondens
årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som fondens ledel-
se kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i bekendt-
gørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revi-
63
sorers erklæringer. Revisor har desuden pligt til særskilt at
oplyse fondsmyndigheden om sådanne forhold, jf. erhvervs-
fondslovens § 74, stk. 3. Da bestemmelsen om registrering
og opbevaring af oplysninger om reelle ejere foreslås straf-
belagt, skal den enkelte fonds revisor derfor også sørge for
at påse, at fonden har opfyldt disse forpligtelser, da man-
glende registrering af reelle ejere anses for at være et væ-
sentligt forhold. Hvis revisor konstaterer, at fonden ikke har
registreret reelle ejere, ikke har sørget for at forsøge at iden-
tificere reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger her-
om, skal revisor afgive supplerende oplysninger i revisions-
påtegningen i fondens årsrapport samt oplyse Erhvervssty-
relsen som fondsmyndighed særskilt herom. Det er således
revisors pligt at kontrollere, om fonden har registreret reelle
ejere. Det er derimod ikke revisors pligt at kontrollere rigtig-
heden af registreringerne og dokumentationen herfor, eller
at vurdere om fonden har foretaget alle rimelige forsøg på at
identificere reelle ejere.
Den gældende pligt i erhvervsfondslovens § 73, hvorefter
revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nærmere
angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at fon-
den har foretaget den lovpligtige registrering af ejere samt at
kontrollere, at fonden opbevarer den nødvendige dokumen-
tation. Revisors pligt strækker sig alene til at kontrollere le-
delsens handlepligt og således ikke til at kontrollere selve
registreringen og dokumentationens indhold. Revisors over-
trædelse af pligten til at kontrollere ledelsens overholdelse
af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere kan medføre
sanktioner i medfør af revisorlovens regler.
Opmærksomheden henledes på, at revisor som følge af
kravet i 5. hvidvaskdirektiv om, at personer og virksomhe-
der, der skal udføre kend-din-kunde procedurer i henhold til
hvidvaskloven, bliver forpligtet til at indberette uoverens-
stemmelser i en virksomheds oplysninger om reelle ejere,
som revisor får kendskab til. Se forslag til ny § 15 a i forslag
til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv).
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i selska-
bslovens § 58 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., men alene en tydeliggø-
relse af den pligt, der allerede gælder for fondene. Pligten
tydeliggøres på grund af en anbefaling fra FATF og Global
Forum.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved kontrol, jf. den gældende
§ 17 i erhvervsfondsloven. I henhold til denne bestemmelse
kan Erhvervsstyrelsen til enhver tid rette henvendelse til an-
melder eller fonden med henblik på at få dokumenteret de
registrerede oplysninger.
Efter den gældende § 21 a, stk. 3, i erhvervsfondsloven
skal fonden efter anmodning udlevere oplysninger om fon-
dens reelle ejere, herunder om fondens forsøg på at identifi-
cere dens reelle ejere, til SØIK. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Den gældende § 21 a, stk. 3, i erhvervsfondsloven gen-
nemfører artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvid-
vaskdirektiv medfører ingen ændringer af artikel 30, stk. 2, i
4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at fonden efter anmodning skal udle-
vere oplysninger om fondens reelle ejere, herunder om fon-
dens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til SØIK.
Fonden skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte
oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaven.
Fonde skal i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., udle-
vere oplysninger om reelle ejere og forsøg på identifikation
af reelle ejere, herunder eksempelvis oplysninger om, hvor-
dan fonden har fundet frem til de reelle ejere eller om forsøg
på at fremskaffe oplysninger om de reelle ejere, til SØIK,
hvis de anmoder om det. Oplysningerne skal desuden udle-
veres til andre kompetente myndigheder, når de fremsætter
anmodning herom, jf. stk. 6, 2. pkt. Det forudsættes, at myn-
digheder, som efterspørger oplysninger om reelle ejere, skal
bruge disse i forhold til myndighedens varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver i henhold til lovgivning, og at der
konkret vurderes at være behov for at få oplysningerne. Be-
stemmelsen medfører, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skatte-
styrelsen vil kunne anmode om de pågældende oplysninger.
Det forudsættes, at myndighederne alene vil indhente oplys-
ningerne direkte fra de omfattede fonde i det omfang, at op-
lysningerne ikke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Med det foreslåede stk. 6, sikres det, at kompetente myn-
digheder og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere,
men at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registre-
rede oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle
ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation om
forsøg på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet
om at registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt re-
gister, skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men
også andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang
til aktuelle og opdaterede oplysninger om selskabets reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
Der eksisterer i dag ikke en tilstrækkelig klar regel om, at
kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive
oplysninger om reelle ejere til andre medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og finansielle efterretningstjenester (Fi-
nancial Intelligence Units – FIU).
Efter 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der
imidlertid krav om, at kompetente myndigheder og Financi-
al Intelligence Units (FIU’er) rettidigt kan give de oplysnin-
64
ger, der er omhandlet i stk. 1 (indhentning og opbevaring af
oplysninger) og 3 (registrering af oplysninger), til andre
medlemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er veder-
lagsfrit. Den danske FIU er SØIK.
Bestemmelsen affattes på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel
1, nr. 15, litra f. Den eneste ændring, som den nye affattelse
medfører, er et krav om, at oplysningerne kan videregives
vederlagsfrit.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter enhver kan tilgå oplysningerne om reelle ejere i Det
Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderin-
gen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ik-
ke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede
oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter også
oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger (CPR-nummer
eller udenlandsk identifikationsnummer, statsborgerskab
m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som er indhentet di-
rekte hos fonden.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. det foreslåede
stk. 3, eller er indhentet, jf. det foreslåede stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Efter den gældende § 21 a, stk. 4, i erhvervsfondsloven
udsteder Erhvervsstyrelsen nærmere regler om registrering
og offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere, herunder
de oplysninger, som fonden selv kan eller skal registrere i
styrelsens it-system, eventuelt via en anmelder.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i den gældende § 21 a, stk. 4, fastsætter de nærme-
re krav til oplysninger om reelle ejere af fonde.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i direktivets minimumskrav til oplysninger om de reelle
ejere. Oplysningerne omfatter den reelle ejers navn, fødsels-
måned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art og om-
fang af den reelle ejers rettigheder.
En væsentlig ændring fra 4. hvidvaskdirektiv, som 5.
hvidvaskdirektiv medfører, er kravet om, at oplysningerne
skal være tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos Er-
hvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejerre-
gistreringsbekendtgørelse offentliggøres i Det Centrale
Virksomhedsregister, indebærer bestemmelsen ingen æn-
dring for selskaber m.fl., der skal registrere reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter regler om of-
fentliggørelse, herunder at alle oplysninger om reelle ejere,
bortset fra fortrolige oplysninger som CPR-numre og lig-
nende, vil være offentligt tilgængelige. Ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen vil skulle ændres således, at oplysning om bo-
pælsland og statsborgerskab skal registreres. Det er dog for-
ventningen, at oplysningerne ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Som led i gennemførelsen af artikel 1, nr. 15, litra g, i 5.
hvidvaskdirektiv, der ændrer artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvask-
direktiv, foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages
fra offentliggørelse. Der kan således konkret under ekstraor-
dinære omstændigheder fastsættes undtagelse fra kravet om
offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en så-
dan adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risi-
ko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimi-
dering. Dette gælder imidlertid ikke for kredit- og finansie-
ringsinstitutter samt personer og virksomheder omfattet af
artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som om-
handler ”notarer og andre retlige aktører, som er offentligt
ansatte”.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder skal
fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset om oplys-
ningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i erhvervs-
fondsloven, f.eks. medlemmer af fondsbestyrelsen, skal re-
gistreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv medfører
ændring af artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, der ve-
drører sammenkobling af EU-medlemslandenes registre
over reelle ejere. Direktivændringen har til formål at tyde-
liggøre vigtigheden af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af
præambelbetragtning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage
til at forebygge misbrug af juridiske enheder og juridiske ar-
rangementer, herunder skatteunddragelse, hvorfor det er af-
gørende, at oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelig
gennem de nationale registre såvel som registersammenko-
blingsløsningen. Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne
skal være tilgængelig i mindst 5 år og højst 10 år efter, at
selskabet er slettet fra registret.
Det foreslås i stk. 8, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger fonden skal registre-
re i styrelsens it-system.
65
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder fonde,
offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister.
Siden kravet om registrering af legale ejere for selskaber
trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet om registre-
ring af reelle ejere for en bred kreds af virksomheder, fonde
og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj 2017, anses
ejer-oplysninger også som en del af virksomhedsoplysnin-
gerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Registersammenkoblingssystemet - Business Registers In-
terconnection System (BRIS), er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængelig
siden juni 2017.
Det fremgår af præambel 25 til Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platformen er et
instrument til sammenkobling af registre, og at platformen
er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer tjeneste og
danner en fælles grænseflade, der bruges af alle nationale re-
gistre.
Oplysninger om reelle ejere af fonde vil blive tilgængelige
via BRIS senest den 10. marts 2021, jf. artikel 1, nr. 42, i 5.
hvidvaskdirektiv. Det foreslås derfor, at det i ejerregistre-
ringsbekendtgørelsen fastsættes, hvilke oplysninger der er
tilgængelige, og hvilke oplysninger der offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister samt hvilke oplysninger, der
vil være tilgængelige via BRIS.
Det foreslås at erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 3, 5 og 6,
strafbelægges efter den foreslåede erhvervsfondslovens §
132, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8,
og tilhørende bemærkninger for nærmere herom.
Til nr. 5 (§ 21 d)
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at erhvervsdriven-
de fonde skal forsyne personer og virksomheder, der i med-
før af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedu-
rer, med oplysninger om fondens ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold, for at kundekendskabsproceduren kan
gennemføres.
At der er tale om en egentlig pligt for fondene til at give
oplysninger om deres ejerforhold, fremgår imidlertid ikke
tilstrækkeligt klart.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5. hvidvaskdi-
rektiv fastsætter krav, der vedrører både personer og virk-
somheder, der er omfattet af hvidvasklovens kundekend-
skabskrav, og de fonde, der skal indhente, opbevare og regi-
strere oplysninger om deres reelle ejere. Det foreslås, at der
indføres en ny § 21 d i erhvervsfondslovens , hvori de nær-
mere bestemmelser fastsættes.
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere,
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som
ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal
medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstalt-
ninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i re-
el ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse
om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hen-
sigtsmæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5.
hvidvaskdirektiv fastsætter derudover, at de enheder, der er
forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer, skal ind-
berette uoverensstemmelser i selskaber og andre juridiske
enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte hermed.
Bestemmelsen foreslås for så vidt angår indberetningsplig-
ten gennemført ved en ændring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr.
21 (ny § 15 a) i forslag til lov om ændring af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed
(Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes
samtidig med dette lovforslag. Der henvises til lovforslag nr.
L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 21
d i erhvervsfondsloven, hvori de nærmere bestemmelser
fastsættes.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer, og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
foreslås det i stk. 1, at fonde, der skal indhente, opbevare og
registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 21 a, efter an-
modning skal forsyne personer og virksomheder, der i med-
før af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedu-
rer, med oplysninger om deres reelle ejere.
Det indebærer, at fonden skal udlevere oplysninger om
fondens reelle ejere på anmodning fra personer og virksom-
heder, der er omfattet af kundekendskabskravene i hvidvas-
klovens §§ 10-21, der blandt andet omfatter kendskab til en
kundes reelle ejere.
66
Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhederne
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, ligesom
kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende forpligtes
kompetente myndigheder til at indberette uoverensstemmel-
ser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere,
hvis det ikke griber unødigt ind i myndighedens funktion.
Det vil sige, hvor kendskabet til en virksomheds ejerforhold
indgår som led i den pågældende myndigheds opgavevareta-
gelse.
Fonden er i medfør af § 21 a i erhvervsfondsloven bl.a.
forpligtet til at indhente oplysninger om sine reelle ejere og
holde dem opdaterede. Der er tale om de oplysninger, som
fonden indhenter for at kunne identificere den eller de reelle
ejere.
Det foreslås i stk. 2, at hvis Erhvervsstyrelsen modtager
indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om fondens
reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af
forholdet, jf. erhvervsfondslovens § 17, stk. 1, og 21 a, stk.
5. Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan over for
fonden fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 15 a,
jf. § 1, nr. 21, i forslag til lov om ændring af lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed
(Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes
samtidig med dette lovforslag, er det Erhvervsstyrelsen, der
modtager alle indberetninger om uoverensstemmelser fra
enheder, der er omfattet af pligten til at udføre kend-din-
kunde procedurer, og fra kompetente myndigheder. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
Da Erhvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed for er-
hvervsdrivende fonde, der skal indhente, opbevare og regi-
strere oplysninger om deres reelle ejere efter erhvervsfonds-
lovens § 21 a, foreslås det, at det er Erhvervsstyrelsen, der
konkret forholder sig til indberetninger om uoverensstem-
melser i reel ejer-oplysninger for erhvervsdrivende fonde.
Det indebærer, at der foretages en undersøgelse af forholdet,
hvis der modtages en indberetning om uoverensstemmelser i
de registrerede oplysninger om et en fonds reelle ejere i
medfør af hvidvaskloven.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f (artikel 30, stk. 4, 3. pkt.), i 5.
hvidvaskdirektiv, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes
de fornødne foranstaltninger til at løse uoverensstemmelser-
ne i tide, og at der i reel ejer-registeret i mellemtiden offent-
liggøres en meddelelse om den indberettede uoverensstem-
melse, såfremt det er hensigtsmæssigt. Bestemmelsen fore-
slås gennemført ved § 21 d, stk. 2 og 3, hvorefter den an-
svarlige myndighed får mulighed for at følge op på indberet-
ninger, der er modtaget i medfør af den foreslåede bestem-
melse i hvidvasklovens § 15 a.
Erhvervsstyrelsen sikrer, at indberetninger fordeles til vi-
dere foranstaltning til de myndigheder, der har tilsyns- og
kontrolkompetencen overfor den pågældende virksomhed,
fond eller forening.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet således, at der er
mekanismer, der kan fremme indberetningen af uoverens-
stemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af ind-
beretter og af den virksomhed, fond eller forening, som ind-
beretningen vedrører.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier:
1) Utilsigtet manglende registrering, f.eks. fordi de juridi-
ske enheder ikke er bekendte med reglerne om registre-
ring af reelle ejere,
2) utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enhe-
der har misforstået reglerne om registrering af reelle
ejere, og derfor har registreret forkerte eller mangelful-
de oplysninger, og
3) tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre
det reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges
til grund at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Erhvervsstyrelsens undersøgelse af forholdet indebærer, at
styrelsen har mulighed for at rette henvendelse til fondens
ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for uover-
ensstemmelsen. Erhvervsstyrelsen kan som led heri i medfør
af lovens § 17, stk. 1, forlange de oplysninger, der efter sty-
relsens skøn er nødvendige. Hvis der er tale om en fond, der
utilsigtet mangler at registrere reelle ejere, eller som utilsig-
tet har foretaget en fejlregistrering, må det forventes, at fon-
den på baggrund af henvendelsen og eventuel vejledning fra
Erhvervsstyrelsen foretager den fornødne registrering eller
ændring heri i reel ejer-registeret. Erhvervsstyrelsen kan i
forbindelse hermed fastsætte en frist for forholdets berigti-
gelse.
Foretages berigtigelsen, foreslås det, at såvel en manglen-
de registrering af fondens reelle ejere såvel som en mangel-
fuld registrering af fondens reelle ejere kan medføre, at fon-
den oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, kan offentliggøre en meddelelse
om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Det fore-
slås endvidere, at fonden skal have mulighed for at gøre ind-
sigelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres,
medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetningen derved forspildes.
Erhvervsstyrelsen vil dermed kunne offentliggøre en med-
delelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet uover-
ensstemmelser i oplysningerne om den pågældende fonds
reelle ejere. Det vil være en kort meddelelse, der oplyser
om, at der er indberettet oplysninger om uoverensstemmel-
ser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der offentlig-
gøres i reel ejer-registeret.
Når Erhvervsstyrelsen foretager en vurdering af, om der
skal offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i
forhold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at
offentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til fonden må tages
67
i betragtning og dels hensynet til, at der for omverdenen skal
være gennemsigtighed i fondens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Erhvervsstyrelsens un-
dersøgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentlig-
gørelse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til
bunds endnu.
Erhvervsstyrelsen skal således i det konkrete tilfælde hur-
tigst muligt efter indberetningen er modtaget foretage en
vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at
en meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vur-
deres en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med reglerne om reelle ejere, jf. erhvervsfondslo-
ven § 21 a, som følge af myndighedsvejledning, anses det
som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæssigt og pro-
portionalt at offentliggøre en meddelelse om uoverensstem-
melse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod konstateret,
at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige oplysninger,
der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. registreringer, der
hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan en sådan medde-
lelse om uoverensstemmelse i forhold til de registrerede op-
lysninger om reelle ejere offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister. I sådanne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen
underrette SØIK ved en formel indberetning til Hvidvaskse-
kretariatet, når en fejlregistrering mv. vurderes at være et til-
sigtet forsøg på at skjule det reelle ejerskab.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
den pågældende fond med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for fonden, skal fonden efter den foreslåede
stk. 3, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om indberet-
ningen, før der sker offentliggørelse af en meddelelse om
uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysningerne, hvis
formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke dermed
forspildes. Meddelelsen tjener det formål at gøre opmærk-
som på, at der er tvivl om forholdene omkring det reelle
ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal registre-
res hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersøgelsen
af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes hurtigst
muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist for fon-
den til at redegøre for ejerforholdene. I tilfælde, hvor der
kan være formodning for, at formålet med meddelelsen for-
spildes, vil meddelelsen om uoverensstemmelsen imidlertid
kunne offentliggøres uden at afvente fondens bemærknin-
ger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt konklusionen på baggrund af undersø-
gelsen. Konklusionen kan føre til, at der er foretaget en be-
rigtigelse af oplysningerne om fondens reelle ejere, eller at
der ikke er bemærkninger til de registrerede oplysninger om
reelle ejere.
Til nr. 6 (§ 115, stk. 1, nr. 3)
Efter den gældende bestemmelse i erhvervsfondslovens §
115, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at
opløse en erhvervsdrivende fond, hvis styrelsen bl.a. ikke
rettidigt har modtaget fondens årsrapport, hvis fonden ikke
har registreret en bestyrelse, eller hvis fonden ingen reelle
ejere har registreret.
Efter de gældende regler i erhvervsfondsloven § 115 om
oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, kan der
fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er
mulighed for genoptagelse af fonden under en række nær-
mere angivne betingelser, jf. erhvervsfondslovens § 119.
Siden den 1. juli 2018 har det været muligt at oversende
en erhvervsdrivende fond til tvangsopløsning, hvis det kon-
stateres, at fonden intet har registreret i henhold til reglerne
herom i erhvervsfondsloven § 21 a, der vedrører de reelle
ejere. Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkeligt klart, at be-
stemmelsen vedrører reelle ejere, hvorfor der foreslås en
sproglig tilpasning, så det fremgår klart af erhvervsfondslo-
vens § 115, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås derfor, at stk. 1, nr. 3, affattes på ny, således
at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed under
iagttagelse af § 89, stk. 1, kan anmode skifteretten på den er-
hvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden, hvis
fonden ikke har registreret oplysninger om reelle ejere, eller
fonden har foretaget mangelfuld registrering i henhold til er-
hvervsfondslovens § 21 a.
Med den foreslåede ændring fremgår det klart, at bestem-
melsen vedrører reelle ejere. Efter bestemmelsen er det såle-
des fortsat muligt at sende en fond til tvangsopløsning ved
skifteretten, hvis fonden intet har registreret om dens reelle
ejere, dvs. at ingen reelle ejere er registreret i henhold til §
21 a i erhvervsfondsloven.
Bestemmelsen medfører, at en fond kan oversendes til
tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret en eller flere re-
elle ejere.
Efter definitionen af reelle ejere i erhvervsfondslovens §
21 b, anses fondens bestyrelse altid for reelle ejere. Herudo-
ver anses personer, der er særligt begunstiget af fonden, for
at være reelle ejere. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til erhvervsfondslovens § 21 b, jf. Folketings-
tidende 2015-2016, A, L94 som fremsat, side 51f.
Hidtil har det betydet, at såfremt en fond har registreret
mindst en reel ejer, men ikke foretaget fyldestgørende regi-
strering, f.eks. hvis fonden har særligt begunstigede perso-
ner, der ikke er registreret, eller hvis oplysningerne om den
reelle ejer ikke er korrekt, vil muligheden for tvangsopløs-
ning ikke kunne finde anvendelse. I den situation kunne de
eksisterende sanktionsmuligheder i erhvervsfondslovens §
132 alene benyttes, dvs. anmeldelse til politiet med henblik
på bødestraf, eller administrativ udstedelse af tvangsbøde, jf.
erhvervsfondslovens § 131, stk. 2.
Erfaringerne med de registrerede oplysninger om reelle
ejere viser imidlertid, at registreringerne er mangelfulde.
68
Har en fond foretaget registrering af en eller flere reelle
ejere, og det efterfølgende, f.eks. ved en kontrol, konstate-
res, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af
fondens reelle ejere eller mangler oplysninger om det reelle
ejerskab (art og omfang), vil der kunne gribes ind over for
forholdet med tvangsopløsning.
En mangelfuld registrering er i dette henseende, hvis der
eksempelvis blot er registreret en reel ejer, men en senere
kontrol klarlægger, at der er yderligere reelle ejere, eller at
det ikke er den korrekte person, som er registreret som reel
ejer. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er
registreret med en forkert adresse eller et forkert navn.
I sager, hvor en fond påtænkes oversendt til tvangsopløs-
ning, vil fonden på samme måde som i de situationer, hvor
der i dag er mulighed for at oversende en fond til tvangsop-
løsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage
den manglende registrering af ejerforholdet, inden sagen
oversendes til skifteretten. Fonde har også, ligesom i dag,
mulighed for at anmode om genoptagelse af fonden efter
oversendelsen til skifteretten, jf. erhvervsfondsloven § 119.
Det bemærkes desuden, at en fond kan indbringe Erhvervs-
styrelsens afgørelse om, at en registrering f.eks. er mangel-
fuld, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med §
130, stk. 1, i erhvervsfondsloven.
Den foreslåede bestemmelse gælder både for nye og for
eksisterende fonde, hvor det konstateres, at registreringen af
reelle ejere er mangelfuld.
Efter erhvervsfondslovens § 89, stk. 2, er der krav om Ci-
vilstyrelsens samtykke til bl.a. frivillig likvidation af er-
hvervsdrivende fonde. Der er derimod efter den gældende
erhvervsfondslovs § 115 ikke krav herom, hvis der er tale
om en tvangsopløsning. Tvangsopløsning som følge af man-
glende registrering af reelle ejere skal dog, som efter de gæl-
dende regler for tvangsopløsning, godkendes af fondsmyn-
digheden, jf. henvisningen til erhvervsfondslovens § 89, stk.
1, i samme lovs § 115, stk. 1.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet ændrin-
ger i forhold til den gældende praksis for oversendelse til
tvangsopløsning af erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrel-
sen vil således i tilfælde af manglende registrering af reelle
ejere ikke være pligtige til at træffe beslutning om at anmo-
de skifteretten om at opløse fonden. Vurderer Erhvervssty-
relsen, at de konkrete omstændigheder gør det mere hen-
sigtsmæssigt at pålægge fondens bestyrelsesmedlemmer
daglige eller ugentlige tvangsbøder i medfør af erhvervs-
fondslovens § 131, stk. 2, kan denne mulighed vælges. Det
skal således tilstræbes, at en erhvervsdrivende fond så vidt
muligt videreføres, hvis fonden i øvrigt er levedygtig.
Muligheden for at sende en fond til tvangsopløsning på
grund af manglende reel ejer registrering, forventes kun i
meget få tilfælde at føre til, at nye erhvervsdrivende fonde
vil blive oversendt til tvangsopløsning, da fondene vil være
nødt til at registrere deres reelle ejere allerede ved registre-
ringen af en nyetableret fond, jf. erhvervsfondslovens § 21
c. Eksisterende fonde, der i dag ikke har registreret reelle
ejere (efter 1. december 2017), vil dog også kunne blive
oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten.
De hidtidige bemærkninger til § 115, stk. 1, nr. 34, i er-
hvervsfondsloven erstattes af ovenstående bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 115, stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i erhvervsfondsloven §
115, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at
opløse en fond, hvis styrelsen bl.a. ikke rettidigt har modta-
get fondens årsrapport, hvis fonden ikke har registreret en
bestyrelse eller ingen reelle ejere har registreret.
Efter de gældende regler i erhvervsfondslovens § 115 om
oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, kan der
fastsættes frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er mu-
lighed for genoptagelse af fonden under en række nærmere
angivne betingelser, jf. erhvervsfondslovens § 119.
Det foreslås, at erhvervsdrivende fonde bliver forpligtet til
at opbevare den dokumentation, som er indhentet om deres
reelle ejere, jf. erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 5, i lovfor-
slagets § 3, nr. 4. Opbevaringspligten omfatter ethvert for-
søg på identifikation, dvs. både når fonden identificerer de-
res reelle ejere, når fonden konstaterer, at den ikke har reelle
ejere, og når fonden ikke kan identificere deres reelle ejere.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 3, nr. 4.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold og de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger er forpligtet til at stille oplysningerne
om deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom.
De skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de re-
elle ejere, og skal til enhver tid kunne dokumentere over for
bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig,
samt hvilken identifikation de har foretaget af den reelle
ejer.
Det foreslås på den baggrund i stk. 1, nr. 4, at Erhvervs-
styrelsen som registreringsmyndighed kan under iagttagelse
af erhvervsfondslovens § 89, stk. 1, anmode skifteretten på
den erhvervsdrivende fonds hjemsted om at opløse fonden,
hvis fonden ikke har opbevaret dokumentation for oplysnin-
gerne om fondens reelle ejere, eller fonden har opbevaret
mangelfuld dokumentation i henhold til erhvervsfondslo-
vens § 21 a. Det vil sige både når fonden intet har opbevaret,
eller hvis dokumentationen er mangelfuld.
En fond kan oversendes til tvangsopløsning, hvis fonden
ingen dokumentation har opbevaret om de indhentede oplys-
ninger om deres reelle ejere eller forsøg på identificeringen.
For at det ikke skal være muligt at omgå opbevaringspligten
ved alene at opbevare dele af den lovpligtige dokumentation
foreslås det, at en fond ligeledes kan oversendes til tvangs-
opløsning, hvis det konstateres, at den opbevarede doku-
mentation er mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når en fond ik-
ke kan dokumentere, at fondens reelle ejere er den eller de
personer, som fonden har registreret, herunder oplysninger
69
om det reelle ejerskab (art og omfang) i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis en fond har registreret, at den ikke har reelle ejere
eller ikke kan identificere reelle ejere, og fonden ikke kan
dokumentere, at den har udtømt alle rimelige identifikati-
onsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I dette til-
fælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at den for-
modede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende, da fon-
den skal forsøge at benytte alternative identifikationsmeto-
der til at bekræfte identiteten på den reelle ejer.
Fondens pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere, omfatter som minimum, hvad fonden
ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at fonden har pligt til
at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne, hvis fon-
den bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i
fondens reelle ejere.
I sager, hvor en fond påtænkes oversendt til tvangsopløs-
ning, vil fonden på samme måde som i de situationer, hvor
der i dag er mulighed for at oversende en fond til tvangsop-
løsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage
en fornyet indhentning af oplysninger om deres reelle ejere,
og opbevare dokumentationen herfor, inden sagen oversen-
des til skifteretten. Berigtiger fonden forholdet inden for den
angivne frist, vil fonden ikke blive oversendt til tvangsop-
løsning. Finder berigtigelse ikke sted, oversendes fonden til
tvangsopløsning. Fonden har herefter på samme måde som i
dag mulighed for at anmode om genoptagelse af fonden ef-
ter oversendelsen til skifteretten, jf. erhvervsfondslovens §
119. Det bemærkes desuden, at en fond kan indbringe Er-
hvervsstyrelsens afgørelse om, at den opbevarede dokumen-
tation f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i over-
ensstemmelse med § 130, stk. 1, i erhvervsfondsloven.
Til nr. 8 (§ 132)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 132, stk. 1, 1.
pkt., i erhvervsfondsloven kan overtrædelse af bestemmel-
serne i erhvervsfondslovens § 21 a, stk. 2 og 3, om registre-
ring og videregivelse af oplysninger om reelle ejere straffes
med bøde.
5. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at
de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse
af de nationale bestemmelser, således at formålet med direk-
tivet opfyldes mest effektivt.
I lyset heraf foreslås det i stk. 1, 1. pkt., at ændre § 21 a,
stk. 2 og 3, til § 21 a, stk. 3, 5 og 6. Den foreslåede ændring
er ligeledes en konsekvens af, at det foreslås, at § 21 a, stk.
2 og 3, ændres til § 21 a, stk. 3, 5 og 6, jf. lovforslagets § 3,
nr. 4.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
muligheder for at tvangsopløse kapitalselskaber, der ikke ef-
terlever reglerne om reelle ejere, jf. § 115, stk. 1, nr. 3 og 4,
i lovforslagets § 3, nr. 6 og 7.
Det følger af § 132, stk. 5, i erhvervsfondsloven, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk.
1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person
forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 3, nr. 4.
Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med, at det
siden 1. juli 2018 ikke har været muligt at registrere stiftel-
sen af nye fonde uden samtidig registrering af reelle ejere,
jf. erhvervsfondslovens § 21 c, og at det er muligt at anmode
skifteretterne om at tvangsopløse en fond, der intet har regi-
streret om sine reelle ejere, jf. erhvervslovens § 115, stk. 1,
nr. 2.
Til § 4
Til nr. 1 (fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets 5. hvidvaskdirektiv
om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om æn-
dring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, som delvis
gennemføres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. § 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 15, stk. 2 og 3)
Selskabslovens regler for aktieselskaber er også gældende
for SE-selskaber, jf. artikel 9, stk. 1, litra c), nr. ii), i Rådets
forordning (EF) Nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut
for det europæiske selskab (SE). Det betyder, at Erhvervs-
styrelsen i henhold til selskabslovens § 225, stk. 1, bl.a. kan
anmode skifteretten om at opløse et SE-selskab, hvis styrel-
sen ikke rettidigt har modtaget selskabets årsrapport, hvis
70
selskabet ikke har registreret ledelse, legale ejere eller an-
meldt en revisor.
Efter de gældende regler i selskabslovens § 225 om over-
sendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, kan der fast-
sættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er mu-
lighed for genoptagelse af selskabet under en række nærme-
re angivne betingelser.
Med lov nr. 676 af 29. maj 2018 om ændring af selska-
bsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og er-
hvervsfondsloven (Ændrede krav til ejerregistrering m.v.)
blev registrering af reelle ejere en betingelse for at kapitals-
elskaber kan registreres, jf. selskabslovens § 58 b. Samtidig
indførtes muligheden for, at et kapitalselskab kan tvangsop-
løses, hvis selskabet intet har registreret om sine reelle ejere,
jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 4.
Eftersom selskabslovens bestemmelser for aktieselskaber
finder anvendelse for SE-selskaber kan den allerede indførte
mulighed for tvangsopløsning finde anvendelse. Da reglerne
om reelle ejere er indført i SE-loven, og for at der ikke skal
være tvivl om, hvilke sanktioner, der kan finde anvendelse,
er det dog fundet hensigtsmæssigt, at muligheden for
tvangsopløsning som følge af manglende efterlevelse af reg-
lerne om reelle ejere, indføres i SE-loven. Selskabslovens §
225 finder dog som udgangspunkt anvendelse, medmindre
andet er fastsat i SE-loven. Det vil sige, at de øvrige forhold,
der i medfør af selskabslovens § 225 kan føre til, at et SE-
selskab kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten,
fortsat er gældende.
Det foreslås, at der i et nyt stk. 2 i SE-lovens § 15 indføres
mulighed for at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten
om at opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har registre-
ret oplysninger om reelle ejere, eller hvis selskabet har fore-
taget mangelfuld registrering i henhold til § 17 a. Opløsnin-
gen gennemføres efter bestemmelserne i §§ 226-229 i sel-
skabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til SE-
selskabets særlige karakter.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at et SE-selskab
kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registre-
ret en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede med-
lemmer af selskabets daglige ledelse, i tilfælde af at selska-
bet ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle
ejere.
Har et SE-selskab ingen reelle ejere registreret, eller fore-
taget registrering af en eller flere reelle ejere, og det efterføl-
gende, f.eks. ved en kontrol, konstateres, at der mangler at
blive foretaget registrering af nogle af selskabets reelle
ejere, eller der mangler oplysninger om arten og omfanget af
det reelle ejerskab, vil der kunne gribes ind over for forhol-
det med tvangsopløsning.
En mangelfuld registrering er i denne henseende, hvis der
eksempelvis blot er registreret en reel ejer, men en senere
kontrol klarlægger, at der er yderligere reelle ejere, eller at
det ikke er den korrekte person som er registreret som reel
ejer. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er
registreret med en forkert adresse eller et forkert navn.
I sager, hvor et SE-selskab påtænkes oversendt til tvangs-
opløsning, vil selskabet på samme måde som i de situatio-
ner, hvor der i dag er mulighed for at oversende et SE-sel-
skab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forhol-
det. Dvs. SE-selskabet vil få mulighed for at foretage den
manglende registrering af reelle ejere, inden sagen oversen-
des til skifteretten, inden for en nærmere angiven frist. SE-
selskabet har også, ligesom i dag, mulighed for at anmode
om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifte-
retten, jf. selskabslovens § 232, jf. SE-forordningens artikel
9, stk. 1, litra c), nr. ii), da der ikke er fastsat særregler i SE-
forordningen eller SE-loven. Det bemærkes desuden, at et
SE-selskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om,
at en registrering f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsanke-
nævnet i overensstemmelse med § 20, stk. 1, i SE-loven.
Den foreslåede bestemmelse gælder både for nye såvel
som for eksisterende selskaber, hvor det konstateres, at regi-
streringen af reelle ejere er mangelfuld.
Det foreslås, at SE-selskaber forpligtes til at opbevare den
dokumentation, som er indhentet om deres reelle ejere, jf. §
17 a, stk. 5, i lovforslagets § 4, nr. 5. Opbevaringspligten
omfatter ethvert forsøg på identifikation, dvs. både når sel-
skabet identificerer deres reelle ejere, når selskabet konstate-
rer, at det ikke har reelle ejere, og når selskabet ikke kan
identificere deres reelle ejere. Der henvises til bemærknin-
gerne til de foreslåede bestemmelser i § 4, nr. 5.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold og de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger er forpligtet til at stille oplysningerne
om deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom.
SE-selskabet skal foretage alle rimelige forsøg på at identifi-
cere de reelle ejere, og skal til enhver tid kunne dokumente-
re over for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad selskabet
har foretaget sig, samt hvilken identifikation selskabet har
foretaget af den reelle ejer.
Det foreslås på den baggrund, at der som stk. 3, at Er-
hvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et SE-
selskab, hvis selskabet ikke har opbevaret dokumentation
for oplysningerne om selskabets reelle ejere, eller hvis SE-
selskabet har opbevaret mangelfuld dokumentation i hen-
hold til § 17 a. Opløsningen gennemføres efter bestemmel-
serne i §§ 226-229 i selskabsloven med de fornødne afvigel-
ser under hensyn til SE-selskabets særlige karakter. Det vil
sige, både når SE-selskabet intet har opbevaret, eller hvis
dokumentationen er mangelfuld.
Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens
§ 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, jf. stk. 2,
ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet under
en række nærmere angivne betingelser magen til dem, der
gælder i dag, jf. § 232, jf. SE-forordningens artikel 9, stk. 1,
litra c), nr. ii), da der ikke er fastsat særregler i SE-forord-
ningen eller SE-loven.
Et selskab kan oversendes til tvangsopløsning, hvis sel-
skabet ikke har opbevaret dokumenterne med de indhentede
71
oplysninger om deres reelle ejere eller forsøg på identifice-
ringen. For at det ikke skal være muligt at omgå opbeva-
ringspligten ved alene at opbevare dele af den lovpligtige
dokumentation, foreslås det, at et selskab ligeledes kan over-
sendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at den op-
bevarede dokumentation er mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når et selskab
ikke kan dokumentere, at SE-selskabets reelle ejere er den
eller de personer, som selskabet har registreret, herunder op-
lysninger om arten og omfanget af det reelle ejerskab i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis et SE-selskab har registreret, at det ikke har reelle
ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og selskabet ik-
ke kan dokumentere, at det har udtømt alle rimelige identifi-
kationsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I dette
tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at den for-
modede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende, da sel-
skabet skal forsøge at benytte alternative identifikationsme-
toder til at bekræfte identiteten på den reelle ejer.
SE-selskabets pligt til løbende at indhente og opdatere op-
lysninger om reelle ejere, omfatter som minimum, hvad
virksomheden ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at sel-
skabet har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplys-
ningerne, hvis selskabet bliver bekendt med, at der eventuelt
er sket ændringer i virksomhedens reelle ejere. Eftersom et
SE-selskabs legale ejere har pligt til at give meddelelse til
selskabet om betydelige kapitalposter og ændringer i ejer-
skabet, kan et kapitalselskab som følge heraf blive bekendt
med ændringer i selskabets ejerforhold, der også medfører
ændringer i forhold til selskabets reelle ejere.
I sager, hvor et SE-selskab påtænkes oversendt til tvangs-
opløsning, vil selskabet på samme måde som i de situatio-
ner, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab
til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet,
dvs. foretage en fornyet indhentning af oplysninger om de-
res reelle ejere, og opbevare dokumentationen herfor, inden
sagen oversendes til skifteretten. Berigtiger selskabet forhol-
det inden for den angivne frist, vil selskabet ikke blive over-
sendt til tvangsopløsningen. Finder berigtigelse ikke sted,
oversendes selskabet til tvangsopløsning. Selskabet har her-
efter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om
genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten,
jf. selskabslovens § 232, jf. SE-forordningens artikel 9, stk.
1, litra c), nr. ii), da der ikke er fastsat særregler i SE-forord-
ningen eller SE-loven. Det bemærkes desuden, at et SE-sel-
skab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at den
opbevarede dokumentation f.eks. er mangelfuld, for Er-
hvervsankenævnet i overensstemmelse med § 20, stk. 1, i
SE-loven.
Til nr. 3 (§ 17, stk. 4)
Ifølge den gældende bestemmelse SE-lovens § 17, stk. 3,
skal oplysning om navn på personer registreret i henhold til
SE-loven offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virk-
somhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer an-
den beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte sel-
skaber. I henhold til SE-lovens § 17, stk. 4, offentliggøres
adresseoplysningerne indtil 3 år efter, at en registreret per-
son er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er regi-
streret i Det Centrale Virksomhedsregister.
SE-lovens regler om offentliggørelse af personoplysninger
implementerer reglerne i artikel 2, stk. 1, litra d, i Rådets
første selskabsdirektiv (direktiv 68/151/EØF om samord-
ning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2 nævnte selskaber til beskyttelse
af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser,
med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde).
Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvil-
ke selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har
haft, samt hvilke funktioner den pågældende i den forbindel-
se varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne
sammenholde en registreret persons navn og adresse bidra-
ger til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet,
hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gø-
res et personligt krav gældende mod den pågældende, eller
hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan teg-
ne et givent selskab.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, jf. artikel 1, nr. 15, litra
g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at oplysningerne om re-
elle ejere skal være tilgængelige igennem registersammen-
koblingssystemet, som er oprettet i henhold til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni
2017, om visse aspekter af selskabsretten, i mindst 5 år og
højst 10 år efter, at selskabet er blevet slettet fra Erhvervs-
styrelsens register.
Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at oplysning om adres-
se for personer registreret i henhold til denne lov offentlig-
gøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forlø-
bet 5 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomheds-
register.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et dansk CPR-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Der er med den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, 1. pkt.,
tale om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i
72
CVR-loven vedrørende reglerne om offentliggørelse af
adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 10.
Til nr. 4 (17, stk. 6)
Ifølge den gældende bestemmelse i SE-lovens § 17, stk. 3,
skal oplysning om navn på personer registreret i henhold til
SE-loven offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virk-
somhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer an-
den beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte sel-
skaber. I henhold til § 17, stk. 6, opdateres personoplysnin-
ger omfattet af § 17, stk. 3 og 4, for fuldt ansvarlige deltage-
re, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den på-
gældende person ophører med at være aktiv i en virksom-
hed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdate-
res ikke.
SE-lovens regler om offentliggørelse af personoplysninger
baseres på selskabslovens regler herom, der implementerer
artikel 2, stk. 1, litra d, i Rådets første direktiv, direktiv
68/151/EØF om samordning af de garantier, som kræves i
medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte
selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garanti-
er lige byrdefulde jf. Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af sel-
skabsretten (kodifikation).
Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvil-
ke selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har
haft, samt hvilke funktioner den pågældende i den forbindel-
se varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne
sammenholde en registreret persons navn og adresse bidra-
ger til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet,
hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gø-
res et personligt krav gældende mod den pågældende, eller
hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan teg-
ne et givent selskab.
Ændringen af artikel 30, stk. 10, jf. artikel 1, nr. 15, litra
g, i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at oplysningerne om re-
elle ejere skal være tilgængelig igennem en registersammen-
koblingsløsning i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selska-
bet blevet slettet fra Erhvervsstyrelsens register.
Det foreslås således i stk. 6, at opdatering af personoplys-
ninger omfattet af § 17, stk. 3 og 4, for fuldt ansvarlige del-
tagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv i en virk-
somhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster.
For personer med dansk CPR-nummer opdateres navne og
adresser i Det Centrale Virksomhedsregister automatisk på
baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister. Så-
fremt en person har registreret navne- og adressebeskyttelse
i Det Centrale Personregister, vil adressen ikke blive offent-
liggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-
beskyttelsen er gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et dansk CPR-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det bemærkes, at adresse og bopælsland foreslås adskilt,
så det teknisk er muligt at offentliggøre bopælsland uden of-
fentliggørelse af adressen, dvs. vejnavn, husnr., postnr. og
by, hvis en person har adressebeskyttelse. Grunden hertil er,
at bopælsland indgår i de minimumsoplysninger, der skal
være tilgængelige om de reelle ejere. For nærmere herom
henvises til lovforslagets § 11, nr. 4.
Det foreslås samtidig, at bestemmelsen om, at persono-
plysninger for stiftere ikke opdateres, udgår. Personer, der er
stifter af et SE-selskab, har ofte også en anden funktion i
selskabet, f.eks. ejer eller ledelsesmedlem, der skal registre-
res. Det vurderes derfor uhensigtsmæssigt, at personoplys-
ninger for stifter ikke opdateres, da personen samtidig kan
være registreret som følge af en anden funktion, der medfø-
rer at personoplysningerne skal opdateres.
Der er med den foreslåede affattelse af § 17, stk. 6, tale
om en ændring, der svarer til de foreslåede ændringer i
CVR-loven vedrørende reglerne om opdatering af navne- og
adresseoplysninger, jf. lovforslagets § 11, nr. 11.
Til nr. 5 (§ 17 a)
SE-loven § 17 a fastslår, at SE-selskaber skal indhente og
opbevare oplysninger om selskabets reelle ejere, samt at op-
lysningerne skal registreres i et centralt register hos Er-
hvervsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv, der medfører, at det bredest mulige
spektrum af selskaber og andre juridiske enheder skal ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle
ejere, herunder europæiske aktieselskaber, som er hjemme-
hørende i Danmark.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 i
4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
hvidvaskdirektiver fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke, og at stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne selskabet med ejer-oplysninger og meka-
nismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere er op-
daterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt
for selskaber.
Det foreslås, at nyaffattelsen af § 17 a afspejler nyaffattel-
sen af selskabslovens § 58 a om registrering af reelle ejere.
Da reglerne om SE-selskaber direkte bygger på reglerne om
aktieselskaber i selskabsloven, henvises der til de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås at § 17 a, stk. 2, 4 og 5, strafbelægges efter
den foreslåede § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 7.
Til nr. 6 (§§ 17 c og 17 d)
73
Den gældende § 17 a i SE-loven fastsætter, at SE-selska-
ber skal indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
samt registrere oplysningerne om reelle ejere i Erhvervssty-
relsens it-system hurtigst muligt.
Den gældende § 58 b i selskabsloven fastsætter, at ved
etablering af et kapitalselskab skal der senest samtidig med
registreringen af selskabet, jf. selskabslovens § 9, stk. 1, ind-
hentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Selskabslovens regler for aktieselskaber er også gældende
for SE-selskaber, jf. artikel 9, stk. 1, litra c), nr. ii), i Rådets
forordning (EF) Nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut
for det europæiske selskab (SE) medmindre, at der er fastsat
særregler i SE-forordningen eller i SE-loven.
Det følger af SE-forordningens artikel 2, at et SE-selskab
under visse betingelser kan etableres på fire forskellige må-
der: 1) fusion (med det formål at danne et europæisk sel-
skab), 2) oprettelse af et europæisk holdingselskab, 3) opret-
telse af et europæisk datterselskab, og 4) omdannelse til et
SE-selskab.
Det foreslås, at der indføres en ny § 17 c i SE-loven, der
fastsætter, at ved etablering af et SE-selskab skal der senest
samtidig med registreringen af SE-selskabet, jf. SE-lovens §
16, indhentes og registreres oplysninger om selskabets reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Ved at indføre en ny § 17 c i SE-loven fremrykkes pligten
til at foretage registrering af selskabets reelle ejere til at
skulle ske ved registrering af etableringen af SE-selskabet i
Erhvervsstyrelsens it-system. Det understreges, at uanset på
hvilken måde et SE-selskab opstår, skal der fremover foreta-
ges registrering af reelle ejere eller oplysning om, at selska-
bet ikke har eller ikke kan identificere de reelle ejere senest
samtidig med registreringen af SE-selskabet.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet
ikke kan oprettes SE-selskaber i Danmark, som ikke
samtidig har registreret deres reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system. Oplysningerne om selskabets reelle ejere, el-
ler oplysningerne om, at selskabet ingen reelle ejere har eller
ikke kan identificere de reelle ejere, vil blive offentliggjort i
Det Centrale Virksomhedsregister, jf. SE-lovens § 17 a, stk.
9, og efter bekendtgørelsen om registrering og offentliggø-
relse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen. Personer,
der registreres som reelle ejere, vil modtage en meddelelse
fra Erhvervsstyrelsen om, at de er blevet registreret.
Det vil således fremover ikke være muligt at registrere et
SE-selskab uden samtidig at anmelde reelle ejere. Har SE-
selskabet ingen reelle ejere eller kan det ikke identificere de
reelle ejere, vil oplysning herom skulle anmeldes og selska-
bets daglige ledelse vil skulle indsættes som reelle ejere.
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at SE-selskaber
skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om SE-selskabets ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer artikel 30,
stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv fastsætter krav, der ve-
drører både personer og virksomheder, der er omfattet af
hvidvasklovens kundekendskabskrav, og de SE-selskaber,
der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om de-
res reelle ejere.
4. hvidvaskdirektivets artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet
af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold
til personer og virksomheder, der skal udføre kundekend-
skabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som
ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal
medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstalt-
ninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i re-
el ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse
om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hen-
sigtsmæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer
artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter
derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser
i selskabers og andre juridiske enheders oplysninger om re-
elle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis de bliver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for
så vidt angår indberetningspligten gennemført ved en æn-
dring af hvidvaskloven, jf. § 1 nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til
lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Der henvises til lovforslag nr. L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 17
d i SE-loven, der fastsætter regler om SE-selskabers oplys-
ningspligt og muligheden for opfølgning på indberetninger
om uoverensstemmelser i forhold til et SE-selskabs registre-
rede oplysninger om reelle ejere, som er magen til reglerne i
selskabslovens § 58 c om aktieselskabers oplysningspligt og
74
muligheden for opfølgning på indberetninger om uoverens-
stemmelser i aktieselskabers registrering af reelle ejere. Det
vil medføre, at SE-selskaber fremover får pligt til at give op-
lysninger om deres ejerforhold efter anmodning fra personer
og virksomheder, der skal udføre kundekendskabsprocedu-
rer. Det vil også medføre, at Erhvervsstyrelsen som ansvar-
lig myndighed for SE-selskaber vil kunne følge op på uover-
ensstemmelser i forhold til et SE-selskabs registrerede op-
lysninger om reelle ejere, der måtte blive indberettet.
Da reglerne om SE-selskaber direkte bygger på reglerne
om aktieselskaber i selskabsloven, henvises der til de fore-
slåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil, som indeholder den foreslåede bestemmelse
om aktieselskabers oplysningspligt og muligheden for op-
følgning på indberetninger om uoverensstemmelser i aktie-
selskabers registrering af reelle ejere.
Til nr. 7 (§ 21, stk. 1)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 21, stk. 1, i SE-
loven kan overtrædelse af § 17 a, stk. 2 og 3, om registrering
og videregivelse af oplysninger om reelle ejere straffes med
bøde.
5. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at
de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse
af de nationale bestemmelser, således at formålet med direk-
tivet opfyldes mest effektivt. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med de foreslåede muligheder for at tvangsopløse
SE-selskaber, der ikke efterlever reglerne om reelle ejere, jf.
§ 15, stk. 2 og 3, i lovforslagets § 4, nr. 2.
I lyset heraf og som konsekvens af, at det foreslås, at § 17
a, stk. 2 og 3, ændres til § 17 a, stk. 3, 5 og 6, foreslås straf-
bestemmelsen i § 21, stk. 1, ændret i overensstemmelse her-
med.
Det følger af § 21, stk. 3, i SE-loven, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffe-
lovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1. pkt., i
straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 5
Til nr. 1 (fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets 5. hvidvaskdirektiv
om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om æn-
dring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, som delvis
gennemføres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf.§ 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 13, stk. 1)
Det fremgår af den gældende § 13 i SCE-loven at Er-
hvervsstyrelsen skal beslutte, at et SCE-selskab skal oplø-
ses, om fornødent efter § 21, stk. 2, i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke opfylder
kravet i SCE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige
hjemsted og hovedkontor i samme medlemsstat og forholdet
ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Er-
hvervsstyrelsen.
Det foreslås, at henvisningen til § 21, stk. 2, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, ændres til § 21, stk. 3, i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der tilsigtes ingen
ændringer i bestemmelsens materielle indhold.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 21 i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder blev affattet på ny
i lov nr. 616 af 14. juni 2011, hvorefter den dagældende §
21, stk. 2, blev videreført som stk. 3.
Til nr. 3 (§ 13, stk. 2 og 3)
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheders regler for
andelsselskaber med begrænset ansvar er også gældende for
SCE-selskaber, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii), i Rådets for-
ordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE).
Det betyder, at Erhvervsstyrelsen i henhold til § 21 i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, bl.a. kan anmode
skifteretten om at opløse et SCE-selskab, hvis styrelsen ikke
rettidigt har modtaget selskabets årsrapport, hvis selskabet
ikke har registreret ledelse eller anmeldt en revisor.
Med lov nr. 676 af 29. maj 2018 om ændring af selska-
bsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og
lov om erhvervsdrivende fonde (Ændrede krav til ejerregi-
strering m.v.) blev registrering af reelle ejere en betingelse
for at virksomheder med begrænset ansvar, herunder andels-
selskaber med begrænset ansvar, kan registreres, jf. lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder § 15 i. Samtidig ind-
førtes muligheden for, at en virksomhed med begrænset an-
svar kan tvangsopløses, hvis virksomheden intet har regi-
75
streret om sine reelle ejere, jf. lov om visse erhvervsdriven-
de virksomheder § 21, stk. 1, nr. 4.
Eftersom lov om visse erhvervsdrivende virksomheders
bestemmelser for andelsselskaber finder anvendelse for
SCE-selskaber kan den allerede indførte mulighed for
tvangsopløsning finde anvendelse. Da reglerne om reelle
ejere er indført i SCE-loven og for at der ikke skal være
tvivl om, hvilke sanktioner, der kan finde anvendelse, er det
dog fundet hensigtsmæssigt, at muligheden for tvangsopløs-
ning som følge af manglende efterlevelse af reglerne om re-
elle ejere, indføres i SCE-loven. Lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheders § 21 finder dog som udgangspunkt an-
vendelse, medmindre andet er fastsat i SCE-loven. Det vil
sige at de øvrige forhold, der i medfør af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheders § 21 kan føre til, at et SCE-
selskab kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten,
fortsat er gældende.
Det foreslås, at der i et nyt stk. 2 i SCE-lovens § 13, at Er-
hvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et
SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke har registreret
oplysninger om reelle ejere, eller selskabet har foretaget
mangelfuld registrering i henhold til § 14 a.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at et SCE-selskab
kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registre-
ret en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede med-
lemmer af selskabets direktion i tilfælde af, at selskabet in-
gen reelle ejere har eller ikke kan identificere de reelle ejere.
Har et SCE-selskab ingen reelle ejere registreret, eller
foretaget registrering af en eller flere reelle ejere, og det ef-
terfølgende, f.eks. ved en kontrol, konstateres, at der mang-
ler at blive foretaget registrering af nogle af selskabets reelle
ejere, eller der mangler oplysninger om arten og omfanget af
det reelle ejerskab, vil der kunne gribes ind over for forhol-
det med tvangsopløsning.
En mangelfuld registrering er i denne henseende, hvis der
eksempelvis blot er registreret en reel ejer, men en senere
kontrol klarlægger, at der er yderligere reelle ejere, eller at
det ikke er den korrekte person som er registreret som reel
ejer. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er
registreret med en forkert adresse eller et forkert navn.
I sager, hvor et SCE-selskab påtænkes oversendt til
tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de si-
tuationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et
SCE-selskab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigti-
ge forholdet. Dvs. få mulighed for at foretage den manglen-
de registrering af reelle ejere, inden sagen oversendes til
skifteretten. SCE-selskabet har også, ligesom i dag mulig-
hed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter over-
sendelsen til skifteretten på samme måde som andelsselska-
ber, jf. SCE-forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, nr. ii), da
der ikke er fastsat særregler i SCE-forordningen eller i SCE-
loven. Det bemærkes desuden, at et SCE-selskab kan ind-
bringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at en registrering
f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i overens-
stemmelse med § 18, stk. 1, i SCE-loven.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 21, stk. 3,
henviser til selskabslovens § 225 om oversendelse til
tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsæt-
tes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2. Den foreslåede bestem-
melse gælder både for nye såvel som for eksisterende sel-
skaber, hvor det konstateres, at registreringen af reelle ejere
er mangelfuld.
Det foreslås, at SCE-selskaber skal være forpligtet til at
opbevare den dokumentation, som er indhentet om deres re-
elle ejere, jf. § 14 a, stk. 5, i lovforslagets § 5, nr. 4. Opbeva-
ringspligten omfatter ethvert forsøg på identifikation, dvs.
både når selskabet identificerer deres reelle ejere, når selska-
bet konstaterer, at det ikke har reelle ejere, og når selskabet
ikke kan identificere deres reelle ejere. Der henvises til be-
mærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 5, nr. 4.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold og de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger er forpligtet til at stille oplysningerne
om deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom.
SCE-selskabet skal foretage alle rimelige forsøg på at identi-
ficere de reelle ejere, og skal til enhver tid kunne dokumen-
tere over for bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad selska-
bet har foretaget sig, samt hvilken identifikation de har fore-
taget af den reelle ejer.
Det foreslås på den baggrund, at som stk. 3, indføres mu-
lighed for Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at
opløse et SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke har
opbevaret dokumentation for selskabets oplysninger om re-
elle ejere, eller hvis SCE-selskabet har opbevaret mangel-
fuld dokumentation i henhold til § 14 a. Det vil sige, både
når selskabet intet har opbevaret, eller hvis dokumentationen
er mangelfuld.
Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens
§ 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, jf. stk. 2,
ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet under
en række nærmere angivne betingelser magen til dem, der
gælder i dag, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der § 21, stk. 3, SCE-forordningens artikel 8, stk. 1, litra c,
nr. ii), da der ikke er fastsat særregler i SCE-forordningen
eller i SCE-loven.
Et SCE-selskab kan oversendes til tvangsopløsning, hvis
selskabet ingen dokumentation har opbevaret om de indhen-
tede oplysninger om deres reelle ejere eller forsøg på identi-
ficeringen. For at det ikke skal være muligt at omgå opbeva-
ringspligten ved alene at opbevare dele af den lovpligtige
dokumentation foreslås det, at et selskab ligeledes kan over-
sendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at den op-
bevarede dokumentation er mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når et selskab
ikke kan dokumentere, at selskabets reelle ejere er den eller
de personer, som selskabet har registreret, herunder oplys-
ninger om arten og omfanget af det reelle ejerskab i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
76
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis et SCE-selskab har registreret, at det ikke har reel-
le ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og selskabet
ikke kan dokumentere, at det har udtømt alle rimelige identi-
fikationsmuligheder for at identificere de reelle ejere. I dette
tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at notere, at den for-
modede reelle ejer ikke ønsker at give sig til kende, da sel-
skabet skal forsøge at benytte alternative identifikationsme-
toder til at bekræfte identiteten på den reelle ejer.
SCE-selskabets pligt til løbende at indhente og opdatere
oplysninger om reelle ejere, omfatter som minimum, hvad
virksomheden ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at sel-
skabet har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplys-
ningerne, hvis selskabet bliver bekendt med, at der eventuelt
er sket ændringer i selskabets reelle ejere.
I sager, hvor et SCE-selskab påtænkes oversendt til
tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de si-
tuationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et sel-
skab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forhol-
det, dvs. foretage en fornyet indhentning af oplysninger om
deres reelle ejere, og opbevare dokumentationen herfor, in-
den sagen oversendes til skifteretten. Berigtiger selskabet
forholdet inden for den angivne frist, vil selskabet ikke blive
oversendt til tvangsopløsningen. Finder berigtigelse ikke
sted, oversendes selskabet til tvangsopløsning. Selskabet har
herefter på samme måde som i dag, mulighed for at anmode
om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifte-
retten på samme måde som andelsselskaber, jf. SCE-forord-
ningens artikel 8, stk. 1, litra c, nr. ii), da der ikke er fastsat
særregler i SCE-forordningen eller SCE-loven. Det bemær-
kes desuden, at et SCE-selskab kan indbringe Erhvervssty-
relsens afgørelse om, at den opbevarede dokumentation
f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i overens-
stemmelse med § 18, stk. 1, i SCE-loven.
Til nr. 4 (§ 14 a)
SCE-lovens § 14 a fastslår, at SCE-selskaber skal indhen-
te og opbevare oplysninger om selskabets reelle ejere, samt
at oplysningerne skal registreres i et centralt register hos Er-
hvervsstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv, der medfører, at det bredest mulige
spektrum af selskaber og andre juridiske enheder skal ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle
ejere, herunder europæiske andelsselskaber, som er hjemme-
hørende i Danmark.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 i
4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
hvidvaskdirektiver fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke og stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne SCE-selskabet med ejer-oplysninger og
mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere
er opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelses-
pligt for selskaber.
Det foreslås, at nyaffattelsen af § 14 a afspejler de foreslå-
ede ændringer til lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der § 21 a om registrering af reelle ejere. Da reglerne om
SCE-selskaber direkte bygger på reglerne om andelsselska-
ber med begrænset ansvar i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, henvises der til de foreslåede bestemmelser i
§ 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås at § 14 a, stk. 2, 4 og 5, strafbelægges efter
den foreslåede § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 6.
Til nr. 5 (§§ 14 c og 14 d)
Den gældende § 14 a i SCE-loven fastsætter, at SCE-sel-
skaber skal indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere samt registrere oplysningerne om reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt.
Den gældende § 15 g i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder fastsætter, at ved etablering af en virksomhed
med begrænset ansvar, et interessentskab eller et komman-
ditselskab skal der senest samtidig med registreringen af
virksomheden, jf. § 10 i lov om erhvervsdrivende virksom-
heder, indhentes og registreres oplysninger om virksomhe-
dens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder.
Reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
for virksomheder med begrænset ansvar er også gældende
for SCE-selskaber, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii), i Rådets
forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for
det europæiske andelsselskab (SCE), medmindre, at der er
fastsat særregler i SCE-forordningen eller i SCE-loven.
Det følger af SCE-forordningens artikel 2, at et SCE-sel-
skab under visse betingelser kan oprettes på 3 forskellige
måder: 1) stiftelse af fysiske og/eller juriske personer, 2) fu-
sion af andelsselskaber, og 3) omdannelse af et andelssel-
skab til et SCE-selskab. Det understreges, at uanset på hvil-
ken måde et SCE-selskab opstår, skal der fremover foreta-
ges registrering af reelle ejere eller oplysning om, at selska-
bet ikke har eller ikke kan identificere de reelle ejere senest
samtidig med registreringen af SCE-selskabet.
Det foreslås, at der indføres en ny § 14 c, der fastsætter, at
der ved etablering af et SCE-selskab der senest samtidig
med registreringen af SCE-selskabet, jf. § 14, skal indhentes
og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Ved at indføre en nu § 14 c i SCE-loven fremrykkes plig-
ten til at foretage registrering af SCE-selskabets reelle ejere
til at skulle ske ved registrering af etableringen af SE-sel-
skabet i Erhvervsstyrelsens it-system. Det understreges, at
uanset på hvilken måde et SCE-selskab opstår, skal der
fremover foretages registrering af reelle ejere eller oplys-
ning om, at selskabet ikke har eller ikke kan identificere de
reelle ejere senest samtidig med registreringen af SCE-sel-
skabet.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet
ikke kan oprettes SCE-selskaber i Danmark, som ikke
77
samtidig har registreret deres reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system. Oplysningerne om selskabets reelle ejere, el-
ler oplysningerne om, at selskabet ingen reelle ejere har eller
ikke kan identificere de reelle ejere, vil blive offentliggjort i
Det Centrale Virksomhedsregister efter § 14 a, stk. 9, i SCE-
loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og efter ejerregistrerings-
bekendtgørelsen. Personer, der registreres som reelle ejere,
vil modtage en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om, at de
er blevet registreret.
Det vil således fremover ikke være muligt at registrere et
SCE-selskab uden samtidig at anmelde reelle ejere. Hvis
SCE-selskabet ikke har reelle ejere eller ikke kan identifice-
re de reelle ejere, vil oplysning herom skulle anmeldes og
selskabets daglige ledelse vil skulle indsættes som reelle
ejere.
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at SCE-selskaber
skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med
oplysninger om SCE-selskabets ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer artikel 30,
stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv fastsætter krav, der ve-
drører både personer og virksomheder, der er omfattet af
hvidvasklovens kundekendskabskrav, og de SCE-selskaber,
der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om de-
res reelle ejere.
4. hvidvaskdirektivets artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet
af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold
til personer og virksomheder, der skal udføre kundekend-
skabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som
ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal
medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstalt-
ninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i re-
el ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse
om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hen-
sigtsmæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer
artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter
derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser
i selskabers og andre juridiske enheders oplysninger om re-
elle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis de bliver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for
så vidt angår indberetningspligten gennemført ved en æn-
dring af hvidvaskloven, jf. § 1 nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til
lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Der henvises til lovforslag nr. L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 14
d, der fastsætter regler om SCE-selskabers oplysningspligt
og muligheden for opfølgning på indberetninger om uover-
ensstemmelser i SCE-selskabers registrering af reelle ejere,
som er magen til reglerne i § 15 c i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder om oplysningspligt for virksomhe-
der med begrænset ansvar og muligheden for opfølgning på
indberetninger om uoverensstemmelser i forhold til en virk-
somhed med begrænset ansvars registrerede oplysninger om
reelle ejere. Det vil medføre, at SCE-selskaber fremover får
pligt til at give oplysninger om deres ejerforhold efter an-
modning fra personer og virksomheder, der skal udføre kun-
dekendskabsprocedurer. Det vil også medføre, at Erhvervs-
styrelsen som ansvarlig myndighed for SCE-selskaber vil
kunne følge op på uoverensstemmelser i forhold til et SCE-
selskabs registrerede oplysninger om reelle ejere, der måtte
blive indberettet.
Da reglerne om SCE-selskaber direkte bygger på reglerne
om virksomheder med begrænset ansvar i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, henvises der til de foreslåede
bestemmelser i § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil, som in-
deholder den foreslåede bestemmelse om virksomheder med
begrænset ansvarsoplysningspligt og muligheden for opfølg-
ning på indberetninger om uoverensstemmelser i virksomhe-
der med begrænset ansvars registrering af reelle ejere.
Til nr. 6 (§ 19, stk. 1)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 19, stk. 1, i SCE-
loven kan overtrædelse af bestemmelserne i § 14 a, stk. 2 og
3, om registrering og videregivelse af oplysninger om reelle
ejere straffes med bøde.
5. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at
de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse
af de nationale bestemmelser, således at formålet med direk-
tivet opfyldes mest effektivt.
I lyset heraf og som konsekvens af, at det foreslås, at § 14
a, stk. 2 og 3, ændres til § 14 a, stk. 3, 5 og 6, foreslås straf-
bestemmelsen i § 19, stk. 1, ændret i overensstemmelse her-
med.
78
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
muligheder for at tvangsopløse SCE-selskaber, der ikke ef-
terlever reglerne om reelle ejere, jf. § 13, stk. 2 og 3, i lov-
forslagets § 5, nr. 3.
Det følger af § 19, stk. 3, i SCE-loven, at der kan pålæg-
ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige af § 27, stk. 1, 1.
pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person for-
udsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en
overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 6
Til nr. 1 (fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at der indsættes en EU-note i loven, som henviser til
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF
og 2013/36/EU, som delvis gennemføres i dansk ret ved lov-
forslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. § 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 1 a)
Det følger af den gældende § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i EØFG-
loven, at en europæisk økonomisk firmagruppe skal indhen-
te oplysninger om firmagruppens reelle ejere, jf. § 1 b, i
EØFG-loven, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer (selskaber,
fonde og foreninger), der kan stiftes i henhold til dansk lov-
givning.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6 og stk. 9, i
4. hvidvaskdirektiv, der medfører, at det bredest mulige
spektrum af selskaber og andre juridiske enheder skal ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle
ejere, herunder europæiske økonomiske firmagrupper, som
er hjemmehørende i Danmark.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder i 4.
hvidvaskdirektiv. Der er tale om et ændringsdirektiv, hvor
dele af artikel 30 er affattet på ny. Dog er artikel 30, stk. 1,
2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiver fortsat gælden-
de. 5. hvidvaskdirektiv medfører, at artikel 30, stk. 1, første
afsnit nyaffattes samt tilføjes et nyt stykke og stk. 4-7, 9 og
10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne den europæiske økonomiske firmagruppe
med ejer-oplysninger og mekanismer til sikring af, at oplys-
ningerne om reelle ejere er opdaterede og aktuelle, herunder
bl.a. en undersøgelsespligt for firmagrupperne.
Det foreslås i stk. 1, at europæiske økonomiske firmagrup-
per skal indhente oplysninger om firmagruppen reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Europæiske økonomiske firmagrupper er en særlig euro-
pæisk selskabsform, som muliggør samarbejde af interes-
sentskab eller joint venture-lignende art på tværs af EU-
medlemslandenes grænser. Da reglerne om europæiske øko-
nomiske firmagrupper i et vist omfang minder om reglerne
for interessentskaber omfattet af lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder, foreslås det, at ændringerne til § 1 a af-
spejler de foreslåede ændringer til lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder § 15 g, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, om
registrering af reelle ejere og bemærkningerne hertil.
Der henvises derfor til de foreslåede bestemmelser i § 2,
nr. 5, og bemærkningerne hertil, som indeholder den fore-
slåede bestemmelse om registrering af reelle ejere i virk-
somheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, herunder bestemmelsen om ejernes pligt til at
forsyne virksomheden med oplysninger om deres ejerskab
og bestemmelsen om, at kompetente myndigheder og SØIK
har mulighed for at videregive oplysninger om ejerforhold
til andre EU-landes kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
I forhold til europæiske økonomiske firmagrupper skal det
dog bemærkes, at henholdsvis ejerne og den daglige ledelse
i disse firmagrupper er betegnet som medlemmer og forret-
ningsførere. Det vil derfor konkret skulle vurderes, hvordan
medlemmernes indflydelse er i den europæiske økonomiske
firmagruppe, herunder om der er tale om direkte eller indi-
rekte ejerskab eller kontrol. Hvis der ikke er nogen reelle
79
ejere, jf. definitionen, skal den daglige ledelse i form af en
eller flere forretningsførere registreres som reel ejer.
Det foreslås i § 7, stk. 2, i EØFG-loven, at § 1 a, stk. 3, 5
og 6, i EØFG-loven strafbelægges, jf. lovforslagets § 6, nr.
6.
Til nr. 3 (§§ 1 c og 1 d)
Den gældende § 1 a i EØFG-loven fastsætter, at en euro-
pæisk økonomisk firmagruppe skal indhente og opbevare
oplysninger om reelle ejere samt registrere oplysningerne
om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst mu-
ligt.
Den gældende § 15 i i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder fastsætter, at ved etablering af en virksomhed
med begrænset ansvar, et interessentskab eller et komman-
ditselskab, skal der senest samtidig med registreringen af
virksomheden, jf. § 10 i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder, indhentes og registreres oplysninger om virksom-
hedens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder.
Det foreslås, at der indføres en ny § 1 c, der fastsætter, at
ved etablering af en europæisk økonomisk firmagruppe skal
der senest samtidig med registreringen af firmagruppen, ind-
hentes og registreres oplysninger om firmagruppens reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Ved at den foreslåede nye § 1 c fremrykkes pligten til at
foretage registrering af firmagruppens reelle ejere til at skul-
le ske ved registrering af etableringen af firmagruppen i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Det understreges, at uanset på
hvilken måde et firmagruppen opstår, skal der fremover
foretages registrering af reelle ejere eller oplysning om, at
firmagruppens ikke har eller ikke kan identificere de reelle
ejere senest samtidig med registreringen af firmagruppen.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet
ikke kan oprettes europæiske økonomiske firmagrupper i
Danmark, som ikke samtidig har registreret deres reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Det foreslås, at oplys-
ningerne om firmagruppens reelle ejere, eller oplysningerne
om, at firmagruppen ingen reelle ejere har eller ikke kan
identificere de reelle ejere, vil blive offentliggjort i Det Cen-
trale Virksomhedsregister efter § 1 a, stk. 8, i EØFG-loven,
jf. lovforslagets § 6, nr. 2, og efter bekendtgørelsen om regi-
strering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Er-
hvervsstyrelsen. Personer, der registreres som reelle ejere,
vil modtage en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om, at de
er blevet registreret.
Det vil således fremover ikke være muligt at registrere en
europæisk økonomisk firmagruppe uden samtidig at anmel-
de reelle ejere. Hvis den europæiske økonomiske firmagrup-
pe ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere de reelle
ejere, vil oplysning herom skulle anmeldes og selskabets
daglige ledelse vil skulle indsættes som reelle ejere.
Der er i dag ingen lovbestemmelse om, at europæiske
økonomiske firmagrupper skal forsyne personer og virksom-
heder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer, med oplysninger om firmagruppens
ejerforhold.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af hvidvaskloven, i forbindelse
med de såkaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risiko-
vurdering, skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kun-
der, som ikke er fysiske personer, ligesom virksomhedskun-
dens reelle ejere skal legitimeres. For personer og virksom-
heder, der skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør
af hvidvaskloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle
ejere en forudsætning for etablering af kundeforholdet og ef-
terfølgende for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold.
Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvask-
direktiv været en nødvendig forudsætning for, at kunde-
kendskabsprocedurer kan gennemføres.
Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv og artikel
1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer artikel
30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv fastsætter krav, der
vedrører både personer og virksomheder, der er omfattet af
hvidvasklovens kundekendskabskrav, og de europæiske
økonomiske firmagrupper, der skal indhente, opbevare og
registrere oplysninger om deres reelle ejere.
4. hvidvaskdirektivets artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet
af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold
til personer og virksomheder, der skal udføre kundekend-
skabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra f, i 5. hvidvaskdirektiv, som
ændrer artikel 30, stk. 4, 3. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, skal
medlemsstaterne sikre, at der træffes de fornødne foranstalt-
ninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i re-
el ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse
om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hen-
sigtsmæssigt.
Artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter krav til
de mekanismer, der skal fremme indberetningen af uover-
ensstemmelser. Det omfatter bl.a. passende beskyttelse af
indberetter og af den virksomhed, fond eller forening, som
indberetningen vedrører.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, som ændrer
artikel 30, stk. 4, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv, fastsætter
derudover, at de enheder, der er forpligtet til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer, skal indberette uoverensstemmelser
i selskabers og andre juridiske enheders oplysninger om re-
elle ejere, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis de bliver bekendte hermed. Bestemmelsen foreslås for
så vidt angår indberetningspligten gennemført ved en æn-
dring af hvidvaskloven, jf. § 1 nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til
lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
80
vaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Der henvises til lovforslag nr. L 204.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 1
d, der fastsætter regler om europæisk økonomisk firmagrup-
pers oplysningspligt og muligheden for opfølgning på ind-
beretninger om uoverensstemmelser i forhold til en europæ-
isk økonomisk firmagruppes registrerede oplysninger om re-
elle ejere, som er magen til reglerne i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheders § 15 c om oplysningspligt for virk-
somheder med begrænset ansvar og muligheden for opfølg-
ning på indberetninger om uoverensstemmelser i forhold til
en virksomhed med begrænset ansvars registrering af reelle
ejere.
Det vil medføre, at europæiske økonomiske firmagrupper
fremover får pligt til at give oplysninger om deres ejerfor-
hold efter anmodning fra personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer. Det vil også medføre, at
Erhvervsstyrelsen som ansvarlig myndighed for europæiske
økonomiske firmagrupper, vil kunne følge op på uoverens-
stemmelser i forhold til en europæisk økonomisk firmagrup-
pes registrerede oplysninger om reelle ejere, der måtte blive
indberettet.
Da reglerne om europæiske økonomiske firmagrupper di-
rekte bygger på reglerne om virksomheder med begrænset
ansvar i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hen-
vises der til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2,
nr. 6, og bemærkningerne hertil, som indeholder den fore-
slåede bestemmelse om virksomheder med begrænset an-
svars oplysningspligt og muligheden for opfølgning på ind-
beretninger om uoverensstemmelser i virksomheders regi-
strering af reelle ejere.
Til nr. 4 (§ 2 a)
Erhvervsstyrelsen har i dag ikke hjemmel til at kræve op-
lysninger om nystiftelser eller ændringer.
Efter det foreslåede stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen forlange
de oplysninger, som er nødvendige, for at der kan tages stil-
ling til, om loven og den europæiske økonomiske firma-
gruppes vedtægter er overholdt.
Denne bestemmelse svarer til bestemmelserne i selska-
bslovens § 17 og lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der § 15 c.
Det foreslås derudover i stk. 2, 1. pkt., at Erhvervsstyrel-
sen ved registrering og anmeldelse efter regler fastsat i med-
før af loven i indtil 3 år fra registreringstidspunktet kan stille
krav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller
anmeldelsen er lovligt foretaget.
Erhvervsstyrelsen kan, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt., i
forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der
indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de øko-
nomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller
registreringen er lovligt foretaget.
Opfyldes kravene i henhold til det foreslåede 1. og 2. pkt.
ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse,
jf. det foreslåede stk. 2, 3. pkt. Sker berigtigelse ikke senest
ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om nødven-
digt foranledige den europæiske økonomiske firmagruppe
opløst efter reglerne i det foreslåede § 5, stk. 6, i EFØG-lo-
ven, jf. det foreslåede stk. 2, 4. pkt.
Der er tale om eventuel stikprøvevis at indhente oplysnin-
ger, der har til formål at kvalitetssikre og udvikle Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder at efterleve de krav om of-
fentlighed og gennemsigtighed, der skal sikre den nødvendi-
ge tillid blandt brugerne til de registrerede og offentliggjorte
oplysninger.
Foreligger der en begrundet mistanke om, at der foreligger
et strafbart forhold hos den, som oplysningerne skal indhen-
tes fra, og forholdet kan forventes at føre til, at der indgives
politianmeldelse, vil Erhvervsstyrelsen afstå fra at indhente
sådan dokumentation, men overlade den videre behandling
til politimæssig efterforskning.
Til nr. 5 (§ 5, stk. 3-6)
Efter EØFG-lovens § 5 kan Erhvervsstyrelsen anmode
skifteretten om at opløse en firmagruppe som følge af man-
glende ledelse og manglen ikke afhjælpes inden udløbet af
en frist, der fastsættes af Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås, at der i et nyt stk. 3 i EØFG-lovens § 5, at
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en
europæisk økonomisk firmagruppe, hvis firmagruppen ikke
har registeret oplysninger om reelle ejere, eller hvis firma-
gruppen har foretaget mangelfuld registrering i henhold til §
1 a i EØFG-loven.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en firmagruppe
kan oversendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registre-
ret en eller flere reelle ejere, herunder de registrerede med-
lemmer af firmagruppens daglige ledelse, i tilfælde af at fir-
magruppen ingen reelle ejere har eller ikke kan identificere
de reelle ejere, eller hvis registreringen er mangelfuld.
Har en europæisk økonomisk firmagruppe ingen reelle
ejere registreret, eller foretaget registrering af en eller flere
reelle ejere, og det efterfølgende, f.eks. ved en kontrol, kon-
stateres, at der mangler at blive foretaget registrering af nog-
le af firmagruppens reelle ejere, eller der mangler oplysnin-
ger om arten og omfanget af det reelle ejerskab, vil der kun-
ne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning.
En mangelfuld registrering er i dette henseende, hvis der
eksempelvis blot er registreret en reel ejer, men en senere
kontrol klarlægger, at der er yderligere reelle ejere, eller at
det ikke er den korrekte person som er registreret som reel
ejer. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den reelle ejer er
registreret med en forkert adresse eller et forkert navn.
I sager, hvor en europæisk økonomisk firmagruppe påtæn-
kes oversendt til tvangsopløsning, vil firmagruppen på
samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulig-
hed for at oversende en europæisk økonomisk firmagruppe
til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet,
jf. det foreslåede stk. 5. Berigtiger firmagruppen forholdet
inden for den angivne frist, vil firmagruppen ikke blive
oversendt til tvangsopløsningen. Finder berigtigelse ikke
sted, oversendes firmagruppen til tvangsopløsning. Firma-
gruppen har herefter mulighed for at anmode om genopta-
81
gelse af firmagruppen efter oversendelsen til skifteretten, jf.
§ 5, stk. 6, i EØFG-loven, jf. lovforslagets § 6, nr. 5. Det be-
mærkes desuden, at en europæisk økonomisk firmagruppe
kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at en regi-
strering f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i
overensstemmelse med § 4, stk. 1, i EØFG-loven.
Det foreslås som noget nyt, at europæiske økonomiske fir-
magrupper er forpligtet til at opbevare den dokumentation,
som er indhentet om deres reelle ejere, jf. § 1 a, stk. 5, i
EØFG-loven, jf. lovforslagets § 6, nr. 2. Opbevaringspligten
omfatter ethvert forsøg på identifikation, dvs. både når fir-
magruppen identificerer deres reelle ejere, når de konstate-
rer, at den ikke har reelle ejere, og når firmagruppen ikke
kan identificere deres reelle ejere. Der henvises til bemærk-
ningerne til de foreslåede bestemmelser i § 6, nr. 2.
Oplysningerne om reelle ejere har til formål at sikre gen-
nemsigtighed i ejerforhold og de omfattede virksomheder,
fonde og foreninger er forpligtet til at stille oplysningerne
om deres reelle ejere til rådighed for SØIK og andre offent-
lige myndigheder, når disse myndigheder anmoder herom.
De skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de re-
elle ejere, og skal til enhver tid kunne dokumentere over for
bl.a. SØIK og Erhvervsstyrelsen, hvad de har foretaget sig,
samt hvilken identifikation de har foretaget af den reelle
ejer.
Det foreslås på den baggrund i et nyt stk. 4, at Erhvervs-
styrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en europæisk
økonomisk firmagruppe, hvis firmagruppen ikke har opbe-
varet dokumentation for firmagruppens oplysninger om reel-
le ejere, eller hvis firmagruppen har opbevaret mangelfuld
dokumentation i henhold til § 1 a. Det vil sige, både når fir-
magruppen intet har opbevaret, eller hvis dokumentationen
er mangelfuld.
Bestemmelsen følger de gældende regler i EØFG-lovens §
5 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten,
hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, jf. det fore-
slåede § 5 stk. 5, i EØFG-loven, jf. lovforslagets § 6, nr. 5.
En europæisk økonomisk firmagruppe kan oversendes til
tvangsopløsning, hvis firmagruppen ingen dokumentation
har opbevaret om de indhentede oplysninger om deres reelle
ejere eller forsøg på identificeringen. For at det ikke skal
være muligt at omgå opbevaringspligten ved alene at opbe-
vare dele af den lovpligtige dokumentation foreslås det, at
firmagruppen ligeledes kan oversendes til tvangsopløsning,
hvis det konstateres, at den opbevarede dokumentation er
mangelfuld.
Der er tale om mangelfuld dokumentation, når en firma-
gruppe ikke kan dokumentere, at firmagruppens reelle ejere
er den eller de personer, som firmagruppen har registreret,
herunder oplysninger om arten og omfanget af det reelle
ejerskab.
Derudover vil det være udtryk for manglende dokumenta-
tion, hvis en firmagruppe har registreret, at den ikke har re-
elle ejere eller ikke kan identificere reelle ejere, og firma-
gruppen ikke kan dokumentere, at det har udtømt alle rime-
lige identifikationsmuligheder for at identificere de reelle
ejere. I dette tilfælde vil det ikke være tilstrækkeligt at note-
re, at den formodede reelle ejer ikke ønsker at give sig til
kende, da firmagruppen skal forsøge at benytte alternative
identifikationsmetoder til at bekræfte identiteten på den reel-
le ejer.
Firmagruppens pligt til løbende at indhente og opdatere
oplysninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad
firmagruppen vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at fir-
magruppen har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere
oplysningerne, hvis firmagruppen bliver bekendt med, at der
eventuelt er sket ændringer i firmagruppens reelle ejere.
I sager, hvor en europæisk økonomisk firmagruppe påtæn-
kes oversendt til tvangsopløsning, vil firmagruppen få mu-
lighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage en fornyet
indhentning af oplysninger om deres reelle ejere, og opbeva-
re dokumentationen herfor, inden sagen oversendes til skif-
teretten, jf. det foreslåede stk. 5. Berigtiger firmagruppen
forholdet inden for den angivne frist, vil firmagruppen ikke
blive oversendt til tvangsopløsningen. Finder berigtigelse
ikke sted, oversendes firmagruppen til tvangsopløsning. Fir-
magruppen har herefter mulighed for at anmode om genop-
tagelse af firmagruppen efter oversendelsen til skifteretten,
jf. § 5, stk. 6, i lovforslagets § 6, nr. 5. Det bemærkes desu-
den, at en europæisk økonomisk firmagruppe kan indbringe
Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at den opbevarede doku-
mentation f.eks. er mangelfuld, for Erhvervsankenævnet i
overensstemmelse med § 4, stk. 1, i EØFG-loven.
Det foreslås i et nyt stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte en frist, inden for hvilken den europæiske økonomiske
firmagruppe kan afhjælpe en mangel efter stk. 3 og 4. Af-
hjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den fastsatte
frist, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om tvangsop-
løsning.
Fristen skal gøre det muligt for den europæiske økonomi-
ske firmagruppe at foretage de nødvendige opfølgninger på
de konstaterede mangler, således at en eventuel tvangsopløs-
ning kan undgås. Erhvervsstyrelsen er dog ikke tvunget til at
fastsætte en frist, men det vil være udgangspunktet, at sty-
relsen giver en frist på 4 uger, før oversendelsen til skifteret-
ten foretages.
Det foreslås i et nyt stk. 6, at tvangsopløsningen af en eu-
ropæisk økonomisk firmagruppe skal gennemføres efter be-
stemmerne i selskabslovens §§ 226-232 med de fornødne af-
vigelser under hensyn til firmagruppers særlige karakter.
Dermed vil det være muligt for en europæisk økonomisk fir-
magruppe at blive genoptaget, hvis de forhold, der har ført
til, at firmagruppen er blevet oversendt til tvangsopløsning,
bringes i overensstemmelse med reglerne om reelle ejere, jf.
det foreslåede § 1 a, i EØFG-loven.
Selskabslovens §§ 226-229 indeholder bestemmelserne
om tvangsopløsning, herunder proceduren for, hvordan op-
løsningen af et selskab skal foregå, selskabslovens § 230 ve-
drører tvangsopløsning ved domstolene og selskabslovens §
231 fastsætter muligheden for genoptagelse af selskabet.
Til nr. 6 (§ 7, stk. 2)
82
Efter den gældende strafbestemmelse i § 7, stk. 2, i
EØFG-loven, kan overtrædelse af § 1 a, stk. 2 og 3, om regi-
strering og videregivelse af oplysninger om reelle ejere
straffes med bøde.
5. hvidvaskdirektiv kræver, at medlemslandene sikrer, at
de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse
af de nationale bestemmelser, således at formålet med direk-
tivet opfyldes mest effektivt.
I lyset heraf og som konsekvens af, at det foreslås, at § 1
a, stk. 2 og 3, ændres til § 1 a, stk. 3, 5 og 6, foreslås strafbe-
stemmelsen i § 7, stk. 2, ændret i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede
muligheder for at tvangsopløse firmagrupper, der ikke efter-
lever reglerne om reelle ejere, jf. § 5, stk. 3 og 4, i EØFG-
loven, jf. lovforslagets § 6, nr. 5.
Det følger af § 7, stk. 4, i EØFG-loven, at der for aktiesel-
skaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan
pålægges selskabet som sådan bødestraf. Det fremgår tillige
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 7
Til nr. 1 (Fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/348/EU af 30.
maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU,
EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, som delvist gennem-
føres i dansk ret ved lovforslaget.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. § 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv).
Til nr. 2 (Overskriften før § 23)
Overskriften før § 23 i den gældende lov om finansiel
virksomhed dækker særlige regler for gensidige forsikrings-
selskaber vedrørende stiftelse m.v. Bestemmelserne i kapit-
let omfatter dog også tværgående pensionsselskaber. Det
foreslås derfor, at overskriften før § 23 nyaffattes, sådan at
titlen på kapitlet bliver ”Særlige regler for gensidige forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser vedrørende
stiftelse m.v. ”. Der er tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 3 (§ 23, stk. 3-10)
Lov om finansiel virksomhed § 23, stk. 3-6, fastslår, at et
gensidigt forsikringsselskab og en tværgående pensionskas-
se skal indhente og opbevare oplysninger om det gensidige
forsikringsselskab og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, samt at oplysningerne skal registreres i et centralt re-
gister hos Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen gennemfører ar-
tikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører, at det
bredest mulige spektrum af selskaber og andre juridiske en-
heder skal indhente og opbevare oplysninger om deres reelle
ejere, herunder danske gensidige forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag forskellige virksomheds-
strukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed
og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juri-
diske personer foreskriver direktivet, at medlemslandene
skal sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et cen-
tralt register.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændres artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Arti-
kel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiv er
fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiver medfører, at artikel
30, stk. 1, første afsnit nyaffattes og tilsvarende nyaffattes
stk. 4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse med ejer-oplysninger og meka-
nismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere er op-
daterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt
for selskaber.
Dette følger af den gældende § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at et gensidigt forsikringsselskab og
en tværgående pensionskasse skal indhente oplysninger om
det gensidige forsikringsselskabs og den tværgående pensi-
onskasses reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt. gennemfører artikel 30, stk. 1,
1. pkt. i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk. 1,
1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle æn-
83
dringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er tale
om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selskaber
og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlemslands
område. Det vil sige juridiske personer, der kan stiftes i hen-
hold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 3, at et gensidigt forsikringsselskab og
en tværgående pensionskasse skal indhente oplysninger om
det gensidige forsikringsselskabs og den tværgående pensi-
onskasses reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Et gensidigt forsikringsselskabs og en tværgående pensi-
onskasses pligt til at indhente oplysninger om det gensidige
forsikringsselskab og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder, indebærer kon-
kret, at det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse skal identificere de reelle ejere, herunder fo-
retage de nødvendige tiltag i forhold til at fastlægge identite-
ten på de reelle ejere. Pligten omfatter som minimum, hvad
det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pen-
sionskasse vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
kasse har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplys-
ningerne, hvis det gensidige forsikringsselskab eller den
tværgående pensionskasse bliver bekendt med, at der even-
tuelt er sket ændringer i oplysninger om det gensidige for-
sikringsselskab og den tværgående pensionskasses reelle
ejere.
Reelle ejere i gensidige forsikringsselskaber og tværgåen-
de pensionskasser, jf. definitionen på reelle ejere i lovens §
5, stk. 1, nr. 53, vil som udgangspunkt være fysiske perso-
ner, der i sidste ende direkte eller indirekte er medlemmer
heraf, og som besidder en tilstrækkelig del af stemmerettig-
hederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indikation på
reelt ejerskab, jf. artikel 3, stk. 6, litra a, i), i 4. hvidvaskdi-
rektiv. Er der tale om, at en fysisk person, der besidder mere
end 25 pct., og en anden har kontrol, skal begge betragtes
som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som be-
sidder stemmerrettigheder, er det de fysiske personer bag-
ved, der skal betragtes som reelle ejere, dvs. personerne for
enden af ejer-kontrolstrukturen, hvis definitionen på at være
en reelle ejer er opfyldt. Det er både danske og udenlandske
personer, der kan være reelle ejere af det gensidige forsik-
ringsselskab og den tværgående pensionskasse, ligesom un-
dersøgelsen af ejer- og kontrolstrukturer også omfatter både
danske og udenlandske selskaber m.v., hvis de indgår i kæ-
den.
Der henvises til bemærkningerne til lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 53, for nærmere herom, jf. de speciel-
le bemærkninger til § 7, nr. 2: Folketingstidende 2015-2016,
A, L 94 som fremsat, side 40f.
For juridiske personer, der som medlem besidder stemme-
rettigheder i et gensidigt forsikringsselskab eller en tværgå-
ende pensionskasse og som har en enkelt ejerstruktur, hvor
en person enten ejer et selskab direkte eller evt. ejer et sel-
skab gennem et holdingselskab, kan kopi af ejerbøgerne væ-
re tilstrækkelig dokumentation for det reelle ejerskab.
For juridiske personer, der som medlem besidder stemme-
rettigheder i et gensidigt forsikringsselskab eller en tværgå-
ende pensionskasse, med en mere kompleks ejerstruktur,
f.eks. et ejerskab gennem flere selskaber, ejeraftaler eller
rettigheder, kan det være nødvendigt at undersøge ejerfor-
holdene nærmere for at klarlægge ejerstrukturen og derved
kunne foretage en vurdering af, hvem der er selskabets reel-
le ejere.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Det gensidige forsikringsselskab og tværgående pensions-
kasse skal således indhente de oplysninger, der er nødvendi-
ge for at kunne vurdere, hvem der er selskabets reelle ejere,
herunder for at kunne dokumentere, hvad de har foretaget
sig for at identificere de reelle ejere, både når det fører til
identifikation af de reelle ejere, men også hvis de reelle
ejere ikke kan identificeres. Herudover omfatter oplysnin-
gerne identitetsoplysninger om den reelle ejer (CPR-num-
mer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsborger-
skab m.v.) og oplysninger om arten og omfanget af den reel-
le ejers rettigheder, som selskabet skal registrere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Med den foreslåede ændring af stk. 3 er der ikke tiltænkt
materielle ændringer, men alene en tydeliggørelse af den
pligt, der allerede gælder for gensidige forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser.
Efter artikel 1, nr. 15, litra a, ii) i 5. hvidvaskdirektiv, der
ændrer artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv stilles der
krav om, at reelle ejere af selskaber eller andre juridiske en-
heder skal forsyne den pågældende enhed med alle oplys-
ninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at selskabet
eller den anden juridiske enhed kan opfylde forpligtelsen
med hensyn til at indhente og opbevare oplysninger om de-
res reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder.
Eftersom gensidige forsikringsselskaber eller tværgående
pensionskasser på baggrund af deres medlemsstruktur skal
foretage en konkret vurdering af, hvem der er reelle ejere,
kan oplysninger om medlemsforhold hos det gensidige for-
sikringsselskab eller den tværgående pensionskasse direkte
såvel som indirekte medlemmer være nødvendige at indhen-
te. Det vil derfor være relevant, at alle medlemmer i det gen-
sidige forsikringsselskabs eller den tværgående pensionskas-
ses medlemsstruktur medvirker til, at det gensidige forsik-
ringsselskab eller den tværgående pensionskasse får de nød-
vendige oplysninger for på den baggrund at kunne vurdere,
hvem der er de reelle ejere, jf. definitionen i lovens § 5, stk.
1, nr. 53.
Det foreslås derfor i stk. 4, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer et gensidigt forsikringsselskab
eller en tværgående pensionskasse, skal efter det gensidige
forsikringsselskab eller den tværgående pensionskasses an-
modning forsyne det gensidige forsikringsselskab eller den
tværgående pensionskasse med de oplysninger om ejerfor-
84
holdet, der er nødvendige for det gensidige forsikringssel-
skabs eller den tværgående pensionskasses identifikation af
reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder.
Dermed vil alle ejere i et gensidigt forsikringsselskab eller
en tværgående pensionskasse – fysiske såvel som juridiske
personer – efter anmodning fra det gensidige forsikringssel-
skab eller den tværgående pensionskasse skulle forsyne det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
kasse med alle de oplysninger, som det gensidige forsik-
ringsselskab eller den tværgående pensionskasse er forplig-
tet til at indhente efter stk. 3.
Det indebærer, at et gensidigt forsikringsselskabs eller
tværgående pensionskasses ejere på et gensidigt forsikrings-
selskabs eller tværgående pensionskasses forespørgsel skal
give det gensidige forsikringsselskab eller tværgående pen-
sionskasse alle de oplysninger, som det gensidige forsik-
ringsselskab eller tværgående pensionskasse har brug for,
med henblik på at foretage en registrering i reel ejer-registe-
ret i overensstemmelse med selskabslovens regler om regi-
strering af reelle ejere samt ejerregistreringsbekendtgørel-
sen. Der er alene tale om en pligt til at medvirke til, at et
gensidigt forsikringsselskab eller tværgående pensionskasse
kan registrere de nødvendige oplysninger. Oplysningerne
skal gives efter anmodning fra det gensidige forsikringssel-
skab eller tværgående pensionskasse, hvis et gensidigt for-
sikringsselskab eller tværgående pensionskasse ikke allerede
er i besiddelse heraf. Der er derimod ikke tale om en handle-
pligt, hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til det
gensidige forsikringsselskab eller tværgående pensionskasse
med oplysningerne. Der er således ikke tale om en medde-
lelsespligt.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens kapitalandele i selskabet og i forhold til, hvem ejeren
er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reelle ejere.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
selskabet, er oplysninger om selve det reelle ejerskab og om
de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-
nummer m.v.).
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at det gensidige forsikringssel-
skab og den tværgående pensionskasse skal registrere oplys-
ningerne om det gensidige forsikringsselskabs og den tvær-
gående pensionskasses reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at det gensidige forsikringssel-
skab og den tværgående pensionskasse er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt,
betyder, at det gensidige forsikringsselskab eller den tværgå-
ende pensionskasse ikke kan vente flere dage med at foreta-
ge registreringen af dens reelle ejere. Registreringen skal så-
ledes foretages uden ugrundet ophold, for at sikre registrets
aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 5, 2. pkt., at det samme skal
gælde for ændringer til de registrerede oplysninger, således
at også ændringer skal registreres hurtigst muligt efter at det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
kasse er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger, og i arten og om-
fanget af rettighederne.
Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående
pensionskasse direktion skal registreres som reelle ejere,
hvis det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående
pensionskasse efter at have udtømt alle muligheder for iden-
tifikation herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle
ejere kan identificeres.
Udgangspunktet er således, at alle gensidige forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser har reelle ejere. At
det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pen-
sionskasse har udtømt alle mulighed for at identificere de re-
elle ejere, afhænger af en konkret vurdering. Vurderingen
kan bl.a. tage højde for det gensidige forsikringsselskabs el-
ler den tværgående pensionskasses størrelse, ejerkæde, om
det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensi-
onskasses direkte og indirekte ejere er udenlandske samt an-
dre relevante forhold, som har indvirkning på det gensidige
forsikringsselskabs eller den tværgående pensionskasses
mulighed for at identificere de reelle ejere. F.eks. vil mulig-
hederne for identifikation som udgangspunkt ikke anses som
udtømt, hvis det gensidige forsikringsselskab eller den tvær-
gående pensionskasse alene har sendt en e-mail til en formo-
det reel ejer, som efterfølgende ikke er blevet besvaret. Al-
ternative identifikationsmetoder bør i så fald tages i brug.
F.eks. bør der rykkes for svar evt. flere gange, foretages te-
lefonopkald, hvis et telefonnummer forefindes, og hvis der
er tale om en ejer, som er en juridisk person, bør der tages
direkte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel som til den juri-
diske persons via de officielle kontaktinformationer. Ligele-
des kan oplysninger i årsrapporter benyttes som led i identi-
fikationen.
Gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser er begge medlemsejet. Som udgangspunkt stilles der
ingen krav til organisationsformen, men en række betingel-
ser i loven tilsiger, at gensidige forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser følger reglerne for foreninger.
Grundet strukturen af gensidige forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser vil ejerkredsen sjældent bestå af
enkelte fysiske eller juridiske personer. I enkelte tilfælde vil
en fysisk eller juridisk person dog kunne anses som reel ejer
som følge af, at denne direkte eller indirekte ejer eller kon-
trollerer mere end 25 pct. af det gensidige forsikringsselskab
eller den tværgående pensionskasse, f.eks. hvor der er færre
85
end fire medlemmer af det gensidige forsikringsselskab eller
den tværgående pensionskasse.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor det i henhold til
definitionen på en reel ejer konstateres, at et selskab ikke
har reelle ejere eller, at de reelle ejere ikke kan identificeres.
Direktionen kan alene betragtes og registreres som reelle
ejere, når alle muligheder for at identificere selskabets reelle
ejere er udtømte.
Hvis der er under fire medlemmer i det pågældende gensi-
dige forsikringsselskab eller den pågældende tværgående
pensionskasse må det lægges til grund, at det gensidige for-
sikringsselskab eller den tværgående pensionskasse skal op-
tage direktionen som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Dette stemmer overens med den gældende § 11, stk. 1,
nr. 3, i hvidvaskloven, hvorefter disse personer også skal le-
gitimeres som reelle ejere i forbindelse med kend-din-kunde
procedurer i henhold til hvidvaskloven. Hvis der er flere di-
rektører, skal samtlige personer registreres som reelle ejere.
Direktionen er allerede i dag forpligtet til at være registre-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal op-
tages som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke
registreres ad flere omgange, men oplysningerne overføres
automatisk, når det gensidige forsikringsselskab eller den
tværgående pensionskasse registrerer oplysningen om, at de
enten ingen reelle ejere har, eller at ingen af de reelle ejere
kunne identificeres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, der viderefører
lov om finansiel virksomheds § 23, stk. 3, 2. pkt., er der ikke
tiltænkt materielle ændringer.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 6, 1. pkt., at gensidige forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser mindst en
gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til oplysnin-
ger om reelle ejere.
Oplysningerne om reelle ejere vil skulle opdateres i det
tilfælde, at der er sket ændringer i allerede registrerede op-
lysninger. Det kan eventuelt være ændringer i arten og om-
fanget af en reel ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejer-
andele, ændring i stemmer, indgåelse eller ophør af aftale el-
ler lignende forhold.
Med den foreslåede bestemmelse om selskabers undersø-
gelsespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer i for-
hold til den gældende retstilstand.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 6, 2. pkt., at resultatet af den
årlige undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde,
hvor bestyrelsen godkender årsrapporten.
Formålet med fremlæggelsen af resultatet af undersøgel-
sen er at sikre, at det gensidige forsikringsselskab og tvær-
gående pensionskasse mindst en gang årligt tager stilling til,
om de allerede registrerede oplysninger fortsat er korrekte,
eller om der er sket ændringer i oplysningerne om selskabets
reelle ejere, der medfører at de registrerede oplysninger skal
ændres hurtigst muligt.
For gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser, hvor der ikke er sket ændringer, der medfører at
de allerede registrerede oplysninger skal ændres, vil resulta-
tet af den årlige undersøgelse således være, at de allerede re-
gistrerede oplysninger fortsat er nøjagtige og aktuelle.
For gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser, der i løbet af året eller i forbindelse med den årli-
ge undersøgelse er blevet bekendt med ændringer til de regi-
strerede reel ejer-oplysninger, vil resultatet således være, at
det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pen-
sionskasse har konstateret ændringer i reel ejer-oplysninger,
og at der er foretaget registrering af de ændrede oplysninger
i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
kasse blev bekendt med ændringerne. Registreringen skal
ikke afvente undersøgelsens fremlæggelse på det bestyrel-
sesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten.
Efter den gældende § 23, stk. 4, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed skal det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse opbevare oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet
skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 7, at det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås endvidere, at det
gensidige forsikringsselskab og den tværgående pensions-
kasse skal endvidere opbevare dokumentation for de indhen-
tede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i
5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Det gensidige forsikringsselskab og den tværgående pen-
sionskasses pligt til løbende at indhente og opdatere oplys-
ninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad det
gensidige forsikringsselskab og den tværgående pensions-
kasse vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at det gensidi-
ge forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse har
pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne,
hvis det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse bliver bekendt med, at der eventuelt er sket
ændringer i oplysninger om det gensidige forsikringssel-
skabs og den tværgående pensionskasses reelle ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad det gen-
sidige forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse
har gjort for at identificere sine reelle ejere. Kommer det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående pensions-
86
kasse frem til, at det ikke har reelle ejere, eller at det gensi-
dige forsikringsselskab eller den tværgående pensionskasses
reelle ejere ikke kan identificeres, skal dokumentation for,
hvad det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse har gjort i sit forsøg på at identificere reelle
ejere, ligeledes opbevares.
Det gensidige forsikringsselskab og den tværgående pen-
sionskasse skal sikre, at det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse opbevarer dokumentation for
de oplysninger, som det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse har indhentet om sine reelle ejere,
samt for alle identifikationsforsøg, dvs. dokumentation for,
hvad det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse har foretaget sig for at identificere de reelle
ejere, både når det fører til identifikation af de reelle ejere,
men også hvis reelle ejere ikke kan identificeres.
Ophører det gensidige forsikringsselskab eller den tværgå-
ende pensionskasse, skal den senest registrerede direktion
sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for undersø-
gelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år efter
ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikationen.
De oplysninger, som selskabet er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om den reelle ejer (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som det gensidige forsikringsselskab eller
den tværgående pensionskasse skal registrere i Erhvervssty-
relsens it-system, og oplysninger om arten og omfanget af
den reelle ejers rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad det gensidige forsikringssel-
skab eller den tværgående pensionskasse burde vide, vil det
være et udtryk for fyldestgørende dokumentation. Det inde-
bærer, at det gensidige forsikringsselskab eller den tværgå-
ende pensionskasse kan dokumentere, at de reelle ejere, her-
under det reelle ejerskab, er i overensstemmelse med de op-
lysninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Ejes et gensidige forsikringsselskab eller en tværgående
pensionskasse indirekte af en reel ejer, er dokumentation for
selskabets ejer- og kontrolstruktur en del af dokumentatio-
nen for, hvordan det gensidige forsikringsselskab eller den
tværgående pensionskasse er kommet frem til, at den pågæl-
dende person er den reelle ejer. Som led heri kan indgå do-
kumentation for, at det gensidige forsikringsselskab eller
den tværgående pensionskasse har været i korrespondance
med de juridiske personer, som ejer det gensidige forsik-
ringsselskab eller den tværgående pensionskasse direkte el-
ler indirekte, med det formål, at identificere den eller de re-
elle ejere af det gensidige forsikringsselskab eller den tvær-
gående pensionskasse. Det kan eksempelvis være et telefon-
notat eller en mailkorrespondance. Indhentes oplysninger
om ejerforhold hos andre landes registrere, kan denne doku-
mentation (registreringsbevis) også indgå som dokumenta-
tion for de indhentede ejer-oplysninger. Har det gensidige
forsikringsselskab eller den tværgående pensionskasse an-
modet rådgivere (danske eller udenlandske) om hjælp til at
fremskaffe oplysninger om personer, der betragtes som virk-
somhedens reelle ejere, indgår dette også i den dokumenta-
tion, der skal opbevares. Det er dokumentation af ordregi-
vende karakter, dvs. hvor det gensidige forsikringsselskab
eller den tværgående pensionskasse foretager en aktiv hand-
ling for at identificere dets reelle ejere.
Har det gensidige forsikringsselskab eller den tværgående
pensionskasse ingen reelle ejere, eller kan det gensidige for-
sikringsselskab eller den tværgående pensionskasse ikke
identificere den eller de reelle ejere, er dokumentation her-
for ligeledes omfattet. Har det gensidige forsikringsselskab
eller den tværgående pensionskasse eksempelvis forsøgt at
indhente oplysninger om dets reelle ejere via andre landes
registeroplysninger eller ved hjælp af rådgivere (danske så-
vel som udenlandske), skal dokumentation herfor gemmes
uanset, at det ikke har ført til identifikation af det gensidige
forsikringsselskabs eller den tværgående pensionskasses re-
elle ejere.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i selskabets
årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som selskabets le-
delse kan ifalde strafansvar for, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., i be-
kendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte
revisorers erklæringer. Da bestemmelsen om registrering og
opbevaring af oplysninger om reelle ejere foreslås strafbe-
lagt, skal det enkelte selskabs eventuelle revisor derfor også
sørge for at påse, at selskabet har opfyldt disse forpligtelser,
da manglende registrering af reelle ejere anses for at være et
væsentligt forhold. Hvis revisor konstaterer, at selskabet ik-
ke har registreret reelle ejere, herunder eventuelt direktionen
som reelle ejere, ikke har sørget for at forsøge at identificere
sådanne reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger
herom, skal revisor afgive supplerende oplysninger i revisi-
onspåtegningen i selskabets årsrapport. Det er således revi-
sors pligt at kontrollere, om selskabet har registreret reelle
ejere. Det er derimod ikke revisors pligt at kontrollere rigtig-
heden af registreringerne og dokumentationen herfor eller at
vurdere, om selskabet har foretaget alle rimelige forsøg på at
identificere reelle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, jf. §
199, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter revisor
skal påse, at ledelsen overholder en række nærmere angivne
forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at det gensidige
forsikringsselskab eller den tværgående pensionskasse har
foretaget den lovpligtige registrering af ejere samt at kon-
trollere, at det gensidige forsikringsselskab eller den tværgå-
ende pensionskasse opbevarer den nødvendige dokumenta-
tion. Revisors pligt strækker sig alene til at kontrollere ledel-
sens handlepligt og således ikke til at efterse selve registre-
ringen og dokumentationens indhold.
Med det foreslåede stk. 7 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 23,
stk. 4, 2. pkt., men alene en tydeliggørelse af den pligt, der
allerede gælder for gensidige forsikringsselskaber og tvær-
gående pensionskasser. Pligten tydeliggøres på grund af en
anbefaling fra FATF og Global Forum.
Efter den gældende § 23, stk. 5, i lov om finansiel virk-
somhed skal det gensidige forsikringsselskab og den tværgå-
ende pensionskasse efter anmodning udlevere oplysninger
87
om selskabets reelle ejere, herunder om det gensidige forsik-
ringsselskabs og den tværgående pensionskasses forsøg på
at identificere dens reelle ejere, til SØIK. Det gensidige for-
sikringsselskab og den tværgående pensionskasse skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurde-
rer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Den gældende § 23, stk. 5, gennemfører artikel 30, stk. 2,
i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 8, at det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse efter anmodning skal udleve-
re oplysninger om det gensidige forsikringsselskabs og den
tværgående pensionskasses reelle ejere, herunder om det
gensidige forsikringsselskabs og den tværgående pensions-
kasses forsøg på at identificere deres reelle ejere, til SØIK.
Det gensidige forsikringsselskab og den tværgående pen-
sionskasse skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den of-
fentlige myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at
være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfø-
rer, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kunne
anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes, at
myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte fra
de omfattede gensidige forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser i det omfang, at oplysningerne ikke i forve-
jen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det gensi-
dige forsikringsselskab og den tværgående pensionskasse
skal ikke vurdere, om den pågældende myndigheds anmod-
ning om udlevering af oplysningerne er nødvendig for myn-
dighedens tilsyns- eller kontrolopgaver.
Med det foreslåede stk. 8, sikres det, at SØIK og andre
kompetente myndigheder kan indhente oplysninger om reel-
le ejere, men at der også kan opnås oplysninger om de ikke-
registrerede oplysninger, herunder forsøg på at identificere
reelle ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation
om forsøg på identifikation af reelle ejere samtidig med kra-
vet om at registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt
register, skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen,
men også andre kompetente myndigheder, til enhver tid har
adgang til aktuelle og opdaterede oplysninger om gensidige
forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 8 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 3 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 5 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 7 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen affattes
på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (artikel
30, stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse med-
fører, er, at oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse.
På den baggrund foreslås det i stk. 9, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret til andre EU-
medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som kompetente myndigheder og SØIK
skal have mulighed for at videregive, omfatter imidlertid og-
så oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Centrale
Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som er ind-
hentet direkte hos det gensidige forsikringsselskabs eller den
tværgående pensionskasse.
Efter den gældende § 23, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. det gælden-
de stk. 3 og 4, i styrelsens it-system, herunder hvilke oplys-
ninger det gensidige forsikringsselskab og den tværgående
pensionskasse skal registrere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
88
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende alle-
rede i henhold til den gældende ejerregistreringsbekendtgø-
relseoffentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring
med hensyn til de omfattede virksomheders registrerings-
pligter.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 10, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 3, 5 og 7, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med
hjemmel i den gældende § 23, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret og der vil blive etableret en løsning, hvor op-
lysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-registret.
Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmåned og
-år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de oplys-
ninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
89
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås, at det i ejerregistreringsbekendtgørelsen fast-
sættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og hvilke op-
lysninger der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsre-
gister samt hvilke oplysninger, der vil være tilgængelige via
BRIS.
Det foreslås, at § 23, stk. 5, 7 og 8, strafbelægges efter den
foreslåede ændring af § 373, stk. 2, 1. pkt. Der henvises til
bemærkningerne herom nedenfor.
Til nr. 4 (§ 23 a)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet
af pligten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle
ejere, forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold
til personer og virksomheder, der skal udføre kundekend-
skabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer, ud fra en risikovurdering
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
opretholdelse af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2.
pkt., i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning
for, at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der
er tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplys-
ninger om deres ejerforhold, har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en klar be-
stemmelse om pligten til at give oplysninger om ejerforhold
i forbindelse med kundekendskabsprocedurer.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for selskaber til efter anmodning at forsyne perso-
ner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal ud-
føre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sel-
skabets ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5.
hvidvaskdirektiv, indføres der en forpligtelse for personer
og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til at
indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juridi-
ske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5.
hvidvaskdirektiv, foreslås gennemført ved en ændring af
hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed hvidvaskloven (Gennemførelse af
5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lov-
forslag. Der henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kend-din-kunde procedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier:
1) Utilsigtet manglende registrering, f.eks. fordi de juridi-
ske enheder ikke er bekendte med reglerne om registre-
ring af reelle ejere,
2) utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enhe-
der har misforstået reglerne om registrering af reelle
ejere, og derfor har registreret forkerte eller mangelful-
de oplysninger, og
3) tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering. Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til for-
mål at sløre det reelle ejerskab, mens det som udgangs-
punkt må lægges til grund at tilfælde af kategori 3 til-
sigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for gensidige
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der skal
indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle
ejere efter § 23 i lov om finansiel virksomhed, foreslås det,
at det er Finanstilsynet, der konkret forholder sig til indbe-
retninger om uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger for
gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 23 a i lov
om finansiel virksomhed.
Efter det foreslåede stk. 1 skal gensidige forsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser, der skal indhente, opbe-
vare og registrere oplysninger om reelle ejere, give oplys-
ninger om deres ejerskab, når en person eller virksomhed i
medfør af hvidvaskloven iværksætter kundekendskabsproce-
durer. Oplysninger om ejerskabet omfatter de oplysninger
om selskabets ejer- og kontrolstruktur, der er indhentet for at
kunne identificere de reelle ejere.
Efter det foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
90
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om et
gensidigt forsikringsselskabs eller en tværgående pensions-
kasses reelle ejere i medfør af hvidvaskloven. Indberetnings-
løsningen vil blive indrettet i overensstemmelse med artikel
61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder med passende be-
skyttelse af indberetter og det selskab, som indberetningen
vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til selska-
bets ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for
uoverensstemmelsen. Finanstilsynet kan forlange de oplys-
ninger, der efter Finanstilsynets skøn er nødvendige. Hvis
der er tale om et gensidigt forsikringsselskab eller en tvær-
gående pensionskasse, der utilsigtet mangler at registrere re-
elle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregistre-
ring, må det forventes, at det gensidige forsikringsselskab
eller den tværgående pensionskasse på baggrund af henven-
delsen og eventuel vejledning fra Erhvervsstyrelsen foreta-
ger den fornødne registrering eller ændring heri i reel ejer-
registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirek-
tiv, der nyaffatter artikel 30, stk. 4, skal medlemsstaterne så-
ledes sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at
løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i reel ejer-regi-
steret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse om den
indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigts-
mæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om det pågældende
gensidige forsikringsselskabs eller den tværgående pensi-
onskasses reelle ejere sideløbende med undersøgelsen af
uoverensstemmelsen. Det vil være en kort meddelelse, der
oplyser om, at der er indberettet oplysninger om uoverens-
stemmelser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der
offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionalt middel, hvor dels hensynet til det gensidige
forsikringsselskab eller den tværgående pensionskasse må
tages i betragtning og dels hensynet til, at der for omverde-
nen skal være gennemsigtighed i det gensidige forsikrings-
selskabs eller den tværgående pensionskasses ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med vil blive offentliggjort side-
løbende med, at Finanstilsynets undersøgelse pågår, hvorfor
sagen på tidspunktet for offentliggørelse af meddelelsen ty-
pisk ikke vil være undersøgt til bunds endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt, efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 23 a, som følge af myndighedsvejledning,
anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæs-
sigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om uo-
verensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod
konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige
oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. regi-
streringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i
CVR.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for selskabet, skal selskabet efter det foreslåe-
de stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om indbe-
retningen, før der sker offentliggørelse af en meddelelse om
uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysningerne, hvis
formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke dermed
forspildes. Meddelelsen tjener det formål at gøre opmærk-
som på, at der er tvivl om forholdene omkring det reelle
ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal registre-
res hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersøgelsen
af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes hurtigst
muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist for sel-
skabet til at redegøre for ejerforholdene. I tilfælde, hvor der
kan være frygt for, at formålet med meddelelsen forspildes,
vil meddelelsen om uoverensstemmelsen imidlertid kunne
offentliggøres uden at afvente selskabets bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 5 (§ 81 b)
Lov om finansiel virksomhed § 81 b fastslår, at sparekas-
ser skal indhente og opbevare oplysninger om sparekassens
reelle ejere, samt at oplysningerne skal registreres i et cen-
tralt register hos Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen gennem-
fører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører,
at det bredest mulige spektrum af selskaber og andre juridi-
ske enheder skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om deres reelle ejere, herunder sparekasser, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed.
91
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag forskellige virksomheds-
strukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed
og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juri-
diske personer foreskriver direktivet, at medlemslandene
skal sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et cen-
tralt register.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændres artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Arti-
kel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiv er
fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv medfører, at artikel 30,
stk. 1, første afsnit nyaffattes og tilsvarende nyaffattes stk.
4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne sparekassen med ejer-oplysninger og me-
kanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere er
opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelsespligt
for selskaber.
Det følger af den gældende § 81 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at sparekassen skal indhente oplysnin-
ger om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer, der kan stiftes
i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at sparekassen skal indhente oplys-
ninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Sparekassens pligt til at indhente oplysninger om spare-
kassens reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder, in-
debærer konkret, at sparekassen skal identificere de reelle
ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i forhold til at
fastlægge identiteten på de reelle ejere. Pligten omfatter som
minimum, hvad sparekassen vidste eller burde vide. Heri
ligger bl.a., at sparekassen har pligt til at undersøge og even-
tuelt opdatere oplysningerne, hvis sparekassen bliver be-
kendt med, at der eventuelt er sket ændringer i oplysninger
om sparekassens reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er sparekassens reelle ejere,
vil det være nødvendigt at fastlægge sparekassens ejerstruk-
tur. Sparekasser kan have en ejerstruktur, der indebærer, at
sparekassen er ejet af en kæde af selskaber m.v., som det
kan være nødvendigt at få overblik over for at kunne identi-
ficere den eller de personer, der i sidste ende er sparekassens
reelle ejere.
Reelle ejere i sparekasser, jf. definitionen af reelle ejere i
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 53, vil være fysi-
ske personer, som direkte eller indirekte besidder eller har
kontrol over en tilstrækkelig andel af garantkapitalen eller
stemmerettighederne i en sparekasse eller på anden måde
har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en
indikation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en
anden fysisk person reelt har kontrol med sparekassen. Er
der tale om, at en fysisk person har ejerskab, og en anden
har kontrol, skal begge betragtes som reelle ejere. Er der tale
om en juridisk person, som besidder ejerandele, er det de fy-
siske personer bagved, der eventuelt skal betragtes som reel-
le ejere, hvis definitionen på at være en reel ejer er opfyldt.
Det er både danske og udenlandske personer, der kan være
reelle ejere af sparekassen, ligesom undersøgelsen af ejer-
og kontrolstrukturen også omfatter både danske og uden-
landske selskaber m.v., hvis de indgår heri.
Der henvises til bemærkningerne til lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 53, for nærmere herom, jf. de speciel-
le bemærkninger til § 7, nr. 2: Folketingstidende 2015-2016,
A, L 94 som fremsat, side 40f.
Sparekasser er i henhold til den foreslåede bestemmelse
forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med
henblik på at konstatere, hvem der reelt ejer eller kontrolle-
rer sparekassen. Udgangspunktet er, at alle sparekasser har
reelle ejere.
For sparekasser med en mere kompleks ejerstruktur, f.eks.
et ejerskab gennem flere selskaber, ejeraftaler eller rettighe-
der, kan det være nødvendigt at undersøge ejerforholdene
nærmere for at klarlægge ejerstrukturen og derved kunne fo-
retage en vurdering af, hvem der er sparekassens reelle
ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller garantkapitalen, og hvis denne person gennem aftale
har overdraget stemmeretten på garantkapitalen til en anden
eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med kravet i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr.
3, om, at personer og virksomheder omfattet af loven, skal
klarlægge en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur og
identificere de reelle ejere.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Er ejeren en offentlig myndighed, må det formodes, at in-
gen fysiske personer ejer eller har kontrol i et omfang, som
gør dem til reelle ejere. Vurderingen af om en eller flere per-
soner er reelle ejere vil dog altid være en konkret vurdering.
Er der efter en sådan konkret vurdering ingen fysiske perso-
ner i myndigheden, som besidder tilstrækkelig kontrol, må
virksomhedens ledelse registreres som den reelle ejer.
Er der tale om en sparekasse, som i tilstrækkeligt omfang
ejes eller kontrolleres af en fond, vil fondens bestyrelses-
medlemmer være at betragte som reelle ejere, jf. § 21 i er-
hvervsfondsloven, der definerer hvem, der skal betragtes
92
som en fonds reelle ejere, hvorefter fondens bestyrelse altid
vil være reel ejer.
Hvis en fysisk person eksempelvis ejer eller kontrollerer
10 pct. af en sparekasse direkte og 20 pct. af samme spare-
kasse gennem et 100 pct. ejet selskab, vil den pågældende
person være reel ejer med 30 pct. af sparekassen.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at sparekasser er selvejende institutioner, og det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der herved forstås in-
stitutioner, som er organiseret som selvejende virksomheder,
således at hverken stiftere, garanter eller andre deltagere er
ejere af virksomhedens formue eller overskud. I en spare-
kasse er repræsentantskabet øverste myndighed. Det følger
af § 81, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at stemmebe-
rettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indsky-
dere og garanter, og det fremgår videre, at hver indskyder
kun kan afgive én stemme, og at garanter har én stemme for
hver 1.000 kr. indbetalt garantkapital, dog højst 20 stemmer.
Ønsket om, at der ikke skal være nogen, som ejer sparekas-
sens formue eller overskud, understøttes således af de lovbe-
stemte stemmeretsbegrænsninger i 81, stk. 3, 3. pkt., og §
81, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en garant di-
rekte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct. af spare-
kassen. I overensstemmelse med bestemmelsens stk. 1, vil
direktionen blive optaget som den reelle ejer. I forhold til
sparekasser er det valgt at følge den definition, som gælder
for selskaber, da sparekasser først og fremmest er reguleret
af lov om finansiel virksomhed, og da sparekasser har ga-
ranter, som investerer i sparekassen.
Det fremgår dog af den særlige regel i § 81 a, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, at de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger bortfalder, såfremt den del af egenkapitalen,
som ikke er garantikapital, udgør mindre end 20 pct. Bag-
grunden for denne bestemmelse er, at sparekasser med en
lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for
at kunne tilbyde en investor/garant indflydelse svarende til
dennes investering i sparekassen.
I denne situation vil det kunne forekomme, at en fysisk
person direkte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct.
af sparekassen, og det vil være relevant for sparekassen at
indhente oplysninger om denne reelle ejer.
Pligten for sparekassen til at indhente oplysninger om de
reelle ejere indebærer også, at sparekassen i fornødent om-
fang skal sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere.
Opdateringsfrekvensen afhænger af sparekassens konkrete
forhold. Det er dog vigtigt, at oplysningerne om reelle ejere
ikke bliver statiske.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan både være oplysninger om den reelle ejer eller
eventuelt være ændringer i arten og omfanget af den reelle
ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i
stemmer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende for-
hold.
Det er således sparekassens pligt i fornødent omfang at
identificere og indhente oplysninger fra den eller de reelle
ejere.
Sparekasserne vil kunne benytte årsrapporter for de sel-
skaber, som er legale ejere, samt de offentlige registre, som
måtte være til rådighed til at finde oplysninger om eventuel-
le reelle ejere. Det vil eksempelvis i Danmark være oplys-
ninger om legale og reelle ejere, der er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen og kan søges frem i Det Centrale Virksom-
hedsregister.
Sparekasserne skal, ud over at indhente oplysninger, her-
under identitetsoplysninger på de reelle ejere, også kende de
reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at sparekassen skal
have kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettighe-
der, herunder oplysninger om den enkelte persons konkrete
ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte ejerskab eller
indirekte ejerskab via andre selskaber, virksomheder eller
lignende. Det skal desuden være oplyst, om der er tale om
ejerskab via pantsætning, aftale eller på anden måde, herun-
der hvem der er berettiget til at udøve stemmerettigheder på
ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til sparekassens ledelsesorganer, en person, der i
vedtægterne besidder retten til at godkende sparekassens
årsrapport i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der
med sin ejerbesiddelse, selvstændigt kan gennemføre eller
nedlægge veto til en vedtægtsændring. Sparekassen skal ak-
tivt sørge for at indhente oplysninger herom.
Med indførelsen af kravet om, at selskaber skal indhente,
opbevare, herunder i fornødent omfang opdatere oplysnin-
gerne, og registrere oplysninger om reelle ejere, blev selska-
berne omfattet af kend-dig-selv (know your self) procedurer,
hvor selskabet skal klarlægge sin egen ejer- og kontrolstruk-
tur.
Sparekasserne skal således indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne vurdere, hvem der er sparekassens
reelle ejere, herunder for at kunne dokumentere, hvad de har
foretaget sig for at identificere de reelle ejere, både når det
fører til identifikation af de reelle ejere, men også hvis de re-
elle ejere ikke kan identificeres. Herudover omfatter oplys-
ningerne identitetsoplysninger om den reelle ejer (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.) og oplysninger om arten og omfanget af den
reelle ejers rettigheder, som sparekassen skal registrere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 1 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer. Pligten til at kontrollere og i fornødent omfang
opdatere oplysningerne om sparekassens reelle ejere foreslås
tydeliggjort i det foreslåede stk. 4.
En sparekasse kan i dag rette henvendelse til direkte og in-
direkte ejere af sparekassen, dvs. i de forskellige led i spare-
kassens ejerstruktur, med henblik på at indhente oplysninger
93
om ejerforhold, men ejere er ikke forpligtet til at give oplys-
ningerne.
Efter artikel 1, nr. 1, litra a, ii), (artikel 30, stk. 1) i 5.
hvidvaskdirektiv stilles der imidlertid krav om, at reelle
ejere skal forsyne den pågældende sparekasse med alle op-
lysninger om dens ejerskab, der er nødvendige for, at spare-
kassen kan opfylde forpligtelsen med hensyn til at indhente
og opbevare oplysninger om deres reelle ejere, herunder de
reelle ejeres rettigheder.
Eftersom sparekasser på baggrund af deres ejer– og kon-
trolstruktur skal foretage en konkret vurdering af, hvem der
er sparekassens reelle ejere, kan oplysninger om ejerforhol-
det hos sparekassens direkte såvel som indirekte ejere være
nødvendige at indhente. Det vil derfor være relevant, at alle
ejere i sparekassens ejer- og kontrolstruktur medvirker til, at
sparekassen får de nødvendige oplysninger for på den bag-
grund at kunne vurdere, hvem der er sparekassens reelle
ejere, jf. definitionen i lovens § 5, stk. 1, nr. 53.
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer sparekassen, skal efter spare-
kassens anmodning forsyne sparekassen med de oplysninger
om ejerforholdet, der er nødvendige for sparekassens identi-
fikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder.
Dermed vil alle sparekassens ejere – fysiske såvel som ju-
ridiske personer – efter anmodning fra sparekassen skulle
forsyne sparekassen med alle de oplysninger, som sparekas-
sen er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Det indebærer, at sparekassens ejere, på sparekassens fo-
respørgsel, skal give sparekassen alle de oplysninger, som
sparekassen har brug for, med henblik på at foretage en regi-
strering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med lov om
finansiel virksomheds regler om registrering af reelle ejere
samt ejerregistreringsbekendtgørelsen. Der er alene tale om
en pligt til at medvirke til, at sparekassen kan registrere de
nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal gives efter an-
modning fra sparekassen, hvis sparekassen ikke allerede er i
besiddelse heraf. Der er således ikke tale om en handlepligt,
hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til sparekas-
sen med oplysningerne.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens kapitalandele i sparekassen og i forhold til, hvem
ejeren er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reelle
ejere. Fonde har ikke ejere i traditionel forstand og vil derfor
alene kunne give oplysninger i nedadgående retning.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
sparekassen, er oplysninger om selve det reelle ejerskab og
om de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn,
CPR-nummer m.v.).
Efter den gældende § 81 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed skal sparekassen registrere oplysninger
samt ændringer til de registrerede oplysninger om deres re-
elle ejere hurtigst muligt. Efter den gældende § 81 b, stk. 1,
2. pkt., i lov om finansiel virksomhed skal de registrerede
medlemmer af sparekassens direktion optages som reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis sparekassen ingen
reelle ejere har eller hvis sparekassens reelle ejere ikke kan
identificeres.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at sparekassen skal registrere
oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter,
at sparekassen er blevet bekendt med, at en person er blevet
reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt,
betyder, at sparekassen ikke kan vente flere dage med at fo-
retage registreringen af dens reelle ejere. Registreringen skal
således foretages uden ugrundet ophold for at sikre registrets
aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal
gælde for ændringer til de registrerede oplysninger, således
at også ændringer skal registreres hurtigst muligt efter at
sparekassen er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af sparekassens direktion skal betragtes og registreres som
reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis sparekassen
efter at have udtømt alle muligheder for identifikation heref-
ter ingen reelle ejere har eller ingen reelle ejere kan identifi-
cere.
Udgangspunktet er således, at sparekassen altid har reelle
ejere. At sparekassen har udtømt alle mulighed for at identi-
ficere de reelle ejere, afhænger af en konkret vurdering.
Vurderingen kan bl.a. tage højde for sparekassens størrelse,
ejer- og kontrolstruktur, om sparekassens direkte og indirek-
te ejere er udenlandske samt andre relevante forhold, som
har indvirkning på sparekassens mulighed for at identificere
de reelle ejere. F.eks. vil mulighederne for identifikation
som udgangspunkt ikke anses som udtømt, hvis sparekassen
alene har sendt en e-mail til en formodet reel ejer, som efter-
følgende ikke er blevet besvaret. Alternative identifikations-
metoder bør i så fald tages i brug. F.eks. bør relevante oplys-
ninger indhentes fra danske og udenlandske registre, når det
er muligt. Herudover bør der rykkes for svar evt. flere gan-
ge, foretages telefonopkald, hvis et telefonnummer forefin-
des, og hvis der er tale om en ejer, som er en juridisk person,
bør der tages direkte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel
som til den juridiske persons via de officielle kontaktinfor-
mationer. Ligeledes kan oplysninger i årsrapporter benyttes
som led i identifikationen.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor en sparekasse i
henhold til definitionen på en reel ejer, forstået som fysiske
personer med direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol,
ikke har en sådan, eller hvor det ikke er muligt at identifice-
94
re en eller flere fysiske personer, der enten i sidste ende ejer
eller udøver kontrol over sparekassen. Dette stemmer over-
ens med den gældende § 11, stk. 1, nr. 3, i hvidvaskloven,
hvorefter disse personer også skal legitimeres som reelle
ejere i forbindelse med kend-din-kunde procedurer i hen-
hold til hvidvaskloven. Hvis der er flere direktører, skal
samtlige personer registreres som reelle ejere.
Skal sparekassens direktion f.eks. registreres som reelle
ejere, vil dette skulle ske hurtigst muligt efter, at sparekas-
sen har konstateret, at det ingen reelle ejere har, eller ingen
af de reelle ejere kan identificeres.
Direktionen er allerede i dag forpligtet til at være registre-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal op-
tages som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke
registreres ad flere omgange, men oplysningerne overføres
automatisk, når sparekassen registrerer oplysningen om, at
de enten ingen reelle ejere har, eller at ingen af de reelle
ejere kunne identificeres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører §
81 b, stk. 2, 1. pkt., og § 81 b, stk. 1, 2. pkt., er der ikke til-
tænkt materielle ændringer.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at sparekassen mindst
én gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de re-
gistrerede oplysninger om reelle ejere.
Hvis sparekassens forhold tilsiger det, vil sparekassen
fortsat skulle foretage mere end en årlig undersøgelse af
ejer- og kontrolforholdene. Sparekassen skal kunne doku-
mentere, at de relevante undersøgelser er foretaget, jf. be-
mærkningerne til stk. 5 nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse om selskabers undersø-
gelsespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer i for-
hold til den gældende retstilstand.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at sparekassen for-
pligtes til at fremlægge resultaterne af den årlige undersø-
gelse på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen også godken-
der udarbejdelsen af sparekassens årsregnskab.
For mange sparekasser vil ændringer i sparekassens ejer-
og kontrolstruktur ikke forekomme særligt ofte, og allerede
registrerede oplysninger vil fortsat være de aktuelle oplys-
ninger flere år efter registreringen er foretaget.
Formålet er at sikre, at sparekassen mindst en gang årligt
tager stilling til, om de allerede registrerede oplysninger
fortsat er korrekte, eller om der er sket ændringer i oplysnin-
gerne om sparekassens reelle ejere, der medfører, at der skal
foretages en registrering af de ændrede forhold.
For sparekasser, hvor der ikke er sket ændringer i de alle-
rede registrerede oplysninger, vil resultatet af den årlige un-
dersøgelse således være, at de allerede registrerede oplys-
ninger fortsat er nøjagtige og aktuelle. For sparekasser, der i
løbet af året eller i forbindelse med den årlige undersøgelse
er blevet bekendt med ændringer til de registrerede reel ejer-
oplysninger, vil resultatet således være, at sparekassen har
konstateret ændringer i reel ejer-oplysninger, og at der er
foretaget registrering af de ændrede oplysninger i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter, at sparekassen er
blevet bekendt med ændringerne. Registreringen skal ikke
afvente undersøgelsens fremlæggelse for bestyrelsen.
Efter den gældende § 81 b, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed skal sparekassen opbevare oplys-
ninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs
ophør. Sparekassen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 5, at sparekassen skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås end-
videre, at sparekassen skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Sparekassens pligt til løbende at indhente og opdatere op-
lysninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad spa-
rekassen vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at spare-
kassen har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplys-
ningerne, hvis sparekassen bliver bekendt med, at der even-
tuelt er sket ændringer i oplysninger om sparekassens reelle
ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad spare-
kassen har gjort for at identificere sine reelle ejere. Kommer
sparekassen frem til, at den ikke har reelle ejere, eller at spa-
rekassens reelle ejere ikke kan identificeres, skal dokumen-
tation for, hvad sparekassen har gjort i sit forsøg på at iden-
tificere reelle ejere, ligeledes opbevares.
Sparekassen skal sikre, at sparekassen opbevarer doku-
mentation for de oplysninger, som sparekassen har indhentet
om sine reelle ejere, samt for alle identifikationsforsøg, dvs.
dokumentation for, hvad sparekassen har foretaget sig for at
identificere de reelle ejere, både når det fører til identifika-
tion af de reelle ejere, men også hvis reelle ejere ikke kan
identificeres.
Ophører sparekassen, skal den senest registrerede ledelse
sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for undersø-
gelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år efter
ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikationen.
De oplysninger, som selskabet er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om de reelle ejere (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som sparekassen skal registrere i Erhvervs-
95
styrelsens it-system, og oplysninger om arten og omfanget
af de reelle ejeres rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad sparekassen burde vide, vil det
være et udtryk for fyldestgørende dokumentation. Det inde-
bærer, at en sparekasse kan dokumentere, at de reelle ejere,
herunder det reelle ejerskab, er i overensstemmelse med de
oplysninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Ejes en sparekasse indirekte af en reel ejer, er dokumenta-
tion for sparekassens ejer- og kontrolstruktur en del af doku-
mentationen for, hvordan sparekassen er kommet frem til, at
den pågældende person er sparekassens reelle ejer. Som led
heri kan dokumentation for, at sparekassen har været i kor-
respondance med de juridiske personer, som ejer sparekas-
sen direkte eller indirekte, med det formål, at identificere
den eller de reelle ejere af sparekassen. Det kan eksempelvis
være et telefonnotat eller en mailkorrespondance. Indhentes
oplysninger om ejerforhold hos andre landes registrere, kan
denne dokumentation (registreringsbevis) også indgå som
dokumentation for de indhentede ejer-oplysninger. Har spa-
rekassen anmodet rådgivere (danske eller udenlandske) om
hjælp til at fremskaffe oplysninger om personer, der betrag-
tes som virksomhedens reelle ejere, indgår dette også i den
dokumentation, der skal opbevares. Det er dokumentation af
ordregivende karakter, dvs. hvor sparekassen foretager sig
en aktiv handling for at identificere dens reelle ejere.
Har sparekassen ingen reelle ejere, eller kan sparekassen
ikke identificere den eller de reelle ejere, er dokumentation
herfor ligeledes omfattet. Eftersom sparekasser kan variere i
størrelse og kompleksitet, kan der være stor forskel på, hvor
meget det er nødvendigt for den enkelte sparekasse at fore-
tage sig, førend alle muligheder for at identificere de reelle
ejere er udtømte.
Har sparekassen eksempelvis forsøgt at indhente oplysnin-
ger om dens reelle ejere via andre landes registeroplysninger
eller ved hjælp af rådgivere (danske såvel som udenland-
ske), skal dokumentation herfor gemmes, uanset at det ikke
har ført til identifikation af sparekassens reelle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
sparekassen har foretaget den lovpligtige registrering af
ejere samt at kontrollere, at sparekassen opbevarer den nød-
vendige dokumentation. Revisors pligt strækker sig alene til
at kontrollere ledelsens handlepligt og således ikke til at ef-
terse selve registreringen og dokumentationens indhold. Re-
visors overtrædelse af pligten til at kontrollere ledelsens
overholdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere
kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 81 b,
stk. 2, 2. og 3. pkt., men alene en tydeliggørelse af den pligt,
der allerede gælder for sparekasserne. Pligten tydeliggøres
på grund af en anbefaling fra FATF og Global Forum.
Efter den gældende § 81 b, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed skal sparekassen efter anmodning udlevere oplys-
ninger om sparekassens reelle ejere, herunder om sparekas-
sens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til SØIK.
Sparekassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Den gældende § 81 b, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at sparekassen efter anmodning skal
udlevere oplysninger om sparekassens reelle ejere, herunder
om sparekassens forsøg på at identificere deres reelle ejere,
til SØIK. Sparekassen skal endvidere efter anmodning udle-
vere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den of-
fentlige myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at
være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfø-
rer, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kunne
anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes, at
myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte fra
de omfattede sparekasser i det omfang, at oplysningerne ik-
ke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 6, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, sikres det, at kompetente myndighe-
der og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere, men
at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrerede
oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle ejere.
Pligten til at give oplysninger og dokumentation om forsøg
på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om sparekassens reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
Der eksisterer ikke i dag en tilstrækkelig klar bestemmelse
om, at kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan vide-
regive oplysninger om reelle ejere til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester (Financial Intelligence Units – FIU), for nærmere her-
om henvises til afsnit 2.2 i almindelige bemærkninger.
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 1 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
96
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen affattes
på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (artikel
30, stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse med-
fører, er, at oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret eller er indhentet
til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og fi-
nansielle efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om en sparekasses ejerforhold, som
sparekassen har indhentet og opbevarer dokumentation om,
samt har registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det inde-
bærer oplysninger om sparekassens reelle ejere og oplysnin-
ger om sparekassens ejer- og kontrolstruktur, som sparekas-
sen har undersøgt for at kunne foretage en konkret vurdering
af, hvem der er sparekassens reelle ejere.
Det følger af den gældende § 81 b, stk. 4, at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-sy-
stem, herunder hvilke oplysninger sparekassen skal registre-
re i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i den gældende § 81 b, stk. 4, fastsætter de nærme-
re krav til oplysninger om reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
5. hvidvaskdirektiv medfører en væsentlig ændring i form
af kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelige for et-
hvert medlem af offentligheden. Eftersom oplysninger om
reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i
henhold til den gældende Ejerregistreringsbekendtgørelse
offentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring for
sparekasser, der skal registrere reelle ejere.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 9, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
97
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel
i den gældende § 58 a, stk. 5, i selskabsloven og fastsætter
de nærmere krav til oplysninger om ejere af ihændehaverak-
tier, legale ejere og reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås at § 81 b, stk. 3, 5 og 6, strafbelægges efter
den foreslåede ændring af § 373, stk. 2, 1. pkt. Der henvises
til bemærkninger herom nedenfor.
Til nr. 6 (§ 81 c)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2.
pkt., i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning
98
for, at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der
er tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplys-
ninger om deres ejerforhold har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for sparekasser til på anmodning at forsyne perso-
ner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal ud-
føre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sel-
skabets ejerforhold.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en klar be-
stemmelse om pligten til at give oplysninger om ejerforhold
i forbindelse med kundekendskabsprocedurer.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der ny-
affatter artikel 30, stk. 4, indføres der en forpligtelse for per-
soner og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udfø-
re kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til
at indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juri-
diske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der nyaffat-
ter artikel 30, stk. 4, foreslås gennemført ved en ændring af
hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 21 (ny § 15 a) i forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdi-
rektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kundekendskabsprocedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) Utilsigtet
fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misfor-
stået reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har
registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) Til-
sigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det
reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til
grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for sparekasser,
der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om de-
res reelle ejere efter s § 81 b, i lov om finansiel virksomhed,
foreslås det, at det er Finanstilsynet, der konkret forholder
sig til indberetninger om uoverensstemmelser i reel ejer-op-
lysninger for sparekasser.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 81 c i lov
om finansiel virksomhed.
Efter det foreslåede stk. 1 skal sparekasser, der skal ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
give oplysninger om deres ejerskab, når en person eller virk-
somhed i medfør af hvidvaskloven iværksætter kundekend-
skabsprocedurer. Oplysninger om ejerskabet omfatter de op-
lysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur, der er ind-
hentet for at kunne identificere de reelle ejere.
Efter den foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om
sparekassens reelle ejere i medfør af hvidvaskloven. Indbe-
retningsløsningen vil blive indrettet i overensstemmelse med
artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder med pas-
sende beskyttelse af indberetter og det selskab, som indbe-
retningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til spare-
kassens ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for
uoverensstemmelsen. Finanstilsynet kan forlange de oplys-
ninger, der efter Finanstilsynet skøn er nødvendige. Hvis der
er tale om en sparekasse, der utilsigtet mangler at registrere
reelle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregistre-
ring, må det forventes, at sparekassen på baggrund af hen-
vendelsen og eventuel vejledning fra Erhvervsstyrelsen fore-
tager den fornødne registrering eller ændring heri i reel ejer-
registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. artikel 1, nr. 15, litra b, i 5.
hvidvaskdirektiv, skal medlemsstaterne således sikre, at der
træffes de fornødne foranstaltninger til at løse uoverens-
stemmelserne i tide, og at der i reel ejer-registeret i mellem-
tiden offentliggøres en meddelelse om den indberettede uo-
verensstemmelse, såfremt det er hensigtsmæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende
sparekasses reelle ejere, sideløbende med undersøgelsen af
uoverensstemmelsen. Det vil være en kort meddelelse, der
oplyser om, at der er indberettet oplysninger om uoverens-
stemmelser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der
offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
99
proportionelt middel, hvor dels hensynet til sparekassen må
tages i betragtning og dels hensynet til, at der for omverde-
nen skal være gennemsigtighed i sparekassens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Finanstilsynets under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 81 b, som følge af myndighedsvejledning,
anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæs-
sigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om uo-
verensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod
konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige
oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. regi-
streringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for sparekassen, skal sparekassen efter den
foreslåede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om
indberetningen, før der sker offentliggørelse af en meddelel-
se om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysninger-
ne, hvis formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke
dermed forspildes. Meddelelsen tjener det formål, at gøre
opmærksom på, at der er tvivl om forholdene omkring det
reelle ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal
registreres hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersø-
gelsen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes
hurtigst muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist
for selskabet til at redegøre for ejerforholdene. I tilfælde,
hvor der kan være frygt for, at formålet med meddelelsen
forspildes, vil meddelelsen om uoverensstemmelsen imidler-
tid kunne offentliggøres uden at afvente sparekassens be-
mærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 7 (§ 85 b)
Lov om finansiel virksomhed § 85 b fastslår, at andelskas-
ser skal indhente og opbevare oplysninger om andelskassers
reelle ejere, samt at oplysningerne skal registreres i et cen-
tralt register hos Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen gennem-
fører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og medfører,
at det bredest mulige spektrum af selskaber og andre juridi-
ske enheder skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om deres reelle ejere, herunder andelskasser, der er re-
guleret i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag forskellige virksomheds-
strukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed
og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juri-
diske personer foreskriver direktivet, at medlemslandene
skal sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et cen-
tralt register.
Artikel 1, nr. 15, i hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 om
reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Artikel
30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiv er fort-
sat gældende. 5. hvidvaskdirektiv medfører, at artikel 30,
stk. 1, første afsnit nyaffattes og tilsvarende nyaffattes stk.
4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne andelskassen med ejer-oplysninger og
mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle ejere
er opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersøgelses-
pligt for selskaber.
Det følger af den gældende § 85 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at andelskassen skal indhente oplys-
ninger om andelskassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer, der kan stiftes
i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at andelskassen skal indhente oplys-
ninger om andelskassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Andelskassens pligt til at indhente oplysninger om andels-
kassens reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder, in-
debærer det konkret, at andelskassen skal identificere de re-
elle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i forhold
til at fastlægge identiteten på de reelle ejere. Pligten omfat-
ter som minimum, hvad andelskassen vidste eller burde vi-
de. Heri ligger bl.a., at andelskassen har pligt til at undersø-
ge og eventuelt opdatere oplysningerne, hvis andelskassen
bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i op-
lysninger om andelskassens reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er andelskassens reelle
ejere, vil det være nødvendigt at fastlægge andelskassens
ejerstruktur. Andelskasser kan have en ejerstruktur, der in-
100
debærer, at andelskassen er ejet af en kæde af selskaber
m.v., som det kan være nødvendigt at få overblik over for at
kunne identificere den eller de personer, der i sidste ende er
andelskassens reelle ejere.
Reelle ejere i andelskassen, jf. definitionen af reelle ejere i
lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 53, vil være fysi-
ske personer, som direkte eller indirekte besidder eller har
kontrol over en tilstrækkelig andel af garantkapitalen eller
stemmerettighederne i en andelskasse eller på anden måde
har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en
indikation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en
anden fysisk person reelt har kontrol med andelskassen. Er
der tale om, at en fysisk person har ejerskab, og en anden
har kontrol, skal begge betragtes som reelle ejere. Er der tale
om en juridisk person, som besidder ejerandele, er det de fy-
siske personer bagved, der eventuelt skal betragtes som reel-
le ejere, hvis definitionen på at være en reel ejer er opfyldt.
Der er både danske og udenlandske personer, der kan være
reelle ejere af andelskassen, ligesom undersøgelsen af ejer-
og kontrolstrukturen også omfatter både danske og uden-
landske selskaber m.v., hvis de indgår heri.
Der henvises til bemærkningerne til lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 53, for nærmere herom, jf. de speciel-
le bemærkninger til § 7, nr. 2: Folketingstidende 2015-2016,
A, L 94 som fremsat, side 40f.
Andelskasser er i henhold til den foreslåede bestemmelse
forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser med
henblik på at konstatere, hvem der reelt ejer eller kontrolle-
rer andelskassen. Udgangspunktet er, at alle andelskasser
har reelle ejere.
For andelskasser med en mere kompleks ejerstruktur,
f.eks. et ejerskab gennem flere selskaber, ejeraftaler eller
rettigheder, kan det være nødvendigt at undersøge ejerfor-
holdene nærmere for at klarlægge ejerstrukturen og derved
kunne foretage en vurdering af, hvem der er andelskassens
reelle ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller garantkapitalen, og hvis denne person gennem aftale
har overdraget stemmeretten på garantkapitalen til en anden
eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med kravet i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr.
3, om, at personer og virksomheder omfattet af loven, skal
klarlægge en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur og
identificere de reelle ejere.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Er ejeren en offentlig myndighed, må det formodes, at in-
gen fysiske personer ejer eller har kontrol i et omfang, som
gør dem til reelle ejere. Vurderingen af om en eller flere per-
soner er reelle ejere vil dog altid være en konkret vurdering.
Er der efter en sådan konkret vurdering ingen fysiske perso-
ner i myndigheden, som besidder tilstrækkelig kontrol, må
virksomhedens ledelse registreres som den reelle ejer.
Er der tale om en andelskasse, som i tilstrækkeligt omfang
ejes eller kontrolleres af en fond, vil fondens bestyrelses-
medlemmer være at betragte som reelle ejere, jf. § 21 i er-
hvervsfondsloven, der definerer hvem, der skal betragtes
som en fonds reelle ejere, hvorefter fondens bestyrelse altid
vil være reel ejer.
Hvis en fysisk person eksempelvis ejer eller kontrollerer
10 pct. af en andelskasse direkte og 20 pct. af samme an-
delskasse gennem et 100 pct. ejet selskab, vil den pågælden-
de person være reel ejer med 30 pct. af andelskassen.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at andelskasser er andelsselskaber, der blandt andet er ken-
detegnet ved, at hver andelshaver har én stemme. Dette prin-
cip er grundlæggende for en andelskasse, da det er med til at
sikre, at det er fællesskabets interesse, som varetages, og ik-
ke den enkelte andelshavers interesse. Princippet om én
stemme pr. andelshaver er lovbestemt i § 85, stk. 2, 2. pkt., i
lov om finansiel virksomhed.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en andelsha-
ver direkte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct. af
andelskassen. I overensstemmelse med bestemmelsens stk.
1, vil direktionen blive optaget som den reelle ejer. I forhold
til andelskasser er det valgt at følge den definition, som gæl-
der for selskaber, da andelskasser først og fremmest er regu-
leret af lov om finansiel virksomhed, og da andelskasser har
andelshavere, som investerer i andelskassen.
Det fremgår dog af den særlige regel i § 85 a, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, at de lovbestemte stemmeretsbe-
grænsninger bortfalder, såfremt den del af egenkapitalen,
som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. Bag-
grunden for denne bestemmelse er, at andelskasser med en
lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for
at kunne tilbyde en investor/andelshaver indflydelse svaren-
de til dennes investering i andelskassen.
I denne situation vil det kunne forekomme, at en fysisk
person direkte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct.
af andelskassen, og det vil være relevant for andelskassen at
indhente oplysninger om denne reelle ejer.
Pligten for andelskassen til at indhente oplysninger om de
reelle ejere indebærer også, at andelskassen i fornødent om-
fang skal sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere.
Opdateringsfrekvensen afhænger af andelskassens konkrete
forhold. Det er dog vigtigt, at oplysningerne om reelle ejere
ikke bliver statiske.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan både være oplysninger om den reelle ejer eller
eventuelt være ændringer i arten og omfanget af den reelle
ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i
stemmer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende for-
hold.
Det er således andelskassens pligt i fornødent omfang at
identificere og indhente oplysninger fra den eller de reelle
ejere.
101
Andelskasserne vil kunne benytte årsrapporter for de sel-
skaber, som er legale ejere, samt de offentlige registre, som
måtte være til rådighed til at finde oplysninger om eventuel-
le reelle ejere. Det vil eksempelvis i Danmark være oplys-
ninger om legale og reelle ejere, der er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen og kan søges frem i Det Centrale Virksom-
hedsregister.
Andelskasserne skal, ud over at indhente oplysninger, her-
under identitetsoplysninger, på de reelle ejere, også kende
de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at andelskassen
skal have kendskab til art og omfang af den reelle ejers ret-
tigheder, herunder oplysninger om den enkelte persons kon-
krete ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte ejerskab,
eller indirekte ejerskab via andre selskaber, virksomheder
eller lignende. Det skal desuden være oplyst, om der er tale
om ejerskab via pantsætning, aftale eller på anden måde,
herunder hvem der er berettiget til at udøve stemmerettighe-
der på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til andelskassens ledelsesorganer, en person, der i
vedtægterne besidder retten til at godkende andelskassens
årsrapport i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der
med sin ejerbesiddelse selvstændigt kan gennemføre eller
nedlægge veto til en vedtægtsændring. Andelskassen skal
aktivt sørge for at indhente oplysninger herom.
Med indførelsen af kravet om, at andelskasser skal ind-
hente, opbevare, herunder i fornødent omfang opdatere op-
lysningerne, og registrere oplysninger om reelle ejere, blev
andelskasserne omfattet af kend-dig-selv (know your self)
procedurer, hvor andelskassen skal klarlægge sin egen ejer-
og kontrolstruktur.
Andelskasserne skal således indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at kunne vurdere, hvem der er andelskas-
sens reelle ejere, herunder for at kunne dokumentere, hvad
de har foretaget sig for at identificere de reelle ejere, både
når det fører til identifikation af de reelle ejere, men også
hvis de reelle ejere ikke kan identificeres. Herudover omfat-
ter oplysningerne identitetsoplysninger om den reelle ejer
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.) og oplysninger om arten og omfanget
af den reelle ejers rettigheder, som andelskassens skal regi-
strere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 1 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer. Pligten til at kontrollere og i fornødent omfang
opdatere oplysningerne om andelskassens reelle ejere fore-
slås tydeliggjort i det foreslåede stk. 4.
En andelskasse kan i dag rette henvendelse til direkte og
indirekte ejere af andelskassen, dvs. i de forskellige led i an-
delskassens ejerstruktur, med henblik på at indhente oplys-
ninger om ejerforhold, men ejere er ikke forpligtet til at give
oplysningerne.
Efter artikel 1, nr. 1, litra a, ii), (artikel 30, stk. 1) i 5.
hvidvaskdirektiv stilles der imidlertid krav om, at reelle
ejere skal forsyne den pågældende andelskasse med alle op-
lysninger om dens ejerskab, der er nødvendige for, at an-
delskassen kan opfylde forpligtelsen med hensyn til at ind-
hente og opbevare oplysninger om dens reelle ejere, herun-
der de reelle ejeres rettigheder.
Eftersom andelskasser på baggrund af deres ejer– og kon-
trolstruktur skal foretage en konkret vurdering af, hvem der
er andelskassens reelle ejere, kan oplysninger om ejerforhol-
det hos andelskassens direkte såvel som indirekte ejere være
nødvendige at indhente. Det vil derfor være relevant, at alle
ejere i andelskassens ejer- og kontrolstruktur medvirker til,
at andelskassen får de nødvendige oplysninger for på den
baggrund at kunne vurdere, hvem der er andelskassens reel-
le ejere, jf. definitionen i lovens § 5, stk. 1, nr. 53.
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer andelskassen, skal efter andels-
kassens anmodning forsyne andelskassen med de oplysnin-
ger om ejerforholdet, der er nødvendige for andelskassens
identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de re-
elle ejeres rettigheder.
Dermed vil alle andelskassens ejere – fysiske såvel som
juridiske personer – efter anmodning fra andelskassen skulle
forsyne andelskassen med alle de oplysninger, som andels-
kassen er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Det indebærer, at andelskassens ejere, på andelskassens
forespørgsel, skal give andelskassen alle de oplysninger,
som andelskassen har brug for, med henblik på at foretage
en registrering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomheds regler om registrering af reelle
ejere samt ejerregistreringsbekendtgørelsen. Der er alene ta-
le om en pligt til at medvirke til, at andelskassen kan regi-
strere de nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal gives
efter anmodning fra andelskassen, hvis andelskassen ikke al-
lerede er i besiddelse heraf. Der er således ikke tale om en
handlepligt, hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til
andelskassen med oplysningerne.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens kapitalandele i andelskassen og i forhold til, hvem
ejeren er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reelle
ejere. Fonde har ikke ejere i traditionel forstand og vil derfor
alene kunne give oplysninger i nedadgående retning.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
andelskassen, er oplysninger om selve det reelle ejerskab og
om de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn,
CPR-nummer m.v.).
Efter den gældende § 85 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed skal andelskassen registrere oplysninger
samt ændringer til de registrerede oplysninger om deres re-
elle ejere hurtigst muligt. Efter den gældende § 85 b, stk. 1,
2. pkt., i lov om finansiel virksomhed skal de registrerede
medlemmer af andelskassens direktion optages som reelle
102
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis andelskassen ingen
reelle ejere har, eller hvis andelskassens reelle ejere ikke kan
identificeres.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at andelskassen skal registrere
oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter,
at andelskassen er blevet bekendt med, at en person er ble-
vet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt
betyder, at sparekassen ikke kan vente flere dage med at fo-
retage registreringen af dens reelle ejere. Registreringen skal
således foretages uden ugrundet ophold for at sikre registrets
aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal
gælde for ændringer til de registrerede oplysninger, således
at også ændringer skal registreres hurtigst muligt efter at an-
delskassen er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af andelskassens direktion skal betragtes og registreres som
reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis andelskassen
efter at have udtømt alle muligheder for identifikation heref-
ter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identifi-
cere.
Udgangspunktet er således, at andelskassen altid har reelle
ejere. At andelskassen har udtømt alle mulighed for at iden-
tificere de reelle ejere, afhænger af en konkret vurdering.
Vurderingen kan bl.a. tage højde for andelskassens størrelse,
ejer- og kontrolstruktur, om andelskassens direkte og indi-
rekte ejere er udenlandske samt andre relevante forhold,
som har indvirkning på andelskassens mulighed for at iden-
tificere de reelle ejere. F.eks. vil mulighederne for identifi-
kation som udgangspunkt ikke anses som udtømt, hvis an-
delskassen alene har sendt en e-mail til en formodet reel
ejer, som efterfølgende ikke er blevet besvaret. Alternative
identifikationsmetoder bør i så fald tages i brug. F.eks. bør
relevante oplysninger indhentes fra danske og udenlandske
registre, når det er muligt. Herudover bør der rykkes for svar
evt. flere gange, foretages telefonopkald, hvis et telefon-
nummer forefindes, og hvis der er tale om en ejer, som er en
juridisk person, bør der tages direkte kontakt til ledelses-
medlemmer såvel som til den juridiske persons via de offici-
elle kontaktinformationer. Ligeledes kan oplysninger i års-
rapporter benyttes som led i identifikationen.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor en andelskasse i
henhold til definitionen på en reel ejer, forstået som fysiske
personer med direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol,
ikke har en sådan, eller hvor det ikke er muligt at identifice-
re en eller flere fysiske personer, der enten i sidste ende ejer
eller udøver kontrol over andelskassen. Dette stemmer over-
ens med den gældende § 11, stk. 1, nr. 3, i hvidvaskloven,
hvorefter disse personer også skal legitimeres som reelle
ejere i forbindelse med kend-din-kunde procedurer i hen-
hold til hvidvaskloven. Hvis der er flere direktører, skal
samtlige personer registreres som reelle ejere.
Skal andelskassens direktion f.eks. registreres som reelle
ejere, vil dette skulle ske hurtigst muligt efter, at andelskas-
sen har konstateret, at det ingen reelle ejere har, eller ingen
af de reelle ejere kan identificeres.
Direktionen er allerede i dag forpligtet til at være registre-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal op-
tages som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke
registreres ad flere omgange, men oplysningerne overføres
automatisk, når andelskassen registrerer oplysningen om, at
de enten ingen reelle ejere har, eller at ingen af de reelle
ejere kunne identificeres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører §
85 b, stk. 2, 1. pkt., og § 85 b, stk. 1, 2. pkt., er der ikke til-
tænkt materielle ændringer.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at andelskassen mindst
én gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de re-
gistrerede oplysninger om reelle ejere.
Hvis andelskassens forhold tilsiger det, vil andelskassen
fortsat skulle foretage mere end en årlig undersøgelse af
ejer- og kontrolforholdene. Andelskassen skal kunne doku-
mentere, at de relevante undersøgelser er foretaget, jf. be-
mærkningerne til stk. 5 nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse om andelskassers under-
søgelsespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer i for-
hold til den gældende retstilstand.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at andelskassen
forpligtes til at fremlægge resultaterne af den årlige undersø-
gelse på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen også godken-
der udarbejdelsen af andelskassens årsregnskab.
For mange andelskasser vil ændringer i andelskassens
ejer- og kontrolstruktur ikke forekomme særligt ofte, og al-
lerede registrerede oplysninger vil fortsat være de aktuelle
oplysninger flere år efter registreringen er foretaget.
Formålet er at sikre, at andelskassen mindst en gang årligt
tager stilling til, om de allerede registrerede oplysninger
fortsat er korrekte, eller om der er sket ændringer i oplysnin-
gerne om andelskassens reelle ejere, der medfører, at der
skal foretages en registrering af de ændrede forhold.
For andelskasser, hvor der ikke er sket ændringer i de alle-
rede registrerede oplysninger, vil resultatet af den årlige un-
dersøgelse således være, at de allerede registrerede oplys-
ninger fortsat er nøjagtige og aktuelle. For andelskasser, der
i løbet af året eller i forbindelse med den årlige undersøgelse
er blevet bekendt med ændringer til de registrerede reel ejer-
103
oplysninger, vil resultatet således være, at andelskassen har
konstateret ændringer i reel ejer-oplysninger, og at der er
foretaget registrering af de ændrede oplysninger i Erhvervs-
styrelsens it-system hurtigst muligt efter, at andelskassen er
blevet bekendt med ændringerne. Registreringen skal ikke
afvente undersøgelsens fremlæggelse for bestyrelsen.
Efter den gældende § 85 b, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed skal andelskassen opbevare oplys-
ninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs
ophør. Andelskassen skal endvidere opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gen-
nemførelsen af identifikationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 5, at andelskassen skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås end-
videre, at andelskassen skal opbevare dokumentation for de
indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Andelskassens pligt til løbende at indhente og opdatere
oplysninger om reelle ejere omfatter som minimum, hvad
andelskassen vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at an-
delskassen har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere
oplysningerne, hvis andelskassen bliver bekendt med, at der
eventuelt er sket ændringer i oplysninger om andelskassens
reelle ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad andels-
kassen har gjort for at identificere sine reelle ejere. Kommer
andelskassen frem til, at den ikke har reelle ejere, eller at an-
delskassens reelle ejere ikke kan identificeres, skal doku-
mentation for, hvad andelskassen har gjort i sit forsøg på at
identificere reelle ejere, ligeledes opbevares.
Andelskassen skal sikre, at andelskassen opbevarer doku-
mentation for de oplysninger, som andelskassen har indhen-
tet om sine reelle ejere, samt for alle identifikationsforsøg,
dvs. dokumentation for, hvad andelskassen har foretaget sig
for at identificere de reelle ejere, både når det fører til identi-
fikation af de reelle ejere, men også hvis reelle ejere ikke
kan identificeres.
Ophører andelskassen, skal den senest registrerede ledelse
sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for undersø-
gelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år efter
ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikationen.
De oplysninger, som selskabet er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om de reelle ejere (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som sparevirksomheden skal registrere i Er-
hvervsstyrelsens it-system, og oplysninger om arten og om-
fanget af de reelle ejeres rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad andelskassen burde vide, vil
det være et udtryk for fyldestgørende dokumentation. Det
indebærer, at en andelskasse kan dokumentere, at de reelle
ejere, herunder det reelle ejerskab, er i overensstemmelse
med de oplysninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Ejes en andelskasse indirekte af en reel ejer, er
dokumentation for andelskassens ejer- og kontrolstruktur en
del af dokumentationen for, hvordan andelskassen er kom-
met frem til, at den pågældende person er andelskassens re-
elle ejer. Som led heri kan dokumentation for, at andelskas-
sen har været i korrespondance med de juridiske personer,
som ejer andelskassen direkte eller indirekte, med det for-
mål, at identificere den eller de reelle ejere af andelskassen.
Det kan eksempelvis være et telefonnotat eller en mailkorre-
spondance. Indhentes oplysninger om ejerforhold hos andre
landes registrere, kan denne dokumentation (registreringsbe-
vis) også indgå som dokumentation for de indhentede ejer-
oplysninger. Har andelskassen anmodet rådgivere (danske
eller udenlandske) om hjælp til at fremskaffe oplysninger
om personer, der betragtes som virksomhedens reelle ejere,
indgår dette også i den dokumentation, der skal opbevares.
Det er dokumentation af ordregivende karakter, dvs. hvor
andelskassen foretager sig en aktiv handling for at identifi-
cere dens reelle ejere.
Har andelskassen ingen reelle ejere, eller kan andelskas-
sen ikke identificere den eller de reelle ejere, er dokumenta-
tion herfor ligeledes omfattet. Eftersom andelskasser kan va-
riere i størrelse og kompleksitet, kan der være stor forskel
på, hvor meget det er nødvendigt for den enkelte andelskas-
se at foretage sig, førend alle muligheder for at identificere
de reelle ejere er udtømte.
Har andelskassen eksempelvis forsøgt at indhente oplys-
ninger om dens reelle ejere via andre landes registeroplys-
ninger eller ved hjælp af rådgivere (danske såvel som uden-
landske), skal dokumentation herfor gemmes, uanset at det
ikke har ført til identifikation af andelskassens reelle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
andelskassen har foretaget den lovpligtige registrering af
ejere samt at kontrollere, at andelskassen opbevarer den
nødvendige dokumentation. Revisors pligt strækker sig ale-
ne til at kontrollere ledelsens handlepligt og således ikke til
at efterse selve registreringen og dokumentationens indhold.
Revisors overtrædelse af pligten til at kontrollere ledelsens
overholdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere
kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 85 b,
stk. 2, 2. og 3. pkt., men alene en tydeliggørelse af den pligt,
der allerede gælder for andelskassen. Pligten tydeliggøres på
grund af en anbefaling fra FATF og Global Forum.
Efter den gældende § 85 b, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed skal andelskassen efter anmodning udlevere oplys-
ninger om andelskassens reelle ejere, herunder om andels-
kassens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til SØIK.
Andelskassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
104
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Den gældende § 85 b, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at andelskassen efter anmodning skal
udlevere oplysninger om andelskassens reelle ejere, herun-
der om andelskassens forsøg på at identificere deres reelle
ejere, til SØIK. Andelskassen skal endvidere efter anmod-
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den of-
fentlige myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at
være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfø-
rer, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kunne
anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes, at
myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte fra
de omfattede andelskasser i det omfang, at oplysningerne ik-
ke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 6, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, sikres det, at kompetente myndighe-
der og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere, men
at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrerede
oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle ejere.
Pligten til at give oplysninger og dokumentation om forsøg
på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om andelskassens reelle
ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
Der eksisterer ikke i dag en tilstrækkelig klar bestemmelse
om, at kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan vide-
regive oplysninger om reelle ejere til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester (Financial Intelligence Units – FIU), for nærmere her-
om henvises til afsnit 2.2 i almindelige bemærkninger.
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 1 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen affattes
på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (artikel
30, stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse med-
fører, er, at oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos andelskassen.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret eller er indhentet
til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og fi-
nansielle efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om en andelskasses ejerforhold, som
andelskassen har indhentet og opbevarer dokumentation om,
samt har registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det inde-
bærer oplysninger om andelskassens reelle ejere og oplys-
ninger om andelskassens ejer- og kontrolstruktur, som an-
delskassen har undersøgt for at kunne foretage en konkret
vurdering af, hvem der er andelskassens reelle ejere.
Det følger af den gældende § 85 b, stk. 4, at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-sy-
stem, herunder hvilke oplysninger andelskassen skal regi-
strere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i den gældende § 81 b, stk. 4, fastsætter de nærme-
re krav til oplysninger om reelle ejere.
105
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
5. hvidvaskdirektiv medfører en væsentlig ændring i form
af kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelige for et-
hvert medlem af offentligheden. Eftersom oplysninger om
reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i
henhold til den gældende ejerregistreringsbekendtgørelse of-
fentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring for an-
delskasser, der skal registrere reelle ejere.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 8, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger andelskassen skal re-
gistrere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med
hjemmel i den gældende § 85 b, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed og fastsætter de nærmere krav til oplysninger
om ejere af ihændehaveraktier, legale ejere og reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
106
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås at § 85 b, stk. 3, 5 og 6, strafbelægges efter
den foreslåede ændring af § 373, stk. 2, 1. pkt. Der henvises
til bemærkninger herom nedenfor.
Til nr. 8 (§ 85 c)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2.
pkt., i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning
for, at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der
er tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplys-
ninger om deres ejerforhold har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for andelskasser til på anmodning at forsyne perso-
ner og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal ud-
føre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sel-
skabets ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der ny-
affatter artikel 30, stk. 4, indføres der en forpligtelse for per-
soner og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udfø-
re kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til
at indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juri-
diske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der
nyaffatter artikel 30, stk. 4, foreslås gennemført ved en æn-
dring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i forslag til
lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvid-
vaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Der henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kend-din-kunde procedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier:
1) Utilsigtet manglende registrering, f.eks. fordi de juridi-
ske enheder ikke er bekendte med reglerne om registre-
ring af reelle ejere,
2) Utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enhe-
der har misforstået reglerne om registrering af reelle
ejere, og derfor har registreret forkerte eller mangelful-
de oplysninger, og
3) Tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering. Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til for-
mål at sløre det reelle ejerskab, mens det som udgangs-
punkt må lægges til grund at tilfælde af kategori 3 til-
sigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for andelskas-
ser, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger
om deres reelle ejere efter s § 85 b, i lov om finansiel virk-
somhed, foreslås det, at det er Finanstilsynet, der konkret
forholder sig til indberetninger om uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger for andelskasser.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 85 c i lov
om finansiel virksomhed.
107
Efter den foreslåede stk. 1 skal andelskasser, der skal ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
give oplysninger om deres ejerskab, når en person eller virk-
somhed i medfør af hvidvaskloven iværksætter kundekend-
skabsprocedurer. Oplysninger om ejerskabet omfatter de op-
lysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur, der er ind-
hentet for at kunne identificere de reelle ejere.
Efter det foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om
andelskassens reelle ejere i medfør af hvidvaskloven. Indbe-
retningsløsningen vil blive indrettet i overensstemmelse med
artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder med pas-
sende beskyttelse af indberetter og det selskab, som indbe-
retningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til andels-
kassens ledelse med henblik på at få afklaret baggrunden for
uoverensstemmelsen. Finanstilsynet kan forlange de oplys-
ninger, der efter Finanstilsynet skøn er nødvendige. Hvis der
er tale om en andelskasse, der utilsigtet mangler at registrere
reelle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregistre-
ring, må det forventes, at andelskassen på baggrund af hen-
vendelsen og eventuel vejledning fra Erhvervsstyrelsen fore-
tager den fornødne registrering eller ændring heri i reel ejer-
registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteund-
dragelse. Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv,
der nyaffatter artikel 30, stk. 4, skal medlemsstaterne såle-
des sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at
løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i reel ejer-regi-
steret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse om den
indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigts-
mæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende
andelskasses reelle ejere, sideløbende med undersøgelsen af
uoverensstemmelsen. Det vil være en kort meddelelse, der
oplyser om, at der er indberettet oplysninger om uoverens-
stemmelser i forhold til de oplysninger om reelle ejere, der
offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til andelskassen må
tages i betragtning og dels hensynet til, at der for omverde-
nen skal være gennemsigtighed i andelskassens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med 5, hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Finanstilsynets under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 85 b, som følge af myndighedsvejledning,
anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæs-
sigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om uo-
verensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod
konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige
oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. regi-
streringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for andelskassen, skal andelskassen efter den
foreslåede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om
indberetningen, før der sker offentliggørelse af en meddelel-
se om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysninger-
ne, hvis formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke
dermed forspildes. Meddelelsen tjener det formål, at gøre
opmærksom på, at der er tvivl om forholdene omkring det
reelle ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal
registreres hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersø-
gelsen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes
hurtigst muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist
for andelskassen til at redegøre for ejerforholdene. I tilfælde,
hvor der kan være frygt for, at formålet med meddelelsen
forspildes, vil meddelelsen om uoverensstemmelsen imidler-
tid kunne offentliggøres uden at afvente andelskassens be-
mærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 9 (§ 336 a)
Lov om finansiel virksomhed § 336 a fastslår, at spare-
virksomheder skal indhente og opbevare oplysninger om
sparevirksomhedens reelle ejere, samt at oplysningerne skal
registreres i et centralt register hos Erhvervsstyrelsen. Be-
stemmelsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvask-
108
direktiv og medfører, at det bredest mulige spektrum af sel-
skaber og andre juridiske enheder skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om deres reelle ejere, herunder
sparevirksomheder, der er reguleret i lov om finansiel virk-
somhed.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag forskellige virksomheds-
strukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed
og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juri-
diske personer foreskriver direktivet, at medlemslandene
skal sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et cen-
tralt register.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Arti-
kel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiv er
fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv medfører, at artikel 30,
stk. 1, første afsnit nyaffattes og tilsvarende nyaffattes stk.
4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne sparevirksomheden med ejer-oplysninger
og mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle
ejere er opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersø-
gelsespligt for sparevirksomheder.
Det følger af den gældende § 336 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at sparevirksomheden skal ind-
hente oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer, der kan stiftes
i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at sparevirksomheden skal indhente
oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Sparevirksomhedens pligt til at indhente oplysninger om
sparevirksomhedens reelle ejere, herunder de reelle ejeres
rettigheder, indebærer det konkret, at sparevirksomheden
skal identificere de reelle ejere, herunder foretage de nød-
vendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på de reel-
le ejere. Pligten omfatter som minimum, hvad sparevirk-
somheden vidste eller burde vide. Heri ligger bl.a., at spare-
virksomheden har pligt til at undersøge og eventuelt opdate-
re oplysningerne, hvis sparevirksomheden bliver bekendt
med, at der eventuelt er sket ændringer i oplysninger om
sparevirksomhedens reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er sparevirksomhedens re-
elle ejere, vil det være nødvendigt at fastlægge sparevirk-
somhedens ejerstruktur. Sparevirksomheder kan have en
ejerstruktur, der indebærer, at sparevirksomheden er ejet af
en kæde af selskaber m.v., som det kan være nødvendigt at
få overblik over for at kunne identificere den eller de perso-
ner, der i sidste ende er sparevirksomhedens reelle ejere.
Reelle ejere i sparevirksomheden, jf. definitionen af reelle
ejere i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 53, vil
være fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder
eller har kontrol over en tilstrækkelig andel af garantkapita-
len eller stemmerettighederne i en sparevirksomhed eller på
anden måde har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct.
vil være en indikation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog
ikke, at en anden fysisk person reelt har kontrol med spare-
virksomheden. Er der tale om, at en fysisk person har ejer-
skab, og en anden har kontrol, skal begge betragtes som re-
elle ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder
ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der eventuelt
skal betragtes som reelle ejere, hvis definitionen på at være
en reel ejer er opfyldt. Det er både danske og udenlandske
personer, der kan være reelle ejere af sparevirksomheden, li-
gesom undersøgelsen af ejer- og kontrolstrukturen også om-
fatter både danske og udenlandske selskaber m.v., hvis de
indgår heri.
Der henvises til bemærkningerne til lov om finansiel virk-
somhed § 5, stk. 1, nr. 53, for nærmere herom, jf. de speciel-
le bemærkninger til § 7, nr. 2: Folketingstidende 2015-2016,
A, L 94 som fremsat, side 40f.
Sparevirksomheder er i henhold til den foreslåede bestem-
melse forpligtede til at foretage de fornødne undersøgelser
med henblik på at konstatere, hvem der reelt ejer eller kon-
trollerer sparevirksomheden. Udgangspunktet er, at alle spa-
revirksomheder har reelle ejere.
For sparevirksomheder med en mere kompleks ejerstruk-
tur, f.eks. et ejerskab gennem flere selskaber, ejeraftaler el-
ler rettigheder, kan det være nødvendigt at undersøge ejer-
forholdene nærmere for at klarlægge ejerstrukturen og der-
ved kunne foretage en vurdering af, hvem der er sparevirk-
somhedens reelle ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller garantkapitalen, og hvis denne person gennem aftale
har overdraget stemmeretten på garantkapitalen til en anden
eksempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere. Kravet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses
i sammenhæng med kravet i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr.
3, om, at personer og virksomheder omfattet af loven, skal
klarlægge en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur og
identificere de reelle ejere.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Er ejeren en offentlig myndighed, må det formodes, at in-
gen fysiske personer ejer eller har kontrol i et omfang, som
gør dem til reelle ejere. Vurderingen af om en eller flere per-
soner er reelle ejere vil dog altid være en konkret vurdering.
Er der efter en sådan konkret vurdering ingen fysiske perso-
109
ner i myndigheden, som besidder tilstrækkelig kontrol, må
virksomhedens ledelse registreres som den reelle ejer.
Er der tale om en sparevirksomhed, som i tilstrækkeligt
omfang ejes eller kontrolleres af en fond, vil fondens besty-
relsesmedlemmer være at betragte som reelle ejere, jf. § 21 i
erhvervsfondsloven, der definerer hvem, der skal betragtes
som en fonds reelle ejere, hvorefter fondens bestyrelse altid
vil være reel ejer.
Hvis en fysisk person eksempelvis ejer eller kontrollerer
10 pct. af en sparevirksomhed direkte og 20 pct. af samme
sparevirksomhed gennem et 100 pct. ejet selskab, vil den
pågældende person være reel ejer med 30 pct. af sparevirk-
somheden.
Sparevirksomheder, som er organiseret som aktieselska-
ber, vil være direkte omfattet af selskabslovens § 58 a og
den foreslåede ændring af § 58 a.
Sparevirksomheder, der ikke er organiseret som aktiesel-
skaber, er organiseret som foreninger, hvis formål er at hjæl-
pe medlemmer, som af den ene eller anden grund er kommet
i problemer. Foreningerne ledes typisk af et repræsentant-
skab, der vælges blandt foreningens myndige medlemmer.
Repræsentantskabet vælger en bestyrelse til at lede forenin-
gen, og bestyrelsen vil typisk efter vedtægterne vælge en di-
rektion til at varetage den daglige ledelse. Hvis foreningen
skal opløses, skal eventuelle tilbageværende midler henlæg-
ges til en fond eller velgørende organisation.
Det vil derfor stort set aldrig forekomme, at en fysisk per-
son direkte eller indirekte kontrollerer mere end 25 pct. af
sparevirksomheden. I overensstemmelse med bestemmel-
sens stk. 1, vil direktionen blive optaget som den reelle ejer.
Pligten for sparevirksomheden til at indhente oplysninger
om de reelle ejere indebærer også, at sparevirksomheden i
fornødent omfang skal sikre opdaterede oplysninger om de
reelle ejere. Opdateringsfrekvensen afhænger af sparevirk-
somhedens konkrete forhold. Det er dog vigtigt, at oplysnin-
gerne om reelle ejere ikke bliver statiske.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan både være oplysninger om den reelle ejer eller
eventuelt være ændringer i arten og omfanget af den reelle
ejers rettigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i
stemmer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende for-
hold.
Det er således sparevirksomhedens pligt i fornødent om-
fang at identificere og indhente oplysninger fra den eller de
reelle ejere.
Sparevirksomheden vil kunne benytte årsrapporter for de
selskaber, som er legale ejere, samt de offentlige registre,
som måtte være til rådighed til at finde oplysninger om
eventuelle reelle ejere. Det vil eksempelvis i Danmark være
oplysninger om legale og reelle ejere, der er registreret hos
Erhvervsstyrelsen og kan søges frem i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Sparevirksomheden skal, ud over at indhente oplysninger,
herunder identitetsoplysninger, på de reelle ejere, også ken-
de de reelle ejeres rettigheder. Det medfører, at sparevirk-
somheden skal have kendskab til art og omfang af den reelle
ejers rettigheder, herunder oplysninger om den enkelte per-
sons konkrete ejerbesiddelse, og om der er tale om direkte
ejerskab, eller indirekte ejerskab via andre selskaber, virk-
somheder eller lignende. Det skal desuden være oplyst, om
der er tale om ejerskab via pantsætning, aftale eller på anden
måde, herunder hvem der er berettiget til at udøve stemme-
rettigheder på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til sparevirksomhedens ledelsesorganer, en person,
der i vedtægterne besidder retten til at godkende sparevirk-
somhedens årsrapport i forhold til udbyttebetalinger eller en
person, der med sin ejerbesiddelse selvstændigt kan gen-
nemføre eller nedlægge veto til en vedtægtsændring. Spare-
virksomheden skal aktivt sørge for at indhente oplysninger
herom.
Med indførelsen af kravet om, at sparevirksomheder skal
indhente, opbevare, herunder i fornødent omfang opdatere
oplysningerne, og registrere oplysninger om reelle ejere,
blev sparevirksomhederne omfattet af kend-dig-selv (know
your self) procedurer, hvor sparevirksomheden skal klarlæg-
ge sin egen ejer- og kontrolstruktur.
Sparevirksomheden skal således indhente de oplysninger,
der er nødvendige for at kunne vurdere, hvem der er spare-
virksomhedens reelle ejere, herunder for at kunne dokumen-
tere, hvad de har foretaget sig for at identificere de reelle
ejere, både når det fører til identifikation af de reelle ejere,
men også hvis de reelle ejere ikke kan identificeres. Herudo-
ver omfatter oplysningerne identitetsoplysninger om den re-
elle ejer (CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnum-
mer, statsborgerskab m.v.) og oplysninger om arten og om-
fanget af den reelle ejers rettigheder, som sparevirksomhe-
dens skal registrere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Med det foreslåede stk. 1 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer. Pligten til at kontrollere og i fornødent omfang
opdatere oplysningerne om sparevirksomhedens reelle ejere
foreslås tydeliggjort i det foreslåede stk. 4.
En sparevirksomhed kan i dag rette henvendelse til direkte
og indirekte ejere af sparevirksomheden, dvs. i de forskelli-
ge led i sparevirksomhedens ejerstruktur, med henblik på at
indhente oplysninger om ejerforhold, men ejere er ikke for-
pligtet til at give oplysningerne.
Efter artikel 1, nr. 1, litra a, ii), (artikel 30, stk. 1) i 5.
hvidvaskdirektiv stilles der imidlertid krav om, at reelle
ejere skal forsyne den pågældende sparevirksomhed med al-
le oplysninger om dens ejerskab, der er nødvendige for, at
sparevirksomheden kan opfylde forpligtelsen med hensyn til
at indhente og opbevare oplysninger om dens reelle ejere,
herunder de reelle ejeres rettigheder.
Eftersom sparevirksomheder på baggrund af deres ejer–
og kontrolstruktur skal foretage en konkret vurdering af,
hvem der er sparevirksomhedens reelle ejere, kan oplysnin-
110
ger om ejerforholdet hos sparevirksomhedens direkte såvel
som indirekte ejere være nødvendige at indhente. Det vil
derfor være relevant, at alle ejere i sparevirksomhedens ejer-
og kontrolstruktur medvirker til, at sparevirksomheden får
de nødvendige oplysninger for på den baggrund at kunne
vurdere, hvem der er sparevirksomhedens reelle ejere, jf. de-
finitionen i lovens § 5, stk. 1, nr. 53.
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer sparevirksomheden, skal efter
sparevirksomhedens anmodning forsyne sparevirksomheden
med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for
sparevirksomhedens identifikation af reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Dermed vil alle sparevirksomhedens ejere – fysiske såvel
som juridiske personer – efter anmodning fra sparevirksom-
heden skulle forsyne sparevirksomheden med alle de oplys-
ninger, som sparevirksomheden er forpligtet til at indhente
efter stk. 1.
Det indebærer, at sparevirksomhedens ejere, på sparevirk-
somhedens forespørgsel, skal give sparevirksomheden alle
de oplysninger, som sparevirksomheden har brug for, med
henblik på at foretage en registrering i reel ejer-registeret i
overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds regler
om registrering af reelle ejere samt ejerregistreringsbekendt-
gørelsen. Der er alene tale om en pligt til at medvirke til, at
sparevirksomheden kan registrere de nødvendige oplysnin-
ger. Oplysningerne skal gives efter anmodning fra spare-
virksomheden, hvis sparevirksomheden ikke allerede er i be-
siddelse heraf. Der er således ikke tale om en handlepligt,
hvor ejere af egen drift skal rette henvendelse til sparevirk-
somheden med oplysningerne.
Ejerne skal give oplysninger om ejerskab, som de har
kendskab til. Oplysningerne omfatter ejerforhold i både ned-
adgående og opadgående retning. Er ejeren en fysisk person,
vil det alene være i nedadgående retning, dvs. oplysning om
hvem personen er ejer af. Er ejeren en juridisk person, er det
både i nedadgående og opadgående retning, dvs. i forhold til
ejerens kapitalandele i sparevirksomheden og i forhold til,
hvem ejeren er ejet af, dvs. ejerens eventuelle legale og reel-
le ejere. Fonde har ikke ejere i traditionel forstand og vil
derfor alene kunne give oplysninger i nedadgående retning.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
sparevirksomheden, er oplysninger om selve det reelle ejer-
skab og om de grundlæggende identifikationsoplysninger
(navn, CPR-nummer m.v.).
Efter den gældende § 336 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed skal sparevirksomheden registrere oplysnin-
ger samt ændringer til de registrerede oplysninger om deres
reelle ejere hurtigst muligt. Efter den gældende § 336 a, stk.
1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed skal de registrerede
medlemmer af sparevirksomhedens direktion optages som
reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis sparevirk-
somheden ingen reelle ejere har, eller hvis sparevirksomhe-
dens reelle ejere ikke kan identificeres.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at sparevirksomheden skal re-
gistrere oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at sparevirksomheden er blevet bekendt med, at
en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt
betyder, at sparevirksomheden ikke kan vente flere dage
med at foretage registreringen af dens reelle ejere. Registre-
ringen skal således foretages uden ugrundet ophold for at
sikre registrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal
gælde for ændringer til de registrerede oplysninger, således
at også ændringer skal registreres hurtigst muligt efter at
sparevirksomheden er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af sparevirksomhedens direktion skal betragtes og registre-
res som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis spa-
revirksomheden efter at have udtømt alle muligheder for
identifikation herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reel-
le ejere kan identificere.
Udgangspunktet er således, at sparevirksomheden altid
har reelle ejere. At sparevirksomheden har udtømt alle mu-
lighed for at identificere de reelle ejere, afhænger af en kon-
kret vurdering. Vurderingen kan bl.a. tage højde for spare-
virksomhedens størrelse, ejer- og kontrolstruktur, om spare-
virksomhedens direkte og indirekte ejere er udenlandske
samt andre relevante forhold, som har indvirkning på spare-
virksomhedens mulighed for at identificere de reelle ejere.
F.eks. vil mulighederne for identifikation som udgangspunkt
ikke anses som udtømt, hvis sparevirksomheden alene har
sendt en e-mail til en formodet reel ejer, som efterfølgende
ikke er blevet besvaret. Alternative identifikationsmetoder
bør i så fald tages i brug. F.eks. bør relevante oplysninger
indhentes fra danske og udenlandske registre, når det er mu-
ligt. Herudover bør der rykkes for svar evt. flere gange,
foretages telefonopkald, hvis et telefonnummer forefindes,
og hvis der er tale om en ejer, som er en juridisk person, bør
der tages direkte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel som
til den juridiske persons via de officielle kontaktinformatio-
ner. Ligeledes kan oplysninger i årsrapporter benyttes som
led i identifikationen.
Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor en sparevirk-
somheden i henhold til definitionen på en reel ejer, forstået
som fysiske personer med direkte eller indirekte ejerskab el-
ler kontrol, ikke har en sådan, eller hvor det ikke er muligt at
identificere en eller flere fysiske personer, der enten i sidste
ende ejer eller udøver kontrol over sparevirksomheden. Det-
te stemmer overens med den gældende § 11, stk. 1, nr. 3, i
hvidvaskloven, hvorefter disse personer også skal legitime-
res som reelle ejere i forbindelse med kend-din-kunde pro-
cedurer i henhold til hvidvaskloven. Hvis der er flere direk-
tører, skal samtlige personer registreres som reelle ejere.
111
Skal sparevirksomhedens direktion f.eks. registreres som
reelle ejere, vil dette skulle ske hurtigst muligt efter, at spa-
revirksomheden har konstateret, at det ingen reelle ejere har,
eller ingen af de reelle ejere kan identificeres.
Direktionen er allerede i dag forpligtet til at være registre-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal op-
tages som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke
registreres ad flere omgange, men oplysningerne overføres
automatisk, når sparevirksomheden registrerer oplysningen
om, at de enten ingen reelle ejere har, eller at ingen af de re-
elle ejere kunne identificeres.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, der viderefører §
336 a, stk. 2, 1. pkt., og § 336 a, stk. 1, 2. pkt., er der ikke
tiltænkt materielle ændringer.
Med ændring af artikel 30, stk. 4, jf. artikel 1, nr. 15, litra
b, i 5. hvidvaskdirektiv, fastsættes krav om, at EU-medlems-
staterne indfører mekanismer, der skal sikre, at de oplysnin-
ger, der registreres om selskabets reelle ejere, er passende,
nøjagtige og aktuelle.
Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at sparevirksomheden
mindst én gang årligt skal undersøge, om der er ændringer
til de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Hvis sparevirksomhedens forhold tilsiger det, vil spare-
virksomheden fortsat skulle foretage mere end en årlig un-
dersøgelse af ejer- og kontrolforholdene. Sparevirksomhe-
den skal kunne dokumentere, at de relevante undersøgelser
er foretaget, jf. bemærkningerne til stk. 5 nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse om sparevirksomheders
undersøgelsespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer
i forhold til den gældende retstilstand.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede stk. 4, 1.
pkt., udføres, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at sparevirksomhe-
den forpligtes til at fremlægge resultaterne af den årlige un-
dersøgelse på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen også
godkender udarbejdelsen af sparevirksomhedens årsregn-
skab.
For mange sparevirksomheder vil ændringer i sparevirk-
somhedens ejer- og kontrolstruktur ikke forekomme særligt
ofte, og allerede registrerede oplysninger vil fortsat være de
aktuelle oplysninger flere år efter registreringen er foretaget.
Formålet er at sikre, at sparevirksomheden mindst en gang
årligt tager stilling til, om de allerede registrerede oplysnin-
ger fortsat er korrekte, eller om der er sket ændringer i op-
lysningerne om sparevirksomhedens reelle ejere, der medfø-
rer, at der skal foretages en registrering af de ændrede for-
hold.
For sparevirksomheder, hvor der ikke er sket ændringer i
de allerede registrerede oplysninger, vil resultatet af den år-
lige undersøgelse således være, at de allerede registrerede
oplysninger fortsat er nøjagtige og aktuelle. For sparevirk-
somheder, der i løbet af året eller i forbindelse med den årli-
ge undersøgelse er blevet bekendt med ændringer til de regi-
strerede reel ejer-oplysninger, vil resultatet således være, at
sparevirksomheden har konstateret ændringer i reel ejer-op-
lysninger, og at der er foretaget registrering af de ændrede
oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at sparevirksomheden er blevet bekendt med ændrin-
gerne. Registreringen skal ikke afvente undersøgelsens
fremlæggelse for bestyrelsen.
Efter den gældende § 336 a, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed skal sparevirksomheden opbevare
oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Sparevirksomheden skal endvidere opbevare
oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år
efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af bestemmelsen, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 5, at sparevirksomheden skal opbevare
dokumentation for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås end-
videre, at sparevirksomheden skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af
reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsfor-
søget.
Sparevirksomhedens pligt til løbende at indhente og opda-
tere oplysninger om reelle ejere omfatter som minimum,
hvad sparevirksomheden vidste eller burde vide. Heri ligger
bl.a., at sparevirksomheden har pligt til at undersøge og
eventuelt opdatere oplysningerne, hvis sparevirksomheden
bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i op-
lysninger om sparevirksomhedens reelle ejere.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad spare-
virksomheden har gjort for at identificere sine reelle ejere.
Kommer sparevirksomheden frem til, at den ikke har reelle
ejere, eller at sparevirksomhedens reelle ejere ikke kan iden-
tificeres, skal dokumentation for, hvad sparevirksomheden
har gjort i sit forsøg på at identificere reelle ejere, ligeledes
opbevares.
Sparevirksomheden skal sikre, at sparevirksomheden op-
bevarer dokumentation for de oplysninger, som sparevirk-
somheden har indhentet om sine reelle ejere, samt for alle
identifikationsforsøg, dvs. dokumentation for, hvad spare-
virksomheden har foretaget sig for at identificere de reelle
ejere, både når det fører til identifikation af de reelle ejere,
men også hvis reelle ejere ikke kan identificeres.
Ophører sparevirksomheden, skal den senest registrerede
ledelse sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for
undersøgelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år
efter ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikatio-
nen.
De oplysninger, som selskabet er forpligtet til at opbevare,
omfatter de identitetsoplysninger om de reelle ejere (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), som sparevirksomheden skal registrere i Er-
112
hvervsstyrelsens it-system, og oplysninger om arten og om-
fanget af de reelle ejeres rettigheder.
Er alle muligheder udtømte, og er dokumentationen i
overensstemmelse med, hvad sparevirksomheden burde vi-
de, vil det være et udtryk for fyldestgørende dokumentation.
Det indebærer, at en sparevirksomhed kan dokumentere, at
de reelle ejere, herunder det reelle ejerskab, er i overens-
stemmelse med de oplysninger, der er registreret i Erhvervs-
styrelsens it-system. Ejes en sparevirksomhed indirekte af
en reel ejer, er dokumentation for sparevirksomhedens ejer-
og kontrolstruktur en del af dokumentationen for, hvordan
sparevirksomheden er kommet frem til, at den pågældende
person er sparevirksomhedens reelle ejer. Som led heri kan
dokumentation for, at sparevirksomheden har været i korre-
spondance med de juridiske personer, som ejer sparevirk-
somheden direkte eller indirekte, med det formål, at identifi-
cere den eller de reelle ejere af sparevirksomheden. Det kan
eksempelvis være et telefonnotat eller en mailkorrespondan-
ce. Indhentes oplysninger om ejerforhold hos andre landes
registrere, kan denne dokumentation (registreringsbevis) og-
så indgå som dokumentation for de indhentede ejer-oplys-
ninger. Har sparevirksomheden anmodet rådgivere (danske
eller udenlandske) om hjælp til at fremskaffe oplysninger
om personer, der betragtes som virksomhedens reelle ejere,
indgår dette også i den dokumentation, der skal opbevares.
Det er dokumentation af ordregivende karakter, dvs. hvor
sparevirksomheden foretager sig en aktiv handling for at
identificere dens reelle ejere.
Har sparevirksomheden ingen reelle ejere, eller kan spare-
virksomheden ikke identificere den eller de reelle ejere, er
dokumentation herfor ligeledes omfattet. Eftersom spare-
virksomheder kan variere i størrelse og kompleksitet, kan
der være stor forskel på, hvor meget det er nødvendigt for
den enkelte sparevirksomheden at foretage sig, førend alle
muligheder for at identificere de reelle ejere er udtømte.
Har sparevirksomheden eksempelvis forsøgt at indhente
oplysninger om dens reelle ejere via andre landes registerop-
lysninger eller ved hjælp af rådgivere (danske såvel som
udenlandske), skal dokumentation herfor gemmes, uanset at
det ikke har ført til identifikation af sparevirksomhedens re-
elle ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, hvoref-
ter revisor skal påse, at ledelsen overholder en række nær-
mere angivne forpligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at
sparevirksomheden har foretaget den lovpligtige registrering
af ejere samt at kontrollere, at sparevirksomheden opbevarer
den nødvendige dokumentation. Revisors pligt strækker sig
alene til at kontrollere ledelsens handlepligt og således ikke
til at efterse selve registreringen og dokumentationens ind-
hold. Revisors overtrædelse af pligten til at kontrollere le-
delsens overholdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle
ejere kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens reg-
ler.
Med det foreslåede stk. 5 er der ikke tiltænkt materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse i § 336 a,
stk. 2, 2. og 3. pkt., men alene en tydeliggørelse af den pligt,
der allerede gælder for sparevirksomheden. Pligten tydelig-
gøres på grund af en anbefaling fra FATF og Global Forum.
Efter den gældende § 336 a, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed skal sparevirksomheden efter anmodning udlevere
oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder
om sparevirksomhedens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til SØIK. Sparevirksomheden skal endvidere efter an-
modning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Den gældende § 336 a, stk. 3, gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv. 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen
ændringer af artikel 30, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 6, at sparevirksomheden efter anmod-
ning skal udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reel-
le ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg på at iden-
tificere deres reelle ejere, til SØIK. Sparevirksomheden skal
endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger
til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres vareta-
gelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den of-
fentlige myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at
være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfø-
rer, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kunne
anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes, at
myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte fra
de omfattede sparevirksomheder i det omfang, at oplysnin-
gerne ikke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Med det foreslåede stk. 6, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, sikres det, at kompetente myndighe-
der og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere, men
at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrerede
oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle ejere.
Pligten til at give oplysninger og dokumentation om forsøg
på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om sparevirksomhedens
reelle ejere.
Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 6 er der ikke til-
tænkt materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand bortset fra, at ordlyden foreslås ændret fra offentlige
myndigheder til kompetente myndigheder således, at også
Advokatrådet er omfattet af bestemmelsen.
Der eksisterer ikke i dag en tilstrækkelig klar bestemmelse
om, at kompetente myndigheder, herunder SØIK, kan vide-
regive oplysninger om reelle ejere til andre EU-medlemssta-
ters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstje-
nester (Financial Intelligence Units – FIU), for nærmere her-
om henvises til afsnit 2.2 i almindelige bemærkninger.
113
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myn-
digheder og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt
kan give de oplysninger, der er omhandlet i det foreslåede
stk. 1 (indhentning, herunder opdatering, af oplysninger),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen affattes
på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (artikel
30, stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse med-
fører, er, at oplysningerne kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der i Danmark er valgt en registrerings-
løsning, hvorefter oplysningerne om reelle ejere offentliggø-
res i Det Centrale Virksomhedsregister, har det hidtil været
vurderingen, at en sådan hjemmel til videregivelse af oplys-
ninger ikke var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos sparevirksomheden.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret eller er indhentet
til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og fi-
nansielle efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om en sparevirksomheds ejerforhold,
som sparevirksomheden har indhentet og opbevarer doku-
mentation om, samt har registreret i Erhvervsstyrelsens it-
system. Det indebærer oplysninger om sparevirksomhedens
reelle ejere og oplysninger om sparevirksomhedens ejer- og
kontrolstruktur, som sparevirksomheden har undersøgt for at
kunne foretage en konkret vurdering af, hvem der er spare-
virksomhedens reelle ejere.
Det følger af den gældende § 336 a, stk. 4, at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-sy-
stem, herunder hvilke oplysninger sparevirksomheden skal
registrere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende Ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt bl.a. med
hjemmel i den gældende § 336 a, stk. 4, fastsætter de nær-
mere krav til oplysninger om reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
5. hvidvaskdirektiv medfører en væsentlig ændring i form
af kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelige for et-
hvert medlem af offentligheden. Eftersom oplysninger om
reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i
henhold til den gældende ejerregistreringsbekendtgørelse of-
fentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring for
sparevirksomheder, der skal registrere reelle ejere.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
114
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 8, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger sparevirksomheden
skal registrere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med
hjemmel i den gældende § 336 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed og fastsætter de nærmere krav til oplysninger
om ejere af ihændehaveraktier, legale ejere og reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
For personer uden CPR-nummer registreres pasnummer el-
ler nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse
i et Schengenland, samt oplysning om fødselsdato og stats-
borgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifi-
kationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengen-
land, skal vedlægges registreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås at § 336 a, stk. 3, 5 og 6, strafbelægges efter
den foreslåede ændring af § 373, stk. 2, 1. pkt. Der henvises
til bemærkninger herom nedenfor.
Til nr. 10 (§ 336 b)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
115
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2.
pkt., i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning
for, at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der
er tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplys-
ninger om deres ejerforhold har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for sparevirksomheder til på anmodning at forsyne
personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven
skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger
om selskabets ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der ny-
affatter artikel 30, stk. 4, indføres der en forpligtelse for per-
soner og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udfø-
re kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til
at indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juri-
diske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der nyaffat-
ter artikel 30, stk. 4, foreslås gennemført ved en ændring af
hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdi-
rektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kend-din-kunde procedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) Utilsigtet
fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misfor-
stået reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har
registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) Til-
sigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det
reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til
grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for sparevirk-
somheder, der skal indhente, opbevare og registrere oplys-
ninger om deres reelle ejere efter § 336 a, i lov om finansiel
virksomhed, foreslås det, at det er Finanstilsynet, der kon-
kret forholder sig til indberetninger om uoverensstemmelser
i reel ejer-oplysninger for sparevirksomheder.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 336 b i lov
om finansiel virksomhed.
Efter den foreslåede stk. 1 skal sparevirksomheder, der
skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle
ejere, give oplysninger om deres ejerskab, når en person el-
ler virksomhed i medfør af hvidvaskloven iværksætter kun-
dekendskabsprocedurer. Oplysninger om ejerskabet omfat-
ter de oplysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur,
der er indhentet for at kunne identificere de reelle ejere.
Efter den foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om
sparevirksomhedens reelle ejere i medfør af hvidvaskloven.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet i overensstemmel-
se med artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder med
passende beskyttelse af indberetter og det selskab, som ind-
beretningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til spare-
virksomhedens ledelse med henblik på at få afklaret bag-
grunden for uoverensstemmelsen. Finanstilsynet kan forlan-
ge de oplysninger, der efter Finanstilsynet skøn er nødvendi-
ge. Hvis der er tale om en sparevirksomhed, der utilsigtet
mangler at registrere reelle ejere, eller som utilsigtet har
foretaget en fejlregistrering, må det forventes, at sparevirk-
somheden på baggrund af henvendelsen og eventuel vejled-
ning fra Erhvervsstyrelsen foretager den fornødne registre-
ring eller ændring heri i reel ejer-registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteund-
dragelse. Efter artikel 1, nr. 1615, litra b, i 5. hvidvaskdirek-
tiv, der nyaffatter artikel 30, stk. 4, skal medlemsstaterne så-
ledes sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at
løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i reel ejer-regi-
steret i mellemtiden offentliggøres en meddelelse om den
indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigts-
mæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende
sparevirksomheds reelle ejere, sideløbende med undersøgel-
sen af uoverensstemmelsen. Det vil være en kort meddelel-
116
se, der oplyser om, at der er indberettet oplysninger om
uoverensstemmelser i forhold til de oplysninger om reelle
ejere, der offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til sparevirksomhe-
den må tages i betragtning og dels hensynet til, at der for
omverdenen skal være gennemsigtighed i sparevirksomhe-
dens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Finanstilsynets under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 336 a, som følge af myndighedsvejled-
ning, anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigts-
mæssigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om
uoverensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det deri-
mod konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigti-
ge oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. re-
gistreringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for sparevirksomheden, skal sparevirksomhe-
den efter den foreslåede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at
udtale sig om indberetningen, før der sker offentliggørelse
af en meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til reel
ejer-oplysningerne, hvis formålet med offentliggørelsen af
meddelelse ikke dermed forspildes. Meddelelsen tjener det
formål, at gøre opmærksom på, at der er tvivl om forholdene
omkring det reelle ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplys-
ninger skal registreres hurtigst muligt, er det derfor forudsat,
at undersøgelsen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal
iværksættes hurtigst muligt, og at der skal fastsættes en
relativ kort frist for sparevirksomheden til at redegøre for
ejerforholdene. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at for-
målet med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen om
uoverensstemmelsen imidlertid kunne offentliggøres uden at
afvente sparevirksomhedens bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 11 (§ 373, stk. 2, 1. pkt.)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 373, stk. 2, 1.
pkt., i lov om finansiel virksomhed, kan overtrædelse af be-
stemmelserne i § 23, stk. 4 og 5, § 81 b, stk. 2 og 3, § 85 b,
stk. 2 og 3, og § 336 a, stk. 2 og 3, om registrering og vide-
regivelse af oplysninger om reelle ejere straffes med bøde.
Som konsekvens af, at det foreslås, at bestemmelserne æn-
dres til § 23, stk. 5, 7 og 8, § 81 b, stk. 3, 5 og 6, § 85 b, stk.
3, 5 og 6, og § 336 a, stk. 3, 5 og 6, foreslås strafbestemmel-
sen i § 373, stk. 2, 1. pkt., ændret i overensstemmelse her-
med.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er egnet til at sikre, at virksomhederne
opfylder kravet om registrering og videregivelse af oplys-
ninger om reelle ejere.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestem-
melser i lovforslagets § 7, nr. 3, 5, 7 og 9.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Det fremgår tillige
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at omfattede virksom-
heders ledelses manglende overholdelse af pligten til at ind-
hente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til § 8
Til nr. 1 (Fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
117
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af di-
rektiv 2009/138/EF og 2013/36/EU.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. § 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 111)
Lov om firmapensionskasser § 111 fastslår, at firmapensi-
onskasser skal indhente og opbevare oplysninger om firma-
pensionskassens reelle ejere, samt at oplysningerne skal re-
gistreres i et centralt register hos Erhvervsstyrelsen. Bestem-
melsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirek-
tiv og medfører, at det bredest mulige spektrum af selskaber
og andre juridiske enheder skal indhente og opbevare oplys-
ninger om deres reelle ejere, herunder danske firmapensi-
onskasser, der er reguleret i lov om firmapensionskasser.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabs- og virksomheds-
strukturer. Med henblik på at skabe øget gennemsigtighed
og dermed bedre mulighed for at bekæmpe misbrug af juri-
diske personer foreskriver direktivet, at medlemslandene
skal sikre, at oplysninger om reelt ejerskab er lagret i et cen-
tralt register.
Artikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30 i
4. hvidvaskdirektiv om reelle ejere i selskaber og andre juri-
diske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
hvidvaskdirektiv er fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes samt
tilføjes et nyt stykke, og at stk. 4-7, 9 og 10 nyaffattes.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne firmapensionskassen med ejer-oplysnin-
ger og mekanismer til sikring af, at oplysningerne om reelle
ejere er opdaterede og aktuelle, herunder bl.a. en undersø-
gelsespligt for selskaber.
Det følger af den gældende § 111, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at firmapensionskassen skal indhente
oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Det gældende stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel 30, stk.
1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen materielle
ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der alene er
tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter selska-
ber og andre juridiske enheder etableret på et EU-medlems-
lands område. Det vil sige juridiske personer, der kan stiftes
i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at firmapensionskassen skal indhente
oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Firmapensionskassens pligt til at indhente oplysninger om
firmapensionskassens reelle ejere, herunder de reelle ejeres
rettigheder indebærer konkret, at firmapensionskassen skal
identificere de reelle ejere, herunder foretage de nødvendige
tiltag i forhold til at fastlægge identiteten på de reelle ejere.
Pligten omfatter som minimum, hvad firmapensionskassen
ved eller burde vide. Heri ligger bl.a., at firmapensionskas-
sen har pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysnin-
gerne, hvis firmapensionskassen bliver bekendt med, at der
eventuelt er sket ændringer i oplysninger om firmapensions-
kassens reelle ejere.
Reelle ejere i en firmapensionskasse, jf. definitionen på
reelle ejere i lovens § 3, nr. 15, vil som udgangspunkt være
fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer
eller kontrollerer en tilstrækkelig del af stemmerettigheder-
ne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. En
besiddelse på mere end 25 pct. vil være en indikation på
reelt ejerskab. Er der tale om, at en fysisk person har stem-
merettighederne, og en anden har kontrol, skal begge betrag-
tes som reelle ejere. Det er både danske og udenlandske per-
soner, der kan være reelle ejere af firmapensionskassen. Li-
gesom undersøgelsen af ejer- og kontrolstrukturer også om-
fatter både danske og udenlandske selskaber m.v., hvis de
indgår i kæden.
Det er uden betydning, om der er tale om direkte eller in-
direkte ejerskab, da der skal indhentes oplysninger om de
bagvedliggende personer. Det er den samlede besiddelse el-
ler kontrol, som er afgørende for, om en fysisk person er re-
el ejer.
Med den foreslåede ændring af stk. 1, er der ikke tiltænkt
materielle ændringer, men alene en tydeliggørelse af den
pligt, der allerede gælder for firmapensionskasser.
Efter artikel 1, nr. 15, litra a, ii) i 5. hvidvaskdirektiv, der
ændrer artikel 30, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv 2018 stilles
der imidlertid krav om, at reelle ejere af firmapensionskas-
ser eller andre juridiske enheder skal forsyne den pågælden-
de enhed med alle oplysninger om deres ejerskab, der er
nødvendige for, at firmapensionskassen eller den anden juri-
diske enhed kan opfylde forpligtelsen med hensyn til at ind-
hente og opbevare oplysninger om deres reelle ejere, herun-
der de reelle ejeres rettigheder.
Det må således lægges til grund, at der ikke kun er tale om
oplysninger om selve det reelle ejerskab, men også om de
grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-num-
mer mv.), der skal til for, at firmapensionskassen kan foreta-
ge en fyldestgørende registrering i reel ejer-registeret.
Eftersom firmapensionskasser på baggrund af deres ejer-
og kontrolstruktur skal foretage en konkret vurdering af,
hvem der er reelle ejere, kan oplysninger om ejerforhold hos
firmapensionskassens direkte såvel som indirekte ejere være
nødvendige at indhente. Det vil derfor være relevant, at alle
ejere i firmapensionskassens ejer- og kontrolstruktur med-
virker til, at firmapensionskassen får de nødvendige oplys-
ninger for på den baggrund at kunne vurdere, hvem der er de
reelle ejere, jf. definitionen i § 3, nr. 15, i lov om firmapen-
sionskasser.
118
Det foreslås derfor i stk. 2, at enhver, der direkte eller in-
direkte ejer eller kontrollerer firmapensionskassen efter an-
modning fra selskabet skal forsyne selskabet med alle de op-
lysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for firmapen-
sionskassens identifikation af reelle ejere, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Det indebærer, at firmapensionskassens ejere på selska-
bets forespørgsel skal give selskabet alle de oplysninger,
som selskabet har brug for, med henblik på at foretage en re-
gistrering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med sel-
skabslovens regler om registrering af reelle ejere samt ejer-
registreringsbekendtgørelsen. Der er alene tale om en pligt
til at medvirke til, at selskabet kan registrere de nødvendige
oplysninger. Oplysningerne skal gives efter anmodning fra
selskabet, hvis selskabet ikke allerede er i besiddelse heraf.
Der er således ikke tale om en handlepligt, hvor ejere af
egen drift skal rette henvendelse til selskabet med oplysnin-
gerne.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
pensionskassen, er oplysninger om selve det reelle ejerskab
og om de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn,
CPR-nummer m.v.).
Pligten for firmapensionskassen til at indhente oplysnin-
ger om de reelle ejere indebærer også, at firmapensionskas-
sen i fornødent omfang skal sikre opdaterede oplysninger
om de reelle ejere. Opdateringsfrekvensen afhænger af fir-
mapensionskassens konkrete forhold. Det er dog vigtigt, at
oplysningerne om reelle ejere ikke bliver statiske.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan både være oplysninger om den reelle ejer eller
eventuelt være ændringer i arten og omfanget af den reelle
ejers rettigheder, herunder ændring i stemmer, indgåelse el-
ler ophør af aftale eller lignende forhold.
Endvidere skal der indhentes oplysninger, hvis der består
kontrol ved hjælp af andre midler end de ovenfor nævnte.
Denne form for kontrollerende indflydelse kan eksempelvis
være en person, der besidder en ret til at udpege flertallet af
personer til firmapensionskassens ledelsesorganer, en per-
son, der i vedtægterne besidder retten til at godkende firma-
pensionskassens årsrapport i forhold til udbyttebetalinger el-
ler en person, der med sin ejerbesiddelse, selvstændigt kan
gennemføre eller nedlægge veto til en vedtægtsændring. Fir-
mapensionskassen skal aktivt sørge for at indhente oplysnin-
ger herom.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. at firmapensionskassen skal re-
gistrere oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at firmapensionskassen er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt
betyder, at firmapensionskassen ikke uden særlig anerken-
delsesværdig grund kan vente flere dage med at foretage re-
gistreringen af dens reelle ejere. Registreringen skal således
foretages uden ugrundet ophold for at sikre registrets aktua-
litet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at det samme skal
gælde for ændringer til de registrerede oplysninger, således
at også ændringer skal registreres hurtigst muligt efter at fir-
mapensionskassen er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af firmapensionskassens direktion skal betragtes og registre-
res som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis fir-
mapensionskassen efter at have udtømt alle muligheder for
identifikation herefter ingen reelle ejere har, eller ingen reel-
le ejere kan identificere.
Udgangspunktet er således, at alle gensidige firmapensi-
onskasser har reelle ejere. Om firmapensionskassen har ud-
tømt alle muligheder for at identificere de reelle ejere, af-
hænger af en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. tage
højde for firmapensionskassens størrelse, ejerkæde, om fir-
mapensionskassens direkte og indirekte ejere er udenlandske
samt andre relevante forhold, som har indvirkning på firma-
pensionskassens mulighed for at identificere de reelle ejere.
F.eks. vil mulighederne for identifikation som udgangspunkt
ikke anses som udtømt, hvis firmapensionskassen alene har
sendt en e-mail til en formodet reel ejer, som efterfølgende
ikke er blevet besvaret. Andre metoder bør i så fald tages i
brug, f.eks. bør der rykkes for svar evt. flere gange, foreta-
ges telefonopkald, hvis et telefonnummer forefindes, og hvis
der er tale om en ejer, som er en juridisk person, bør der tag-
es direkte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel som til den
juridiske person via de officielle kontaktinformationer.
Firmapensionskasser er oftest organiseret i foreningsfor-
mer, som ejes af medlemmerne. Som udgangspunkt stilles
der ingen krav til organisationsformen, men en række betin-
gelser i loven tilsiger, at firmapensionskasserne følger reg-
lerne for foreninger.
Grundet strukturen af firmapensionskasserne vil ejerkred-
sen bag firmapensionskassen sjældent bestå af enkelte fysi-
ske personer. I enkelte tilfælde vil en fysisk person dog kun-
ne anses som reel ejer som følge af, at denne direkte eller in-
direkte kontrollerer mere end 25 pct. af firmapensionskas-
sen, f.eks. hvor der er færre end fire medlemmer af firma-
pensionskassen.
I firmapensionskasser, hvor der ikke findes personer, som
kan betragtes som reelle ejere, vil ledelsen blive betragtet
som reelle ejere. I forhold til ledelse af firmapensionskasser
gælder det, at en firmapensionskasse skal have en bestyrelse
bestående af en formand og et antal andre bestyrelsesmed-
lemmer, hvoraf mindst halvdelen som udgangspunkt skal
vælges af og blandt medlemmerne og pensionsmodtagerne i
firmapensionskassen, medmindre Finanstilsynet tillader en
anden sammensætning. Hvis firmapensionskassens vedtæg-
ter bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør,
foretages ansættelsen af bestyrelsen. I dette tilfælde vil di-
rektøren skulle registreres som firmapensionskassens reelle
119
ejer. Direktøren kan ikke være medlem af firmapensionskas-
sens bestyrelse. Har firmapensionskassen ingen direktør, ud-
føres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren, af be-
styrelsen. I dette tilfælde vil bestyrelsens medlemmer skulle
registreres som firmapensionskassens reelle ejere.
Direktionen er allerede i dag forpligtet til at være registre-
ret i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis direktionen skal op-
tages som reelle ejere, skal de enkelte personer således ikke
registreres ad flere omgange, men oplysningerne overføres
automatisk, når firmapensionskassen registrerer oplysningen
om, at de enten ingen reelle ejere har, eller at ingen af de re-
elle ejere kunne identificeres.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4, 1. pkt., hvoref-
ter firmapensionskasser mindst en gang årligt skal undersø-
ge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om
reelle ejere.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan eventuelt være ændringer i arten eller omfanget af
rettigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i
stemmer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende for-
hold.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
Med den foreslåede tydeliggørelse af selskabers undersøgel-
sespligt er der ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til
den gældende retstilstand, men alene at skabe en tilstrække-
lig klar bestemmelse om firmapensionskassens pligt.
Herudover foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at firmapensions-
kasser forpligtes til at fremlægge resultaterne af den årlige
undersøgelse på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen også
godkender udarbejdelsen af firmapensionskassens årsregn-
skab.
For mange firmapensionskasser vil ændringer i selskabets
eller pensionskassens ejer- og kontrolstruktur ikke forekom-
me særligt ofte, og allerede registrerede oplysninger vil fort-
sat være de aktuelle oplysninger flere år efter registreringen
er foretaget. For at sikre, at undersøgelsen, jf. det foreslåede
stk. 4, 1. pkt., udføres, foreslås det, at resultatet af den årlige
undersøgelse af firmapensionskassens reelle ejere fremlæg-
ges på det bestyrelsesmøde, hvor udarbejdelsen af firmapen-
sionskassens årsregnskab skal godkendes.
Formålet er at sikre, at firmapensionskasser mindst én
gang årligt tager stilling til, om de allerede registrerede op-
lysninger fortsat er korrekte, eller om der er sket ændringer i
oplysningerne om de reelle ejere, der medfører, at der skal
foretages en registrering af de ændrede forhold.
For firmapensionskasser, hvor der ikke er sket ændringer i
de allerede registrerede oplysninger, vil resultatet af den år-
lige undersøgelse således være, at de allerede registrerede
oplysninger fortsat er nøjagtige og aktuelle. For firmapensi-
onskasser, der i løbet af året eller i forbindelse med den årli-
ge undersøgelse er blevet bekendt med ændringer til de regi-
strerede reel ejer-oplysninger, vil resultatet således være, at
firmapensionskassen har konstateret ændringer i reel ejer-
oplysninger, og at der er foretaget registrering af de ændrede
oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at firmapensionskassen er blevet bekendt med ændrin-
gerne.
Det foreslås i stk. 5, at firmapensionskasser skal opbevare
dokumentation for de indhentede oplysninger om deres reel-
le ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Det foreslås
endvidere, at sparekassen skal opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvad firma-
pensionskassen har gjort for at identificere sine reelle ejere.
Kommer firmapensionskassen frem til, at den ikke har reelle
ejere, eller at firmapensionskassens reelle ejere ikke kan
identificeres, skal dokumentation for, hvad firmapensions-
kassen har gjort i sit forsøg på at identificere reelle ejere, li-
geledes opbevares.
Firmapensionskassen skal sikre, at den opbevarer doku-
mentation for de oplysninger, som firmapensionskassen har
indhentet om sine reelle ejere, samt for alle identifikations-
forsøg, dvs. dokumentation for, hvad firmapensionskassen
har foretaget sig for at identificere de reelle ejere, både når
det fører til identifikation af de reelle ejere, men også hvis
reelle ejere ikke kan identificeres.
Ophører firmapensionskassen, skal den senest registrerede
ledelse sikre, at oplysningerne om og dokumentationen for
undersøgelse af den eller de reelle ejere kan fremskaffes 5 år
efter ejerskabets ophør eller gennemførelsen af identifikatio-
nen.
De oplysninger, som firmapensionskassen er forpligtet til
at opbevare, omfatter de identitetsoplysninger om de reelle
ejere (CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnum-
mer, statsborgerskab m.v.), som selskabet skal registrere i
Erhvervsstyrelsens it-system, og oplysninger om arten og
omfanget af de reelle ejeres rettigheder.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af denne bestemmelse, at de omfat-
tede enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltnin-
ger, som de har truffet med henblik på at identificere reelle
ejere.
Revisor har i henhold til gældende ret pligt til at afgive
supplerende oplysninger i revisionspåtegningen i firmapen-
sionskassens årsrapport om ikke uvæsentlige forhold, som
firmapensionskassens ledelse kan ifalde strafansvar for, jf. §
7, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december
2017 om godkendte revisorers erklæringer. Da bestemmel-
sen om registrering og opbevaring af oplysninger om reelle
ejere foreslås strafbelagt, skal den enkelte firmapensionskas-
ses revisor derfor også sørge for at påse, at firmapensions-
kassen har opfyldt disse forpligtelser, da manglende regi-
strering af reelle ejere anses for at være et væsentligt for-
hold. Hvis revisor konstaterer, at firmapensionskassen ikke
har registreret reelle ejere, herunder eventuelt direktionen
som reelle ejere, ikke har sørget for at forsøge at identificere
120
sådanne reelle ejere eller ikke har opbevaret oplysninger
herom, skal revisor afgive supplerende oplysninger i revisi-
onspåtegningen i firmapensionskassens årsrapport. Det er
således revisors pligt at kontrollere, om firmapensionskas-
sen har registreret reelle ejere. Det er derimod ikke revisors
pligt at kontrollere rigtigheden af registreringerne og doku-
mentationen herfor, eller at vurdere om firmapensionskassen
har foretaget alle rimelige forsøg på at identificere reelle
ejere.
Den gældende pligt i selskabslovens § 147, stk. 2, jf. § 73,
stk. 1, i lov om firmapensionskasser, hvorefter revisor skal
påse, at ledelsen overholder en række nærmere angivne for-
pligtelser, vil også omfatte en kontrol af, at firmapensions-
kassen har foretaget den lovpligtige registrering af ejere
samt at kontrollere, at firmapensionskassen opbevarer den
nødvendige dokumentation. Revisors pligt strækker sig ale-
ne til at kontrollere ledelsens handlepligt og således ikke til
at efterse selve registreringen og dokumentationens indhold.
Revisors overtrædelse af pligten til at kontrollere ledelsens
overholdelse af deres forpligtelser i forhold til reelle ejere
kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.
Oplysningerne om reelle ejere og deres rettigheder skal
være tilstrækkelige, nøjagtige og opdaterede, hvilket Er-
hvervsstyrelsen kan efterprøve ved kontrol, jf. § 17 i selska-
bsloven. I henhold til denne bestemmelse kan Erhvervssty-
relsen til enhver tid rette henvendelse til anmelder eller virk-
somheden med henblik på at få dokumenteret de registrere-
de oplysninger.
Firmapensionskassens pligt til løbende at indhente og op-
datere oplysninger om reelle ejere omfatter som minimum,
hvad firmapensionskassen vidste eller burde vide. Heri lig-
ger bl.a., at firmapensionskassen har pligt til at undersøge og
eventuelt opdatere oplysningerne, hvis firmapensionskassen
bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændringer i op-
lysninger om deres reelle ejere.
Det foreslås i stk. 6, at firmapensionskassen efter anmod-
ning skal udlevere oplysninger om firmapensionskassens re-
elle ejere, herunder om firmapensionskassens forsøg på at
identificere deres reelle ejere, til SØIK. Firmapensionskas-
sen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte op-
lysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myn-
digheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplys-
ninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den of-
fentlige myndigheds varetagelse af tilsyns- eller kontrolop-
gaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at
være behov for at få oplysningerne. Bestemmelsen medfø-
rer, at f.eks. Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen vil kunne
anmode om de pågældende oplysninger. Det forudsættes, at
myndighederne alene vil indhente oplysningerne direkte fra
de omfattede firmapensionskasser i det omfang, oplysnin-
gerne ikke i forvejen er tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Med det foreslåede stk. 6, der gennemfører artikel 30, stk.
2, i 4. hvidvaskdirektiv, sikres det, at kompetente myndighe-
der og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere, men
at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrerede
oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle ejere.
Pligten til at give oplysninger og dokumentation om forsøg
på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet om at
registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt register,
skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men også
andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang til
aktuelle og opdaterede oplysninger om firmapensionskas-
sens reelle ejere.
Der eksisterer i dag ikke en tilstrækkelig klar regel om, at
andre offentlige myndigheder, herunder SØIK, kan videregi-
ve oplysninger om reelle ejere til andre medlemsstaters
kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjene-
ster (Financial Intelligence Units – FIU’er).
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der imidler-
tid krav om, at kompetente myndigheder og Financial Intel-
ligence Units (FIU’er) rettidigt kan give de oplysninger, der
er omhandlet i det foreslåede stk. 1 (indhentning), det fore-
slåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det foreslåede
stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysningerne), til
andre medlemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er
vederlagsfrit. Den danske FIU er SØIK. Bestemmelsen af-
fattes på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel 1, nr. 15, litra f (ar-
tikel 30, stk. 7). Den eneste ændring, som den nye affattelse
medfører, er et krav om, at oplysningerne kan videregives
vederlagsfrit.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
Det foreslås derfor i stk. 7, at SØIK og andre kompetente
myndigheder vederlagsfrit kan videregive oplysninger om
reelle ejere, der er registreret eller er indhentet, til andre EU-
medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan vide-
regives, er oplysninger om firmapensionskassens ejerfor-
hold, som firmapensionskassen har indhentet og opbevarer
dokumentation om i overensstemmelse med stk. 1 og 5 samt
registreret i Erhvervsstyrelsens it-system efter stk. 3. Det in-
debærer oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere
og oplysninger om firmapensionskassens ejer- og kontrol-
struktur, som firmapensionskassen har undersøgt for at kun-
121
ne foretage en konkret vurdering af, hvem der er firmapensi-
onskassens reelle ejere.
Det følger af den gældende § 111, stk. 4, i lov om firma-
pensionskasser, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysninger efter
stk. 1 og 2 i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysnin-
ger firmapensionskassen skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i den tidligere § 68, stk. 5, i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, som er videreført i § 111, stk. 4, i lov om
firmapensionskasser, fastsætter de nærmere krav til oplys-
ninger om reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
5. hvidvaskdirektiv medfører en væsentlig ændring i form
af kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelige for et-
hvert medlem af offentligheden. Eftersom oplysninger om
reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i
henhold til den gældende ejerregistreringsbekendtgørelse of-
fentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring for fir-
mapensionskasser, der skal registrere reelle ejere.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS), er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 8, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere
krav til oplysninger om ejere af ihændehaveraktier, legale
ejere og reelle ejere, herunder at oplysninger om den eller de
reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl og bopælsland,
art og omfang af den reelle ejers rettigheder og CPR-num-
mer skal registreres, og hvis den reelle ejer ikke har et CPR-
nummer, dokumentation, der sikrer en entydig identifikation
af den pågældende, herunder fødselsdato. For personer uden
CPR-nummer registreres pasnummer eller nummer fra iden-
titetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland,
samt oplysning om fødselsdato og statsborgerskab ved føds-
len. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan
anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges re-
gistreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
122
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Til nr. 3 (§ 111 a)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2. pkt.
i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning for,
at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der er
tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplysnin-
ger om deres ejerforhold, har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for firmapensionskasser til på anmodning at forsy-
ne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven
skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger
om selskabets ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der ny-
affatter artikel 30, stk. 4, indføres der en forpligtelse for per-
soner og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udfø-
re kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til
at indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juri-
diske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i direk-
tiv 2018/843/EU af 30. maj 2018, foreslås gennemført ved
en ændring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i for-
slag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvas-
kloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lov-
forslag. Der henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
123
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kundekendskabsprocedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) Utilsigtet
fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misfor-
stået reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har
registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) Til-
sigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det
reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til
grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for firmapensi-
onskasser, der skal indhente, opbevare og registrere oplys-
ninger om deres reelle ejere efter § 111, i lov om firmapen-
sionskasser, foreslås det, at det er Finanstilsynet, der konkret
forholder sig til indberetninger om uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger for firmapensionskasser.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 111 a i lov
om firmapensionskasser.
Efter den foreslåede stk. 1 skal firmapensionskasser, der
skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle
ejere, give oplysninger om deres ejerskab, når en person el-
ler virksomhed i medfør af hvidvaskloven iværksætter kun-
dekendskabsprocedurer. Oplysninger om ejerskabet omfat-
ter de oplysninger om selskabets ejer- og kontrolstruktur,
der er indhentet for at kunne identificere de reelle ejere.
Efter den foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om en
firmapensionskasses reelle ejere i medfør af hvidvaskloven.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet i overensstemmel-
se med artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder med
passende beskyttelse af indberetter og det selskab, som ind-
beretningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til firma-
pensionskassens ledelse med henblik på at få afklaret bag-
grunden for uoverensstemmelsen. Finanstilsynet kan forlan-
ge de oplysninger, der efter Finanstilsynets skøn er nødven-
dige. Hvis der er tale om en firmapensionskasse, der utilsig-
tet mangler at registrere reelle ejere, eller som utilsigtet har
foretaget en fejlregistrering, må det forventes, at firmapensi-
onskassen på baggrund af henvendelsen og eventuel vejled-
ning fra Erhvervsstyrelsen foretager den fornødne registre-
ring eller ændring heri i reel ejer-registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteund-
dragelse. Efter artikel 1, nr. 16, litra f (artikel 30, stk. 4, 3.
pkt.) i 5. hvidvaskdirektiv, skal medlemsstaterne således sik-
re, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at løse
uoverensstemmelser i tide, og at der i reel ejer-registeret i
mellemtiden offentliggøres en meddelelse om den indberet-
tede uoverensstemmelse, såfremt det er hensigtsmæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende
firmapensionskasses reelle ejere, sideløbende med undersø-
gelsen af uoverensstemmelsen. Det vil være en kort medde-
lelse, der oplyser om, at der er indberettet oplysninger om
uoverensstemmelser i forhold til de oplysninger om reelle
ejere, der offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til firmapensions-
kassen må tages i betragtning og dels hensynet til, at der for
omverdenen skal være gennemsigtighed i firmapensionskas-
sens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelse i overensstemmelse med 5, hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Finanstilsynets under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt, efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 111, som følge af myndighedsvejledning,
anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæs-
sigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om uo-
verensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod
konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige
oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. regi-
streringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
firmapensionskassen med en offentlig meddelelse i reel ejer-
registeret. For at undgå, at der offentliggøres en meddelelse
baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unødigt
skadeligt for firmapensionskassen, skal firmapensionskassen
efter den foreslåede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at ud-
tale sig om indberetningen, før der sker offentliggørelse af
en meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-
oplysningerne, hvis formålet med offentliggørelsen af med-
delelse ikke dermed forspildes. Meddelelsen tjener det for-
mål at gøre opmærksom på, at der er tvivl om forholdene
omkring det reelle ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplys-
ninger skal registreres hurtigst muligt, er det derfor forudsat,
at undersøgelsen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal
124
iværksættes hurtigst muligt, og at der skal fastsættes en
relativ kort frist for firmapensionskassen til at redegøre for
ejerforholdene. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at for-
målet med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen om
uoverensstemmelsen imidlertid kunne offentliggøres uden at
afvente firmapensionskassens bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 4 (§ 117, stk. 2, 1. pkt.)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 111, stk. 2, i lov
om firmapensionskasser kan overtrædelser af bestemmelser-
ne i § 111, stk. 2 og 3, om registrering og videregivelse af
oplysninger om reelle ejere straffes med bøde.
Som konsekvens af, at det foreslås, at § 111, stk. 2 og 3,
ændres til § 111, stk. 3, 5 og 6, foreslås det, at strafbestem-
melsen i § 117, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed.
Bødestraf foreslås, da 4. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes, at bødestraf er egnet til at sikre, at firmapensions-
kasserne opfylder kravene i forhold til reelle ejere.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for firmapensionskassen, er de muli-
ge strafsubjekter firmapensionskassen og/eller en eller flere
personer med tilknytning til firmapensionskassen, hvilket
oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der
rejses tiltale mod firmapensionskassen (dvs. den juridiske
person) for overtrædelsen, men dette kan kombineres med
tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til firma-
pensionskassen, hvis en eller flere af disse personer har
medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen,
og overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal
som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede an-
satte. Det medfører, at de omfattede firmapensionskassers
ledelses manglende overholdelse af pligten til at indhente og
opbevare oplysninger om reelle ejere, herunder eventuelt
daglig ledelse, samt en eventuel manglende videregivelse af
nærmere oplysninger om forsøg på identifikation af reelle
ejere samt dokumentation, vil kunne straffes med bøde.
Til § 9
Til nr. 1 (Fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af di-
rektiv 2009/138/EF og 2013/36/EU.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. § 1, nr.
15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 136 a)
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. §
136 a fastslår, at kapitalforeninger og AIF SIKAV’er skal
indhente og opbevare oplysninger om foreningens eller AIF
SIKAV’ens reelle ejere, samt at oplysningerne skal registre-
res i et centralt register hos Erhvervsstyrelsen. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirektiv og
medfører, at det bredest mulige spektrum af selskaber og an-
dre juridiske enheder skal indhente, opbevare og registrere
oplysninger om deres reelle ejere, herunder danske kapital-
foreninger og AIF SIKAV’er.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Artikel 1, nr. 15, i direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018
ændres artikel 30 om reelle ejere i selskaber og andre juridi-
ske enheder. Artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4.
hvidvaskdirektiver fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv
medfører, at artikel 30, stk. 1, første afsnit nyaffattes og til-
svarende nyaffattes stk. 4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne kapitalforeningen og AIF SIKAV’en med
ejer-oplysninger og mekanismer til sikring af, at oplysnin-
gerne om reelle ejere er opdaterede og aktuelle, herunder
bl.a. en undersøgelsespligt for kapitalforeninger.
Det følger af den gældende § 136 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v, at en ka-
pitalforening skal indhente oplysninger om kapitalforenin-
gens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder.
Den gældende § 136 a, stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel
30, stk. 1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel
30, stk. 1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ma-
terielle ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der
alene er tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter
selskaber og andre juridiske enheder etableret på et EU-
medlemslands område. Det vil sige juridiske personer, der
kan stiftes i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at en kapitalforeningen og en AIF SI-
KAV skal indhente oplysninger om foreningens reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Kapitalforeningens og AIF SIKAV’ens pligt til at indhen-
te oplysninger om dens reelle ejere, herunder de reelle ejeres
rettigheder indebærer konkret, at kapitalforeningen og AIF
125
SIKAV’en skal identificere de reelle ejere, herunder foreta-
ge de nødvendige tiltag i forhold til at fastlægge identiteten
på de reelle ejere. Pligten omfatter som minimum, hvad ka-
pitalforeningen og AIF SIKAV’en vidste eller burde vide.
Heri ligger bl.a., at kapitalforeningen og AIF SIKAV’en har
pligt til at undersøge og eventuelt opdatere oplysningerne,
hvis kapitalforeningen og AIF SIKAV’en bliver bekendt
med, at der eventuelt er sket ændringer i oplysninger om ka-
pitalforeningens og AIF SIKAV’ens reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er kapitalforeningens eller
AIF SIKAV’ens reelle ejere, vil det være nødvendigt at fast-
lægge kapitalforeningens eller AIF SIKAV’ens ejerstruktur.
Mange kapitalforeninger og AIF SIKAV’er vil have en sim-
pel ejerstruktur bestående af få ejere. Omvendt har mange
kapitalforeninger og AIF SIKAV’er ejerstrukturer, der inde-
bærer, at foreningen eller AIF SIKAV’en er ejet af en kæde
af ejere, som kan være selskaber og andre juridiske enheder.
Det kan derfor være nødvendigt at få overblik over disse for
at kunne identificere den eller de personer, der i sidste ende
er selskabets reelle ejere.
Reelle ejere i kapitalforeninger og AIF SIKAV’er, jf. defi-
nitionen på reelle ejere i § 3, nr. 48, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. vil være andre juridiske-
eller fysiske personer, som direkte eller indirekte besidder
eller har kontrol over en tilstrækkelig andel af kapitalandele-
ne eller stemmerettighederne i en kapitalforening eller en
AIF SIKAV eller på anden måde har kontrol. En besiddelse
på mere end 25 pct. vil være en indikation på reelt ejerskab.
Dette udelukker dog ikke, at en anden juridisk- eller fysisk
person reelt har kontrol med de omhandlede ejerandele ba-
seret på aftale eller lignende med en eller flere ejere eller på
anden måde. Er der tale om, at en fysisk person har ejerskab,
og en anden har kontrol, skal begge betragtes som reelle
ejere. Er der tale om en juridisk person, som besidder ejer-
andele, er det de fysiske personer bagved, der eventuelt skal
betragtes som reelle ejere, dvs. personerne for enden af ejer-
og kontrolstrukturen, hvis definitionen på at være en reel
ejer er opfyldt. Det er både danske og udenlandske personer,
der kan være reelle ejere af enheden. Ligesom undersøgel-
sen af ejer- og kontrolstrukturen også omfatter både danske
og udenlandske selskaber m.v., hvis de indgår i kæden.
Kapitalforeninger og AIF SIKAV’er er alternative inve-
steringsfonde. Lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer fondenes forvaltere. Kapitel 23 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer
strukturen af kapitalforeninger. Derimod omfatter loven ik-
ke strukturbestemmelser m.v. om alternative investerings-
fonde, der ikke er kapitalforeninger eller AIF SIKAV’er, og
disse kan derfor have forskellige strukturer, hvoraf langt de
fleste vil være omfattet af selskabsloven eller lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder.
Alternative investeringsfonde, der ikke er kapitalforenin-
ger eller AIF SIKAV’er, vil således være omfattet af regis-
tret over reelle ejere som følge af bestemmelserne herom i
den lovgivning, der regulerer den pågældende type af alter-
native investeringsfonde, herunder den foreslåede § 58 a i
selskabsloven.
Kapitalforeninger og AIF SIKAV’er omfattes som de ene-
ste typer af alternative investeringsfonde af den foreslåede §
136 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
Det følger af lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., at kapitalforeninger og AIF SIKAV’er kan orga-
niseres med en eller flere afdelinger. Enhver, der ejer en an-
del i en afdeling i en kapitalforening, er investor i kapitalfor-
eningen og afdelingen. Enhver, der ejer en andel i en afde-
ling i en AIF SIKAV, er investor i AIF SIKAV’en og afde-
lingen.
Hver afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, mens
såvel kapitalforeningen som AIF SIKAV’en er en juridisk
person.
Investorer i kapitalforeninger og i AIF SIKAV’er er for-
trinsvis professionelle investorer, men kan også være detai-
linvestorer. Detailinvestorer investerer mindre beløb i en
forening eller i en AIF SIKAV for på den måde at kunne op-
nå en større risikospredning på deres investering. Disse in-
vestorer ejer derfor i praksis mindre end 25 pct. af andelene
i en forening eller AIF SIKAV. For så vidt angår professio-
nelle investorer kan disse ofte eje mere end 25 pct. af ande-
lene i en forening eller i en AIF SIKAV. Ofte er de profes-
sionelle investorer dog pensionskasser eller tilsvarende, som
ikke har reelle ejere, da pensionskasser ofte er etableret som
en forening eller sammenslutning, der ejes af medlemmerne
i forening.
Grundet strukturen af kapitalforeninger og AIF SIKAV’er
vil ejerkredsen bag disse i praksis sjældent bestå af fysiske
personer, der er omfattet af definitionen på reelle ejere og
som skal registreres i registret over reelle ejere.
Kapitalforeninger og AIF SIKAV’er er i henhold til den
foreslåede bestemmelse forpligtede til at foretage de fornød-
ne undersøgelser med henblik på at konstatere, hvem der
reelt ejer eller kontrollerer foreningen eller AIF SIKAV’en.
Udgangspunktet er, at alle kapitalforeninger og AIF-SI-
KAV’er har reelle ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller kapitalen, og hvis denne person gennem aftale har
overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden, ek-
sempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere.
Det er i alle tilfælde kapitalforeningens og AIF SI-
KAV’ens pligt i fornødent omfang at identificere og indhen-
te oplysninger om de reelle ejere. Kapitalforeninger og AIF
SIKAV’er skal foretage alle rimelige forsøg på at identifice-
re de reelle ejere, og foreningen og AIF SIKAV’en skal til
enhver tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervssty-
relsen, hvad de har foretaget sig i den henseende. At udføre
alle rimelige forsøg betyder, at foreningen eller AIF SI-
KAV’en skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere
de reelle ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt og
uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er således
ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende
over for foreningen eller AIF SIKAV’en, da disse i det til-
126
fælde skal forsøge at indhente oplysningerne på anden vis.
Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhente oplysninger,
skal det noteres, hvad foreningen eller AIF SIKAV’en har
foretaget sig, og hvorfor det ikke er muligt at foretage sig
yderligere. Tilsvarende gælder for kapitalforeningers og AIF
SIKAV’ers forsøg på at identificere evt. investorer, der ikke
har navnenoterede andele i foreningen eller AIF SIKAV’en.
Pligten for kapitalforeninger og AIF SIKAV’er til at ind-
hente oplysninger om de reelle ejere indebærer også, at ka-
pitalforeninger og AIF SIKAV’er i fornødent omfang skal
sikre opdaterede oplysninger om de reelle ejere. Opdate-
ringsfrekvensen afhænger af kapitalforeningers og AIF SI-
KAV’ers konkrete forhold. Det er dog vigtigt, at oplysnin-
gerne om reelle ejere ikke bliver statiske.
Det foreslås i stk. 2, at fysiske og juridiske personer, der
direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer selskabet skal
videregive de oplysninger om ejerforholdet, der er nødven-
dige for kapitalforeningens eller AIF SIKAV’ens identifika-
tion af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder.
Der er ikke tale om en meddelelsespligt, hvor investorer
skal give meddelelse til kapitalforeningen eller AIF SI-
KAV’en om betydelige investeringer. Det er alene en be-
stemmelse, der fastsætter, at investorer har pligt til at med-
virke til, at enheden får de nødvendige oplysninger for at
kunne opfylde sin forpligtelse i henhold til forslagets stk. 1.
Det betyder, at ejerne skal give oplysninger om sit ejerfor-
hold, når enheden anmoder herom.
De oplysninger, som de reelle ejere forpligtes til at give til
selskabet, er oplysninger om selve det reelle ejerskab og om
de grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-
nummer m.v.).
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at kapitalforeningen eller AIF
SIKAV’en skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at forenin-
gen eller AIF SIKAV’en er blevet bekendt med, at en per-
son er blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt,
betyder, at kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en ikke uden
særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage med
at foretage registreringen af dens reelle ejere. Registreringen
skal således foretages uden ugrundet ophold for at sikre re-
gistrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at kapitalforeningen eller
AIF SIKAV’en er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af foreningens eller AIF-SIKAV’ens bestyrelse skal betrag-
tes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, hvis foreningen eller AIF- SIKAV’en efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har eller ingen reelle ejere kan identificere.
Udgangspunktet er således, at en kapitalforening eller en
AIF SIKAV altid har reelle ejere, og at bestyrelsen alene
kan registreres som reelle ejere, når alle muligheder er ud-
tømte, hvorefter en kapitalforening eller en AIF SIKAV
konstaterer, at den ingen reelle ejere har, eller at ingen af de
reelle ejere kan identificeres. Præciseringen foreslås som
følge af at FATF og Global Forum har påpeget, at alle sel-
skaber og juridiske personer har reelle ejere. At en kapital-
forening eller en AIF SIKAV har udtømt alle mulighed for
at identificere de reelle ejere, afhænger af en konkret vurde-
ring. Vurderingen kan bl.a. tage højde for kapitalforeningens
eller en AIF SIKAV’ens størrelse, ejerkæde, om kapitalfor-
eningens eller en AIF SIKAV’ens direkte og indirekte ejere
er udenlandske samt andre relevante forhold, som har ind-
virkning på kapitalforeningens eller en AIF SIKAV’ens mu-
lighed for at identificere de reelle ejere. F.eks. vil mulighe-
derne for identifikation som udgangspunkt ikke anses som
udtømt, hvis kapitalforeningen eller en AIF SIKAV’en alene
har sendt en e-mail til en formodet reel ejer, som efterføl-
gende ikke er blevet besvaret. Andre metoder bør så fald
tages i brug, f.eks. bør der rykkes for svar evt. flere gange,
foretages telefonopkald, hvis et telefonnummer forefindes,
og hvis der er tale om en ejer, som er en juridisk person, bør
der tages direkte kontakt til ledelsesmedlemmer såvel som
til den juridiske persons via de officielle kontaktinformatio-
ner. Er der ikke en reel ejer af kapitalforeningen eller AIF
SIKAV’en i overensstemmelse med definitionen i § 3, nr.
48, i lov om forvaltere af alternative investeringsforende
m.v., vil det være den daglige ledelse, der skal registreres
som reel ejer.
Kapitalforeninger og AIF SIKAV’er er organiseret med
en bestyrelse, men har ikke nogen direktion. En kapitalfor-
ening og en AIF SIKAV skal forvaltes af en forvalter, der
har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Den daglige ledelse af kapitalforeningen og af AIF SI-
KAV’en varetages derfor af forvalteren. Forvaltere af alter-
native investeringsfonde med tilladelse, der har registreret
hjemsted i Danmark, skal være juridiske personer omfattet
af selskabsloven, og der er således tale om en anden juridisk
enhed end kapitalforeningen og AIF SIKAV’en. Det vil
medføre, at det i disse tilfælde vil være bestyrelsen for kapi-
talforeningen eller for AIF SIKAV’en, der vil blive anset
som den reelle ejer. Formålet bag forpligtelsen til registre-
ring tilsiger, at det skal være ledelsen i den konkrete juridi-
ske enhed, der skal registreres, og varetages den daglige le-
delse af en anden juridisk enhed, vil det være bestyrelsen af
kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en, der er den registre-
ringspligtige ledelse i kapitalforeningen eller AIF SI-
KAV’en. Det vil være hele bestyrelsen, der skal registreres i
medfør af princippet om, at hvis ledelsen varetages af flere
personer i forening, skal de alle registreres som reelle ejere.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kapitalforeninger og AIF
SIKAV’er mindst en gang årligt skal undersøge, om der er
ændringer til de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Herudover foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at kapitalforeninger
127
og AIF-SIKAV’er forpligtes til at fremlægge resultaterne af
den årlige undersøgelse på det bestyrelsesmøde, hvor besty-
relsen også godkender udarbejdelsen af kapitalforeningens
eller AIF SIKAV’ens årsregnskab.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en kapitalfor-
enings og en AIF SIKAV’s pligt til at undersøge kapitalfor-
eningens og AIF SIKAV’ens reelle ejere direkte i loven, så
det fremgår klart, at en kapitalforening og en AIF SIKAV
har pligt til at undersøge, om der er sket ændringer i reel
ejer-oplysningerne. Hvis der er mange ændringer, skal en
kapitalforening og en AIF SIKAV foretage mere end en år-
lig undersøgelse af ejer- og kontrolforholdene.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan eventuelt være ændringer i arten og omfanget af ret-
tigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i stem-
mer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende forhold.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
Det foreslås i stk. 5, at kapitalforeningen eller AIF SI-
KAV’en skal opbevare dokumentation for de indhentede op-
lysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs
ophør. Kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en skal endvide-
re opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gen-
nemførelsen af identifikationsforsøget.
Det skal således til enhver tid kunne dokumenteres, hvad
kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en har gjort for at iden-
tificere sine reelle ejere. Hvis kapitalforeningen eller AIF
SIKAV’en kommer frem til, at den ikke har reelle ejere eller
kapitalforeningens eller AIF SIKAV’ens reelle ejere ikke
kan identificeres, skal dokumentation for, hvad kapitalfor-
eningen eller AIF SIKAV’en har gjort i deres forsøg på at
identificere reelle ejere, ligeledes opbevares.
Ophører kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en, skal den
senest registrerede ledelse sikre, at oplysningerne om og do-
kumentationen for undersøgelse af den eller de reelle ejere
kan fremskaffes 5 år efter ejerskabets ophør eller gennemfø-
relsen af identifikationen.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af den bestemmelse, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 6, at kapitalforeningen eller AIF SI-
KAV’en efter anmodning skal udlevere oplysninger om for-
eningens eller AIF SIKAVéns reelle ejere, herunder om ka-
pitalforeningens eller AIF SIKAVéns forsøg på at identifi-
cere dens reelle ejere, til SØIK. Kapitalforeningen eller AIF
SIKAV’en skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Med det foreslåede stk. 6, sikres det, at kompetente myn-
digheder og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere,
og at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrere-
de oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle
ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation om
forsøg på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet
om at registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt re-
gister, skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men
også andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang
til aktuelle og opdaterede oplysninger om en kapitalfor-
enings og en AIF SIKAV’s reelle ejere.
Der eksisterer i dag ikke en tilstrækkelig klar regel om, at
andre offentlige myndigheder, herunder SØIK, kan videregi-
ve oplysninger om reelle ejere til andre medlemsstaters
kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjene-
ster (Financial Intelligence Units - FIU’er).
Efter 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der
imidlertid krav om, at kompetente myndigheder og Financi-
al Intelligence Units (FIU’er) rettidigt kan give de oplysnin-
ger, der er omhandlet i det foreslåede stk. 1 (indhentning),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er vederlagsfrit. Den danske FIU er SØIK.
Bestemmelsen affattes på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel
1, nr. 15, litra f (artikel 30, stk. 7). Den eneste ændring, som
den nye affattelse medfører, er et krav om, at oplysningerne
kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. det foreslåede
stk. 3, eller er indhentet, jf. det foreslåede stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er.
De oplysninger, der kan videregives, er oplysninger om
kapitalforeningens og AIF SIKAV’ens ejerforhold, som ka-
pitalforeningen og AIF SIKAV’en har indhentet og opbeva-
rer dokumentation om, i overensstemmelse med stk. 1 og 5
samt registreret i Erhvervsstyrelsens it-system efter stk. 3.
Det indebærer oplysninger om kapitalforeningens og AIF
SIKAV’ens reelle ejere og oplysninger om kapitalforenin-
128
gens og AIF SIKAV’ens ejer- og kontrolstruktur, som kapi-
talforeningen og AIF SIKAV’en har undersøgt for at kunne
foretage en konkret vurdering af, hvem der er kapitalfor-
eningens og AIF SIKAV’ens reelle ejere.
Det foreslås i stk. 8. at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for
kapitalforeninger eller AIF SIKAV’er, hvis ejerandele hand-
les på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som
er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Kravet om registrering af reelle ejere finder i henhold til
det foreslåede stk. 8 ikke anvendelse, hvis der er tale om en
forening eller AIF SIKAV, hvor ejerandelene er optaget til
handel på et reguleret marked. Dette skyldes, at ejerkredsen
i sådanne foreninger er tilstrækkelig identificeret i henhold
til oplysningskrav i den finansielle lovgivning. For så vidt
angår både kapitalforeninger og AIF SIKAV’er er det de en-
kelte afdelinger, som børsnoteres, og ikke selve foreningen
eller AIF SIKAV’en. Dette medfører, at oplysningskravene i
den finansielle lovgivning alene omfatter den børsnoterede
afdeling og ikke foreningen eller AIF SIKAV’en, som er
den juridiske person. De reelle ejere af foreningen identifi-
ceres således ikke i medfør af oplysningskravene. Dette gæl-
der uanset, om det er en eller alle afdelinger i en forening el-
ler i en AIF SIKAV, som er børsnoteret. Undtagelsen finder
derfor i praksis ikke anvendelse på kapitalforeninger og AIF
SIKAV’er. Er der afdelinger, der er børsnoterede, vil de op-
lysninger, som afdelingen skal afgive i relation til oplys-
ningskravene i den øvrige finansielle lovgivning, kunne ind-
gå i foreningens eller AIF SIKAV’ens bestræbelser på at
identificere eventuelle reelle ejere. Dette gælder særligt for
oplysninger, der skal gives efter flagningsreglerne i § 30 i
kapitalmarkedsloven.
Det følger af den gældende § 136 a, stk. 5, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-sy-
stem, herunder hvilke oplysninger kapitalforeningen skal re-
gistrere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i bl.a. § 136 a, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., fastsætter de nærmere krav til
oplysninger om reelle ejere.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS), er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 9, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
129
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere
krav til oplysninger om ejere af ihændehaveraktier, legale
ejere og reelle ejere, herunder at oplysninger om den eller de
reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl og bopælsland,
art og omfang af den reelle ejers rettigheder og CPR-num-
mer skal registreres, og hvis den reelle ejer ikke har et CPR-
nummer, dokumentation, der sikrer en entydig identifikation
af den pågældende, herunder fødselsdato. For personer uden
CPR-nummer registreres pasnummer eller nummer fra iden-
titetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland,
samt oplysning om fødselsdato og statsborgerskab ved føds-
len. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan
anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges re-
gistreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås at § 136 a, stk. 3, 5 og 6, strafbelægges efter
den foreslåede § 190, stk. 2. Der henvises til bemærkninger
herom nedenfor.
Til nr. 3 (§ 136 b)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2. pkt.
i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning for,
at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der er
tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplysnin-
ger om deres ejerforhold har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for kapitalforeninger og AIF SIKAV’er til på an-
modning at forsyne personer og virksomheder, der i medfør
130
af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om kapitalforeningens og AIF SIKAV’ens
ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der ny-
affatter artikel 30, stk. 4, indføres der en forpligtelse for per-
soner og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udfø-
re kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til
at indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juri-
diske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der nyaffat-
ter artikel 30, stk. 4, foreslås gennemført ved en ændring af
hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i forslag til lov om
ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov
om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdi-
rektiv), der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der
henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kend-din-kunde procedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) Utilsigtet
fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misfor-
stået reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har
registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) Til-
sigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det
reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til
grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for kapitalfor-
eninger og AIF SIKAV’er, der skal indhente, opbevare og
registrere oplysninger om deres reelle ejere efter § 136 a, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, foreslås
det, at det er Finanstilsynet, der konkret forholder sig til ind-
beretninger om uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger
for kapitalforeninger og AIF SIKAV’er.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 136 b i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Efter den foreslåede stk. 1 skal kapitalforeninger og AIF
SIKAV’er, der skal indhente, opbevare og registrere oplys-
ninger om reelle ejere, give oplysninger om deres ejerskab,
når en person eller virksomhed i medfør af hvidvaskloven
iværksætter kundekendskabsprocedurer. Oplysninger om
ejerskabet omfatter de oplysninger om selskabets ejer- og
kontrolstruktur, der er indhentet for at kunne identificere de
reelle ejere.
Efter den foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om
kapitalforeningers eller AIF SIKAV’ers reelle ejere i medfør
af hvidvaskloven. Indberetningsløsningen vil blive indrettet
i overensstemmelse med artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdi-
rektiv, herunder med passende beskyttelse af indberetter og
det selskab, som indberetningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til kapital-
foreningers og AIF SIKAV’ers ledelse med henblik på at få
afklaret baggrunden for uoverensstemmelsen. Finanstilsynet
kan forlange de oplysninger, der efter Finanstilsynet skøn er
nødvendige. Hvis der er tale om en kapitalforening eller AIF
SIKAV, der utilsigtet mangler at registrere reelle ejere, eller
som utilsigtet har foretaget en fejlregistrering, må det for-
ventes, at kapitalforeninger eller AIF SIKAV’er på bag-
grund af henvendelsen og eventuel vejledning fra Erhvervs-
styrelsen foretager den fornødne registrering eller ændring
heri i reel ejer-registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. 16, litra f (artikel 30, stk. 4, 3.
pkt.), i direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018, skal med-
lemsstaterne således sikre, at der træffes de fornødne foran-
staltninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i
reel ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en medde-
lelse om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er
hensigtsmæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende
kapitalforenings eller AIF SIKAV’s reelle ejere, sideløben-
de med undersøgelsen af uoverensstemmelsen. Det vil være
en kort meddelelse, der oplyser om, at der er indberettet op-
lysninger om uoverensstemmelser i forhold til de oplysnin-
ger om reelle ejere, der offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til kapitalforenin-
gen eller AIF SIKAV’en må tages i betragtning og dels hen-
synet til, at der for omverdenen skal være gennemsigtighed i
kapitalforeningens eller AIF SIKAV’ens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med direktiv 2018/843/EU af
30. maj 2018, vil blive offentliggjort sideløbende med, at Fi-
131
nanstilsynets undersøgelse pågår, hvorfor sagen på tids-
punktet for offentliggørelse af meddelelsen typisk ikke vil
være undersøgt til bunds endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 136 a, som følge af myndighedsvejled-
ning, anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigts-
mæssigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om
uoverensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det deri-
mod konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigti-
ge oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. re-
gistreringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for kapitalforeningen eller AIF SIKAV’en,
skal kapitalforeninger eller AIF SIKAV’er efter den foreslå-
ede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om indbe-
retningen, før der sker offentliggørelse af en meddelelse om
uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysningerne, hvis
formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke dermed
forspildes. Meddelelsen tjener det formål, at gøre opmærk-
som på, at der er tvivl om forholdene omkring det reelle
ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal registre-
res hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersøgelsen
af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes hurtigst
muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist for kapi-
talforeninger eller AIF SIKAV’er til at redegøre for ejerfor-
holdene. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at formålet
med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen om uoverens-
stemmelsen imidlertid kunne offentliggøres uden at afvente
kapitalforeningens eller AIF SIKAV’ens bemærkninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 4 (§ 190, stk. 2)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 190, stk. 2, kan
overtrædelse af bestemmelserne i § 136 a, stk. 2 og 3, om
registrering og udlevering af oplysninger om reelle ejere
straffes med bøde.
Som konsekvens af, at det foreslås at § 136 a, stk. 2 og 3,
ændres til § 136 a, stk. 3, 5 og 6, foreslås strafbestemmelsen
i § 190, stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed.
Bødestraf foreslås, da 5. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er egnet til at sikre at virksomhederne
opfylder kravet om registrering og videregivelse af oplys-
ninger om reelle ejere.
Det følger af § 190, stk. 6, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5.
kapitel. Det fremgår tillige af straffelovens § 27, stk. 1, 1.
pkt., at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der
kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede
personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af
disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt
til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet
karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Det medfører, at de omfattede virk-
somheders ledelses manglende overholdelse af pligten til at
indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
herunder eventuelt daglig ledelse, samt en eventuel man-
glende videregivelse af nærmere oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere samt dokumentation, vil kunne
straffes med bøde.
Til nr. 5 (§ 190, stk. 4)
Efter den gældende strafbestemmelse i § 190, stk. 4, kan
overtrædelse af bestemmelserne i § 136 a, stk. 5, om regi-
strering og offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere
straffes med bøde.
Som konsekvens af, at det foreslås, at § 136 a, stk. 5, æn-
dres til § 136 a, stk. 9, foreslås strafbestemmelsen i § 190,
stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ændring i § 190, stk. 4, vil medføre, at
manglende overholdelse af de nærmere regler om registre-
ring og offentliggørelse af reelle ejere også i fremtiden vil
kunne straffes med bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter, der udstedes i medfør af den foreslåede § 136 a,
stk. 9. Der er således ikke sket nogen materiel ændring,
hverken af hvad der kan straffes eller af strafferammen.
Til § 10
Til nr. 1 (Fodnoten)
Der er tale om gennemførelse af EU-ret, hvorfor det fore-
slås, at EU-noten i loven ændres, så der henvises til dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger
132
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af di-
rektiv 2009/138/EF og 2013/36/EU.
De ændringer, der foreslås i dette lovforslag, er bl.a. nød-
vendiggjort som følge af ændringen af artikel 30, jf. artikel
1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 2 (§ 14 a)
Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 a fastslår, at in-
vesteringsforeninger og SIKAV’er skal indhente og opbeva-
re oplysninger om foreningens eller SIKAV’ens reelle ejere,
samt at oplysningerne skal registreres i et centralt register
hos Erhvervsstyrelsen. Nyaffattelsen af bestemmelsen gen-
nemfører artikel 30, stk. 1-6 og 9, i 4. hvidvaskdirektiv, der
medfører, at selskaber og andre juridiske enheder, herunder
også danske investeringsforeninger og SIKAV’er, omfattes
af reglerne om at kende sine reelle ejere.
Reglerne i direktivet om registrering af reelle ejere er be-
grundet i, at opdaterede oplysninger om den reelle ejer er af
afgørende betydning for at kunne spore kriminelle, som el-
lers kan skjule deres identitet bag selskabsstrukturer. Med
henblik på at skabe øget gennemsigtighed og dermed bedre
mulighed for at bekæmpe misbrug af juridiske personer
foreskriver direktivet, at medlemslandene skal sikre, at op-
lysninger om reelt ejerskab er lagret i et centralt register.
Artikel 1, nr. 15, i 5, hvidvaskdirektiv ændrer artikel 30
om reelle ejere i selskaber og andre juridiske enheder. Arti-
kel 30, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3 og 8, i 4. hvidvaskdirektiver
fortsat gældende. 5. hvidvaskdirektiv medfører, at artikel 30,
stk. 1, første afsnit nyaffattes og tilsvarende nyaffattes stk.
4-7, 9 og 10.
Ændringerne indebærer ingen ændringer i de eksisterende
krav, men alene nye krav. Disse nye krav omfatter ejerens
pligt til at forsyne investeringsforeningen og SIKAV’en
med ejer-oplysninger og mekanismer til sikring af, at oplys-
ningerne om reelle ejere er opdaterede og aktuelle, herunder
bl.a. en undersøgelsespligt for investeringsforeninger.
Det følger af den gældende § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v., at en investeringsforening skal
indhente oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Den gældende § 14 a, stk. 1, 1. pkt., gennemfører artikel
30, stk. 1, 1. pkt., i 4. hvidvaskdirektiv. Ændringen af artikel
30, stk. 1, 1. pkt., i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ma-
terielle ændringer i forhold til 4. hvidvaskdirektiv, idet der
alene er tale om en præcisering af, at bestemmelsen omfatter
selskaber og andre juridiske enheder etableret på et EU-
medlemslands område. Det vil sige juridiske personer, der
kan stiftes i henhold til dansk lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening eller en SI-
KAV skal indhente oplysninger om investeringsforeningens
eller SIKAV’ens reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder.
Investeringsforeningens eller SIKAV’ens pligt til at ind-
hente oplysninger om dens reelle ejere, herunder de reelle
ejeres rettigheder indebærer konkret, at investeringsforenin-
gen eller SIKAV’en skal identificere de reelle ejere, herun-
der foretage de nødvendige tiltag i forhold til at fastlægge
identiteten på de reelle ejere. Pligten omfatter som mini-
mum, hvad investeringsforeningen eller SIKAV’en vidste
eller burde vide. Heri ligger bl.a., at investeringsforeningen
eller SIKAV’en har pligt til at undersøge og eventuelt opda-
tere oplysningerne, hvis investeringsforeningen eller SI-
KAV’en bliver bekendt med, at der eventuelt er sket ændrin-
ger i oplysninger om investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens reelle ejere.
For at finde frem til, hvem der er investeringsforeningens
eller SIKAV’ens reelle ejere, vil det være nødvendigt at
fastlægge investeringsforeningens eller SIKAV’ens ejer-
struktur. Ejerstrukturer kan være enkel og bestå af få ejere,
men omvendt kan mange investeringsforeninger og SI-
KAV’er også have ejerstrukturer, der indebærer, at de del-
vist er ejet af en kæde af andre juridiske enheder m.v. Det
kan derfor være nødvendigt at få overblik over disse for at
kunne identificere den eller de personer, der i sidste ende er
investeringsforeningens eller SIKAV’ens reelle ejere.
Reelle ejere i investeringsforeninger eller SIKAV’er, jf.
definitionen på reelle ejere i § 2, nr. 25, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., vil være fysiske personer, som direkte
eller indirekte besidder eller har kontrol over en tilstrække-
lig andel af kapitalandelene eller stemmerettighederne i en
investeringsforening eller i en SIKAV eller på anden måde
har kontrol. En besiddelse på mere end 25 pct. vil være en
indikation på reelt ejerskab. Dette udelukker dog ikke, at en
anden fysisk person reelt har kontrol med de omhandlede
ejerandele baseret på aftale eller lignende med en eller flere
ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en fysisk per-
son har ejerskab, og en anden har kontrol, skal begge betrag-
tes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk person, som
besidder ejerandele, er det de fysiske personer bagved, der
eventuelt skal betragtes som reelle ejere, dvs. personerne for
enden af ejer- og kontrolstrukturen, hvis definitionen på at
være en reel ejer er opfyldt. Det kan både være danske per-
soner og udenlandske personer, der kan være reelle ejere af
investeringsforeningen eller SIKAV’en. Ligesom undersø-
gelsen af ejer- og kontrolstrukturer også omfatter både dan-
ske og udenlandske selskaber m.v., hvis de indgår i kæden.
Investeringsforeninger og SIKAV’er vil således være om-
fattet af denne lovs bestemmelser om reelle ejere. Værdipa-
pirfonde er ikke selvstændige juridiske enheder, men er en
del af deres investeringsforvaltningsselskab. Et investerings-
forvaltningsselskab skal efter lov om finansiel virksomhed
være organiseret som et aktieselskab, og er som følge deraf
bl.a. omfattet af selskabslovens bestemmelse om reelle
ejere.
Det følger af lov om investeringsforeninger m.v., at inve-
steringsforeninger og SIKAV’er skal organiseres med en el-
ler flere afdelinger. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i
en investeringsforening eller SIKAV, er investor i forenin-
gen eller SIKAV’en og afdelingen. Hver afdeling er en selv-
stændig økonomisk enhed, mens investeringsforeningen el-
ler SIKAV’en er en juridisk person.
133
Investorer i investeringsforeninger kan være detailinvesto-
rer eller professionelle investorer. Detailinvestorer investe-
rer mindre beløb i en forening for på den måde at kunne op-
nå en større risikospredning på deres investering. Disse in-
vestorer ejer derfor i praksis mindre end 25 pct. af andelene
i en forening. For så vidt angår professionelle investorer kan
disse til tider eje mere end 25 pct. af andelene i en forening.
Ofte er de professionelle investorer dog pensionskasser eller
tilsvarende, som ikke har reelle ejere, da pensionskasser ofte
er etableret som en forening eller sammenslutning, der ejes
af medlemmerne i forening. Det samme gælder for investo-
rer i SIKAV’er.
Grundet strukturen af investeringsforeninger vil ejerkred-
sen bag foreningerne i praksis meget sjældent være fysiske
personer, der er omfattet af definitionen på en reel ejer i lov-
forslagets § 10, nr. 2. Det samme vil være gældende for dan-
ske SIKAV’er.
Investeringsforeningerne og SIKAV’erne er i henhold til
den foreslåede bestemmelse forpligtede til at foretage de
fornødne undersøgelser med henblik på at konstatere, hvem
der reelt ejer eller kontrollerer foreningen eller SIKAV’en.
Udgangspunktet er, at alle investeringsforeninger og SI-
KAV’er har reelle ejere.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne
eller kapitalen, og hvis denne person gennem aftale har
overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden, ek-
sempelvis en fysisk person til sikkerhed for pant eller lig-
nende, skal begge fysiske personer betragtes som reelle
ejere.
Det er i alle tilfælde investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens pligt i fornødent omfang at identificere og indhen-
te oplysninger om de reelle ejere. Investeringsforeninger og
SIKAV’er skal foretage alle rimelige forsøg på at identifice-
re de reelle ejere, og foreningen eller SIKAV’en skal til en-
hver tid dokumentere overfor bl.a. SØIK og Erhvervsstyrel-
sen, hvad de har foretaget sig i den henseende.
At udføre alle rimelige forsøg betyder, at foreningen eller
SIKAV’en skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identifice-
re de reelle ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt
og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er såle-
des ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende
over for foreningen eller SIKAV’en, da foreningen eller SI-
KAV’en i det tilfælde skal forsøge at indhente oplysninger-
ne på anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at ind-
hente oplysninger, skal det noteres, hvad foreningen eller
SIKAV’en har foretaget sig, og hvorfor det ikke er muligt at
foretage sig yderligere. Tilsvarende gælder for investerings-
foreningers og SIKAV’ers forsøg på at identificere evt. in-
vestorer, der ikke har navnenoterede andele i foreningen el-
ler i SIKAV’en.
Med indførelsen af kravet om, at investeringsforeninger
og SIKAV’er skal indhente, opbevare, registrere og løbende
opdatere oplysninger om reelle ejere, er der nu krav om
kend-dig-selv (know your self) procedurer, hvor foreningen
eller SIKAV’en skal klarlægge sin egen ejer- og kontrol-
struktur.
Det foreslås i stk. 2, at enhver - fysiske såvel som juridi-
ske personer - der direkte eller indirekte ejer eller kontrolle-
rer foreningen eller SIKAV’en skal videregive de oplysnin-
ger om ejerforholdet, der er nødvendige for foreningens el-
ler SIKAV’ens identifikation af reelle ejere, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Der er ikke tale om en meddelelsespligt, hvor investorer
skal give meddelelse til investeringsforeningen eller SI-
KAV’en om betydelige investeringer. Det er alene en be-
stemmelse, der fastsætter, at investorer har pligt til at med-
virke til, at enheden får de nødvendige oplysninger for at
kunne opfylde sin forpligtelse i henhold til forslagets stk. 1.
Det betyder, at ejerne skal give oplysninger om sit ejerfor-
hold, når enheden anmoder herom.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at investeringsforeningen eller
SIKAV’en skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt efter, at forenin-
gen eller SIKAV’en er blevet bekendt med, at en person er
blevet reel ejer.
Bestemmelsen om, at registrering skal ske hurtigst muligt
betyder, at investeringsforeningen eller SIKAV’en ikke
uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage
med at foretage registreringen af dens reelle ejere. Registre-
ringen skal således foretages uden ugrundet ophold for at
sikre registrets aktualitet.
Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at investeringsforeningen
eller SIKAV’en er blevet bekendt med ændringen.
Ændringerne omfatter både ændringer som følge af, at en
ny person anses for at være reel ejer, eller hvis en person op-
hører med at være reel ejer samt ændringer i en allerede re-
gistreret reel ejers identitetsoplysninger og i arten og omfan-
get af rettighederne.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at de registrerede medlemmer
af investeringsforeningens bestyrelse eller direktion eller SI-
KAV’ens bestyrelse skal betragtes og registreres som reelle
ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis investeringsfor-
eningen eller SIKAV’en efter at have udtømt alle mulighe-
der for identifikation herefter ingen reelle ejere har, eller in-
gen reelle ejere kan identificere.
Udgangspunktet er således, at investeringsforeningen eller
SIKAV’en altid har reelle ejere, og at ledelsen alene kan re-
gistreres som reelle ejere, når alle muligheder er udtømte,
hvorefter investeringsforeningen eller SIKAV’en konstate-
rer, at det ingen reelle ejere har, eller at ingen af de reelle
ejere kan identificeres. Præciseringen foreslås som følge af
at FATF og Global Forum har påpeget, at alle selskaber har
reelle ejere. At investeringsforeningen eller SIKAV’en har
udtømt alle mulighed for at identificere de reelle ejere, af-
hænger af en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. tage
højde for investeringsforeningens eller SIKAV’ens størrelse,
ejerkæde, om investeringsforeningens eller SIKAV’ens di-
rekte og indirekte ejere er udenlandske samt andre relevante
forhold, som har indvirkning på investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens mulighed for at identificere de reelle ejere.
134
F.eks. vil mulighederne for identifikation som udgangspunkt
ikke anses som udtømt, hvis investeringsforeningen eller SI-
KAV’en alene har sendt en e-mail til en formodet reel ejer,
som efterfølgende ikke er blevet besvaret. Andre metoder
bør så fald tages i brug, f.eks. bør der rykkes for svar evt.
flere gange, foretages telefonopkald, hvis et telefonnummer
forefindes, og hvis der er tale om en ejer, som er en juridisk
person, bør der tages direkte kontakt til ledelsesmedlemmer
såvel som til den juridiske persons via de officielle kontak-
tinformationer.
Investeringsforeninger er organiseret med en bestyrelse og
en direktion. Investeringsforeningernes bestyrelser har an-
svaret for den overordnede ledelse af foreningen og skal an-
sætte en direktion til at varetage den daglige ledelse. Besty-
relsen har mulighed for i stedet at delegere den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab, der er et EU-baseret selskab, som kan ad-
ministrere UCITS. Det sker i langt de fleste tilfælde, og der
er således kun én selvforvaltende investeringsforening ud af
p.t. 53 godkendte foreninger.
Er der ikke en reel ejer af foreningen i overensstemmelse
med det foreslåede § 10, nr. 2, vil det som udgangspunkt
være den daglige ledelse, der skal registreres som reel ejer.
Det vil være direktionen i investeringsforeningen i de tilfæl-
de, hvor foreningen ikke har delegeret den daglige ledelse til
et investeringsforvaltningsselskab eller et administrations-
selskab (en selvadministrerende investeringsforening). Va-
retages den daglige ledelse af flere personer, skal de alle re-
gistreres som reelle ejere. Ved delegation af den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller administra-
tionsselskab er der tale om delegation til en anden juridisk
enhed. Det vil medføre, at det i disse tilfælde vil være besty-
relsen for investeringsforeningen, der skal registreres i regis-
tret over reelle ejere. Formålet bag forpligtelsen til registre-
ring tilsiger, at det skal være ledelsen i den konkrete juridi-
ske enhed, der skal registreres, og er der sket delegation af
den daglige ledelse til en anden juridisk enhed, vil det være
bestyrelsen i investeringsforeningen, der er den registre-
ringspligtige ledelse i foreningen. Det vil være hele bestyrel-
sen, der skal registreres i medfør af princippet om, at hvis
ledelsen varetages af flere personer i forening, skal de alle
registreres som reelle ejere.
SIKAV’er er organiseret med en bestyrelse, men kan og
skal ikke have en direktion. Den daglige ledelse udføres i
stedet af et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab. Er der ikke en reel ejer af SIKAV’en, vil
det på samme måde som ved investeringsforeninger, der har
delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltnings-
selskab eller et administrationsselskab, være bestyrelsen for
SIKAV’en, der skal registreres i registret over reelle ejere.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., hvorefter investeringsforenin-
gen eller SIKAV’en mindst en gang årligt skal undersøge,
om der er ændringer til de registrerede oplysninger om sel-
skabets reelle ejere. Herudover foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at
investeringsforeninger og SIKAV’er forpligtes til at frem-
lægge resultaterne af den årlige undersøgelse på det besty-
relsesmøde, hvor bestyrelsen også godkender udarbejdelsen
af investeringsforeningens eller SIKAV’ens årsregnskab.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes investerings-
foreningens eller SIKAV’ens pligt til at undersøge forenin-
gens eller SIKAV’ens reelle ejere direkte i loven, så det
fremgår klart, at en investeringsforening og en SIKAV har
pligt til at undersøge, om der er sket ændringer i reel ejer-
oplysningerne. Hvis der er mange ændringer, skal en inve-
steringsforening og en SIKAV foretage mere end en årlig
undersøgelse af ejer- og kontrolforholdene.
Oplysningerne om reelle ejere skal opdateres i det tilfæl-
de, at der sker ændringer i allerede registrerede oplysninger.
Det kan eventuelt være ændringer i arten og omfanget af ret-
tigheder, herunder forøgelse af ejerandele, ændring i stem-
mer, indgåelse eller ophør af aftale eller lignende forhold.
Formålet med undersøgelsespligten er at sikre, at de regi-
strerede reel ejer-oplysninger er nøjagtige og opdaterede.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen eller SI-
KAV’en skal opbevare dokumentation for de indhentede op-
lysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs
ophør. Investeringsforeningen eller SIKAV’en skal endvide-
re opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gen-
nemførelsen af identifikationsforsøget.
Det skal således til enhver tid kunne dokumenteres, hvad
investeringsforeningen eller SIKAV’en har gjort for at iden-
tificere sine reelle ejere. Hvis investeringsforeningen eller
SIKAV’en kommer frem til, at den ikke har reelle ejere eller
investeringsforeningens eller SIKAV’ens reelle ejere ikke
kan identificeres, skal dokumentation for, hvad investerings-
foreningen eller SIKAV’en har gjort i deres forsøg på at
identificere reelle ejere, ligeledes opbevares.
Ophører investeringsforeningen eller SIKAV’en, skal den
senest registrerede ledelse sikre, at oplysningerne om og do-
kumentationen for undersøgelse af den eller de reelle ejere
kan fremskaffes 5 år efter ejerskabets ophør eller gennemfø-
relsen af identifikationen.
Pligten til opbevaring af dokumentation for forsøg på
identifikation af reelle ejere følger af definitionen på reelle
ejere i 4. hvidvaskdirektiv, jf. direktivets artikel 3, stk. 6, li-
tra a, nr. ii. Det fremgår af den bestemmelse, at de omfattede
enheder skal opbevare oplysninger om de foranstaltninger,
som de har truffet med henblik på at identificere reelle ejere.
Det foreslås i stk. 6, at investeringsforeningen eller SI-
KAV’en efter anmodning skal udlevere oplysninger om for-
eningens eller SIKAVéns reelle ejere, herunder om forenin-
gens eller SIKAV’ens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til SØIK. Foreningen eller SIKAV’en skal endvidere
efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre
offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Med det foreslåede stk. 6, sikres det, at kompetente myn-
digheder og SØIK kan indhente oplysninger om reelle ejere,
og at der også kan opnås oplysninger om de ikke-registrere-
de oplysninger, herunder forsøg på at identificere reelle
135
ejere. Pligten til at give oplysninger og dokumentation om
forsøg på identifikation af reelle ejere samtidig med kravet
om at registrere oplysninger om reelle ejere i et centralt re-
gister, skal sikre, at særligt SØIK og Erhvervsstyrelsen, men
også andre offentlige myndigheder, til enhver tid har adgang
til aktuelle og opdaterede oplysninger om en investerings-
forenings og en SIKAV’s reelle ejere.
Der eksisterer i dag ikke en tilstrækkelig klar regel om, at
andre offentlige myndigheder, herunder SØIK, kan videregi-
ve oplysninger om reelle ejere til andre medlemsstaters
kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjene-
ster (Financial Intelligence Units – FIU’er).
Efter 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der
imidlertid krav om, at kompetente myndigheder og Financi-
al Intelligence Units (FIU’er) rettidigt kan give de oplysnin-
ger, der er omhandlet i det foreslåede stk. 1 (indhentning),
det foreslåede stk. 3 (registrering af oplysninger) og det
foreslåede stk. 5 (opbevaring af dokumentation for oplysnin-
gerne), til andre medlemsstaters kompetente myndigheder
og FIU’er vederlagsfrit. Den danske FIU er SØIK.
Bestemmelsen affattes på ny i 5. hvidvaskdirektivs artikel
1, nr. 15, litra f (artikel 30, stk. 7). Den eneste ændring, som
den nye affattelse medfører, er et krav om, at oplysningerne
kan videregives vederlagsfrit.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som SØIK og andre kompetente myndig-
heder skal have mulighed for at videregive, omfatter imid-
lertid også oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger
(CPR-nummer eller udenlandsk identifikationsnummer,
statsborgerskab m.v.), og oplysninger om ejerforhold, som
er indhentet direkte hos selskabet.
På den baggrund foreslås det i stk. 7, at SØIK og andre
kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive op-
lysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. det foreslåede
stk. 3, eller er indhentet, jf. det foreslåede stk. 6, til andre
EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle
efterretningstjenester.
Dermed vil der blive indført en klar hjemmel til, at kom-
petente myndigheder, herunder SØIK, kan videregive oplys-
ninger om ejerforhold til andre EU-medlemsstaters kompe-
tente myndigheder og FIU’er.
De oplysninger, der kan videregives, er oplysninger om
investeringsforeningens eller SIKAV’ens ejerforhold, som
investeringsforeningen eller SIKAV’en har indhentet og op-
bevarer dokumentation om, i overensstemmelse med stk. 1
og 5 samt registreret i Erhvervsstyrelsens it-system efter stk.
3. Det indebærer oplysninger om investeringsforeningens el-
ler SIKAV’ens reelle ejere og oplysninger om investerings-
foreningens eller SIKAV’ens ejer- og kontrolstruktur, som
investeringsforeningen eller SIKAV’en har undersøgt for at
kunne foretage en konkret vurdering af, hvem der investe-
ringsforeningens eller SIKAV’ens reelle ejere.
Det foreslås i stk. 8. at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for
investeringsforeninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,
som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.
Kravet om registrering af reelle ejere finder i henhold til
det foreslåede stk. 8 ikke anvendelse, hvis der er tale om en
forening eller SIKAV, hvor ejerandelene er optaget til han-
del på et reguleret marked. Dette skyldes, at ejerkredsen i
sådanne foreninger er tilstrækkelig identificeret i henhold til
oplysningskrav i den finansielle lovgivning. For så vidt an-
går både investeringsforeninger og SIKAV’er er det de en-
kelte afdelinger, som børsnoteres, og ikke selve foreningen
eller SIKAV’en. Dette medfører, at oplysningskravene i den
finansielle lovgivning alene omfatter den børsnoterede afde-
ling og ikke foreningen eller SIKAV’en, som er den juridi-
ske person. De reelle ejere af foreningen identificeres såle-
des ikke i medfør af oplysningskravene. Dette gælder uan-
set, om det er en eller alle afdelinger i en forening eller i en
SIKAV, som er børsnoteret. Undtagelsen finder derfor i
praksis ikke anvendelse på investeringsforeninger og SI-
KAV’er. Er der afdelinger, der er børsnoterede, vil de oplys-
ninger, som afdelingen skal afgive i relation til oplysnings-
kravene i den øvrige finansielle lovgivning, kunne indgå i
foreningens eller SIKAV’ens bestræbelser på at identificere
eventuelle reelle ejere. Dette gælder særligt for oplysninger,
der skal gives efter flagningsreglerne i § 30 i kapitalmar-
kedsloven.
Det følger af den gældende § 136 a, stk. 5, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om registrering og offent-
liggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-sy-
stem, herunder hvilke oplysninger firmapensionskassen skal
registrere i styrelsens it-system.
Ændringen af artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om reelle
ejere af selskaber og andre juridiske enheder i medfør af ar-
tikel 1, nr. 15, i 5. hvidvaskdirektiv medfører ingen ændrin-
ger i minimumskravene til oplysninger om de reelle ejere.
Oplysningerne omfatter således fortsat den reelle ejers navn,
fødselsmåned- og år, statsborgerskab, bopælsland samt art
og omfang af den reelle ejers rettigheder.
5. hvidvaskdirektiv medfører dog en væsentlig ændring i
form af kravet om, at oplysningerne om reelle ejere skal væ-
re tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden.
Eftersom oplysninger om reelle ejere, der registreres hos
Erhvervsstyrelsen, allerede i henhold til den gældende ejer-
registreringsbekendtgørelse offentliggøres, indebærer be-
stemmelsen ingen ændring med hensyn til de omfattede
virksomheders registreringspligter.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt med
hjemmel i bl.a. § 14 a, stk. 5, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., fastsætter de nærmere krav til oplysninger om reel-
le ejere.
136
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter, at oplysninger
om den eller de reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl
og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder
og CPR-nummer skal registreres, og hvis den reelle ejer ik-
ke har et CPR-nummer, dokumentation, der sikrer en enty-
dig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato.
5. hvidvaskdirektiv medfører en væsentlig ændring i form
af kravet om, at oplysningerne skal være tilgængelig for et-
hvert medlem af offentligheden. Eftersom oplysninger om
reelle ejere, der registreres hos Erhvervsstyrelsen, allerede i
henhold til den gældende Ejerregistreringsbekendtgørelse
offentliggøres, indebærer bestemmelsen ingen ændring for
investeringsforeninger og SIKAV᾽er, der skal registrere re-
elle ejere.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv, der ændrer
artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, giver endvidere mu-
lighed for, at medlemslandene kan fastsætte regler om, at
konkrete oplysninger kan undtages fra offentliggørelse. Det-
te gælder imidlertid ikke for kredit- og finansieringsinstitut-
ter samt personer og virksomheder omfattet af artikel 2, stk.
1, nr. 3, litra b, i 4. hvidvaskdirektiv, som omhandler ”nota-
rer og andre retlige aktører, som er offentligt ansatte”.
Artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændrer arti-
kel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sammen-
kobling af EU-medlemslandenes registre over reelle ejere.
Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtigheden
af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambelbetragt-
ning 35, at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge
misbrug af juridiske enheder og juridiske arrangementer,
herunder skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at op-
lysninger om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de natio-
nale registre såvel som registersammenkoblingsløsningen.
Bestemmelsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgæn-
gelige i mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet
fra registret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) er systemet til sammenkob-
ling af centrale registre og handels- og selskabsregistre, hvor
visse oplysninger om kapitalselskaber har været tilgængeli-
ge siden juni 2017.
Det fremgår af præambelbetragtning 25 til Europa-Parla-
mentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017
om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platfor-
men er et instrument til sammenkobling af registre, og at
platformen er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer
tjenester og danner en fælles grænseflade, der bruges af alle
nationale registre.
Efter artikel 1, nr. 42, i 5. hvidvaskdirektiv, skal sammen-
koblingen af oplysninger om reelle ejere via BRIS være
gennemført senest den 10. marts 2021.
Det foreslås i stk. 9, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nær-
mere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervsstyrelsens
it-system, herunder hvilke oplysninger selskabet skal regi-
strere i styrelsens it-system.
I Danmark er virksomhedsoplysninger, herunder oplysnin-
ger om fonde, offentligt tilgængelige i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Siden kravet om registrering af legale ejere
for selskaber trådte i kraft den 15. december 2014, og kravet
om registrering af reelle ejere for en bred kreds af virksom-
heder, fonde og visse foreninger trådte i kraft den 23. maj
2017, anses ejer-oplysninger også som en del af virksom-
hedsoplysningerne, der offentliggøres på CVR.dk.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter de nærmere
krav til oplysninger om ejere af ihændehaveraktier, legale
ejere og reelle ejere, herunder at oplysninger om den eller de
reelle ejeres fulde navn, nationalitet, bopæl og bopælsland,
art og omfang af den reelle ejers rettigheder og CPR-num-
mer skal registreres, og hvis den reelle ejer ikke har et CPR-
nummer, dokumentation, der sikrer en entydig identifikation
af den pågældende, herunder fødselsdato. For personer uden
CPR-nummer registreres pasnummer eller nummer fra iden-
titetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland,
samt oplysning om fødselsdato og statsborgerskab ved føds-
len. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan
anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges re-
gistreringen.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen fastsætter derudover at
alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplys-
ninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt til-
gængelige.
Den 1. februar 2019 blev det muligt at få adressebeskyttel-
se i Det Centrale Virksomhedsregister i medfør af CVR-lo-
ven, hvis en person har adressebeskyttelse i Det Centrale
Person Register (CPR).
Hidtil har bopæl omfattet både adresse og bopælsland.
Som følge af, at det fremover er muligt at få adressen be-
skyttet, og det samtidig er et krav, at oplysning om bopæls-
land skal gøres tilgængelig for offentligheden, vil det være
nødvendigt at kunne skille disse oplysninger ad. Bopæl
(adresse) omfatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopæls-
land er det land, hvorunder adressen hører hjemme.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
er krav om, at personer uden dansk CPR-nummer oplyser
deres statsborgerskab ved fødslen. Eftersom personer med
dansk CPR-nummer kan have et andet statsborgerskab end
dansk, vil statsborgerskab for personer med dansk CPR-
nummer fremover indgå i oplysningskravene.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. For per-
soner med dansk CPR-nummer foretages i dag et opslag i
CPR-registeret, og der vil blive etableret en løsning, hvor
oplysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-regis-
tret. Det er dog forventningen, at oplysningerne fødselsmå-
ned og -år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de
oplysninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomheds-
register.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at konkrete oplysninger kan undtages fra offent-
137
liggørelse. Der vil konkret under ekstraordinære omstændig-
heder kunne fastsættes en undtagelse fra kravet om offent-
liggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en sådan
adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimide-
ring.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder vil
dog fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset, om op-
lysningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen skal sikre, at dobbeltre-
gistrering så vidt muligt ikke forekommer i forhold til oplys-
ninger, der som følge af andre bestemmelser i selskabslo-
ven, f.eks. legale ejere og ledelse, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsens it-system. Der skal desuden tages højde
for, at hvis de oplysninger, der er registreret f.eks. i henhold
til selskabslovens § 58 om legale ejere, ikke opfylder oplys-
ningskravet i 5. hvidvaskdirektiv, skal ejerregistreringsbe-
kendtgørelsen udformes, så kun de manglende oplysninger
skal registreres.
Det foreslås derfor, at det i ejerregistreringsbekendtgørel-
sen fastsættes, hvilke oplysninger der er tilgængelige, og
hvilke oplysninger der offentliggøres i Det Centrale Virk-
somhedsregister samt hvilke oplysninger, der vil være til-
gængelige via BRIS.
Det foreslås at § 14 a, stk. 3, 5 og 6, strafbelægges efter
den foreslåede ændring af § 190, stk. 1, 2. pkt. Der henvises
til bemærkninger herom nedenfor.
Til nr. 3 (§ 14 b)
4. hvidvaskdirektiv artikel 30, stk. 1, 2. pkt., stiller krav
om, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere
forpligtes til at give oplysninger om deres ejerforhold. Op-
lysningerne skal gives til personer og virksomheder, der skal
udføre kundekendskabsprocedurer.
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres.
For personer og virksomheder, der skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, er bl.a.
kendskab til deres kundes reelle ejere en forudsætning for
etablering af kundeforholdet og efterfølgende for oprethol-
delsen af kundeforholdet.
Det har således været en forudsætning, at de omfattede
virksomheder, fonde og foreninger, medvirker til, at en kun-
dekendskabsprocedure kan gennemføres ved at oplyse om
deres ejerforhold. Hidtil har kravet i artikel 30, stk. 1, 2. pkt.
i 4. hvidvaskdirektiv været en nødvendig forudsætning for,
at kundekendskabsprocedurer kan gennemføres. At der er
tale om en egentlig pligt for selskaberne til at give oplysnin-
ger om deres ejerforhold har imidlertid ikke fremgået til-
strækkeligt klart.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs artikel 30,
stk. 1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en for-
pligtelse for investeringsforeninger eller SIKAV’er til på an-
modning at forsyne personer og virksomheder, der i medfør
af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens ejerforhold.
Efter artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i 5.
hvidvaskdirektiv, indføres der en forpligtelse for personer
og virksomheder, der er omfattet af pligten til at udføre kun-
dekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven, til at
indberette uoverensstemmelser i selskaber og andre juridi-
ske enheders oplysninger om reelle ejere, der er registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de bliver bekendte her-
med. Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at enhe-
derne skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, li-
gesom kundens reelle ejere skal legitimeres. Tilsvarende
gælder for kompetente myndigheder, hvis det ikke griber
unødigt ind i myndighedens funktion. Det vil sige, hvor
kendskabet til en virksomheds ejerforhold indgår som led i
den pågældende myndigheds opgavevaretagelse.
Artikel 1, nr. 15, litra b (artikel 30, stk. 4, 2. pkt.), i direk-
tiv 2018/843/EU af 30. maj 2018, foreslås gennemført ved
en ændring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 20 (ny § 15 a) i for-
slag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvas-
kloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af
5. hvidvaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lov-
forslag. Der henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, Erhvervsstyrelsen, der modtager indberetninger om
uoverensstemmelser fra enheder, der er omfattet af pligten
til at udføre kend-din-kunde procedurer.
Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) Utilsigtet
fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misfor-
stået reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har
registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) Til-
sigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering.
Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det
reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til
grund, at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Finanstilsynet er ansvarlig myndighed for investe-
ringsforeninger eller SIKAV’er, der skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om deres reelle ejere efter § 14 a, i
lov om investeringsforeninger m.v., foreslås det, at det er Fi-
nanstilsynet, der konkret forholder sig til indberetninger om
uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger for investerings-
foreninger eller SIKAV’er.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 14 b i lov
om investeringsforeninger m.v.
138
Efter den foreslåede stk. 1 skal investeringsforeninger el-
ler SIKAV’er, der skal indhente, opbevare og registrere op-
lysninger om reelle ejere, give oplysninger om deres ejer-
skab, når en person eller virksomhed i medfør af hvidvas-
kloven iværksætter kundekendskabsprocedurer. Oplysninger
om ejerskabet omfatter de oplysninger om selskabets ejer-
og kontrolstruktur, der er indhentet for at kunne identificere
de reelle ejere.
Efter den foreslåede stk. 2 foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet, hvis der modtages en indberetning
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om in-
vesteringsforeningers eller SIKAV’ers reelle ejere i medfør
af hvidvaskloven. Indberetningsløsningen vil blive indrettet
i overensstemmelse med artikel 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdi-
rektiv, herunder med passende beskyttelse af indberetter og
det selskab, som indberetningen vedrører.
Finanstilsynets undersøgelse af forholdet indebærer, at Fi-
nanstilsynet har mulighed for at rette henvendelse til inve-
steringsforeningers eller SIKAV’ers ledelse med henblik på
at få afklaret baggrunden for uoverensstemmelsen. Finans-
tilsynet kan forlange de oplysninger, der efter Finanstilsynet
skøn er nødvendige. Hvis der er tale om en investeringsfor-
ening eller en SIKAV, der utilsigtet mangler at registrere re-
elle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregistre-
ring, må det forventes, at investeringsforeninger eller SI-
KAV’er på baggrund af henvendelsen og eventuel vejled-
ning fra Finanstilsynet foretager den fornødne registrering
eller ændring heri i reel ejer-registeret.
Eftersom oplysninger om reelle ejere skal registreres hur-
tigst muligt for at sikre gennemsigtighed i ejerforholdene,
vil en frist for berigtigelse blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. 16, litra f (artikel 30, stk. 4, 3.
pkt.), i direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018, skal med-
lemsstaterne således sikre, at der træffes de fornødne foran-
staltninger til at løse uoverensstemmelserne i tide, og at der i
reel ejer-registeret i mellemtiden offentliggøres en medde-
lelse om den indberettede uoverensstemmelse, såfremt det er
hensigtsmæssigt.
På den baggrund foreslås det i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter anmodning fra Finanstilsynet kan offentliggøre en
meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indberettet
uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågældende in-
vesteringsforenings eller SIKAV’s reelle ejere, sideløbende
med undersøgelsen af uoverensstemmelsen. Det vil være en
kort meddelelse, der oplyser om, at der er indberettet oplys-
ninger om uoverensstemmelser i forhold til de oplysninger
om reelle ejere, der offentliggøres i reel ejer-registeret.
Når Finanstilsynet foretager en vurdering af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelser i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor dels hensynet til investeringsfor-
eningen eller SIKAV’en må tages i betragtning og dels hen-
synet til, at der for omverdenen skal være gennemsigtighed i
investeringsforeningens eller SIKAV’ens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Finanstilsynets under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Finanstilsynet skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter indberetningen er modtaget foretage en vurde-
ring af, om det er hensigtsmæssigt og proportionalt, at en
meddelelse om uoverensstemmelsen offentliggøres. Vurde-
res en uoverensstemmelse at kunne blive bragt i overens-
stemmelse med § 14 a, som følge af myndighedsvejledning,
anses det som udgangspunkt ikke for at være hensigtsmæs-
sigt og proportionalt at offentliggøre en meddelelse om uo-
verensstemmelse i reel ejer-oplysningerne. Er det derimod
konstateret, at der er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige
oplysninger, der har til formål at sløre ejerskabet, dvs. regi-
streringer, der hører til den ovenfornævnte kategori 3, kan
en sådan meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til de
registrerede oplysninger om reelle ejere offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
det pågældende selskab med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres en medde-
lelse baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være unø-
digt skadeligt for investeringsforeningen eller SIKAV’en,
skal investeringsforeninger eller SIKAV’er efter den fore-
slåede stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale sig om ind-
beretningen, før der sker offentliggørelse af en meddelelse
om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-oplysningerne,
hvis formålet med offentliggørelsen af meddelelse ikke der-
med forspildes. Meddelelsen tjener det formål at gøre op-
mærksom på, at der er tvivl om forholdene omkring det reel-
le ejerskab. Som følge af, at reel ejer-oplysninger skal regi-
streres hurtigst muligt, er det derfor forudsat, at undersøgel-
sen af uoverensstemmelsen tilsvarende skal iværksættes hur-
tigst muligt, og at der skal fastsættes en relativ kort frist for
investeringsforeninger eller SIKAV’er til at redegøre for
ejerforholdene. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at for-
målet med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen om
uoverensstemmelsen imidlertid kunne offentliggøres uden at
afvente investeringsforeningens eller SIKAV’ens bemærk-
ninger.
Når der er afklaring omkring de registrerede oplysninger,
vil der hurtigst muligt blive offentliggjort en ny meddelelse,
hvori det oplyses, at undersøgelsen af det indberettede for-
hold er afsluttet samt resultatet af undersøgelsen. Resultatet
af undersøgelsen kan føre til, at der er foretaget en berigti-
gelse af oplysningerne om reelle ejere, eller at der ikke er
bemærkninger til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
Til nr. 4 (§ 190, stk. 1, 2. pkt.)
139
Efter den gældende strafbestemmelse i § 190, stk. 1, 2.
pkt., kan overtrædelse af bestemmelserne i § 14 a, stk. 2 og
3, om registrering og videregivelse af oplysninger om reelle
ejere straffes med bøde.
Som konsekvens af, at § 14 a nyaffattes, foreslås det, at
strafbestemmelsen i § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres i overens-
stemmelse hermed. Det foreslås, at § 14 a, stk. 3, 5 og 6 kan
straffes med bøde.
Bødestraf foreslås, da 5. hvidvaskdirektiv kræver, at med-
lemslandene sikrer, at de forpligtede enheder kan drages til
ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, såle-
des at formålet med direktivet opfyldes mest effektivt. Det
vurderes at bødestraf er egnet til at sikre at virksomhederne
opfylder kravet om registrering og videregivelse af oplys-
ninger om reelle ejere.
Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke hjem-
mel til, at der kan pålægges foreninger m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige straf-
subjekter en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, hvilket oftest er medlemmer af bestyrelsen. Grunden
til at der ikke kan rejses tiltale mod foreningen (dvs. den ju-
ridiske person) for en overtrædelse er, at de fleste regler i
lov om investeringsforeninger, som er strafsanktioneret, har
karakter af investorbeskyttelsesregler. Hvis en forenings le-
delse tilsidesætter disse regler, er det medlemmernes inve-
steringer, der bringes i fare – ikke tredjemands ejendom. Det
er derfor ikke rimeligt, hvis medlemmerne som ejere af in-
vesteringsforeningen også skal betale bøden, mens ledelsen,
som har begået overtrædelsen, går fri.
Der skal ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte. Det
medfører, at det er medlemmerne af bestyrelserne, direktø-
rerne og evt. andre ledende medarbejdere i de omfattede for-
eninger og SIKAV’er, der vil kunne straffes med bøde for
manglende overholdelse af pligten til at indhente, opbevare
og registrere oplysninger om reelle ejere.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 3)
Udenlandske truster og lignende juridiske arrangementer
er i dag ikke omfattet af den gældende § 3 i CVR-loven, der
fastsætter, hvad der skal forstås ved en juridisk enhed i hen-
hold til CVR-loven. Dermed er i dag ingen pligt til at foreta-
ge en grundregistrering af en trust henholdsvis det lignende
juridiske arrangement i Erhvervsstyrelsens it-system. Der
tildeles ingen CVR-nummer.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav om, at en forvalter af
en udenlandsk trust eller et lignende juridisk arrangement i
visse tilfælde skal registrere oplysninger om trustens eller
det lignende juridiske arrangements reelle ejere, jf. artikel 1,
nr. 16, der medfører ændring af artikel 31 i 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Det foreslås derfor, at der i § 3 i CVR-loven indsættes et
nyt nummer nr. 3, således at en trust eller et juridisk arran-
gement, der ligner en trust, fremover skal forstås som en ju-
ridisk enhed i CVR-loven.
Dermed skal der fremover foretages en grundregistrering
af trusten, henholdsvis det lignende juridiske arrangement, i
Erhvervsstyrelsens it-system, herunder tildeling af CVR-
nummer. Bestemmelsen foreslås, da en sådan registrering
anses for en nødvendig forudsætning for at sikre entydig
identifikation af trusten, henholdsvis det lignende juridiske
arrangement, herunder mulighed for at kunne identificere,
hvilken trust eller lignende juridisk arrangement, de registre-
rede personer er reelle ejere af.
Den foreslåede ændring til § 3 CVR-loven er således nød-
vendig af hensyn til at kunne foretage de nødvendige regi-
streringer af reelle ejere, jf. lovforslagets § 11, nr. 5.
Herved omfattes truster og lignende juridiske arrangemen-
ter af CVR-lovens bestemmelser, der bl.a. har til formål at
stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder.
Til nr. 2 (§ 5, stk. 2)
CVR-lovens § 5 fastsætter bestemmelse om tildeling af
CVR-nummer, herunder hvilken myndighed der er ansvarlig
for tildeling af CVR-nummer til den pågældende juridiske
enhed. I dag tildeles ingen CVR-nummer til truster og lig-
nende juridiske arrangementer.
Det foreslås, at ændre i stk. 2, således at Erhvervsstyrelsen
tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i
§ 3, nr.1,2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i hen-
hold til anden lovgivning.
Den foreslåede ændring er en følge af forslaget om udvi-
delsen af begrebet juridiske enheder med truster og lignende
juridiske arrangementer, jf. lovforslagets § 11, nr. 1.
Således vil der med registreringen ske en tildeling af
CVR-nummer til truster og lignende juridiske enheder.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 3)
CVR-lovens § 5 fastsætter bestemmelse om tildeling af
CVR-nummer, herunder hvilken myndighed, der er ansvar-
lig for tildeling af CVR-nummer til den pågældende juridi-
ske enhed. Det fremgår af det gældende stk. 3, at det er Dan-
marks Statistik der tildeler CVR-nummer til de juridiske en-
heder, der er anført i CVR-lovens § 3, nr. 3-5.
Det foreslås, at ændre henvisningen i stk. 3 til i § 3, nr.
4-6. Der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i for-
slagets § 11, nr. 1, foreslås at udvide begrebet juridiske en-
heder med truster og lignende juridiske arrangementer i et
nyt § 3, nr. 3, i CVR-loven. For at opretholde den nuværen-
de retstilstand, foreslås ændringen af henvisningen.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 1, nr. 7)
CVR-lovens § 11 fastsætter hvilke grunddata, der optages
i Det Centrale Virksomhedsregister for juridiske enheder.
Grunddataene omfatter bl.a. navn, adresse og CPR- eller
CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere
og ledelsesmedlemmer, såfremt oplysningerne registreres i
henhold til CVR-loven, regler udstedt i medfør af CVR-lo-
140
ven eller i henhold til anden lovgivning, jf. CVR-lovens §
11, stk. 1, nr. 7.
Oplysninger om reelle ejere skal omfatte den reelle ejers
navn, fødselsmåned og -år, bopælsland og statsborgerskab
samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder, jf. artikel
1, nr. 15, litra c, og § 1, nr. 16, litra d, i 5. hvidvaskdirektiv.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter krav om, at oplysningerne
skal være tilgængelige for en nærmere defineret person-
kreds, bl.a. SØIK og andre kompetente myndigheder, samt
at oplysningerne skal være tilgængelige via sammenkoblin-
gen af registre over reelle ejere i EU.
Som følge heraf foreslås det i stk. 1, nr. 7, at der indsættes
bopælsland og statsborgerskab. Oplysningen om statsbor-
gerskab vil således blive omfattet af de oplysninger, der op-
tages i Det Centrale Virksomhedsregister. Oplysningen om
bopælsland er allerede i dag tilgængeligt som en del af
adresseoplysningen. Således sikres det, at direktivets krav til
oplysninger indgår i registreret over reelle ejere og dermed
kan gøres tilgængelige via sammenkoblingssystemet
(BRIS).
Personer uden dansk CPR-nummer, der skal registreres i
henhold til selskabslovens bestemmelser eller anden lovgiv-
ning, er allerede i dag forpligtet til at registrere oplysninger
om statsborgerskab ved fødslen. Derimod registreres i dag
ikke oplysning om statsborgerskab for personer med et
dansk CPR-nummer i Det Centrale Virksomhedsregister.
Oplysningerne om statsborgerskab for personer med dansk
CPR-nummer kan indhentes via Det Centrale Personregis-
ter, hvorfor bestemmelsen i praksis ikke vil medføre ændrin-
ger for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelses-
medlemmer, der er registreret i Det Centrale Virksomheds-
register.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at oplysning om både bopæl (adres-
se), bopælsland og statsborgerskab skal registreres. Det er
dog forventningen, at oplysningerne om fødselsmåned og -
år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de oplys-
ninger, der offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster.
Til nr. 5 (§ 11 a)
CVR-lovens § 11 a fastsætter krav om, at juridiske perso-
ner, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at re-
gistrere oplysninger om reelle ejere, skal være registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister. Bestemmelsen blev ind-
ført som led i indførelsen af register over reelle ejere.
Det er i dag i henholdt til CVR-loven ikke muligt for en
trust eller et lignende juridisk arrangement at registrere op-
lysninger i Det Centrale Virksomhedsregister.
Truster og lignende juridiske arrangementer er i medfør af
5. hvidvaskdirektiv forpligtet til at have oplysninger om sine
reelle ejere registreret i visse tilfælde, bl.a. når trusten, eller
det lignende juridiske arrangement, administreres af en for-
valter, der har bopæl eller er etableret i Danmark.
Som følge heraf foreslås det i et nyt stk. 2, 1. pkt., at en
trust eller et lignende juridisk arrangement, jf. § 3, nr. 3,
som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at have
sine reelle ejere registreret, skal være registreret i Det Cen-
trale Virksomhedsregister.
Det er ikke muligt at etablere truster i henhold til dansk
lovgivning, idet de ikke anerkendes selskabsretsligt i Dan-
mark. Dermed vil der kun være tale om udenlandske truster.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der for en trust eller et lig-
nende juridisk arrangement som minimum skal registreres
oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-8.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der er tilstræk-
kelig klarhed over de omfattede truster og lignende juridiske
arrangementer omfattet af pligten til at have sine reelle ejere
registreret. Der vil således alene være tale om en grundregi-
strering, som skal sikre de nødvendige oplysninger i forhold
til at kunne sikre en entydig identifikation af den pågælden-
de trust eller lignende juridiske arrangement.
Det betyder, at oplysninger om CVR-nummer, virksom-
hedstype, startdato, eventuel ophørsdato, virksomhedsnavn
og adresse skal registreres. CVR-nummeret skal dog ikke
særskilt registreres, da det vil blive tildelt som en del af sel-
ve grundregistreringen.
I forhold til indholdet af de nævnte oplysninger ændres
der ikke herpå.
En grundregistrering og dermed en tildeling af CVR-num-
mer til virksomheden, vil sikre den entydige identifikation
af virksomheden, som er nødvendig for, at der kan ske regi-
strering af reelle ejere i henhold til bestemmelserne herom i
5. hvidvaskdirektiv.
CVR-nummeret er alment kendt og benyttes i mange for-
skellige sammenhænge af andre myndigheder og private.
Ved at tildele udenlandske truster og lignende juridiske ar-
rangementer et CVR-nummer som entydig identifikator kan
trusten eller det lignende juridiske arrangement altid enty-
digt identificeres. Samtidig sikres det ligeledes, at udenland-
ske truster og lignende juridiske arrangementer, der eventu-
elt på et senere tidspunkt måtte blive registreringspligtig i
henhold til anden lovgivning, f.eks. skattelovgivningen, ikke
skal skifte registreringsnummer. Trusten eller det lignende
juridiske arrangement kan derimod som udgangspunkt be-
holde sit CVR-nummer og blot foretage en tilføjelse til den
grundregistrering, som allerede er foretaget.
Det foreslås, at § 11 a, stk. 2, strafbelægges, jf. den fore-
slåede ændring af § 22, jf. lovforslagets § 11, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 11 a, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 22, stk. 2)
I henhold til det gældende § 11 a, stk. 2, der foreslås ænd-
ret til stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om anmeldelse og registrering af de i stk. 1 nævnte juridiske
enheder, herunder om betaling til dækning af de administra-
tive omkostninger herved. Bestemmelsen indeholder således
en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksom-
heders anmeldelse til og registrering af data i Erhvervssty-
relsens it-system.
Der er i dag ingen bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om truster og lignende juridiske arrangementers an-
141
meldelse til og registrering af data i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Det foreslås, at der i § 11 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ind-
sættes en henvisning til stk. 2.
Dermed udvides denne bemyndigelse til at omfatte truster
og lignende juridiske arrangementer.
Bestemmelsen anses som nødvendig for at kunne få fore-
taget de i den foreslåede § 11 a, stk. 2, krævede registrerin-
ger af truster og lignende juridiske arrangementer på en hen-
sigtsmæssig måde. Løsningen med at fastsætte de nærmere
tekniske bestemmelser vedrørende registrering ved bekendt-
gørelse kendes fra en lang række af Erhvervsstyrelsens øvri-
ge love og skyldes, at det ikke på forhånd er muligt at lave
en udtømmende beskrivelse af registreringen af de oplysnin-
ger, der kræves i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Dette skyldes bl.a. det forhold, at it-systemet til registrering
af reelle ejere skal udvikles, før der kan ske registrering.
Ved at fastsætte kravene ved bekendtgørelse kan der tages
højde for de tekniske løsninger, når de foreligger.
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse forventes at svare til de
bekendtgørelser, som i dag gælder for registrering i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Den praktiske del af grundregistreringen skal kunne fore-
tages så administrativt let for virksomhederne som muligt,
eksempelvis som en del af den lovpligtige registrering af re-
elle ejere, således at virksomheden ikke først skal foretage
en grundregistrering i et system, og derefter foretage regi-
strering af reelle ejere i et andet system.
CVR-lovens § 22 fastsætter hvilke overtrædelser, der kan
straffes samt bestemmelse om strafansvar. Overtrædelse af
pligten til at foretage grundregistrering af en virksomhed,
der ikke er registreret i henhold til anden lovgivning, men
som er omfattet af pligten til at registrere oplysninger om re-
elle ejere, kan straffes med bøde.
Der er i dag ingen mulighed for at overtrædelse af bestem-
melser om registrering af truster og lignende juridiske arran-
gementer, kan straffes med bøde.
Det foreslås i CVR-lovens § 22, stk. 2, at der indsættes en
henvisning til § 11 a, stk. 2. Dermed kan overtrædelse af den
foreslåede § 11 a, stk. 2, i CVR-loven om registrering af tru-
ster og lignende juridiske arrangementer, straffes med bøde.
Til nr. 7 (§ 12, stk. 1)
CVR-lovens § 12 fastsætter, hvilke grunddata der vedlige-
holdes af Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Skatte-
styrelsen.
Den gældende § 12, stk. 1, i CVR-loven fastsætter, at for
juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2 og 6, vedlige-
holdes grunddata af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med
told- og skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 1, at henvisningen ændres til § 3, nr. 1,
2, 3 og 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det fore-
slås at udvide begrebet juridiske enheder, jf. lovforslagets §
11, nr. 1. Dermed vil grunddata på trusts og lignende juridi-
ske arrangementer blive vedligeholdt af Erhvervsstyrelsen i
samarbejde med told- og skatteforvaltningen.
Til nr. 8 (§ 12, stk. 2)
CVR-lovens § 12 fastsætter, hvilke grunddata der vedlige-
holdes af Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Skatte-
styrelsen.
Den gældende § 12, stk. 2, i CVR-loven fastsætter, at for
juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-5, vedligeholdes
grunddata af Danmarks Statistik.
Det foreslås i stk. 2, at ændre henvisningen til § 3, nr. 4-6.
Der er ikke tiltænkt materielle ændringer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det fore-
slås at udvide begrebet juridiske enheder, jf. lovforslagets §
11, nr. 1. For at opretholde den nuværende retstilstand, fore-
slås ændringen af henvisningen.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 3, 2 pkt.)
CVR-lovens § 18, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at oplysning
om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og le-
delsesmedlemmer skal offentliggøres til enhver tid i Det
Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrel-
sen træffer anden beslutning. Det fremgår af CVR-lovens §
18, stk. 3, 2. pkt., at dette gælder for både aktive og ophørte
virksomheder.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at dette skal gælde for både
aktive og ophørte juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3.
Dermed henvises til de juridiske enheder, der er omfattet
af CVR-lovens § 3, nr. 1 og 2, samt det foreslåede nr. 3, dvs.
1) en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller
selvstændig erhvervsdrivende, 2) en juridisk person eller en
filial af en udenlandsk juridisk person, og 3) en trust eller et
lignende juridisk arrangement. Ændringen er en konsekvens
af, at det foreslås at udvide begrebet juridiske enheder, jf.
lovforslagets § 11, nr. 1.
Til nr. 10 (§ 18, stk. 4, 1. og 2. pkt.)
Efter den gældende § 18, stk. 4, 1. pkt., i CVR-loven of-
fentliggøres oplysning om adresse for fuldt ansvarlige delta-
gere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer i Det Centrale
Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år, efter at per-
sonen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er
registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Det fremgår
af den gældende § 18, stk. 4, 2. pkt., i CVR-loven, at dette
gælder for både aktive og ophørte virksomheder.
En person kan have en aktiv tilknytning til flere virksom-
heder, hvis personen eksempelvis er medlem af ledelsen el-
ler er registreret som legal eller reel ejer af flere virksomhe-
der.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter i artikel 1, nr. 15, litra g,
vedrørende selskaber og andre juridiske enheder, og nr. 16,
litra j, vedrørende truster og lignende juridiske arrangemen-
ter, at oplysningerne om reelle ejere skal være tilgængelige i
mindst 5 år.
Som følge heraf foreslås i § 18, stk. 4, 1. pkt., at oplysning
om adresse og bopælsland for fuldt ansvarlige deltagere,
142
stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 5 år, ef-
ter at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed,
som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås i § 18, stk. 4, 2. pkt., at dette skal gælde for
både aktive og ophørte juridiske enheder.
Dermed omfatter bestemmelsen også truster og lignende
juridiske arrangementer som følge af, at der foreslås, at der
fremover skal ske registrering af reelle ejere af udenlandske
truster og lignende, jf. lovforslagets § 11, nr. 5.
Til nr. 11 (§ 18, stk. 6)
Efter den gældende bestemmelse i CVR-lovens § 18, stk.
6, ophører opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3
og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlem-
mer, 3 år efter at den pågældende person ophører med at væ-
re aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3
og 4 for stiftere opdateres ikke.
5. hvidvaskdirektiv fastsætter i artikel 1, nr. 15, litra g,
vedrørende selskaber og andre juridiske enheder, som æn-
drer artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv, og nr. 16, litra
j, vedrørende truster og lignende juridiske arrangementer,
som ændrer artikel 31, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv, at oplys-
ningerne om reelle ejere skal være tilgængelige i mindst 5
år.
Som følge heraf foreslås at stk. 6 affattes således, at opda-
tering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt
ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5
år efter, at den pågældende person ophører med at være ak-
tiv i juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås dermed samtidig, at bestemmelsen om at per-
sonoplysninger for stiftere ikke opdateres, udgår.
En person, der er stifter af en virksomhed har ofte også en
anden funktion i virksomheden, f.eks. ejer eller ledelses-
medlem, der skal registreres. Det vurderes derfor uhensigts-
mæssigt, at personoplysninger for stifter ikke opdateres, da
personen samtidig kan være registreret som følge af en an-
den funktion, der medfører at personoplysningerne skal op-
dateres.
Til § 12
Til nr. 1 (fodnoten)
De foreslåede ændringer af lov om fonde og visse forenin-
ger, er bl.a. nødvendiggjort af ændringen af artikel 30 i 4.
hvidvaskdirektiv. Ændringen fremgår af § 1, nr. 15, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj
2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (5.
hvidvaskdirektiv).
Det foreslås derfor, at der indsættes en EU-note i lov om
fonde og visse foreninger, som henviser til ”dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2018/348/EU af 26. april
2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og
om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU”, som
delvis implementeres i dansk ret ved lovforslaget.
Til nr. 2 (§ 4)
Den gældende bestemmelse i § 4 i lov om fonde og visse
foreninger implementerer artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv.
Bestemmelsen omhandler de nærmere regler om fondes ind-
hentelse af oplysninger om reelle ejere samt registrering her-
af i Erhvervsstyrelsens it-system.
5. hvidvaskdirektiv indfører et krav om, at reelle ejere af
selskaber og andre juridiske enheder skal forsyne de juridi-
ske enheder med alle de oplysninger, som er nødvendige
for, at den juridiske enhed kan opfylde pligten til at indhente
og registrere oplysninger om dens reelle ejere, jf. artikel 1,
nr. 15, litra a), ii, i 5. hvidvask. Ud over denne forpligtelse
medfører direktivet ikke direkte ændringer af relevans for de
forpligtelser, der fremgår af lov om fonde og visse forenin-
gers § 4. Efter direktivets artikel 1, nr. 15, b), skal medlems-
landene imidlertid indføre mekanismer med henblik på at
sikre, at oplysningerne, der opbevares i det centrale register,
er passende, nøjagtige og aktuelle. Endelig medfører direkti-
vets art. 1, nr. 15, litra g, enkelte ændringer i forhold til ind-
holdet af oplysninger i det register (reel ejer-registeret), op-
lysningerne opbevares i, samt sammenkoblingen af EU-
medlemslandenes registre over reelle ejere.
FATF’s og Global Forum, fandt ved deres evaluering af
Danmarks efterlevelse af deres anbefalinger om gennemsig-
tighed i ejerforhold fandt, at bestemmelsen bør tydeliggøres,
bl.a. med hensyn til udgangspunktet om, at alle selskaber og
juridiske enheder har reelle ejere. Der henvises til pkt. 1.1. i
de almindelige bemærkninger.
De ændringer, der følger af 5. hvidvaskdirektiv, samt
FATF og Global Forums anbefalinger om præcisering af be-
stemmelserne om reelle ejere foreslås, for så vidt angår ik-
ke-erhvervsdrivende fonde, gennemført ved at nyaffatte lov
om fonde og visse foreningers § 4.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, skal fonden ind-
hente oplysninger om fondens reelle ejere, jf. lov om fonde
og visse foreningers § 5, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder. Oplysningerne som skal indhentes om
fondens reelle ejere omfatter som minimum de reelle ejeres
fulde navn, adresse, fødselsdato, nationalitet og bopælsland.
Endvidere skal fonden have kendskab til de reelle ejeres ret-
tigheder i forhold til fonden, herunder arten og omfanget
heraf. Ved rettigheder forstås eksempelvis de rådighedsbe-
føjelser, som de reelle ejere har i relation til forvaltningen af
fondens midler og særligt begunstigede uddelingsmodtage-
res konkrete krav på uddelinger fra den pågældende fond.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 4, stk. 1, og der er
ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelses-
område.
For så vidt angår netop fonde, vil det som udgangspunkt
være relativt let at fastslå, hvem de reelle ejere er. Det skyl-
des, at det som regel vil være fondens bestyrelse og særligt
143
begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der
nyder godt af fondens uddelinger, endnu ikke kendes af fon-
den, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er
oprettet eller fungerer, jf. lov om fonde og visse foreningers
§ 5. De to sidstnævnte persongrupper vil altid fremgå af fon-
dens vedtægter, jf. § 6, stk. 1, nr. 4), i lov om fonde og visse
foreninger.
Der eksisterer ikke i dag regler om, at en fonds reelle ejere
(fysiske personer) har pligt til at give oplysninger om deres
ejerskab eller øvrige nødvendige oplysninger til fonden.
Efter 5. hvidvaskdirektiv stilles der imidlertid krav om, at
reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, herun-
der fonde, forsyner de pågældende med alle de oplysninger,
som er nødvendige for, at de pågældende kan opfylde plig-
ten til at indhente og registrere oplysninger om dens reelle
ejere.
Det må således lægges til grund, at der ikke kun er tale om
oplysninger om selve det reelle ejerskab, men også om de
grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-num-
mer mv.), der skal til for, at der kan foretages en fyldestgø-
rende registrering i reel ejer-registeret.
Efter det foreslåede stk. 2, skal fondens reelle ejere efter
anmodning fra fonden forsyne fonden med alle de oplysnin-
ger, som fonden er forpligtet til at indhente for at foretage
registrering af de reelle ejere. Det indebærer, at fondens re-
elle ejere på fondens forespørgsel skal give fonden alle de
oplysninger, fonden har brug for, med henblik på at foretage
en registrering i reel ejer-registeret i overensstemmelse med
lov om fonde og visse foreningers regler om registrering af
reelle ejere samt ejerregistreringsbekendtgørelsen. Der er
alene tale om en pligt til at medvirke til, at fonden kan regi-
strere de nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal gives
efter anmodning fra fonden, hvis fonden ikke allerede er i
besiddelse heraf. Der er således ikke tale om en handlepligt,
hvor reelle ejere af egen drift skal rette henvendelse til fon-
den med oplysningerne.
For at tydeliggøre pligten til at registrere ændringer til de
registrerede oplysninger hurtigst muligt, således at oplysnin-
gerne i reel-registeret er så aktuelle og retvisende som mu-
ligt, foreslås det for det første i stk. 3, 1. pkt., at fonde skal
registrere oplysninger efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., 1. led, i lov om
fonde og visse foreninger, og der tilsigtes ingen ændringer
af bestemmelsens anvendelsesområde.
For det andet foreslås det i stk. 3, 2. pkt. at enhver ændring
af de oplysninger, der er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at fonden er blevet bekendt
med ændringen. Bestemmelsen svarer til den gældende § 4,
stk. 2, 1. pkt., 2. led, i lov om fonde og visse foreninger, og
der tilsigtes ingen ændringer i forhold til bestemmelsens an-
vendelsesområde.
Det er således fortsat en konkret vurdering, hvor længe
fonden kan vente med at registrere oplysningerne fra det
tidspunkt, hvor fonden får kendskab til oplysningerne. Dog
kan fonden ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund
vente flere dage med at foretage registreringen af dens reelle
ejere. Fonden er også forpligtet til at registrere eventuelle
ændringer i en reel ejers rettigheder i forhold til fonden, her-
under arten og omfanget heraf. Dette skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at fonden er blevet bekendt med den pågældende
ændring i den reelle ejers rettigheder.
Der er dog ikke i dag fastsat regler om, hvor ofte en fond
skal indhente oplysninger om fondens reelle ejere.
Efter art. 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der æn-
drer 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 4, fremgår det, at
medlemsstaterne skal indføre mekanismer, der skal sikre, at
de oplysninger, der er registreret om bl.a. fondens reelle
ejere, er passende, nøjagtige og aktuelle.
For at gennemføre denne forpligtelse foreslås det i stk. 4,
at fonde mindst 1 gang årligt skal undersøge, om der er æn-
dringer til de registrerede oplysninger om de reelle ejere.
Der er tale om indførelse af en egentlig undersøgelsespligt.
Bestemmelsen indebærer, at fonde mindst 1 gang om året
skal foretage de relevante undersøgelser. Der kan således
være fonde hos hvem, det er relevant at foretage flere under-
søgelser i løbet af et år. For mange fonde vil det være natur-
ligt at foretage undersøgelserne forud for og fremlægge re-
sultaterne af disse undersøgelser på det årlige bestyrelses-
møde, hvor også årsrapporten godkendes. Der indføres
imidlertid ikke krav om, at resultaterne af den årlige under-
søgelse skal fremlægges på det møde, hvor en årsrapport el-
ler tilsvarende godkendes, idet det ikke er alle fonde, der er
forpligtet til at udfærdige en årsrapport. De pågældende fon-
de er forpligtede til at foretage en årlig undersøgelse, men
det vil være op til de enkelte fonde at fastsætte, hvordan og
hvornår bestyrelsen mv. orienteres om undersøgelsens resul-
tat.
Fondene skal kunne dokumentere, at de relevante under-
søgelser er foretaget.
Hvis en fond, uden om den årlige undersøgelse bliver be-
kendt med forhold, der gør, at de oplysninger, der er regi-
streret i medfør af lov om fonde og visse foreningers § 4,
stk. 1 og 3, ikke kan anses for at være aktuelle, skal fonden
fortsat hurtigst muligt opdatere oplysningerne i Erhvervssty-
relsens it-system, jf. forpligtelsen i den foreslåede stk. 3, 2.
pkt., som allerede gælder i dag.
For at tydeliggøre den allerede gældende pligt for fonde til
at opbevare dokumentation for indhentelse af oplysninger
om fondens reelle ejere, herunder fondens forsøg på identifi-
kation af de reelle ejere, jf. lov om fonde og visse forenin-
gers § 4, stk. 3, 2. og 3. pkt., foreslås der i lov om fonde og
foreningers § 4 indsat et nyt stk. 5, hvoraf det særskilt frem-
går, at fonden skal opbevare oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal end-
videre opbevare oplysninger om forsøg på identifikation af
reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsfor-
søget.
Formålet med bestemmelsen er bl.a., at SØIK og andre
kompetente myndigheder altid skal have adgang til mest
mulig information om fondenes reelle ejerskab. Det bemær-
144
kes, at forpligtelsen til at opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere af fonde samt kravet om, at dis-
se oplysninger og oplysninger om reelle ejere skal opbeva-
res i 5 år, ikke følger direkte af 4. eller 5. hvidvaskdirektiv.
Det var imidlertid vurderingen ved indførelsen af bestem-
melsen, jf. lovforslag L 94 (2015-2016) vedtaget som lov nr.
262 af 16. marts 2016, at en sådan forpligtelse er en forud-
sætning for, at de kompetente myndigheder kan føre det for-
nødne tilsyn med, at de omfattede fonde m.v. lever op til di-
rektivets krav om registrering af reelle ejere, herunder har
foretaget de nødvendige bestræbelser for at identificere de-
res reelle ejere.
Bestemmelsen svarer til, hvad der allerede i dag gælder,
og der er ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Det foreslås endvidere indsat som stk. 6 i lov om fonde og
visse foreningers § 4, at fonden efter anmodning skal udle-
vere oplysninger om fondens reelle ejere, herunder om fon-
dens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til SØIK.
Fonden skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte
oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Bestem-
melsen svarer til den gældende § 4, stk. 3, i lov om fonde og
visse foreninger og affattes som stk. 6 alene som konse-
kvens af nyaffattelsen af § 4. Samtidig foretages en sproglig
justering, hvor ordet ”offentlige” erstattes med ”kompeten-
te”. Der tilsigtes ingen ændringer i bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Der eksisterer ikke i dag en særskilt hjemmel i lov om
fonde og visse foreninger til, at SØIK og andre kompetente
myndigheder kan videregive oplysninger om reelle ejere til
andre medlemsstaters kompetente myndigheder og finan-
sielle efterretningstjenester (Financial Intelligence Units –
FIU).
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der krav
om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder
og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt kan videre-
give oplysninger, der knytter sig til reelle ejere til andre
medlemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er veder-
lagsfrit. I Danmark er det SØIK, der er FIU.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
De oplysninger, som kompetente myndigheder og SØIK
skal have mulighed for at videregive, omfatter imidlertid og-
så oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Centrale
Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), og oplysninger om reelle ejerforhold, som er
indhentet direkte hos fonden.
Med henblik på at sikre, at art. 30, stk. 7, i 4. hvidvaskdi-
rektiv implementeres korrekt, foreslås det derfor, at der ind-
føres en særskilt hjemmel i stk. 7 til, at SØIK og andre kom-
petente myndigheder kan videregive oplysninger om fondes
reelle ejere til andre EU-medlemsstaters kompetente myn-
digheder og FIU’er. De oplysninger, der kan videregives, er
oplysninger relateret til en fonds reelle ejere, som fonden
har indhentet eller forsøgt at indhente, samt registreret i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Endelig foreslås der i stk. 8 i lov om fonde og visse for-
eningers § 4 indsat en justeret bemyndigelse til Erhvervssty-
relsen til at fastsætte nærmere regler om registrering af op-
lysninger om reelle ejere og om oplysningernes tilgængelig-
hed og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, her-
under hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrelsens
it-system.
Det følger af art. 30, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv, at de op-
lysninger, der som minimum skal fremgå af reel-ejer regi-
steret er navn, fødselsmåned og -år, statsborgerskab og bo-
pælsland samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt bl.a. med
hjemmel i den gældende § 4, stk. 4, i lov om fonde og for-
eninger, fastsætter de nærmere krav til, hvilke oplysninger
om reelle ejere af fonde, der skal fremgå af reel-ejer registe-
ret.
Efter ejerregistreringsbekendtgørelsen skal oplysninger
om den reelle ejers fulde navn, nationalitet, bopæl og bo-
pælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder og
CPR-nummer registreres. Hvis den reelle ejer ikke har et
CPR-nummer, skal der i stedet registreres dokumentation,
der sikrer en entydig identifikation af den pågældende, her-
under fødselsdato. Alle oplysninger om reelle ejere, bortset
fra fortrolige oplysninger som CPR-numre og lignende, er
offentligt tilgængelige i reel ejer-registeret i CVR (Det Cen-
trale Virksomhedsregister), der kan tilgås på www.cvr.dk.
Det var ikke en betingelse efter 4. hvidvaskdirektiv, at op-
lysningerne skulle være tilgængelige for offentligheden,
men denne forpligtigelse indføres nu med artikel 1, nr. 15,
litra c, i 5. hvidvaskdirektiv.
Fra den 1. februar 2019 bliver det muligt at få adressebe-
skyttelse i CVR i medfør af CVR-loven, hvis en person har
adressebeskyttelse i Det Centrale Person Register (CPR).
Hidtil har de tilgængelige oplysninger i CVR om bopæl
omfattet både adresse og bopælsland. Bopæl (adresse) om-
fatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopælsland er det land,
hvorunder adressen hører hjemme. Som følge af, at det vil
være muligt at få adressen beskyttet og det samtidig er et
krav efter artikel 1, nr. 15, litra c, i 5. hvidvaskdirektiv, at
oplysning om bopælsland skal gøres tilgængelig for offent-
ligheden, vil det være nødvendigt at skille disse oplysninger
ad således, at offentligheden fortsat kan få adgang til oplys-
ninger om bopælslandet.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
har været stillet krav om, at personer uden dansk CPR-num-
mer oplyser deres statsborgerskab ved fødslen i forbindelse
med registreringen. Eftersom personer med dansk CPR-
nummer kan have et andet statsborgerskab end dansk, vil
145
oplysninger om statsborgerskab for personer med dansk
CPR-nummer dog fremover også skulle registreres.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at også oplysning om både bopæl
(adresse), bopælsland og statsborgerskab skal registreres.
Der vil i den forbindelse blive etableret en løsning, hvor op-
lysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-registret.
Det er forventningen, at oplysningerne fødselsmåned- og
år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de oplys-
ninger, der offentliggøres i CVR.
Som led i gennemførelsen af artikel 1, nr. 15, litra g, i 5.
hvidvaskdirektiv, der ændrer artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvask-
direktiv, foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages
fra offentliggørelse. Der kan således konkret under ekstraor-
dinære omstændigheder fastsættes undtagelse fra kravet om
offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en så-
dan adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risi-
ko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimi-
dering.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder skal
fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset om oplys-
ningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Med artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændres
artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sam-
menkobling af EU-medlemslandenes registre over reelle
ejere. Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtig-
heden af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambel 35,
at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge misbrug
af juridiske enheder og juridiske arrangementer, herunder til
skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at oplysninger
om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de nationale regi-
stre såvel som registersammenkoblingsløsningen. Bestem-
melsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgængelige i
mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet fra re-
gistret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS) – er et system til sammen-
kobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre,
hvor visse oplysninger om kapitalselskaber har været til-
gængelige siden juni 2017. Det fremgår af præambel 25 til
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af
14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifika-
tion), at platformen er et instrument til sammenkobling af
registre, og at platformen er et centraliseret sæt it-redskaber,
der integrerer tjenester og danner en fælles grænseflade, der
bruges af alle nationale registre.
Oplysninger om reelle ejere af fonde vil blive tilgængelige
via BRIS senest den 10. marts 2021, jf. artikel 1, nr. 42, i 5.
hvidvaskdirektiv. Det foreslås derfor, at det i ejerregistre-
ringsbekendtgørelsen fastsættes, hvilke oplysninger der of-
fentliggøres i CVR, samt hvilke oplysninger, der vil være
tilgængelige via BRIS.
Til nr. 3 (§ 4 a)
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det følger af artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i direktiv 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme (4. hvidvaskdirektiv), at selskaber og andre juri-
diske enheder omfattet af pligten til at indhente og opbevare
oplysninger om reelle ejere, er forpligtede til at give oplys-
ninger om deres ejerforhold til personer og virksomheder,
der skal udføre kundekendskabsprocedurer.
Man har ikke hidtil i forbindelse med kundekendskabspro-
cedurer forholdt sig til kundernes forpligtelse til at opgive
de nødvendige oplysninger.
Med artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv indføres
der en forpligtelse for enheder, der er omfattet af pligten til
at udføre kundekendskabsprocedurer til at indberette uover-
ensstemmelser i selskaber og andre juridiske enheders op-
lysninger om reelle ejere, hvis de bliver bekendte hermed.
Tilsvarende gælder for kompetente myndigheder, hvis det
ikke griber unødigt ind i myndighedens funktion.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv foreslås gen-
nemført ved en ændring af hvidvaskloven, jf. § 1, nr. 13 (ny
§ 15 a) i forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (imple-
mentering af direktiv om ændring af 4. hvidvaskdirektiv),
der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Der henvises
til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, nr. L 204, § 1, nr. 21. Erhvervsstyrelsen, der modta-
ger indberetninger om uoverensstemmelser fra enheder, der
er omfattet af pligten til at udføre kend-din-kunde procedu-
rer. Indberetninger om uoverensstemmelser må forventes at
kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet manglende regi-
strering, f.eks. fordi de juridiske enheder ikke er bekendte
med reglerne om registrering af reelle ejere, 2) utilsigtet fejl-
registrering, f.eks. fordi de juridiske enheder har misforstået
reglerne om registrering af reelle ejere, og derfor har regi-
streret forkerte eller mangelfulde oplysninger, og 3) tilsigtet
manglende registrering eller tilsigtet fejlregistrering. Kate-
gori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at sløre det reelle
ejerskab, mens det som udgangspunkt må lægges til grund at
tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Erhvervsstyrelsen ikke har tilsynsbeføjelser i forhold
til fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse forenin-
ger, jf. § 37, findes det mest hensigtsmæssigt, at det er
fondsmyndigheden, der konkret forholder sig til indberet-
ninger om uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger for
fonde omfattet af fondsmyndighedens tilsyn, jf. § 37.
146
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 4 a i lov
om fonde og visse foreninger.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs art. 30, stk.
1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en forpligtelse
for fonden til at forsyne personer og virksomheder, der i
medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsproce-
durer, med oplysninger om fondens reelle ejere.
Det indebærer, at fonden skal udlevere oplysninger om
fondens reelle ejere på anmodning fra personer og virksom-
heder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kunde-
kendskabsprocedurer, hvis fonden er kunde eller ønsker at
blive kunde hos de pågældende. Fonden er i medfør af
fondslovens § 4 bl.a. forpligtet til at indhente oplysninger
om sine reelle ejere og holde dem opdaterede.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, foretager fonds-
myndigheden en undersøgelse af forholdet, hvis fondsmyn-
digheden fra Erhvervsstyrelsen modtager indberetninger om
uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om fon-
dens reelle ejere, som Erhvervsstyrelsen som følge af hvid-
vasklovens regler om indberetning i den foreslåede ændring
til hvidvaskloven (§ 15 a) modtager. Det betyder, at når Er-
hvervsstyrelsen modtager en indberetning som følge den
foreslåede § 15 a i hvidvaskloven vedrørende fonde, der er
omfattet af lov om fonde og visse foreninger, oversendes
indberetningen hurtigst muligt til fondsmyndigheden, med
henblik på videre undersøgelse. Det er Civilstyrelsen, der er
fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde.
Indberetningsløsningen vil blive indrettet i overensstem-
melse med art. 61, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder
med passende beskyttelse af indberetter og den fond, som
indberetningen vedrører.
Fondsmyndighedens undersøgelse af forholdet indebærer,
at fondsmyndigheden bl.a. kan rette henvendelse til fondens
bestyrelse med henblik på at få afklaret baggrunden for
uoverensstemmelserne. Fondsmyndigheden kan som led
heri i medfør af § 37, stk. 1, i lov om fonde og visse forenin-
ger forlange de oplysninger, der efter fondsmyndighedens
skøn er nødvendige. Hvis der er tale om en fond, der utilsig-
tet mangler at registrere sine reelle ejere, eller som utilsigtet
har foretaget en fejlregistrering, må det forventes, at fondens
bestyrelse på baggrund af henvendelsen og eventuel vejled-
ning fra fondsmyndigheden foretager den fornødne registre-
ring eller ændring heri i reel ejer-registeret.
Fondsmyndigheden kan om nødvendigt udstede et påbud
efter lov om fonde og visse foreningers § 37, stk. 2, om de at
oplysninger som er registreret i reel ejer-registeret skal be-
rigtiges. Efter § 37, stk. 2, kan fondsmyndigheden meddele
påbud til bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer om
at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i loven eller
forskrifter fastsat i medfør af loven, i overensstemmelse
med bestemmelserne.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirek-
tiv, skal medlemsstaterne således sikre, at der træffes de for-
nødne foranstaltninger til at løse uoverensstemmelserne i ti-
de, og at der i reel ejer-registeret i mellemtiden offentliggø-
res en meddelelse om den indberettede uoverensstemmelse,
såfremt det er hensigtsmæssigt.
Bestemmelsen foreslås gennemført i den foreslåede be-
stemmelses stk. 3. Efter bestemmelsens 1. pkt. kan Er-
hvervsstyrelsen efter anmodning fra fondsmyndigheden of-
fentliggøre en meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er
indberettet uoverensstemmelser i oplysningerne om den på-
gældende fonds reelle ejere, indtil forholdet er bragt i orden.
Det vil være en kort meddelelse, der oplyser om, at der er
indberettet oplysninger om uoverensstemmelser i forhold til
oplysningerne om de reelle ejere, der offentliggøres.
Når fondsmyndigheden foretager vurderingen af, om der
skal offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelse i
forhold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at
offentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor man på den ene side må inddrage
hensynet til fonden og på den anden side hensynet til, at der
for udenforstående skal være gennemsigtighed i fondens
ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at fondsmyndighedens
undersøgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offent-
liggørelse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til
bunds endnu.
Fondsmyndigheden skal således i det konkrete tilfælde
hurtigst muligt efter, at oplysning om indberetning er mod-
taget foretage en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og
proportionalt, at Erhvervsstyrelsen offentliggør en meddelel-
se om uoverensstemmelsen i reel ejer-registeret. Som ud-
gangspunkt vil det være hensigtsmæssigt og proportionalt at
offentliggøre en meddelelse om uoverensstemmelse i reel
ejer-oplysningerne, når der er stærke indikationer på, at der
er tale om tilsigtet afgivelse af urigtige oplysninger, der har
til formål at sløre ejerskabet, dvs. registreringer, der hører til
den ovenfornævnte kategori 3.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
den pågældende fond med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres indberet-
ninger baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være
unødigt skadeligt for fonden, skal fonden efter den foreslåe-
de bestemmelses stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at udtale
sig om indberetningen, før der sker offentliggørelse af en
meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til reel ejer-op-
lysningerne, hvis formålet med offentliggørelsen af medde-
lelsen ikke dermed forspildes. Meddelelsen er tænkt som et
midlertidigt middel, hvis formål er gøre opmærksom på, at
der er tvivl om forholdene omkring det reelle ejerskab. Der-
for er det forudsat, at der skal fastsættes en relativt kort frist
over for fonden. I tilfælde, hvor der kan være frygt for, at
formålet med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen imid-
147
lertid kunne offentliggøres uden at afvente fondens bemærk-
ninger.
Meddelelsen vil blive slettet hurtigst muligt efter, at de re-
gistrerede oplysninger, herunder eventuelle ændringer, er
godkendt af fondsmyndigheden.
Til nr. 4 (§ 43, stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at henvisningen
til stk. 2 og 3 i § 4 i lov om fonde og visse foreninger æn-
dres til en henvisning til stk. 3, 5 og 6 i samme bestemmel-
se. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforsla-
gets § 12, nr. 2, hvorefter § 4 i lov om fonde og visse for-
eninger foreslås nyaffattet. Der tilsigtes således ikke nogen
ændring i bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i
dag.
Til nr. 5 (§ 52)
Den gældende bestemmelse i § 52 i lov om fonde og visse
foreninger implementerer artikel 30 i direktiv 2015/849 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terro-
risme (4. hvidvaskdirektiv). Bestemmelsen implementerer
også de nærmere regler om foreningers indhentelse af oplys-
ninger om reelle ejere samt registrering heraf i Erhvervssty-
relsens it-system.
5. hvidvaskdirektiv indfører et krav om, at reelle ejere af
selskaber og andre juridiske enheder skal forsyne de juridi-
ske enheder med alle de oplysninger, som er nødvendige
for, at den juridiske enhed kan opfylde pligten til at indhente
og registrere oplysninger om dens reelle ejere, jf. artikel 1,
nr. 15, litra a), ii, i 5. hvidvaskdirektiv. Ud over denne for-
pligtelse medfører direktivet ikke direkte ændringer af rele-
vans for de forpligtelser, der fremgår af lov om fonde og
visse foreningers § 52. Efter direktivets artikel 1, nr. 15, b),
skal medlemslandene imidlertid indføre mekanismer med
henblik på at sikre, at oplysningerne, der opbevares i det
centrale register, er passende, nøjagtige og aktuelle.
FATF’s og Global Forum, som ved deres evaluering af
Danmarks efterlevelse af deres anbefalinger for gennemsig-
tighed i ejerforhold fandt, at bestemmelsen bør tydeliggøres,
bl.a. med hensyn til udgangspunktet om, at alle selskaber og
juridiske enheder har reelle ejere. Der henvises til pkt. 1.1. i
de almindelige bemærkninger.
De ændringer, der følger af 5. hvidvaskdirektiv, samt
FATF og Global Forums anbefalinger om præcisering af be-
stemmelserne om reelle ejere foreslås, for så vidt angår for-
eninger, gennemført ved at nyaffatte lov om fonde og visse
foreningers § 52.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, skal foreningen
indhente oplysninger om foreningens reelle ejere, jf. lov om
fonde og visse foreningers § 52 a, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder. Oplysningerne, som skal indhen-
tes om foreningens reelle ejere omfatter som minimum de
reelle ejeres fulde navn, adresse, fødselsdato, nationalitet og
bopælsland. Endvidere skal foreningen have kendskab til de
reelle ejeres rettigheder i forhold til foreningen, herunder ar-
ten og omfanget heraf. Ved rettigheder forstås eksempelvis
de rådighedsbeføjelser, som de reelle ejere har i relation til
forvaltningen af foreningens midler og særligt begunstigede
uddelingsmodtageres konkrete krav på uddelinger fra den
pågældende forening. Bestemmelsen svarer til den gældende
§ 52, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og der er
ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelses-
område.
For så vidt angår netop foreninger, vil det som udgangs-
punkt være relativt let at fastslå, hvem de reelle ejere er. Det
skyldes, at det som regel vil være foreningens stiftere, besty-
relse og særligt begunstigede personer, eller, såfremt de en-
keltpersoner, der nyder godt af foreningens uddelinger, end-
nu ikke kendes af foreningen, den gruppe personer, i hvis
hovedinteresse foreningen er oprettet eller fungerer, jf. lov
om fonde og visse foreningers § 52 a.
Der eksisterer ikke i dag regler om, at en forenings reelle
ejere (fysiske personer) har pligt til at give oplysninger om
deres ejerskab eller øvrige nødvendige oplysninger til for-
eningen.
Efter 5. hvidvaskdirektiv stilles der imidlertid krav om, at
reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, herun-
der foreninger, forsyner de pågældende med alle de oplys-
ninger, som er nødvendige for, at de pågældende kan opfyl-
de pligten til at indhente og registrere oplysninger om dens
reelle ejere.
Det må således lægges til grund, at der ikke kun er tale om
oplysninger om selve det reelle ejerskab, men også om de
grundlæggende identifikationsoplysninger (navn, CPR-num-
mer mv.), der skal til for, at der kan foretages en fyldestgø-
rende registrering i reel ejer-registeret.
Efter det foreslåede stk. 2, skal foreningens reelle ejere ef-
ter anmodning fra foreningen forsyne foreningen med alle
de oplysninger, som foreningen er forpligtet til at indhente
for at foretage registrering af de reelle ejere. Det indebærer,
at foreningens reelle ejere på foreningens forespørgsel skal
give foreningen alle de oplysninger, foreningen har brug for
med henblik på at foretage en registrering i reel ejer-registe-
ret i overensstemmelse med lov om fonde og visse forenin-
gers regler om registrering af reelle ejere samt ejerregistre-
ringsbekendtgørelsen. Der er alene tale om en pligt til at
medvirke til, at foreningen kan registrere de nødvendige op-
lysninger. Oplysningerne skal gives efter anmodning fra for-
eningen, hvis foreningen ikke allerede er i besiddelse heraf.
Der er således ikke tale om en handlepligt, hvor reelle ejere
af egen drift skal rette henvendelse til foreningen med op-
lysningerne.
For at tydeliggøre pligten til at registrere ændringer til de
registrerede oplysninger hurtigst muligt, således at oplysnin-
gerne i reel-registeret er så aktuelle og retvisende som mu-
ligt, foreslås det for det første i stk. 3, 1. pkt., at foreningen
skal registrere oplysninger efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens
it-system hurtigst muligt efter, at foreningen er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i § 52, stk. 2, 1. pkt., 1.
led, og der tilsigtes ingen ændringer af bestemmelsens an-
vendelsesområde.
148
For det andet foreslås det i stk. 3, 2. pkt. at enhver ændring
af de oplysninger, der er registreret om de reelle ejere, skal
registreres hurtigst muligt efter, at foreningen er blevet be-
kendt med ændringen. Bestemmelsen svarer til den gælden-
de bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., 2. led, i lov om fonde
og visse foreninger, og der tilsigtes ingen ændringer i for-
hold til bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er således fortsat en konkret vurdering, hvor længe
foreningen kan vente med at registrere oplysningerne fra det
tidspunkt, hvor foreningen får kendskab til oplysningerne.
Dog kan foreningen ikke uden særlig anerkendelsesværdig
grund vente flere dage med at foretage registreringen af
dens reelle ejere. Foreningen er også forpligtet til at registre-
re eventuelle ændringer i en reel ejers rettigheder i forhold
til foreningen, herunder arten og omfanget heraf. Dette skal
ske hurtigst muligt efter, at foreningen er blevet bekendt
med den pågældende ændring i den reelle ejers rettigheder.
Der er dog ikke i dag fastsat regler om, hvor ofte en fore-
ning skal indhente oplysninger om foreningens reelle ejere.
Efter art. 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv, der æn-
drer 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 4, fremgår det, at
medlemsstaterne skal indføre mekanismer, der skal sikre, at
de oplysninger, der er registreret om bl.a. foreningers reelle
ejere, er passende, nøjagtige og aktuelle.
For at gennemføre denne forpligtelse foreslås det i § 52,
stk. 4, at foreninger mindst 1 gang årligt skal undersøge, om
der er ændringer til de registrerede oplysninger om de reelle
ejere. Der er tale om indførelse af en egentlig undersøgelses-
pligt.
Bestemmelsen indebærer, at foreninger mindst 1 gang om
året skal foretage de relevante undersøgelser. Der kan såle-
des være foreninger hos hvem, det er relevant at foretage
flere undersøgelser i løbet af et år. For mange foreninger vil
det være naturligt at foretage undersøgelserne forud for og
fremlægge resultaterne af disse undersøgelser på et årligt
møde, hvor også årsregnskab eller -rapport godkendes. Der
indføres ikke krav om, at resultaterne af den årlige undersø-
gelse skal fremlægges på et særligt møde. De pågældende
foreninger er således forpligtede til foretage en årlig under-
søgelse, men det vil være op til de enkelte foreninger at fast-
sætte, hvordan og hvornår foreningens ledelse orienteres om
undersøgelsens resultat.
Foreningerne skal kunne dokumentere, at de relevante un-
dersøgelser er foretaget.
Hvis en forening, uden om den årlige undersøgelse bliver
bekendt med forhold, der gør, at de oplysninger, der er regi-
streret i medfør af lov om fonde og visse foreningers § 52,
stk. 1 og 3, ikke kan anses for at være aktuelle, skal forenin-
gen fortsat hurtigst muligt opdatere oplysningerne i Er-
hvervsstyrelsens it-system, jf. forpligtelsen i den foreslåede
stk. 3, 2. pkt., som allerede gælder i dag.
For at tydeliggøre den allerede gældende pligt for forenin-
ger til at opbevare dokumentation for indhentelse af oplys-
ninger om foreningens reelle ejere, herunder foreningens
forsøg på identifikation af de reelle ejere, jf. lov om fonde
og visse foreningers § 52, stk. 3, 2. og 3. pkt., foreslås der i
lov om fonde og foreningers § 52 indsat et nyt stk. 5, hvoraf
det særskilt fremgår, at foreningen skal opbevare oplysnin-
ger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs op-
hør. Foreningen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Formålet med bestemmelsen er bl.a., at SØIK og andre
kompetente myndigheder altid skal have adgang til mest
mulig information om foreningens reelle ejerskab. Det be-
mærkes, at forpligtelsen til at opbevare oplysninger om for-
søg på identifikation af reelle ejere af foreninger samt kravet
om, at disse oplysninger og oplysninger om reelle ejere skal
opbevares i 5 år, ikke følger direkte af 4. eller 5. hvidvaskdi-
rektiv. Det var imidlertid vurderingen ved indførelsen af be-
stemmelsen, jf. lovforslag L 94 (2015-2016) vedtaget som
lov nr. 262 af 16. marts 2016, at en sådan forpligtelse er en
forudsætning for, at de kompetente myndigheder kan føre
det fornødne tilsyn med, at de omfattede foreninger m.v. le-
ver op til direktivets krav om registrering af reelle ejere, her-
under gøre de nødvendige bestræbelser for at identificere
deres reelle ejere.
Bestemmelsen svarer til, hvad der allerede i dag gælder,
og der er ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Det foreslås endvidere indsat som stk. 6 i lov om fonde og
visse foreningers § 52, at foreningen efter anmodning skal
udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder
om foreningens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
SØIK. Foreningen skal endvidere efter anmodning udlevere
de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder,
når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopga-
ver. Bestemmelsen svarer til den gældende § 52, stk. 3 og
affattes som stk. 6 alene som konsekvens af nyaffattelsen af
§ 52. Samtidig foretages en sproglig justering, hvor ordet
”offentlige” erstattes med ”kompetente”. Der tilsigtes ingen
ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Der eksisterer ikke i dag en særskilt hjemmel i lov om
fonde og visse foreninger til, at SØIK for Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet og andre kompetente myndigheder
kan videregive oplysninger om reelle ejere til andre med-
lemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterret-
ningstjenester (Financial Intelligence Units – FIU).
I 4. hvidvaskdirektivs artikel 30, stk. 7, stilles der krav
om, at medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder
og Financial Intelligence Units (FIU’er) rettidigt kan videre-
give oplysninger, der knytter sig til reelle ejere til andre
medlemsstaters kompetente myndigheder og FIU’er veder-
lagsfrit. I Danmark er det SØIK, der er FIU.
Som følge af, at der er valgt en registreringsløsning, hvor-
efter oplysningerne om reelle ejere offentliggøres i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, har det hidtil været vurderingen,
at en sådan hjemmel til videregivelse af oplysninger ikke
var påkrævet, eftersom enhver kan tilgå de registrerede op-
lysninger om reelle ejere.
149
De oplysninger, som kompetente myndigheder og SØIK
skal have mulighed for at videregive, omfatter imidlertid og-
så oplysninger, som ikke er tilgængelige i Det Centrale
Virksomhedsregister, f.eks. identitetsoplysninger (CPR-
nummer eller udenlandsk identifikationsnummer, statsbor-
gerskab m.v.), og oplysninger om reelle ejerforhold, som er
indhentet direkte hos foreningen.
Med henblik på at sikre, at art. 30, stk. 7, i 4. hvidvaskdi-
rektiv implementeres korrekt, foreslås det derfor, at der ind-
føres en særskilt hjemmel i stk. 7 til, at SØIK og andre kom-
petente myndigheder kan videregive oplysninger om for-
eningers reelle ejere til andre EU-medlemsstaters kompeten-
te myndigheder og FIU’er. De oplysninger, der kan videre-
gives, er oplysninger relateret til en forenings reelle ejere,
som foreningen har indhentet eller forsøgt at indhente, samt
registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Endelig foreslås der i stk. 8 i lov om fonde og visse for-
eningers § 52 indsat en justeret bemyndigelse til Erhvervs-
styrelsen til at fastsætte nærmere regler om registrering af
oplysninger om reelle ejere og om oplysningernes tilgænge-
lighed og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system,
herunder hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrel-
sens it-system.
Det følger af art. 30, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv, at de op-
lysninger, der som minimum skal fremgå af reel-ejer regi-
steret er navn, fødselsmåned og -år, statsborgerskab og bo-
pælsland samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen, der er udstedt bl.a. med
hjemmel i den gældende § 52, stk. 4, i lov om fonde og for-
eninger, fastsætter de nærmere krav til, hvilke oplysninger
om reelle ejere af fonde, der skal fremgå af reel-ejer registe-
ret.
Efter ejerregistreringsbekendtgørelsen skal oplysninger
om den reelle ejers fulde navn, nationalitet, bopæl og bo-
pælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder og
CPR-nummer registreres. Hvis den reelle ejer ikke har et
CPR-nummer, skal der i stedet registreres dokumentation,
der sikrer en entydig identifikation af den pågældende, her-
under fødselsdato. Alle oplysninger om reelle ejere, bortset
fra fortrolige oplysninger som CPR-numre og lignende, er
offentligt tilgængelige i reel ejer-registeret i CVR, der kan
tilgås på www.cvr.dk.
Det var ikke en betingelse efter 4. hvidvaskdirektiv, at op-
lysningerne skulle være tilgængelige for offentligheden,
men denne forpligtigelse indføres nu med artikel 1, nr. 15,
litra c, i 5. hvidvaskdirektiv.
Fra den 1. februar 2019 bliver det muligt at få adressebe-
skyttelse i CVR i medfør af CVR-loven, hvis en person har
adressebeskyttelse i Det Centrale Person Register (CPR).
Hidtil har de tilgængelige oplysninger i CVR om bopæl
omfattet både adresse og bopælsland. Bopæl (adresse) om-
fatter vejnavn, husnr., postnr. og by. Bopælsland er det land,
hvorunder adressen hører hjemme. Som følge af, at det vil
være muligt at få adressen beskyttet og det samtidig er et
krav efter artikel 1, nr. 15, litra c, i 5. hvidvaskdirektiv, at
oplysning om bopælsland skal gøres tilgængelig for offent-
ligheden, vil det være nødvendigt at skille disse oplysninger
ad således, at offentligheden fortsat kan få adgang til oplys-
ninger om bopælslandet.
Hidtil har det været forudsat, at personer med et dansk
CPR-nummer har dansk statsborgerskab, hvorfor der alene
har været stillet krav om, at personer uden dansk CPR-num-
mer oplyser deres statsborgerskab ved fødslen i forbindelse
med registreringen. Eftersom personer med dansk CPR-
nummer kan have et andet statsborgerskab end dansk, vil
oplysninger om statsborgerskab for personer med dansk
CPR-nummer dog fremover også skulle registreres.
Ejerregistreringsbekendtgørelsen vil på baggrund heraf
skulle ændres således, at også oplysning om både bopæl
(adresse), bopælsland og statsborgerskab skal registreres.
Der vil i den forbindelse blive etableret en løsning, hvor op-
lysning om statsborgerskab kan indhentes fra CPR-registret.
Det er forventningen, at oplysningerne fødselsmåned- og
år samt statsborgerskab ikke vil blive omfattet af de oplys-
ninger, der offentliggøres i CVR.
Som led i gennemførelsen af artikel 1, nr. 15, litra g, i 5.
hvidvaskdirektiv, der ændrer artikel 30, stk. 9, i 4. hvidvask-
direktiv, foreslås det endvidere, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at konkrete oplysninger kan undtages
fra offentliggørelse. Der kan således konkret under ekstraor-
dinære omstændigheder fastsættes undtagelse fra kravet om
offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, hvis en så-
dan adgang ville udsætte den reelle ejer for eksempelvis risi-
ko for svig, bortførelse, pengeafpresning, vold eller intimi-
dering.
SØIK og andre kompetente offentlige myndigheder skal
fortsat kunne få adgang til oplysningerne uanset om oplys-
ningerne måtte være undtaget fra offentliggørelse i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Med artikel 1, nr. 15, litra g, i 5. hvidvaskdirektiv ændres
artikel 30, stk. 10, i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende sam-
menkobling af EU-medlemslandenes registre over reelle
ejere. Direktivændringen har til formål at tydeliggøre vigtig-
heden af sammenkoblingen. Det følger bl.a. af præambel 35,
at øget offentlig kontrol vil bidrage til at forebygge misbrug
af juridiske enheder og juridiske arrangementer, herunder til
skatteunddragelse, hvorfor det er afgørende, at oplysninger
om reelt ejerskab er tilgængelige gennem de nationale regi-
stre såvel som registersammenkoblingsløsningen. Bestem-
melsen fastsætter, at oplysningerne skal være tilgængelige i
mindst 5 år og højst 10 år efter, at selskabet er slettet fra re-
gistret.
Registersammenkoblingssystemet – Business Registers
Interconnection System (BRIS), er et system der sammenko-
bler handels- og selskabsregistre i Europa, hvor visse oplys-
ninger om kapitalselskaber har været tilgængelige siden juni
2017.
Det fremgår af præambel 25 til Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (kodifikation), at platformen er et
instrument til sammenkobling af registre, og at platformen
er et centraliseret sæt it-redskaber, der integrerer tjenester og
150
danner en fælles grænseflade, der bruges af alle nationale re-
gistre.
Oplysninger om reelle ejere af foreninger vil blive tilgæn-
gelige via BRIS senest den 10. marts 2021, jf. artikel 1, nr.
42, i 5. hvidvaskdirektiv. Det foreslås derfor, at det i ejerre-
gistreringsbekendtgørelsen fastsættes, hvilke oplysninger
der offentliggøres i CVR, samt hvilke oplysninger, der vil
være tilgængelige via BRIS.
Til nr. 6 (§ 52 b)
Hvidvaskloven indeholder regler om, at virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, i forbindelse med de så-
kaldte kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovurdering,
skal klarlægge ejer- og kontrolstruktur for kunder, som ikke
er fysiske personer, ligesom virksomhedskundens reelle
ejere skal legitimeres. For personer og virksomheder, der
skal udføre kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvas-
kloven, er bl.a. kendskab til deres kundes reelle ejere en for-
udsætning for etablering af kundeforholdet og efterfølgende
for opretholdelsen af kundeforholdet.
Det følger af artikel 30, stk. 1, 2. pkt., i 4. hvidvaskdirek-
tiv, at selskaber og andre juridiske enheder omfattet af plig-
ten til at indhente og opbevare oplysninger om reelle ejere,
er forpligtede til at give oplysninger om deres ejerforhold til
personer og virksomheder, der skal udføre kundekendskabs-
procedurer.
Man har ikke hidtil i forbindelse med kundekendskabspro-
cedurer forholdt sig til kundernes forpligtelse til at opgive
de nødvendige oplysninger.
Med artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv indføres
der en forpligtelse for enheder, der er omfattet af pligten til
at udføre kundekendskabsprocedurer til at indberette uover-
ensstemmelser i selskaber og andre juridiske enheders op-
lysninger om reelle ejere, hvis de bliver bekendte hermed.
Tilsvarende gælder for kompetente myndigheder, hvis det
ikke griber unødigt ind i myndighedens funktion.
Artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirektiv foreslås gen-
nemført ved en ændring lov om forebyggende foranstaltnin-
ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-
ven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5.
hvidvaskdirektiv), der fremsættes samtidig med dette lovfor-
slag. Der henvises til lovforslag nr. L 204.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens
§ 15 a, jf. § 1, nr. 21, forslag til lov om ændring af lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksom-
hed (Gennemførelse 5. hvidvaskdirektiv). Erhvervsstyrel-
sen, der modtager indberetninger om uoverensstemmelser
fra enheder, der er omfattet af pligten til at udføre kend-din-
kunde procedurer. Indberetninger om uoverensstemmelser
må forventes at kunne opdeles i tre kategorier: 1) Utilsigtet
manglende registrering, f.eks. fordi de juridiske enheder ik-
ke er bekendte med reglerne om registrering af reelle ejere,
2) utilsigtet fejlregistrering, f.eks. fordi de juridiske enheder
har misforstået reglerne om registrering af reelle ejere, og
derfor har registreret forkerte eller mangelfulde oplysninger,
og 3) tilsigtet manglende registrering eller tilsigtet fejlregi-
strering. Kategori 1 og 2 vurderes ikke at have til formål at
sløre det reelle ejerskab, mens det som udgangspunkt må
lægges til grund at tilfælde af kategori 3 tilsigter netop dette.
Da Erhvervsstyrelsen ikke har tilsynsbeføjelser i forhold
til de foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse
foreninger findes det mest hensigtsmæssigt, at det er Civil-
styrelsen, der i lighed med, hvad der gælder for ikke-er-
hvervsdrivende fonde, som også er omfattet af lov om fonde
og visse foreninger, konkret forholder sig til indberetninger
om uoverensstemmelser i reel ejer-oplysninger for forenin-
ger, der har en forpligtelse til at registrere reelle ejere i med-
før af § 52 i lov om fonde og visse foreninger.
Der foreslås på denne baggrund indført en ny § 52 b i lov
om fonde og visse foreninger.
For at skabe klarhed over, hvilke forpligtelser, der gælder
i forbindelse med disse procedurer – og for at bringe dansk
ret i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektivs art. 30, stk.
1, 2. pkt. – foreslås det i stk. 1, at der indføres en forpligtelse
for foreningen til at forsyne personer og virksomheder, der i
medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsproce-
durer, med oplysninger om foreningens reelle ejere.
Det indebærer, at foreningen skal udlevere oplysninger
om foreningens reelle ejere på anmodning fra personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre
kundekendskabsprocedurer, hvis foreningen er kunde eller
ønsker at blive kunde hos de pågældende. Foreningen er i
medfør af fondslovens § 4 bl.a. forpligtet til at indhente op-
lysninger om sine reelle ejere og holde dem opdaterede.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2, foretager Civil-
styrelsen en undersøgelse af forholdet, hvis Civilstyrelsen
fra Erhvervsstyrelsen modtager indberetninger om uover-
ensstemmelser i de registrerede oplysninger om foreningens
reelle ejere, som Erhvervsstyrelsen som følge af hvidvasklo-
vens regler om indberetning i den foreslåede ændring til
hvidvaskloven (§ 15 a) modtager. Det betyder, at når Er-
hvervsstyrelsen modtager en indberetning som følge den
foreslåede § 15 a i hvidvaskloven vedrørende foreninger,
der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, over-
sendes indberetningen hurtigst muligt til Civilstyrelsen, med
henblik på videre undersøgelse.
Indberetningsordningen vil blive indrettet i overensstem-
melse med art. 61, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, herunder
med passende beskyttelse af indberetter og den forening,
som indberetningen vedrører.
Civilstyrelsens undersøgelse af forholdet indebærer, at Ci-
vilstyrelsen bl.a. kan rette henvendelse til foreningens besty-
relse med henblik på at få afklaret baggrunden for uoverens-
stemmelserne. Civilstyrelsen kan som led heri forlange de
oplysninger, der efter styrelsens skøn er nødvendige, jf. den
foreslåede § 52 c, stk. 1, i lovforslagets § 12, nr. 7. Hvis der
er tale om en forening, der utilsigtet mangler at registrere si-
ne reelle ejere, eller som utilsigtet har foretaget en fejlregi-
strering, må det forventes, at foreningens bestyrelse på bag-
grund af henvendelsen og eventuel vejledning fra Civilsty-
151
relsen foretager den fornødne registrering eller ændring heri
i reel ejer-registeret.
Formålet med at registrere oplysninger om reelle ejere er
at sikre den gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvir-
ke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteun-
ddragelse. Efter artikel 1, nr. 15, litra b, i 5. hvidvaskdirek-
tiv, skal medlemsstaterne således sikre, at der træffes de for-
nødne foranstaltninger til at løse uoverensstemmelserne i ti-
de, og at der i reel ejer-registeret i mellemtiden offentliggø-
res en meddelelse om den indberettede uoverensstemmelse,
såfremt det er hensigtsmæssigt.
Bestemmelsen foreslås gennemført i den foreslåede be-
stemmelses stk. 2. Efter bestemmelsens 1. pkt. kan Er-
hvervsstyrelsen efter anmodning fra Civilstyrelsen offentlig-
gøre en meddelelse i reel ejer-registeret om, at der er indbe-
rettet uoverensstemmelser i oplysningerne om den pågæl-
dende forenings reelle ejere, indtil forholdet er bragt i orden.
Det vil være en kort meddelelse, der oplyser om, at der er
indberettet oplysninger om uoverensstemmelser i forhold til
oplysningerne om de reelle ejere, der offentliggøres
Når Civilstyrelsen foretager vurderingen af, om der skal
offentliggøres en meddelelse om uoverensstemmelse i for-
hold til oplysningerne om reelle ejere, skal det sikres, at of-
fentliggørelsen er hensigtsmæssig, og at der er tale om et
proportionelt middel, hvor man på den ene side må inddrage
hensynet til foreningen og på den anden side hensynet til, at
der for udenforstående skal være gennemsigtighed i forenin-
gens ejerforhold.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at med-
delelsen i overensstemmelse med 5. hvidvaskdirektiv vil bli-
ve offentliggjort sideløbende med, at Civilstyrelsens under-
søgelse pågår, hvorfor sagen på tidspunktet for offentliggø-
relse af meddelelsen typisk ikke vil være undersøgt til bunds
endnu.
Civilstyrelsen skal således i det konkrete tilfælde hurtigst
muligt efter, at oplysning om indberetning er modtaget fore-
tage en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og proporti-
onalt, at Erhvervsstyrelsen offentliggør en meddelelse om
uoverensstemmelsen i reel ejer-registeret. Som udgangs-
punkt vil det være hensigtsmæssigt og proportionalt at of-
fentliggøre en meddelelse om uoverensstemmelse i reel ejer-
oplysningerne, når der er stærke indikationer på, at der er ta-
le om tilsigtet afgivelse af urigtige oplysninger, der har til
formål at sløre ejerskabet, dvs. registreringer, der hører til
den ovenfornævnte kategori 3.
Det er vigtigt, at indberetning af uoverensstemmelser i re-
el ejer-oplysninger ikke kan misbruges f.eks. til at genere
den pågældende forening med en offentlig meddelelse i reel
ejer-registeret. For at undgå, at der offentliggøres indberet-
ninger baseret på urigtige oplysninger, hvilket kan være
unødigt skadeligt for foreningen, skal foreningen efter den
foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt., have mulighed for at
udtale sig om indberetningen, før der sker offentliggørelse
af en meddelelse om uoverensstemmelse i forhold til reel
ejer-oplysningerne, hvis formålet med offentliggørelsen af
meddelelsen ikke dermed forspildes. Meddelelsen er tænkt
som et midlertidigt middel, hvis formål er gøre opmærksom
på, at der er tvivl om forholdene omkring det reelle ejerskab.
Derfor er det forudsat, at der skal fastsættes en relativt kort
frist over for foreningen. I tilfælde, hvor der kan være frygt
for, at formålet med meddelelsen forspildes, vil meddelelsen
imidlertid kunne offentliggøres uden at afvente foreningens
bemærkninger.
Meddelelsen vil blive slettet hurtigst muligt efter, at de re-
gistrerede oplysninger, herunder eventuelle ændringer, er
godkendt af Civilstyrelsen.
Til nr. 7 (§ 52 c)
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om fonde og visse forenin-
ger, at lovens kapitel 13 gælder for:
1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage
de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som
medlemmerne hører til, og
2) foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag
fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har
som et formål at varetage de økonomiske interesser for
den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.
Det følger endvidere af § 2, stk. 2, at foreninger, hvis akti-
ver ikke overstiger 250.000 kr. ikke er omfattet af loven.
Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse for-
eninger, er omfattet af reglerne om registrering af reelle
ejere, jf. § 52. Dette indebærer bl.a., at disse foreninger skal
registrere oplysninger om foreningens reelle ejere i reel ejer-
registeret. Som reel ejer af en forening anses foreningens
stiftere, foreningens bestyrelse, og særligt begunstigede per-
soner, eller såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af for-
eningens uddelinger, endnu ikke kendes af foreningen, den
gruppe personer, i hvis hovedinteresse foreningen er oprettet
eller fungerer.
Civilstyrelsen har ikke i dag de samme beføjelser over for
foreninger, der ikke overholder de forpligtelser, der følger af
§ 52 i lov om fonde og visse foreninger, som Civilstyrelsen
som fondsmyndighed har over for fonde, der er omfattet af
samme lov.
Det fremgår af art. 1, nr. 15, litra a, i 5. hvidvaskdirektiv,
at medlemsstaterne skal sikre, at overtrædelser af artikel 30,
stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv om, at juridiske enheder skal
indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplys-
ninger om deres reelle ejere, er underlagt effektive, for-
holdsmæssige og afskrækkende foranstaltninger eller sankti-
oner.
For at gennemføre artikel 1, nr. 15, litra a, i 5. hvidvaskdi-
rektiv, foreslås der indført en ny bestemmelse i § 52 c, stk.
1, i lov om fonde og visse foreninger, hvorefter Civilstyrel-
sen kan forlange de oplysninger, der efter Civilstyrelsens
skøn er nødvendig til at vurdere, om en forening overholder
sine forpligtelser i medfør af § 52.
Det indebærer, at hvis Civilstyrelsen gennem henvendelse
eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som pe-
ger i retning af, at en forening omfattet af lov om fonde og
visse foreninger ikke overholder sine forpligtelser i forhold
152
til lovens bestemmelser om reelle ejere, så kan Civilstyrel-
sen iværksætte en undersøgelse af forholdet.
De oplysninger, Civilstyrelsen kan forlange udleveret, er
bl.a. oplysninger om, hvem der er foreningens reelle ejere,
dokumentation for registrering af foreningens reelle ejere i
reel ejer-registeret og oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere.
Oplysningerne kan efter den foreslåede bestemmelse for-
langes af foreningens bestyrelse, revisor eller andre, der har
kendskab til foreningens forhold. Som eksempel på andre,
der har kendskab til foreningens forhold, kan bl.a. nævnes
foreningens pengeinstitut eller foreningens medlemmer.
For at sikre overholdelse af reglerne om reelle ejere, fore-
slås der indført en bestemmelse i § 52 c, stk. 2, hvorefter Ci-
vilstyrelsen kan pålægge en forening at bringe forhold, der
strider imod bestemmelserne § 52, i orden. Det svarer til,
hvad der gælder for fonde, der er omfattet af den samme
lov.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at hvis
Civilstyrelsen finder, at der er forhold omkring registrering
mv. af en forenings reelle ejere, der bør bringes i orden, vil
Civilstyrelsen indledningsvis rette henvendelse til forenin-
gen med henblik på at få forholdene bragt orden. I denne
forbindelse vil Civilstyrelsen vejlede foreningen, således at
foreningen fremadrettet kan opfylde sine forpligtelser i for-
hold til registrering mv. af reelle ejere.
Hvis foreningen fortsat ikke overholder reglerne om regi-
strering mv. af reelle ejere efter kontakt med og vejledning
fra Civilstyrelsen, kan Civilstyrelsen efter den foreslåede be-
stemmelse pålægge foreningen at bringe forholdene i orden.
Hvis den pågældende forening ikke efterkommer påbud-
det, foreslås det – i lighed med hvad der gælder for fonde –
at forholdet straffes med bøde. Der henvises i den forbindel-
se til lovforslagets § 12, nr. 9, og de specielle bemærkninger
hertil.
Til nr. 8 (§ 54)
Den foreslåede bestemmelse i 1. led indebærer, at henvis-
ningen til stk. 2 og 3 i § 52 i lov om fonde og visse forenin-
ger ændres til en henvisning til stk. 3, 5 og 6 i samme be-
stemmelse. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lov-
forslagets § 12, nr. 5, hvormed § 52 i lov om fonde og visse
foreninger nyaffattes. Der tilsigtes således ikke nogen æn-
dring i bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i dag.
Efter den gældende bestemmelse i § 54 i lov om fonde og
visse foreninger straffes overtrædelse af forpligtelserne for
foreninger til at registrere reelle ejere bl.a. med bøde. I kon-
sekvens af lovforslagets § 12, nr. 7, hvormed der indføres
adgang for Civilstyrelsen til at forlange oplysninger af en
forenings bestyrelse, revisor eller andre med kendskab til
foreningen med henblik på at vurdere, om foreningen over-
holder sine forpligtelser i forhold til reelle ejere, jf. § 52 i
lov om fonde og visse foreninger, samt adgang til at give på-
læg om at bringe forhold i strid med § 52 i orden, foreslås
det, at det i § 54 som 2. led indsættes, at undladelse af efter-
kommelse heraf ligeledes skal straffes med bøde.
Forpligtelserne og sanktionerne over for foreninger i for-
hold til reel ejer-registrering mv. vil således svare til, hvad
der gælder for fonde. Retstilstanden for juridiske enheder,
der er omfattet af lov om fonde og visse foreningen, vil såle-
des være entydig og klar i forhold til de pågældendes reel
ejer-forpligtelser.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 10. januar
2020, hvilket af datoen, hvor 5. hvidvaskdirektiv, senest skal
være implementeret.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, § 2,
nr. 2, 6 og 7, § 3, nr. 5 og 6, § 4, nr. 4 og 7, § 5, nr. 5 og 7,
og § 6, nr. 4 og 8, træder i kraft den 1. juli 2019. Tidspunk-
tet for registrering og muligheden for håndhævelse af regler-
ne sættes i kraft som følge af, at reglerne om reelle ejere
trådte i kraft den 23. maj 2017.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås dog i stk. 2, at de foreslåede ændringer i sel-
skabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og
erhvervsfondsloven ikke kan sættes i kraft for Færøerne, da
det færøske landsstyre har overtaget de omhandlede sags-
områder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni
2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder. Det foreslås endvidere, at de foreslåede æn-
dringer i lov om fonde og visse foreninger ikke kan sættes i
kraft for Færøerne, da det færøske landsstyre har overtaget
det omhandlede sagsområde pr. 1. januar 2010.
Det foreslås endvidere, at ændringen i lov om firmapensi-
onskasser, jf. den foreslåede § 8, ikke kan sættes i kraft for
Færøerne, da der er tale om et færøsk særanliggende.
Bestemmelserne kan sættes i kraft for Grønland, jf. det
foreslåede stk. 1.
I henhold til stk. 3 kan de foreslåede ændringer i SE-lo-
ven, SCE-loven og lov om administration af Det Europæ-
iske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper ikke sættes i kraft for
hverken Færøerne eller Grønland, da forordningerne bag
lovforslagene ikke er gældende for hverken Færøerne eller
Grønland. Tilsvarende gælder lov om Det Centrale Virk-
somhedsregister, jf. den foreslåede § 11.
153
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af
14. september 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 262 af 16. marts 2016, § 2 i lov nr. 681 af 8.
juni 2016, § 1 i lov nr. 1547 af 13. december 2016,
§ 2 i lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 1 i lov
nr. 675 af 29. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr.
676 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Ti-
dende 2017, nr. L 169, side 46.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overta-
gelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af Rådets di-
rektiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF,
2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012,
EU-tidende 2014, L 173 side 190, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.
maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber
og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rå-
dets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om
ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Ti-
dende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direk-
tiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregn-
skaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende
2014, nr. L 158, side 196, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli
2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i
børsnoterede selskaber, EU-Tidende 2007, nr. L
184, side 17, som ændret senest ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17.
154
maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for
så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejer-
skab, EU-Tidende 2017, L 132, side 1, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/102/EF
af 16. september 2009 på selskabsrettens område
om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar,
EU-Tidende 2009, nr. 258, side 20, dele af Rådets
direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning
af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund
af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 365, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af
14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side
46, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretnin-
ger for visse virksomhedsformer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013,
nr. L 182, side 19, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Kom-
missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførel-
sesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
155
stem til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende, L 156, side 43, og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU
af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side
46.«
§ 18. Oplysning om navn på personer registreret i
henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i
Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Er-
hvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette
gælder for både aktive og ophørte selskaber.
Stk. 2. Oplysning om adresse for personer regi-
streret i henhold til denne lov offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet
3 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i
en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive
og ophørte virksomheder. For personer, der har re-
gistreret navne- og adressebeskyttelse i Det Cen-
trale Personregister, offentliggøres adressen ikke i
Det Centrale Virksomhedsregister, så længe be-
skyttelsen i Det Centrale Personregister er gælden-
de, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrel-
sen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der
ikke har et cpr-nummer, kan anmode Erhvervssty-
relsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere
vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for
videregivelse af beskyttede adresser for personer
uden cpr-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.
Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den
pågældende person ophører med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Personoplysninger omfattet af
stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.
3. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfat-
tet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv
i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.«
§ 58 a. Selskabet skal indhente oplysninger om
selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere,
eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere,
skal de registrerede medlemmer af selskabets di-
4. § 58 a affattes således:
Ȥ 58 a. Kapitalselskabet skal indhente oplysnin-
ger om selskabets reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
156
rektion, jf. § 10, stk. 1, optages som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst
muligt efter at selskabet er blevet bekendt med, at
en person er blevet reel ejer, og efter enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret. Selska-
bet skal opbevare oplysninger om dets reelle ejere i
5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Selskabet skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Selskabet skal efter anmodning udlevere
oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder
om selskabets forsøg på at identificere dets reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Selskabet skal endvide-
re efter anmodning udlevere de nævnte oplysnin-
ger til andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for selska-
ber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked
eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger efter stk. 1 og 2 i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger selskabet skal registrere i sty-
relsens it-system.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer kapitalselskabet, skal efter selska-
bets anmodning forsyne selskabet med de oplys-
ninger om ejerforholdet, der er nødvendige for sel-
skabets identifikation af reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Kapitalselskabet skal registrere oplysnin-
gerne om deres reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrel-
sens it-system hurtigst muligt efter, at selskabet er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er re-
gistreret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst
muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med
ændringen. De registrerede medlemmer af kapi-
talselskabets direktion, jf. § 10, stk. 1, skal betrag-
tes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system, hvis selskabet efter at have udtømt
alle muligheder for identifikation herefter ingen re-
elle ejere har, eller ingen reelle ejere kan identifi-
ceres.
Stk. 4. Kapitalselskabet skal mindst en gang år-
ligt undersøge, om der er ændringer til de registre-
rede oplysninger om selskabets reelle ejere. Resul-
tatet af den årlige undersøgelse fremlægges på det
møde, hvor det centrale ledelsesorgan godkender
årsrapporten.
Stk. 5. Kapitalselskabet skal opbevare dokumen-
tation for de indhentede oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Kapi-
talselskaber skal endvidere opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Kapitalselskabet skal efter anmodning ud-
levere oplysninger om selskabets reelle ejere, her-
under om selskabets forsøg på at identificere dets
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Kapitalselska-
bet skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
157
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for kapi-
talselskaber, hvis ejerandele eller obligationer
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i over-
ensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
kapitalselskabet skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.«
§ 58 b. --- 5. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:
Ȥ 58 c. Kapitalselskaber, der skal indhente, op-
bevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf.
§ 58 a, skal efter anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om selskabets ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
et kapitalselskabs reelle ejere, foretager Erhvervs-
styrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 17, stk.
1, og § 58 a, stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan over for
kapitalselskabet fastsætte en frist for forholdets be-
rigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Kapitalselskabet skal have mulighed for at
gøre indsigelse mod indberetningen, inden den of-
fentliggøres, medmindre formålet med offentliggø-
relsen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 225. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten
om at opløse et kapitalselskab fornødent efter §
226, hvis
158
nr. 1-3) ---
4) kapitalselskabet intet har registreret i henhold
til § 58 a,
5) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor,
selv om det er omfattet af revisionspligt efter års-
regnskabsloven eller anden lovgivning,
6) kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor,
selv om generalforsamlingen i øvrigt har besluttet,
at selskabets årsregnskab m.v. skal revideres, eller
7) selskabets ledelse ikke har reageret på fordrin-
ger på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ik-
ke at kunne opfyldes.
Stk. 2. …
6. § 225, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) kapitalselskabet ikke har registreret oplysnin-
ger om reelle ejere, eller selskabet har foretaget
mangelfuld registrering i henhold til § 58 a,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
7. I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) kapitalselskabet ikke har opbevaret doku-
mentation for oplysningerne om selskabets reelle
ejere, eller selskabet har opbevaret mangelfuld do-
kumentation i henhold til § 58 a«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 367. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1,
§§ 10 og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, §
33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49,
stk. 3, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53,
stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, § 58, § 58 a,
stk. 2 og 3, §§ 59-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4,
7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123,
125, 127-134, 138 og 139, § 139 a, stk. 1, nr. 1, §
160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., §
182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, §
193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1,
§ 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, §
215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og
234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2
og 3, og §§ 354, 356-357 b og 359 straffes med bø-
de. […]
Stk. 2-3. ---
8. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58 a, stk. 2 og
3« til: »§ 58 a, stk. 3, 5 og 6«.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4,
stk.
3, § 12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 57, § 57 a, stk.
6, § 58 a, stk. 5, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244,
stk. 3, § 262, stk. 3, § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, §
333, stk. 3 og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifterne.
9. I § 367, stk. 4, ændres »§ 58 a, stk. 5« til: »§ 58
a, stk. 9«.
§ 2
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november
159
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 262 af 16.
marts 2016, § 3 i lov nr. 1665 af 26. december
2017 og senest ved § 2 i lov nr. 676 af 29. maj
2018, foretages følgende ændringer:
Note1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-
nansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141,
side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regn-
skaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF
og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side
87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om æn-
dring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber,
EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af di-
rektiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, nr. L 156, side 43.«
§ 12. Et kommanditselskab eller interessentskab
kan slettes af Erhvervsstyrelsens register, hvis
1) virksomheden anmelder, at en af interessenter-
ne henholdsvis komplementarerne ikke længere er
kapitalselskaber eller selskaber med en tilsvarende
retsform,
2) virksomheden ikke længere har registreret no-
gen ledelse eller revisor og dette ikke afhjælpes se-
nest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervssty-
relsen eller
2. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nye num-
re:
»2) virksomheden ikke har registreret oplysnin-
ger om reelle ejere, eller virksomheden har foreta-
get mangelfuld registrering i henhold til § 15 g,
3) virksomheden ikke har opbevaret dokumenta-
tion for oplysningerne om virksomhedens reelle
ejere, eller virksomheden har opbevaret mangel-
fuld dokumentation i henhold til § 15 g,«.
160
3) ledelsen ikke til Erhvervsstyrelsen har ind-
sendt årsrapport eller undtagelseserklæring i over-
ensstemmelse med årsregnskabslovens regler her-
om.
Stk. 2. ---
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 15 d. Oplysning om navn på personer registre-
ret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver
tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre
Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette
gælder for både aktive, ophørte og slettede virk-
somheder.
Stk. 2. Oplysning om adresse for personer regi-
streret i henhold til denne lov offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet
3 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i
en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive,
ophørte og slettede virksomheder. For personer,
der har registreret navne- og adressebeskyttelse i
Det Centrale Personregister, offentliggøres adres-
sen ikke i Det Centrale Virksomhedsregister, så
længe beskyttelsen i Det Centrale Personregister er
gældende, medmindre personen anmoder Er-
hvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke
skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister.
Personer, der ikke har et cpr-nummer, kan anmode
Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i Det
Centrale Virksomhedsregister.
3. I § 15 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere
vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for
videregivelse af beskyttede adresser for personer
uden cpr-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.
Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den
pågældende person ophører med at være aktiv i
virksomheder, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.
4. § 15 d, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfat-
tet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv
i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.«
§ 15 g. En virksomhed omfattet af denne lov,
bortset fra enkeltmandsvirksomheder, skal indhen-
te oplysninger om virksomhedens reelle ejere, jf. §
15 h, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ik-
5. § 15 g affattes således:
Ȥ 15 g. En virksomhed omfattet af denne lov,
bortset fra enkeltmandsvirksomheder, skal indhen-
te oplysninger om virksomhedens reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
161
ke identificeres nogen reelle ejere, skal de registre-
rede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse,
jf. § 11, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system. Er virksomheden ikke forplig-
tet til at registrere ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal der
registreres en ledelse, når reglen i 2. pkt. finder an-
vendelse.
Stk. 2. Virksomheden skal registrere oplysninger-
ne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hur-
tigst muligt efter at virksomheden er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter
enhver ændring af de oplysninger, som er registre-
ret. Virksomheden skal opbevare oplysninger om
dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs op-
hør. Virksomheden skal endvidere opbevare oplys-
ninger om forsøg på identifikationen af reelle ejere
i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om virksomhedens reelle ejere,
herunder om virksomhedens forsøg på at identifi-
cere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Virk-
somheden skal endvidere efter anmodning udleve-
re de nævnte oplysninger til andre offentlige myn-
digheder, når disse myndigheder vurderer, at op-
lysningerne er nødvendige for deres varetagelse af
tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virk-
somheder, hvis ejerandele handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger virksomheden skal registrere i
styrelsens it-system.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer virksomheden, skal efter virksom-
hedens anmodning forsyne virksomheden med de
oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige
for virksomhedens identifikation af reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der.
Stk. 3. Virksomheden skal registrere oplysninger-
ne om deres reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-
system hurtigst muligt efter, at virksomheden er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er re-
gistreret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst
muligt efter, at virksomheden er blevet bekendt
med ændringen. De registrerede medlemmer af
virksomhedens daglige ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal
betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system, hvis virksomheden efter at ha-
ve udtømt alle muligheder for identifikation heref-
ter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificeres. Er virksomheden ikke forpligtet
til at registrere ledelse, jf. § 11, stk. 1, skal med-
lemmer af virksomhedens daglige ledelse registre-
res, når reglen i 3. pkt. finder anvendelse.
Stk. 4. Virksomheden skal mindst en gang årligt
undersøge, om der er ændringer til de registrerede
oplysninger om de reelle ejere. Resultatet af den
årlige undersøgelse fremlægges på det møde, hvor
ledelsen godkender årsrapporten eller lignende.
Stk. 5. Virksomheden skal opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Virk-
somheden skal endvidere opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om forsøg på identi-
fikationen af reelle ejere i 5 år efter gennemførel-
sen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Virksomheden skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om virksomhedens reelle ejere,
herunder om virksomhedens forsøg på at identifi-
cere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Virk-
somheden skal endvidere efter anmodning udleve-
re de nævnte oplysninger til andre kompetente
myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at
162
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse
af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for virk-
somheder, hvis ejerandele eller obligationer hand-
les på et reguleret marked eller et tilsvarende mar-
ked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende interna-
tionale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
virksomheden skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.«
§ 15 i. --- 6. Efter § 15 i indsættes før overskriften før § 16:
Ȥ 15 j. Virksomheder, der skal indhente, opbe-
vare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. §
15 g, skal efter anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
en virksomheds reelle ejere, foretager Erhvervssty-
relsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 15 c, stk.
1, og § 15 g, stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan over for
virksomheden fastsætte en frist for forholdets be-
rigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2., offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Virksomheden skal have mulighed for at gø-
re indsigelse mod indberetningen, forinden denne
offentliggøres, medmindre formålet med offentlig-
gørelsen af meddelelsen om indberetning derved
forspildes.«
163
§ 21. ---
Nr. 1-3. ---
1) virksomheden intet har registreret i henhold til
§ 15 g,
2) virksomheden ikke har anmeldt en revisor,
selv om generalforsamlingen eller tilsvarende
øverste myndighed i øvrigt har besluttet, at virk-
somhedens årsrapport skal revideres,
3) Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget
erklæring efter § 10, stk. 5, 2. pkt., eller
4) Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget
årsrapport efter årsregnskabsloven eller undtagel-
seserklæring i henhold til årsregnskabsloven.
Stk. 2-3. ---
7. § 21, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheden ikke har registreret oplysnin-
ger om reelle ejere eller virksomheden har foreta-
get mangelfuld registrering i henhold til § 15 g,«.
8. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt num-
mer:
»5) Virksomheden ikke har opbevaret dokumen-
tation for oplysningerne om virksomhedens reelle
ejere, eller virksomheden har opbevaret mangel-
fuld dokumentation i henhold til § 15 g,«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
§ 23. Medmindre strengere straf er forskyldt efter
straffeloven, straffes overtrædelse af § 2, stk. 3, 2.
pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6-8, § 8, §
10, stk. 1, 4 og 5, § 15 c, § 15 g, stk. 2 og 3, § 18 a,
stk. 1, nr. 1, § 19 c og § 19 d med bøde. [ … ]
Stk. 2-4. ---
9. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 15 g, stk. 2 og
3« til: »§ 15 g, stk. 3, 5 og 6«.
§ 3
I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdriven-
de fonde, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 262 af
16. marts 2016, § 4 i lov nr. 1665 af 26. december
2017 og senest ved § 3 i lov nr. 676 af 29. maj
2018, foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
164
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015,
nr. L 141, side 73.
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73« til: »dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af
30. maj om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme og om ændring af direktiv
2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
§ 18. Oplysning om navn på personer registreret i
henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i
Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Er-
hvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette
gælder for både aktive og ophørte erhvervsdriven-
de fonde.
Stk. 2. Oplysning om adresse for personer regi-
streret i henhold til denne lov offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet
3 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i
en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive
og ophørte virksomheder. For personer, der har re-
gistreret navne- og adressebeskyttelse i Det Cen-
trale Personregister, offentliggøres adressen ikke i
Det Centrale Virksomhedsregister, så længe be-
skyttelsen er gældende i Det Centrale Personregis-
ter, medmindre personen anmoder Erhvervsstyrel-
sen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i
Det Centrale Virksomhedsregister. Personer, der
ikke har et cpr-nummer, kan anmode Erhvervssty-
relsen om adressebeskyttelse i Det Centrale Virk-
somhedsregister.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere
vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for
videregivelse af beskyttede adresser for personer
uden cpr-nummer, jf. stk. 2, 4. pkt.
2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
165
Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den
pågældende person ophører med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Personoplysninger omfattet af
stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.
3. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opdatering af personoplysninger omfat-
tet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv
i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.«
§ 21 a. Fonden skal indhente oplysninger om
fondens reelle ejere, jf. § 21 b, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysningerne efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst mu-
ligt efter at fonden er blevet bekendt med, at en
person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret. Fonden skal
opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvi-
dere opbevare oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger fonden skal registrere i styrel-
sens it-system.
4. § 21 a affattes således:
Ȥ 21 a. Fonden skal indhente oplysninger om
fondens reelle ejere herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fondens reelle ejere skal efter fondens an-
modning forsyne fonden med oplysninger om fon-
dens reelle ejere, herunder oplysninger om de reel-
le ejeres rettigheder, som fonden er forpligtet til at
indhente.
Stk. 3. Fonden skal registrere oplysningerne om
fondens reelle ejere herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at fonden er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om
de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt ef-
ter, at fonden er blevet bekendt med ændringen.
Stk. 4. Fonden skal mindst en gang årligt under-
søge, om der er ændringer til de registrerede oplys-
ninger om de reelle ejere. Resultatet af den årlige
undersøgelse fremlægges på fondens årsregnskabs-
møde.
Stk. 5. Fonden skal opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5
år efter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal
endvidere opbevare dokumentation for de indhen-
tede oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifika-
tionsforsøget.
Stk. 6. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre kompetente myndigheder, når disse myndighe-
166
der vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
fonden skal registrere i styrelsens it-system.«
§ 21 c. --- 5. Efter § 21 c indsættes før overskriften før § 22:
Ȥ 21 d. Fonde, der skal indhente, opbevare og
registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 12 a,
skal efter anmodning forsyne personer og virksom-
heder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre
kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om
deres reelle ejere.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
en fondens reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen
en undersøgelse af forholdet, jf. § 17, stk. 1, og §
21 a, stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan over for fonden
fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Fonden skal have mulighed for at gøre indsi-
gelse mod indberetningen, forinden denne offent-
liggøres, medmindre formålet med offentliggørel-
sen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 115. Erhvervsstyrelsen kan som registrerings-
myndighed under iagttagelse af § 89, stk. 1, anmo-
de skifteretten på den erhvervsdrivende fonds
hjemsted om at opløse fonden, hvis
Nr. 1-2) ---
3) fonden intet har registreret i henhold til § 21 a, 6. § 115, stk. 1, nr. 3, affattes således:
167
4) fonden ikke har det hjemsted, der er foreskre-
vet i denne lov eller i vedtægten,
5) opløsning ikke bliver vedtaget i tilfælde, som
er omfattet af § 67, stk. 4, eller § 118, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
»3) fonden ikke har registreret oplysninger om
reelle ejere, eller fonden har foretaget mangelfuld
registrering i henhold til 21 a,«.
7. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
4) fonden ikke har opbevaret dokumentation for
oplysningerne om fondens reelle ejere, eller fonden
har opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold
til § 21 a,«.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
§ 132. Overtrædelse af §§ 5, 13 og 15, § 21 a,
stk. 2 og 3, § 26, stk. 2, § 34, stk. 2, § 37, stk. 3-5,
§ 38, § 42, stk. 3, §§ 49-51, § 52, stk. 3, § 53, stk.
4, § 54, §§ 56-59, § 61, § 62, stk. 1, §§ 63 og
65-67, § 76, stk. 2, § 77, § 78, stk. 1 og stk. 6, 4.
pkt., § 80, § 83, 4. pkt., § 85, § 86, stk. 4, § 87, §
116, stk. 2 og §§ 117 og 123-125 straffes med bø-
de. [ …]
Stk. 2-6. ---
8. I § 132, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 21 a, stk. 2 og
3« til: »21 a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 4
I SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15.
juni 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12.
juni 2009, § 8 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 4 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 5 i lov nr. 1665
af 26. december 2017, foretages følgende ændrin-
ger:
Note 1) I lovens bilag gengives Rådets forord-
ning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om sta-
tut for det europæiske selskab (SE), EF-Tidende
2001, nr. L 294, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-
Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark. Loven indeholder endvidere
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af
20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side
73«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
168
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73.
§ 15. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal beslut-
te, at et SE-selskab skal opløses, om fornødent ef-
ter aktieselskabslovens § 117, hvis SE-selskabet
ikke opfylder kravet i SE-forordningen om at have
sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i
samme medlemsstat og forholdet ikke afhjælpes
inden udløbet af en frist, der fastsættes af Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen.
2. I § 15 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteret-
ten om at opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke
har registreret oplysninger om reelle ejere, eller
hvis selskabet har foretaget mangelfuld registrering
i henhold til § 17 a. Opløsningen gennemføres ef-
ter bestemmelserne i §§ 226-229 i selskabsloven
med de fornødne afvigelser under hensyn til SE-
selskabets særlige karakter.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten
om at opløse et SE-selskab, hvis selskabet ikke har
opbevaret dokumentation for oplysningerne om
selskabets reelle ejere, eller hvis SE-selskabet har
opbevaret mangelfuld dokumentation i henhold til
§ 17 a. Opløsningen gennemføres efter bestemmel-
serne i §§ 226-229 i selskabsloven med de fornød-
ne afvigelser under hensyn til SE-selskabets særli-
ge karakter.«
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysning om navn på personer registreret
i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid
i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre
Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette
gælder for både aktive og ophørte selskaber.
Stk. 4. Oplysning om adresse for personer regi-
streret i henhold til denne lov offentliggøres i Det
Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet
3 år, efter at personen er ophørt med at være aktiv i
en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Dette gælder både i aktive og
ophørte selskaber. For personer, der har registreret
navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Per-
sonregister, offentliggøres adressen ikke i Det Cen-
trale Virksomhedsregister, så længe beskyttelsen er
gældende i Det Centrale Personregister, medmin-
dre personen anmoder Erhvervsstyrelsen om, at
adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale
Virksomhedsregister. Personer, der ikke har et cpr-
3. I § 17, stk. 4, 1. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«.
169
nummer, kan anmode Erhvervsstyrelsen om adres-
sebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere
vilkår og betingelser for adressebeskyttelse og for
videregivelse af beskyttede adresser for personer
uden cpr-nummer, jf. stk. 4, 4. pkt.
Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet
af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den
pågældende person ophører med at være aktiv i en
virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister. Personoplysninger omfattet af
stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.
4. § 17, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfat-
tet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv
i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.«
§ 17 a. SE-selskabet skal indhente oplysninger
om selskabets reelle ejere, jf. § 17 b, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der in-
gen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres no-
gen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af
SE-selskabets daglige ledelse, jf. § 17, stk. 2, opta-
ges som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. SE-selskabet skal registrere oplysningerne
efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst
muligt efter at SE-selskabet er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer, og efter enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret. SE-sel-
skabet skal opbevare oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SE-sel-
skabet skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. SE-selskabet skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om SE-selskabets reelle ejere, her-
under om SE-selskabets forsøg på at identificere
dets reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet. SE-selskabet
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævn-
te oplysninger til andre offentlige myndigheder,
når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SE-sel-
skaber, hvis ejerandele handles på et reguleret mar-
ked eller et tilsvarende marked, som er undergivet
oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
5. § 17 a affattes således:
Ȥ 17 a. SE-selskabet skal indhente oplysninger
om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer SE-selskabet, skal efter SE-selska-
bets anmodning forsyne selskabet med de oplys-
ninger om ejerforholdet, der er nødvendige for sel-
skabets identifikation af reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. SE-selskabet skal registrere oplysningerne
om deres reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem hurtigst muligt efter, at selskabet er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om
de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt ef-
ter, at SE-selskabet er blevet bekendt med ændrin-
gen. De registrerede medlemmer af SE-selskabets
daglige ledelse, jf. § 17, stk. 2, skal betragtes og re-
gistreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system, hvis selskabet efter at have udtømt alle
muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. SE-selskabet skal mindst en gang årligt
undersøge, om der er ændringer til de registrerede
oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årli-
ge undersøgelse fremlægges på det møde, hvor le-
delsen godkender årsrapporten.
Stk. 5. SE-selskaber skal opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om dets reelle
170
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger SE-selskabet skal registrere i
styrelsens it-system.
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SE-sel-
skabet skal endvidere opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. SE-selskaber skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om selskabets reelle ejere, herun-
der om selskabets forsøg på at identificere dets re-
elle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet. SE-selskaber skal
endvidere efter anmodning udlevere de nævnte op-
lysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan videregive oplysninger om reelle
ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet,
jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente
myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for SE-sel-
skaber, hvis ejerandele eller obligationer handles
på et reguleret marked eller et tilsvarende marked,
som er undergivet oplysningspligt i overensstem-
melse med EU-retten eller tilsvarende internationa-
le standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
SE-selskabet skal registrere i styrelsens it-system.«
§ 17 b. --- 6. Efter § 17 b indsættes:
Ȥ 17 c. Ved etablering af et SE-selskab skal der
senest samtidig med registreringen af SE-selska-
bet, jf. § 16, indhentes og registreres oplysninger
om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
§ 17 d. SE-selskaber, der skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 17 a,
skal efter anmodning forsyne personer og virksom-
heder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre
kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om
deres ejerforhold.
171
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
et SE-selskabs reelle ejere, foretager Erhvervssty-
relsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 17 a, stk.
6, og selskabslovens § 17, stk. 1. Erhvervsstyrelsen
kan over for SE-selskabet fastsætte en frist for for-
holdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. SE-selskabet skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, forinden denne of-
fentliggøres, medmindre formålet med offentliggø-
relsen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 21. Overtrædelse af § 7, stk. 5, og § 17 a, stk. 2
og
3, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-for-
ordningen straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-4. ---
7. I § 21, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 2 og 3« til: »§
17 a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 5
I SCE-loven, som ændret ved § 7 i lov nr. 516 af
12. juni 2009, § 9 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og
§ 5 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages føl-
gende ændringer:
Note 1) I lovens bilag gengives Rådets forord-
ning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut
for det europæiske andelsselskab (SCE), EU-Ti-
dende 2003, nr. L 207, side 1-24. Ifølge artikel 288
i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestem-
melser i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark. Loven indehol-
der endvidere bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side
73«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
172
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73.
§ 13. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal beslut-
te, at et SCE-selskab skal opløses, om fornødent
efter § 21, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, hvis SCE-selskabet ikke opfylder
kravet i SCE-forordningen om at have sit ved-
tægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme
medlemsstat og forholdet ikke afhjælpes inden ud-
løbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen.
2. I § 13 ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
3. I § 13 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteret-
ten om at opløse et SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis
SCE-selskabet ikke har registreret oplysninger om
reelle ejere, eller selskabet har foretaget mangel-
fuld registrering i henhold til § 14 a.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten
om at opløse et SCE-selskab efter § 21, stk. 3, i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis
SCE-selskabet ikke har opbevaret dokumentation
for selskabets oplysninger om reelle ejere, eller
hvis SCE-selskabet har opbevaret mangelfuld do-
kumentation i henhold til § 14 a.«
§ 14 a. SCE-selskabet skal indhente oplysninger
om SCE-selskabets reelle ejere, jf. § 14 b, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der
ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres
nogen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer
af SCE-selskabets daglige ledelse, jf. § 14, stk. 2,
optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem.
Stk. 2. Selskabet skal registrere oplysningerne ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst
muligt efter at SCE-selskabet er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer, og efter en-
hver ændring af de oplysninger, som er registreret.
SCE-selskabet skal opbevare oplysninger om dets
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
SCE-selskabet skal endvidere opbevare oplysnin-
ger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år
efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. SCE-selskabet skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om SCE-selskabets reelle ejere,
herunder om SCE-selskabets forsøg på at identifi-
cere dets reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. SCE-sel-
skabet skal endvidere efter anmodning udlevere de
4. § 14 a affattes således:
Ȥ 14 a. SCE-selskabet skal indhente oplysninger
om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer SCE-selskabet, skal efter selska-
bets anmodning forsyne selskabet med de oplys-
ninger om ejerforholdet, der er nødvendige for sel-
skabets identifikation af reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. SCE-selskaber skal registrere oplysninger-
ne om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder i Erhvervsstyrelsens
it-system hurtigst muligt efter, at selskabet er ble-
vet bekendt med, at en person er blevet reel ejer.
Enhver ændring af de oplysninger, som er registre-
ret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst mu-
ligt efter, at SCE-selskabet er blevet bekendt med
ændringen. De registrerede medlemmer af SCE-
selskabets daglige ledelse, jf. § 14, stk. 2, skal be-
tragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system, hvis SCE-selskabet efter at
have udtømt alle muligheder for identifikation her-
173
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for SCE-
selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret
marked eller et tilsvarende marked, som er under-
givet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-
retten eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger SCE-selskabet skal registrere i
styrelsens it-system.
efter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificere.
Stk. 4. SCE-selskaber skal mindst en gang årligt
undersøge, om der er ændringer til de registrerede
oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årli-
ge undersøgelse fremlægges på det møde, hvor le-
delsen godkender årsrapporten eller lignende.
Stk. 5. SCE-selskabet skal opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om dets reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. SCE-
selskabet skal endvidere opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om forsøg på identi-
fikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen
af identifikationsforsøget.
Stk. 6. SCE-selskaber skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om selskabets reelle ejere, herun-
der om selskabets forsøg på at identificere dets re-
elle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet. SCE-selskabet skal
endvidere efter anmodning udlevere de nævnte op-
lysninger til andre kompetente myndigheder, når
disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er
nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan videregive oplysninger om reelle
ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet,
jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente
myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for SCE-
selskaber, hvis ejerandele eller obligationer hand-
les på et reguleret marked eller et tilsvarende mar-
ked, som er undergivet oplysningspligt i overens-
stemmelse med EU-retten eller tilsvarende interna-
tionale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
SCE-selskabet skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.«
§ 14 b. --- 5. Efter § 14 b indsættes:
174
Ȥ 14 c. Ved etablering af et SCE-selskab skal
der senest samtidig med registreringen af SCE-sel-
skabet, jf. § 14, indhentes og registreres oplysnin-
ger om selskabets reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
§ 14 d. SCE-selskaber, der skal indhente, opbe-
vare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. §
14 a, skal efter anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om deres ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
et SCE-selskabs reelle ejere, foretager Erhvervs-
styrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 14 a,
stk. 6, og lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder § 15 c, stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan over for
selskabet fastsætte en frist for forholdets berigti-
gelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. SCE-selskabet skal have mulighed for at gø-
re indsigelse mod indberetningen, forinden denne
offentliggøres, medmindre formålet med offentlig-
gørelsen af meddelelsen om indberetning derved
forspildes,«
§ 19. Overtrædelse af § 5, stk. 4, og § 14 a, stk. 2
og
3, i denne lov og artikel 4, stk. 3, 4. pkt., og stk.
12, artikel 10, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, artikel 14,
stk. 4, 1. pkt., artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1,
artikel 42, stk. 1, artikel 49 og artikel 62 i SCE-for-
ordningen straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2-3. ---
6. I § 19, stk. 1, ændres »§ 14 a, stk. 2 og 3« til: »§
14 a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 6
I lov om administration af Det Europæiske Øko-
nomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 281 af 17. april 1997, som ændret
175
ved § 37 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 6 i lov
nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende æn-
dringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015,
nr. L 141, side 73.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side
73« til: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, nr. L 156, side 43«.
§ 1 a. En europæisk økonomisk firmagruppe skal
indhente oplysninger om firmagruppens reelle
ejere, jf. § 1 b, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller
kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal
de registrerede medlemmer af den daglige ledelse,
jf. § 1, stk. 1, optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Stk. 2. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hurtigst muligt efter at
firmagruppen er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de
oplysninger, som er registreret. Firmagruppen skal
opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Firmagruppen skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal efter anmodning udlevere oplysninger om fir-
magruppens reelle ejere, herunder om firmagrup-
pens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Firmagruppen skal endvidere
efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger
til andre offentlige myndigheder, når disse myn-
digheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopga-
ver.
2. § 1 a affattes således:
»§ 1 a. En europæisk økonomisk firmagruppe
skal indhente oplysninger om firmagruppens reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer firmagruppen, skal efter firmagrup-
pens anmodning forsyne firmagruppen med de op-
lysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for
firmagruppens identifikation af reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal registrere oplysningerne om firmagruppens re-
elle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at firmagruppen er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer. Enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret om de
reelle ejere skal registreres hurtigst muligt efter, at
firmagruppen er blevet bekendt med ændringen.
De registrerede medlemmer af virksomhedens dag-
lige ledelse, jf. § 1, stk. 1, skal betragtes og regi-
streres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, hvis virksomheden efter at have udtømt alle
muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal mindst en gang årligt undersøge, om der er
ændringer til de registrerede oplysninger om reelle
ejere.
176
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger firmagruppen skal registrere i
styrelsens it-system.
Stk. 5. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal opbevare dokumentation for de indhentede
oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det re-
elle ejerskabs ophør. Firmagruppen skal endvidere
opbevare dokumentation for de indhentede oplys-
ninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i
5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Stk. 6. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal efter anmodning udlevere oplysninger om fir-
magruppens reelle ejere, herunder om firmagrup-
pens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Firmagruppen skal endvidere
efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger
til andre kompetente myndigheder, når disse myn-
digheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopga-
ver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan videregive oplysninger om reelle
ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet,
jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente
myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
firmagruppen skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.«
§ 1 b. --- 3. Efter § 1 b indsættes:
»§ 1 c. Ved etablering af en europæisk økono-
misk firmagruppe skal der senest samtidig med re-
gistreringen af den europæiske økonomiske firma-
gruppe indhentes og registreres oplysninger om fir-
magruppens reelle ejere, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
§ 1 d. Europæiske økonomiske firmagrupper, der
skal indhente, opbevare og registrere oplysninger
om reelle ejere, jf. § 1 a, skal på anmodning forsy-
ne personer og virksomheder, der i medfør af hvid-
vaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om deres ejerforhold.
177
Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen indberetnin-
ger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstem-
melser i forhold til de registrerede oplysninger om
en europæisk økonomisk firmagruppes reelle ejere,
foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af for-
holdet, jf. § 1 a, stk. 6, og § 2 a, stk. 1. Erhvervs-
styrelsen kan over for firmagruppen fastsætte en
frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med
undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en medde-
lelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem. Den europæiske økonomiske firmagruppe
skal have mulighed for at gøre indsigelse mod ind-
beretningen, forinden denne offentliggøres, med-
mindre formålet med offentliggørelsen af medde-
lelsen om indberetning derved forspildes.«
§ 2. --- 4. Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Erhvervsstyrelsen kan af anmelder forlan-
ge de oplysninger, som er nødvendige for at vurde-
re, om loven og den europæiske økonomiske fir-
magruppes vedtægter er overholdt.
Stk. 2. Ved registrering og anmeldelse efter reg-
ler fastsat i medfør af loven kan Erhvervsstyrelsen
i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav
om, at der indsendes bevis for, at registreringen el-
ler anmeldelsen er lovligt foretaget. Erhvervssty-
relsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde
stille krav om, at der indsendes en erklæring afgi-
vet af en revisor om, at de økonomiske dispositio-
ner i forbindelse med anmeldelsen eller registrerin-
gen er lovligt foretaget. Opfyldes kravene i hen-
hold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen en
frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ik-
ke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan sty-
relsen om nødvendigt foranledige den europæiske
økonomiske firmagruppe opløst efter reglerne i §
5, stk. 6.«
§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anmode
skifteretten om at opløse en firmagruppe, hvis fir-
magruppen ikke har den i forordningen eller stiftel-
sesoverenskomsten foreskrevne ledelse og mang-
len ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der
fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
5. I § 5 indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteret-
ten om at opløse en europæisk økonomisk firma-
gruppe, hvis firmagruppen ikke har registeret op-
lysninger om reelle ejere, eller hvis firmagruppen
har foretaget mangelfuld registrering i henhold til §
1 a.
178
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvi-
dere anmode skifteretten om at opløse en firma-
gruppe, hvis et medlem ikke udtræder af denne ef-
ter at være blevet omfattet af begrænsninger som
nævnt i § 3.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten
om at opløse en europæisk økonomisk firmagrup-
pe, hvis firmagruppen ikke har opbevaret doku-
mentation for firmagruppens oplysninger om reelle
ejere, eller hvis firmagruppen har opbevaret man-
gelfuld dokumentation i henhold til § 1 a.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist,
inden for hvilken den europæiske økonomiske fir-
magruppe kan afhjælpe en mangel efter stk. 3 og 4.
Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den
fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslut-
ning om tvangsopløsning.
Stk. 6. Tvangsopløsningen gennemføres efter be-
stemmelserne i §§ 226-232 i selskabsloven med de
fornødne afvigelser under hensyn til europæiske
økonomiske firmagruppers særlige karakter.«
§ 7. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 1 a, stk. 2 og 3, straffes
med bøde.
Stk. 3-4. ---
6. I § 7, stk. 2, ændres »§ 1 a, stk. 2 og 3« til: »§ 1
a, stk. 3, 5 og 6«.
§ 7
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov
nr. 667 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1547 af 19. de-
cember 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1520 af 18.
december 2018, foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193,
side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF
af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 372, side 1,
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for fi-
lialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989,
nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73,«: »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller
179
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29.
juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr.
L 168, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. mo-
torkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000,
nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveks-
ling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290,
side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet
for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125,
side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens I-direktivet),
EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. de-
cember 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende
2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende
2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006
om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder
for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse
frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006,
nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om æn-
dring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv
2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kri-
terierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervel-
ser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle
sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007,
nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007
om betalingstjenester i det indre marked og om
ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af di-
rektiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-
Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv in-
vestering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302,
side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
finansiering af terrorisme og om ændring af direk-
tiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side
43«.
180
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009,
nr. L 335, side 1, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af
direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og
2009/138/EF for så vidt angår det supplerende til-
syn med finansielle enheder i et finansielt konglo-
merat, EU-Tidende 2011, nr. L 326, side 113, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV), EU-Tiden-
de 2013, nr. L 176, side 338, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december
2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Sol-
vens II) for så vidt angår datoerne for dets gennem-
førelse og anvendelse og datoen for ophævelse af
visse direktiver (Solvens I), EU-Tidende 2013, nr.
L 341, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april
2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende
pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og
(EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser,
181
der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og
den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende
2014, nr. L 153, side 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april
2014 om indskudsgarantiordninger, (DGSD), EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og af-
vikling af kreditinstitutter (BRRD), EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 190, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet),
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4.
hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, si-
de 73, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-
ringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side
19. I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Kommissionens forordning (EU)
nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elektro-
nisk kommunikation mellem kompetente myndig-
heder i forbindelse med anmeldelser og procedurer
ved kontroller og undersøgelser på stedet samt ud-
veksling af oplysninger mellem kompetente myn-
182
digheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotil-
syn på EU-plan med det finansielle system og om
oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske ri-
sici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse
nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissio-
nens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013
af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksæt-
terfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venture-
kapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), EU-Tidende
2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter
(MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumen-
ter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detai-
linvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L
352, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gæl-
der en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er såle-
183
des udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningernes umiddelbare gyldig-
hed i Danmark.
2. Overskriften før § 23 affattes således:
»Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber
vedrørende stiftelse m.v.«
»Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser vedrørende stiftelse
m.v.«
§ 23. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Et gensidigt forsikringsselskab og en tvær-
gående pensionskasse skal indhente oplysninger
om det gensidige forsikringsselskabs og den tvær-
gående pensionskasses reelle ejere, herunder op-
lysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der in-
gen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres no-
gen reelle ejere, skal medlemmer af det gensidige
forsikringsselskabs og tværgående pensionskasses
direktion optages som reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system.
Stk. 4. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal registrere oplysnin-
gerne efter stk. 3 i Erhvervsstyrelsens it-system,
hurtigst muligt efter at det gensidige forsikringssel-
skab og den tværgående pensionskasse er blevet
bekendt med, at en person er blevet reel ejer, og ef-
ter enhver ændring af de oplysninger, som er regi-
streret. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal opbevare oplysnin-
ger om dets reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Selskabet og pensionskassen skal
endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 5. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal efter anmodning
udlevere oplysninger om det gensidige forsikrings-
selskabs og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder om det gensidige forsikringssel-
skabs og den tværgående pensionskasses forsøg på
at identificere deres reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet. Det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse skal endvidere efter anmod-
3. § 23, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Et gensidigt forsikringsselskab og en
tværgående pensionskasse skal indhente oplysnin-
ger om det gensidige forsikringsselskabs og den
tværgående pensionskasses reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 4. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer et gensidigt forsikringsselskab eller
en tværgående pensionskasse, skal efter det gensi-
dige forsikringsselskab eller den tværgående pensi-
onskasses anmodning forsyne det gensidige forsik-
ringsselskab eller den tværgående pensionskasse
med de oplysninger om ejerforholdet, der er nød-
vendige for det gensidige forsikringsselskabs eller
den tværgående pensionskasses identifikation af
reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle eje-
res rettigheder.
Stk. 5. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal registrere oplysnin-
gerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at det gensidige forsikringsselskab og
den tværgående pensionskasse er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer. Enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret om de
reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at
selskabet eller pensionskassen er blevet bekendt
med ændringen. De registrerede medlemmer af det
gensidige forsikringsselskabs eller den tværgående
pensionskasses direktion skal betragtes og registre-
res som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse efter at have udtømt alle mu-
184
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre of-
fentlige myndigheder, når disse myndigheder vur-
derer, at oplysningerne er nødvendige for deres va-
retagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 3 og 4, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger det gensidige forsikringsselskab
og den tværgående pensionskasse skal registrere i
styrelsens it-system.
ligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 6. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal mindst en gang år-
ligt undersøge, om der er ændringer til de registre-
rede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den
årlige undersøgelse fremlægges på det bestyrelses-
møde, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten.
Stk. 7. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dets
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Det gensidige forsikringsselskab og den tværgåen-
de pensionskasse skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennem-
førelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 8. Det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal efter anmodning
udlevere oplysninger om det gensidige forsikrings-
selskabs og den tværgående pensionskasses reelle
ejere, herunder om det gensidige forsikringssel-
skabs og den tværgående pensionskasses forsøg på
at identificere deres reelle ejere, til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminali-
tet. Det gensidige forsikringsselskab og den tvær-
gående pensionskasse skal endvidere efter anmod-
ning udlevere de nævnte oplysninger til andre
kompetente myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 9. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 5,
eller er indhentet, jf. stk. 8, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 10. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om oplysningernes registrering, tilgængelig-
hed og offentliggørelse efter stk. 3, 5 og 7, i Er-
hvervsstyrelsens it-system, herunder hvilke oplys-
ninger det gensidige forsikringsselskab og den
tværgående pensionskasse skal registrere i styrel-
sens it-system.«
185
4. Efter § 23 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 23 a. Et gensidigt forsikringsselskab og en
tværgående pensionskasse, der skal indhente, op-
bevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf.
§ 23, skal efter anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om det gensidige forsikringsselskabs eller den
tværgående pensionskasses ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger i
medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i
forhold til de registrerede oplysninger om et gensi-
digt forsikringsselskabs eller en tværgående pensi-
onskasses reelle ejere, foretager Finanstilsynet en
undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over
for det gensidige forsikringsselskab eller den tvær-
gående pensionskasse fastsætte en frist for forhol-
dets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2, sideløbende med un-
dersøgelsen, offentliggøre en meddelelse om ind-
beretningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Det
gensidige forsikringsselskab eller den tværgående
pensionskasse skal have mulighed for at gøre ind-
sigelse mod indberetningen, inden den offentliggø-
res, medmindre formålet med offentliggørelsen af
meddelelsen om indberetning derved forspildes.«
§ 81 b. Sparekassen skal indhente oplysninger
om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle
ejere, eller kan der ikke identificeres nogen reelle
ejere, skal de registrerede medlemmer af sparekas-
sens direktion optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system.
Stk. 2. Sparekassen skal registrere oplysningerne
efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst
muligt efter at sparekassen er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer, og efter enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret. Spare-
kassen skal opbevare oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Spare-
kassen skal endvidere opbevare oplysninger om
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
5. § 81 b affattes således:
Ȥ 81 b. Sparekassen skal indhente oplysninger
om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer sparekassen, skal efter sparekas-
sens anmodning forsyne sparekassen med de op-
lysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for
sparekassens identifikation af reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Sparekassen skal registrere oplysningerne,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at sparekassen er blevet bekendt med, at en
person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de
oplysninger, som er registreret om de reelle ejere,
skal registreres hurtigst muligt efter, at sparekassen
186
Stk. 3. Sparekassen skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om sparekassens reelle ejere, herun-
der om sparekassens forsøg på at identificere dens
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Sparekassen
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævn-
te oplysninger til andre offentlige myndigheder,
når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger sparekassen skal registrere i
styrelsens it-system.
er blevet bekendt med ændringen. De registrerede
medlemmer af sparekassens direktion skal betrag-
tes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrel-
sens it-system, hvis sparekassen efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter in-
gen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan
identificere.
Stk. 4. Sparekassen skal mindst én gang årligt un-
dersøge, om der er ændringer til de registrerede op-
lysninger om reelle ejere. Resultatet af den årlige
undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde,
hvor bestyrelsen godkender årsrapporten.
Stk. 5. Sparekassen skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere
i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparekassen
skal endvidere opbevare dokumentation for de ind-
hentede oplysninger om forsøg på identifikation af
reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Stk. 6. Sparekassen skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om sparekassens reelle ejere, herun-
der om sparekassens forsøg på at identificere deres
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Sparekassen
skal endvidere efter anmodning udlevere de nævn-
te oplysninger til andre kompetente myndigheder,
når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne
er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
sparekassen skal registrere i styrelsens it-system.«
6. Efter § 81 b indsættes:
Ȥ 81 c. Sparekasser, der skal indhente, opbevare
og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 81 b,
187
skal på anmodning forsyne personer og virksomhe-
der, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre
kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om
sparekassens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger i
medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i
forhold til de registrerede oplysninger om en spare-
kasses reelle ejere, foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over for
sparekassen fastsætte en frist for forholdets berigti-
gelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen,
offentliggøre en meddelelse om indberetningen i
Erhvervsstyrelsens it-system. Sparekassen skal ha-
ve mulighed for at gøre indsigelse mod indberet-
ningen, inden den offentliggøres, medmindre for-
målet med offentliggørelsen af meddelelsen om
indberetning derved forspildes.«
§ 85 b. Andelskassen skal indhente oplysninger
om andelskassens reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen re-
elle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen re-
elle ejere, skal de registrerede medlemmer af an-
delskassens direktion optages som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Andelskassen skal registrere oplysninger-
ne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hur-
tigst muligt efter at andelskassen er blevet bekendt
med, at en person er blevet reel ejer, og efter en-
hver ændring af de oplysninger, som er registreret.
Andelskassen skal opbevare oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Andelskassen skal endvidere opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Andelskassen skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om andelskassens reelle ejere,
herunder om andelskassens forsøg på at identifice-
re dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Andels-
kassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
7. § 85 b affattes således:
Ȥ 85 b. Andelskassen skal indhente oplysninger
om andelskassens reelle ejere, herunder oplysnin-
ger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer andelskassen, skal efter andelskas-
sens anmodning forsyne andelskassen med de op-
lysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for
andelskassens identifikation af reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Andelskassen skal registrere oplysninger-
ne, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettig-
heder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst mu-
ligt efter, at andelskassen er blevet bekendt med, at
en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de
oplysninger, som er registreret om de reelle ejere,
skal registreres hurtigst muligt efter, at andelskas-
sen er blevet bekendt med ændringen. De registre-
rede medlemmer af andelskassens direktion skal
betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system, hvis andelskassen efter at ha-
ve udtømt alle muligheder for identifikation heref-
ter ingen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere
kan identificere.
188
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger andelskassen skal registrere i
styrelsens it-system.
Stk. 4. Andelskassen skal mindst en gang årligt
undersøge, om der er ændringer til de registrerede
oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årli-
ge undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmø-
de, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten.
Stk. 5. Andelskassen skal opbevare dokumenta-
tion for de indhentede oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Andels-
kassen skal endvidere opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 6. Andelskassen skal efter anmodning udle-
vere oplysninger om andelskassens reelle ejere,
herunder om andelskassens forsøg på at identifice-
re dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Andels-
kassen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre kompetente myndig-
heder, når disse myndigheder vurderer, at oplys-
ningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5 i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
andelskassen skal registrere i styrelsens it-system.«
8. Efter § 85 b indsættes:
Ȥ 85 c. Andelskasser, der skal indhente, opbeva-
re og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 85
b, skal på anmodning forsyne personer og virk-
somheder, der i medfør af hvidvaskloven skal ud-
føre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger
om andelskassens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysnin-
ger om en andelskasses reelle ejere i medfør af
189
hvidvaskloven, foretager Finanstilsynet en under-
søgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over for
andelskassen fastsætte en frist for forholdets berig-
tigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen
offentliggøre en meddelelse om indberetningen i
Erhvervsstyrelsens it-system. Andelskassen skal
have mulighed for at gøre indsigelse mod indberet-
ningen, inden den offentliggøres, medmindre for-
målet med offentliggørelsen af meddelelsen om
indberetning derved forspildes.«
§ 336 a. Sparevirksomheden skal indhente oplys-
ninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herun-
der oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er
der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identifice-
res nogen reelle ejere, skal de registrerede med-
lemmer af sparevirksomhedens direktion optages
som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Sparevirksomheden skal registrere oplys-
ningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system,
hurtigst muligt efter at sparevirksomheden er ble-
vet bekendt med, at en person er blevet reel ejer,
og efter enhver ændring af de oplysninger, som er
registreret. Sparevirksomheden skal opbevare op-
lysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør. Sparevirksomheden skal endvide-
re opbevare oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Sparevirksomheden skal efter anmodning
udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reel-
le ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg
på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger sparevirksomheden skal regi-
strere i styrelsens it-system.«
9. § 336 a affattes således:
Ȥ 336 a. Sparevirksomheden skal indhente op-
lysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, her-
under oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer sparevirksomheden, skal efter spa-
revirksomhedens anmodning forsyne sparevirk-
somheden med de oplysninger om ejerforholdet,
der er nødvendige for sparevirksomhedens identifi-
kation af reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Sparevirksomheden skal registrere oplys-
ningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres
rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at sparevirksomheden er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver
ændring af de oplysninger, som er registreret om
de reelle ejere, skal registreres hurtigst muligt ef-
ter, at sparevirksomheden er blevet bekendt med
ændringen. De registrerede medlemmer af spare-
virksomhedens direktion skal betragtes og registre-
res som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system,
hvis sparevirksomheden efter at have udtømt alle
muligheder for identifikation herefter ingen reelle
ejere har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Sparevirksomheden skal mindst en gang
årligt undersøge, om der er ændringer til de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af
den årlige undersøgelse fremlægges på det besty-
relsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrappor-
ten.
190
Stk. 5. Sparevirksomheden skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Sparevirksomheden skal endvidere opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om forsøg
på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennem-
førelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Sparevirksomheden skal efter anmodning
udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reel-
le ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg
på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre kompetente myndigheder, når disse myndighe-
der vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
sparevirksomheden skal registrere i styrelsens it-
system.«
10. Efter § 336 a indsættes før overskriften før §
337:
Ȥ 336 b. Sparevirksomheder, der skal indhente,
opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere,
jf. § 336 a, skal på anmodning forsyne personer og
virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal
udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysnin-
ger om sparevirksomhedens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysnin-
ger om en sparevirksomheds reelle ejere i medfør
af hvidvaskloven, foretager Finanstilsynet en un-
dersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over for
sparevirksomheden fastsætte en frist til forholdets
berigtigelse.
191
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen,
jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., offentliggøre en meddelelse
om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system.
Sparevirksomheden skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, inden den offent-
liggøres, medmindre formålet med offentliggørel-
sen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 373. --
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 23, stk. 4 og 5, § 38 a, § 54, stk. 2, §
57, stk. 1, § 64, stk. 5, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71,
stk. 1-3, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3,
3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1,
§ 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77
c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 e, stk. 1, § 77 f, stk. 1 og 2,
§ 77 g, stk. 1 og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk.
1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk. 2 og 3,
§ 85 b, stk. 2 og 3, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §
122, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126
c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152
a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, §
152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og
3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m,
stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 1, 2, 4 og
9, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og §
182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1,
§ 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1.
pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245
a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §
247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk. 1 og 2,
§§ 312-312 b, § 336 a, stk. 2 og 3, § 347 b, stk. 3
og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,
§ 417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, artikel
41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel
51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, arti-
11. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 23 stk. 4 og
5« til: »§ 23, stk. 5, 7 og 8«, »§ 81 b, stk. 2 og 3«
ændres til: »§ 81 b, stk. 3, 5 og 6«, »§ 85 b, stk. 2
og 3« ændres til: »§ 85 b, stk. 3, 5 og 6«, og »§
336 a, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 336 a, stk. 3, 5 og
6«.
192
kel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel
77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel
221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel
259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit,
artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394,
stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2,
artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit,
1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel
435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439,
artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, arti-
kel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3.
pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel
492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk.
1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3
og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. no-
vember 2014 om dokumenter med central informa-
tion om sammensatte og forsikringsbaserede inve-
steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er),
straffes med bøde.
§ 8
I lov om firmapensionskasser, jf. lov nr. 1703 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2016/2341/EU af 14. december 2016
om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers
(IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (omar-
bejdning), EU-Tidende 2016, nr. L 354, side 37. I
loven er der medtaget visse bestemmelser fra Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en gene-
rel ramme for securitisering og om oprettelse af en
specifik ramme for simpel, transparent og standar-
diseret securitisering, EU-Tidende 2017, nr. L 347,
side 35. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er såle-
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-ti-
dende 2016, nr. L 254, side 37«: »og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU
af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme og om æn-
dring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr.
L 156, side 43«.
193
des udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed
i Danmark.
§ 111. En firmapensionskasse skal indhente op-
lysninger om firmapensionskassens reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der. Er der ingen reelle ejere, eller er det ikke mu-
ligt at identificere nogen reelle ejere, skal medlem-
merne af firmapensionskassens direktion eller i fir-
mapensionskasser, hvor der ikke findes en direk-
tion, medlemmer af firmapensionskassens bestyrel-
se optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system.
Stk. 2. Firmapensionskassen skal registrere op-
lysningerne efter stk. 2 i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, hurtigst muligt efter at firmapensionskassen
er blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer, og efter enhver ændring af de oplysninger,
som er registreret. Firmapensionskassen skal opbe-
vare oplysninger om sine reelle ejere i 5 år efter
det reelle ejerskabs ophør. Firmapensionskassen
skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på
identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemfø-
relsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal efter anmod-
ning udlevere oplysninger om firmapensionskas-
sens reelle ejere, herunder om firmapensionskas-
sens forsøg på at identificere sine reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Firmapensionskassen skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- og kon-
trolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 2 og 3, i styrelsens it-system, herunder
om, hvilke oplysninger firmapensionskassen skal
registrere i styrelsens it-system.
2. § 111 affattes således:
Ȥ 111. En firmapensionskasse skal indhente op-
lysninger om firmapensionskassens reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer firmapensionskassen, skal efter fir-
mapensionskassens anmodning forsyne firmapen-
sionskassen med de oplysninger om ejerforholdet,
der er nødvendige for firmapensionskassens identi-
fikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal registrere op-
lysningerne, herunder oplysninger om de reelle
ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system
hurtigst muligt efter, at firmapensionskassen er
blevet bekendt med, at en person er blevet reel
ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er re-
gistreret om de reelle ejere, skal registreres hurtigst
muligt efter, at firmapensionskassen er blevet be-
kendt med ændringen. De registrerede medlemmer
af firmapensionskassens direktion skal betragtes og
registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system, hvis firmapensionskassen efter at have ud-
tømt alle muligheder for identifikation herefter in-
gen reelle ejere har, eller ingen reelle ejere kan
identificere.
Stk. 4. Firmapensionskassen skal mindst en gang
årligt undersøge, om der er ændringer til de regi-
strerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af
den årlige undersøgelse fremlægges på det besty-
relsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrappor-
ten.
Stk. 5. Firmapensionskassen skal opbevare doku-
mentation for de indhentede oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Firmapensionskassen skal endvidere opbevare do-
kumentation for de indhentede oplysninger om for-
søg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gen-
nemførelsen af identifikationsforsøget.
194
Stk. 6. Firmapensionskassen skal efter anmod-
ning udlevere oplysninger om firmapensionskas-
sens reelle ejere, herunder om firmapensionskas-
sens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet. Firmapensionskassen skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
firmapensionskassen skal registrere i Erhvervssty-
relsens it-system.«
3. Efter § 111 indsættes:
Ȥ 111 a. Firmapensionskasser, der skal indhen-
te, opbevare og registrere oplysninger om reelle
ejere, jf. § 111, skal efter anmodning forsyne per-
soner og virksomheder, der i medfør af hvidvas-
kloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om firmapensionskassens ejerfor-
hold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysnin-
ger om en firmapensionskasses reelle ejere i med-
før af hvidvaskloven, foretager Finanstilsynet en
undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over
for firmapensionskassen fastsætte en frist for for-
holdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen,
offentliggøre en meddelelse om indberetningen i
Erhvervsstyrelsens it-system. Firmapensionskassen
skal have mulighed for at gøre indsigelse mod ind-
beretningen, inden den offentliggøres, medmindre
195
formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om
indberetning derved forspildes.«
§ 117. –
Stk. 2. Overtrædelse af §§ 4, 11 og 17, § 18, stk.
1, § 21, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1,
§ 33, § 34, stk. 1-5, § 35, § 36, stk. 1-6, § 37, § 39,
stk. 3, § 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 44, stk. 1,
§ 49, stk. 1-3, § 54, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, 1.
pkt., § 60 stk. 1, § 61, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 62 og 63, § 64, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., § 65, § 66, stk. 1 og 3, § 67, § 68, 1. pkt., §
69, § 70, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75, stk. 1 og 3,
§ 79, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 80, 1. og 3. pkt., §
81, stk. 1, 2. pkt., § 105, stk. 3, 3. pkt., og § 111,
stk. 2 og 3, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
4. I § 117, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 111, stk. 2 og
3« til: »§ 111, stk. 3, 5 og 6«.
§ 9
I lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. sep-
tember 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, § 6 i lov nr. 1520 af 18. de-
cember 2018 og § 14 i lov nr. 1707 af 27. decem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven gennemfører Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF
samt forordning 1060/2009/EU og 1095/2010/EU,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-
menter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 349, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 648/2012/EU
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73. I loven er der end-
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 648/2012/EU og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvask-
direktiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73« til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 648/2012/EU og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-Parla-
196
videre medtaget visse bestemmelser fra Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2013/345/EU af
17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde,
EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2013/346/EU af 17.
april 2013 om europæiske sociale iværksætterfon-
de, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU
af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger, EU-
Tidende 2017, nr. L 169, side 8, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12.
december 2017 om en generel ramme for securiti-
sering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering
og om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning
1060/2009/EF og 648/2012/EU, EU-Tidende 2017,
nr. L 347, side 35. Ifølge artikel 288 i EUF-trakta-
ten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
mentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring af direk-
tiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side
43«.
§ 136 a. En kapitalforening skal indhente oplys-
ninger om foreningens reelle ejere, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen
reelle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen
reelle ejere, skal medlemmerne af kapitalforenin-
gens bestyrelse optages som reelle ejere i Er-
hvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Kapitalforeningen skal registrere oplys-
ningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system,
hurtigst muligt efter at foreningen er blevet be-
kendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter
enhver ændring af de oplysninger, som er registre-
ret. Foreningen skal opbevare oplysninger om dens
reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør.
Foreningen skal endvidere opbevare oplysninger
om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år ef-
ter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Kapitalforeningen skal efter anmodning
udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere,
herunder om foreningens forsøg på at identificere
dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet. Forenin-
2. § 136 a affattes således:
Ȥ 136 a. En kapitalforening og en AIF-SIKAV
skal indhente oplysninger om foreningens reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer kapitalforeningen eller AIF-SI-
KAV’en, skal efter kapitalforeningens eller AIF-
SIKAV’ens anmodning forsyne kapitalforeningen
eller AIF-SIKAV’en med de oplysninger om ejer-
forholdet, der er nødvendige for kapitalforeningens
eller AIF-SIKAV’ens identifikation af reelle ejere,
herunder oplysninger om de reelle ejeres rettighe-
der.
Stk. 3. Kapitalforeningen og AIF-SIKAV’en skal
registrere oplysningerne, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-
system hurtigst muligt efter, at foreningen er blevet
bekendt med, at en person er blevet reel ejer. En-
hver ændring af de oplysninger, som er registreret
om de reelle ejere skal registreres hurtigst muligt
efter, at foreningen eller AIF-SIKAV’en er blevet
197
gen skal endvidere efter anmodning udlevere de
nævnte oplysninger til andre offentlige myndighe-
der, når disse myndigheder vurderer, at oplysnin-
gerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for kapi-
talforeninger, hvis ejerandele handles på et regule-
ret marked eller et tilsvarende marked, som er un-
dergivet oplysningspligt i overensstemmelse med
EU-retten eller tilsvarende internationale standar-
der.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger kapitalforeningen skal registre-
re i styrelsens it-system.
bekendt med ændringen. De registrerede medlem-
mer af foreningens eller AIF-SIKAV’ens bestyrel-
se skal betragtes og registreres som reelle ejere i
Erhvervsstyrelsens it-system, hvis foreningen eller
AIF-SIKAV’en efter at have udtømt alle mulighe-
der for identifikation herefter ingen reelle ejere
har, eller ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er skal
mindst en gang årligt undersøge, om der er ændrin-
ger til de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges
på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godken-
der årsrapporten.
Stk. 5. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en
skal opbevare dokumentation for de indhentede
oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det re-
elle ejerskabs ophør. Foreningen eller AIF- SI-
KAV’en skal endvidere opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om forsøg på identi-
fikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen
af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en
skal efter anmodning udlevere oplysninger om for-
eningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herun-
der om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg
på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvoka-
ten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet. Foreningen eller AIF-SIKAV’en skal end-
videre efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for kapi-
talforeninger eller AIF-SIKAV’er, hvis ejerandele
eller obligationer handles på et reguleret marked
eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
198
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om oplysningernes registrering, tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal regi-
strere i Erhvervsstyrelsens it-system.«
3. Efter § 136 a indsættes før overskriften før §
137:
»§ 136 b. Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er,
der skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om reelle ejere, jf. § 136 a, skal efter anmod-
ning forsyne personer og virksomheder, der i med-
før af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabs-
procedurer, med oplysninger om kapitalforenin-
gens eller AIF-SIKAV’ens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysnin-
ger om en kapitalforenings eller AIF-SIKAV’s re-
elle ejere i medfør af hvidvaskloven, foretager Fi-
nanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finans-
tilsynet kan i denne forbindelse over for kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en fastsætte en frist for
forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen,
offentliggøre en meddelelse om indberetningen i
Erhvervsstyrelsens it-system. Kapitalforeningen el-
ler AIF-SIKAV’en skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, inden den offent-
liggøres, medmindre formålet med offentliggørel-
sen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 190. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk. 1-8,
§ 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, § 22, stk.
1-3, § 22 a, stk. 1,926 § 27 a, stk. 1, § 28, stk. 1, nr.
1, og stk. 2, nr. 1, § 28 a, § 136 a, stk. 2 og 3,927 §
163, stk. 3, 5 og 6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 3, 1.-7. pkt., samt artikel 4, stk. 1, artikel 6, ar-
tikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel
11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, arti-
kel 16, stk. 1-4 og 6, artikel 17, stk. 1-6, 8 og 9, ar-
tikel 18, stk. 1, artikel 19-21 og 23, artikel 24, stk.
1, artikel 25, stk. 1, artikel 26 og 27, artikel 28, stk.
4. I § 190, stk. 2, ændres »§ 136 a, stk. 2 og 3« til:
»§ 136 a, stk. 3, 5 og 6«.
199
1-5, artikel 29, stk. 1-5 og 7, artikel 30, stk. 3, arti-
kel 31, stk. 3 og 4, artikel 32, stk. 3 og 4, artikel
33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel
36, artikel 37, stk. 1-3, og artikel 44, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1131/EU af 14. juni 2017 om pengemarkeds-
foreninger, straffes med bøde.
§ 190. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 8,
§ 5, stk. 7 og 10, § 5 a, stk. 2, § 6, stk. 5 og 6, § 9,
stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, stk. 7, § 16, stk. 8-10, §
18, stk. 3, § 19 b, stk. 2, § 20, stk. 10 og 11, § 22,
stk. 4, § 23, stk. 6, § 24, stk. 7, § 25, stk. 4, § 26, §
27, stk. 3, § 32, stk. 3, §§ 37, 44 og 60, § 61, stk. 7,
§ 62, stk. 3, § 66, § 67, stk. 6, § 68, stk. 4, § 69,
stk. 8, §§ 80 og 87, § 88, stk. 2, § 94, § 96, stk. 2, §
107, § 108, stk. 2, § 110, § 119, stk. 3, § 120, stk.
5, § 123, stk. 2, § 126, stk. 12, § 128, stk. 14, §
129, stk. 2, § 130, stk. 5, § 131, stk. 6, § 132, § 136
a, stk. 5, § 148, stk. 5, § 152, stk. 4, § 160, stk. 5, §
162, § 185, stk. 2, § 187, stk. 2, og § 188 kan der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
5. I § 190, stk. 4, ændres »§ 136 a, stk. 5« til: »§
136 a, stk. 8«.
§ 10
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og
senest ved § 5 i lov nr. 1520 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
Note 1) Loven gennemfører Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF
samt forordning 1060/2009/EU og 1095/2010/EU,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-
menter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 349, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvask-
direktiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73« til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
200
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 648/2012/EU
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Ti-
dende 2015, nr. L 141, side 73. I loven er der end-
videre medtaget visse bestemmelser fra Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2013/345/EU af
17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde,
EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2013/346/EU af 17.
april 2013 om europæiske sociale iværksætterfon-
de, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1131/EU
af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger, EU-
Tidende 2017, nr. L 169, side 8, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12.
december 2017 om en generel ramme for securiti-
sering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering
og om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning
1060/2009/EF og 648/2012/EU, EU-Tidende 2017,
nr. L 347, side 35. Ifølge artikel 288 i EUF-trakta-
ten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30.
maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring af direk-
tiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, nr. L 156, side
43«.
§ 14 a. En investeringsforening eller en SIKAV
skal indhente oplysninger om foreningens eller SI-
KAV’ens reelle ejere, herunder oplysninger om de
reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere,
eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere,
skal medlemmerne af investeringsforeningens be-
styrelse eller direktion eller SIKAV’ens bestyrelse
optages som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem.
Stk. 2. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i Er-
hvervsstyrelsens it-system, hurtigst muligt efter at
foreningen eller SIKAV’en er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer, og efter enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret. For-
eningen eller SIKAV’en skal opbevare oplysninger
2. § 14 a affattes således:
Ȥ 14 a. En investeringsforening eller en SIKAV
skal indhente oplysninger om investeringsforenin-
gens eller SIKAV’ens reelle ejere, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Enhver, der direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer investeringsforeningen eller SI-
KAV’en, skal på investeringsforeningens eller SI-
KAV’ens anmodning forsyne investeringsforenin-
gen eller SIKAV’en med de oplysninger om ejer-
forholdet, der er nødvendige for investeringsfor-
eningens eller SIKAV’ens identifikation af reelle
ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres ret-
tigheder.
201
om deres reelle ejere i 5 år efter det reelle ejer-
skabs ophør. Foreningen eller SIKAV’en skal end-
videre opbevare oplysninger om forsøg på identifi-
kation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal efter anmodning udlevere oplysninger om for-
eningens eller SIKAV’ens reelle ejere, herunder
om foreningens eller SIKAV’ens forsøg på at iden-
tificere deres reelle ejere, til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Foreningen eller SIKAV’en skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for inve-
steringsforeninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele
handles på et reguleret marked eller et tilsvarende
marked, som er undergivet oplysningspligt i over-
ensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende in-
ternationale standarder.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder
hvilke oplysninger investeringsforeningen eller SI-
KAV’en skal registrere i styrelsens it-system.
Stk. 3. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal registrere oplysningerne, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrel-
sens it-system hurtigst muligt efter, at investerings-
foreningen eller SIKAV’en er blevet bekendt med,
at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af
de oplysninger, som er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at inve-
steringsforeningen eller SIKAV’en er blevet be-
kendt med ændringen. De registrerede medlemmer
af investeringsforeningens bestyrelse eller direk-
tion eller SIKAV’ens bestyrelse skal betragtes og
registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-
system, hvis investeringsforeningen eller SI-
KAV’en efter at have udtømt alle muligheder for
identifikation herefter ingen reelle ejere har, eller
ingen reelle ejere kan identificere.
Stk. 4. Investeringsforeninger og SIKAV’er skal
mindst en gang årligt undersøge, om der er ændrin-
ger til de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges
på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godken-
der årsrapporten.
Stk. 5. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal opbevare dokumentation for de indhentede
oplysninger om deres reelle ejere i 5 år efter det re-
elle ejerskabs ophør. Investeringsforeningen eller
SIKAV’en skal endvidere opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om forsøg på identi-
fikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen
af identifikationsforsøget.
Stk. 6. Investeringsforeningen eller SIKAV’en
skal efter anmodning udlevere oplysninger om in-
vesteringsforeningens eller SIKAV’ens reelle
ejere, herunder om investeringsforeningens eller
SIKAV’ens forsøg på at identificere deres reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Investeringsforeningen
eller SIKAV’en skal endvidere efter anmodning
udlevere de nævnte oplysninger til andre kompe-
tente myndigheder, når disse myndigheder vurde-
rer, at oplysningerne er nødvendige for deres vare-
tagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan videregive oplysninger om reelle
202
ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet,
jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente
myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for inve-
steringsforeninger eller SIKAV’er, hvis ejerandele
eller obligationer handles på et reguleret marked
eller et tilsvarende marked, som er undergivet op-
lysningspligt i overensstemmelse med EU-retten
eller tilsvarende internationale standarder.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering, oplysningernes tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5, i Erhvervs-
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger
investeringsforeningen eller SIKAV’en skal regi-
strere i Erhvervsstyrelsens it-system.«
3. Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 15:
»§ 14 b. Investeringsforeninger og SIKAV’er,
der skal indhente, opbevare og registrere oplysnin-
ger om reelle ejere, jf. § 14 a, skal efter anmodning
forsyne personer og virksomheder, der i medfør af
hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsproce-
durer, med oplysninger om investeringsforenin-
gens eller SIKAV’ens ejerforhold.
Stk. 2. Modtager Finanstilsynet indberetninger
om uoverensstemmelser i de registrerede oplysnin-
ger om en investeringsforenings eller SIKAV’s re-
elle ejere i medfør af hvidvaskloven, foretager Fi-
nanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finans-
tilsynet kan i denne forbindelse over for investe-
ringsforeningen eller SIKAV’en fastsætte en frist
for forholdets berigtigelse.
Stk. 3. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan
Erhvervsstyrelsen sideløbende med undersøgelsen,
offentliggøre en meddelelse om indberetningen i
Erhvervsstyrelsens it-system. Investeringsforenin-
gen eller SIKAV’en skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod indberetningen, inden den offent-
liggøres, medmindre formålet med offentliggørel-
sen af meddelelsen om indberetning derved for-
spildes.«
§ 190, stk. 1, 1. pkt. ---
2. pkt. Overtrædelse af § 14 a, stk. 2 og 3, §§ 38
og 46, § 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, § 51, stk. 1,
4. I § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14 a, stk. 2 og
3« til: »§ 14 a, stk. 3, 5 og 6«.
203
nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt.,
§ 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og
stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63 a, stk. 1, § 166,
stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3, 1.-7. pkt., og
stk. 5, og § 199, stk. 1, straffes med bøde.
§ 11
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som
ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 262 af 16. marts
2016 og senest ved § 1 i lov nr. 1665 af 26. decem-
ber 2017, foretages følgende ændringer:
§ 3. Ved juridisk enhed forstås i denne lov:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejds-
giver eller selvstændigt erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en uden-
landsk juridisk person.
3) En statslig administrativ enhed.
4) En region.
5) En kommune.
6) Et kommunalt fællesskab.
1. I § 3 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) En trust eller et juridisk arrangement, der lig-
ner en trust.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
§ 5. Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt
identifikationsnummer (CVR-nummer).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler
CVR-nummer til de juridiske enheder, der er an-
ført i § 3, nr. 1, 2 og 6, og som anmeldes til regi-
strering i henhold til anden lovgivning.
2. I § 5, stk. 2, ændres »2 og 6« til: »2, 3 og 7«.
Stk. 3. Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer
til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-5.
3. I § 5, stk. 3, ændres »§ 3, nr. 3-5« til: »§ 3, nr.
4-6«.
Stk. 4. ---
§ 11. For juridiske enheder optages følgende
grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:
1) Enhedens CVR-nummer.
2) Virksomhedsform.
3) Starttidspunkt.
4) Eventuelt ophørstidspunkt.
5) Virksomhedsnavn.
6) Virksomhedsadresse.
204
7) Navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer for
fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere, og ledel-
sesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.
8) Branche og eventuelle bibrancher.
9) Antal Ansatte.
10) P-nummer for tilknyttede produktionsenhe-
der.
Stk. 2-5. ---
4. I § 11, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »adresse«: »,
bopælsland, statsborgerskab«.
§ 11 a. En juridisk person, jf. § 3, nr. 2, som i
henhold til anden lovgivning er forpligtet til at re-
gistrere reelle ejere, skal være registreret i Det
Centrale Virksomhedsregister. For den juridiske
person skal som minimum registreres oplysninger
omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-8.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anmeldelse og registrering af oplysnin-
ger, jf. stk. 1, herunder regler om betaling til dæk-
ning af de administrative omkostninger herved.
5. I § 11 a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. En trust eller et lignende juridisk arran-
gement, jf. § 3, nr. 3, som i henhold til anden lov-
givning er forpligtet til at have sine reelle ejere re-
gistreret, skal være registreret i Det Centrale Virk-
somhedsregister. For en trust eller et lignende ju-
ridisk arrangement skal som minimum registreres
oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-8.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 11 a, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 22, stk. 2,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
§ 22. Den, der undlader rettidigt at meddele op-
lysninger efter § 16 eller forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes
med bøde.
Stk. 2. Overtrædelse af § 11 a, stk. 1, straffes med
bøde.
Stk. 3. Den, der forsætligt eller ved grov uagt-
somhed overtræder bestemmelserne i § 19, stk. 2
eller 3, straffes med bøde.
Stk. 4. I de forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
§ 12. For juridiske enheder, der er anført i § 3, nr.
1, 2 og 6, vedligeholdes grunddata af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i samarbejde med told- og skat-
teforvaltningen.
7. I § 12, stk. 1, ændres »2 og 6« til: »2, 3 og 7«.
205
Stk. 2. For juridiske enheder, der er anført i § 3,
nr. 3-5, vedligeholdes grunddata af Danmarks Sta-
tistik.
Stk. 3-4. ---
8. I § 12, stk. 2, ændres »§ 3, nr. 3-5« til: »§ 3, nr.
4-6«.
§ 18. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysning om navn for fuldt ansvarlige
deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer of-
fentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksom-
hedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer
anden beslutning. Dette gælder for både aktive og
ophørte virksomheder.
9. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »virksomheder« til:
»juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3«.
Stk. 4. Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige
deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer of-
fentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister,
indtil der er forløbet 3 år, efter at personen er op-
hørt med at være aktiv i en virksomhed, som er re-
gistreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette
gælder for både aktive og ophørte virksomheder.
[…].
Stk. 5. ---
10. § 18, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Oplysning om adresse og bopælsland for fuldt
ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmed-
lemmer offentliggøres i Det Centrale Virksom-
hedsregister, indtil der er forløbet 5 år efter, at per-
sonen er ophørt med at være aktiv i en juridisk en-
hed, jf. § 3, nr. 1-3, som er registreret i Det Centra-
le Virksomhedsregister. Dette gælder for både akti-
ve og ophørte juridiske enheder.«
Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfattet
af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører, 3 år efter at den
pågældende person ophører med at være aktiv i
virksomheder, som er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet
af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.
11. § 18, stk. 6, affattes således;
»Stk. 6. Opdatering af personoplysninger omfat-
tet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 5 år efter, at
den pågældende person ophører med at være aktiv
i juridiske enheder, jf. § 3, nr. 1-3, som er registre-
ret i Det Centrale Virksomhedsregister.«
Stk. 7-9. ---
§ 12
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012, som
ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013, § 3 i
lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr. 734 af 25. juni
2014 og § 12 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, fore-
tages følgende ændringer:
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side
73«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/834/EU af 30. maj 2018 om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
206
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015,
nr. L 141, side 73.
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, nr. L 156, side 43.«
§ 4. Fonden skal indhente oplysninger om fon-
dens reelle ejere, jf. § 5, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fonden skal registrere oplysninger efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst mu-
ligt efter at fonden er blevet bekendt med, at en
person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret. Fonden skal
opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år ef-
ter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal endvi-
dere opbevare oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af
identifikationsforsøget.
Stk. 3. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre offentlige myndigheder, når disse myndigheder
vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system,
herunder hvilke oplysninger fonden skal registrere
i styrelsens it-system.
2. § 4 affattes således:
Ȥ 4. Fonden skal indhente oplysninger om fon-
dens reelle ejere, jf. § 5, herunder oplysninger om
de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Fondens reelle ejere skal efter anmodning
fra fonden forsyne fonden med de oplysninger,
som fonden er forpligtet til at indhente efter stk. 1.
Stk. 3. Fonden skal registrere oplysninger efter
stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt
efter, at fonden er blevet bekendt med, at en person
er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysnin-
ger, der er registreret om de reelle ejere, skal regi-
streres hurtigst muligt efter, at fonden er blevet be-
kendt med ændringen.
Stk. 4. Fonden skal mindst 1 gang årligt undersø-
ge, om der er ændringer til de registrerede oplys-
ninger om de reelle ejere.
Stk. 5. Fonden skal opbevare dokumentation for
de indhentede oplysninger om dens reelle ejere i 5
år efter det reelle ejerskabs ophør. Fonden skal
endvidere opbevare dokumentation for de indhen-
tede oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifika-
tionsforsøget.
Stk. 6. Fonden skal efter anmodning udlevere op-
lysninger om fondens reelle ejere, herunder om
fondens forsøg på at identificere dens reelle ejere,
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet. Fonden skal endvidere efter
anmodning udlevere de nævnte oplysninger til an-
dre kompetente myndigheder, når disse myndighe-
der vurderer, at oplysningerne er nødvendige for
deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
207
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering, oplysningernes tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1 og 3, i Erhvervssty-
relsens it-system, herunder hvilke oplysninger fon-
den skal registrere i styrelsens it-system.«
3. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Fonde skal efter anmodning forsyne per-
soner og virksomheder, der i medfør af hvidvas-
kloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om fondens reelle ejere.
Stk. 2. Modtager fondsmyndigheden fra Er-
hvervsstyrelsen indberetninger i medfør af hvid-
vaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de
registrerede oplysninger om fondens reelle ejere,
foretager fondsmyndigheden en undersøgelse af
forholdet, jf. § 37.
Stk. 3. Efter anmodning fra fondsmyndigheden
kan Erhvervsstyrelsen, sideløbende med undersø-
gelsen, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system, indtil for-
holdet er bragt i orden. Fonden skal, medmindre
formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om
indberetning derved forspildes, have mulighed for
at gøre indsigelser mod indberetningen forinden
denne offentliggøres.«
§ 43. Overtrædelse af § 4, stk. 2 og 3, § 6, stk. 2,
§ 11, stk. 2, § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §
25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med bøde.
Stk. 2-5. –
4. I § 43, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,« til: »§ 4,
stk. 3, 5 og 6«.
§ 52. Foreningen skal indhente oplysninger om
foreningens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Foreningen skal registrere oplysninger ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst
muligt efter at foreningen er blevet bekendt med, at
en person er blevet reel ejer, og efter enhver æn-
dring af de oplysninger, som er registreret. For-
eningen skal opbevare oplysninger om dens reelle
ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. For-
eningen skal endvidere opbevare oplysninger om
5. § 52 affattes således:
Ȥ 52. Foreningen skal indhente oplysninger om
foreningens reelle ejere, jf. § 52 a, herunder oplys-
ninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2. Foreningens reelle ejere skal efter anmod-
ning fra foreningen forsyne foreningen med de op-
lysninger, som foreningen er forpligtet til at ind-
hente efter stk. 1.
Stk. 3. Foreningen skal registrere oplysninger ef-
ter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst
muligt efter, at foreningen er blevet bekendt med,
208
forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter
gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Foreningen skal efter anmodning udlevere
oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder
om foreningens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Foreningen skal endvi-
dere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre offentlige myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering og offentliggørelse af oplysnin-
ger, jf. stk. 1 og 2, i Erhvervsstyrelsens it-system,
herunder hvilke oplysninger foreningen skal regi-
strere i styrelsens it-system.
at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af
de oplysninger, der er registreret om de reelle
ejere, skal registreres hurtigst muligt efter, at for-
eningen er blevet bekendt med ændringen.
Stk. 4. Foreningen skal mindst 1 gang årligt un-
dersøge, om der er ændringer til de registrerede op-
lysninger om de reelle ejere.
Stk. 5. Foreningen skal opbevare dokumentation
for de indhentede oplysninger om dens reelle ejere
i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Foreningen
skal endvidere opbevare dokumentation for de ind-
hentede oplysninger om forsøg på identifikation af
reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifi-
kationsforsøget.
Stk. 6. Foreningen skal efter anmodning udlevere
oplysninger om fondens reelle ejere, herunder om
foreningens forsøg på at identificere dens reelle
ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet. Foreningen skal endvi-
dere efter anmodning udlevere de nævnte oplys-
ninger til andre kompetente myndigheder, når disse
myndigheder vurderer, at oplysningerne er nød-
vendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kon-
trolopgaver.
Stk. 7. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet og andre kompetente
myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplys-
ninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3,
eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlems-
staters kompetente myndigheder og finansielle ef-
terretningstjenester.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere reg-
ler om registrering, oplysningernes tilgængelighed
og offentliggørelse efter stk. 1 og 3, i Erhvervssty-
relsens it-system, herunder hvilke oplysninger for-
eningen skal registrere i styrelsens it-system.«
6. Efter § 52 a indsættes:
Ȥ 52 b. Foreninger skal efter anmodning forsy-
ne personer og virksomheder, der i medfør af hvid-
vaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer,
med oplysninger om foreningens reelle ejere.
Stk. 2. Modtager Civilstyrelsen fra Erhvervssty-
relsen indberetninger i medfør af hvidvaskloven
om uoverensstemmelser i forhold til de registrere-
209
de oplysninger om foreningens reelle ejere, foreta-
ger Civilstyrelsen en undersøgelse af forholdet.
Stk. 3. Efter anmodning fra Civilstyrelsen kan Er-
hvervsstyrelsen, sideløbende med undersøgelsen
nævnt, offentliggøre en meddelelse om indberet-
ningen i Erhvervsstyrelsens it-system, indtil for-
holdet er bragt i orden. Foreningen skal, medmin-
dre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen
om indberetning derved forspildes, have mulighed
for at gøre indsigelser mod indberetningen forin-
den denne offentliggøres.«
7. Efter § 52 b indsættes:
Ȥ 52 c. Civilstyrelsen kan af foreningens besty-
relse, revisor eller andre, der har kendskab til for-
eningens forhold, forlange de oplysninger, der er
efter Civilstyrelsens skøn, er nødvendige til at vur-
dere, om en forening overholder sine forpligtelser i
medfør af § 52.
Stk. 2. Civilstyrelsen kan pålægge foreningen at
bringe forhold, der strider imod § 52, i orden.«
§ 54. Overtrædelse af § 48, stk. 2, § 48 a, § 49,
stk. 2, og § 52, stk. 2 og 3, straffes med bøde.
8. I § 54 ændres »§ 52, stk. 2 og 3,« til: »§ 52, stk.
3, 5 og 6, og undladelse af at afgive oplysninger
efter § 52 c, stk. 1, eller at efterkomme et pålæg ef-
ter § 52 c, stk. 2,«.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. januar 2020,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 6, § 2, nr. 2, 6 og 7, § 3, nr. 5
og 6, § 4, nr. 2, og § 17 c i SE-loven, som affattet
ved denne lovs § 4, nr. 6, § 5, nr. 4, og § 14 c i
SCE-loven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5,
og § 6, nr. 3 og § 1 c i lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forord-
ninger om indførelse af europæiske økonomiske
firmagrupper, som affattet ved denne lovs § 6, nr.
3, træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 58 a, stk. 5, i
selskabsloven, § 15 g, stk. 5, i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder, § 21 a, stk. 4, i lov
om erhvervsdrivende fonde, § 17 a, stk. 5, i lov om
det europæiske selskab (SE-loven), § 14 a, stk. 5, i
lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven),
210
§ 1 a, stk. 4, i lov om administration af Det Euro-
pæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om
indførelse af europæiske økonomiske firmagrup-
per, § 23, stk. 6, § 81 b, stk. 4, § 85 b, stk. 4, og §
336 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, § 68,
stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, §
136 a, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. og § 14 a, stk. 5, i lov om in-
vesteringsfonde m.v., forbliver i kraft, indtil de op-
hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § § 58 a, stk. 9, i selskabsloven, § 15 g, stk. 9, i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 21
a, stk. 8, i lov om erhvervsdrivende fonde, § 17 a,
stk. 9, i lov om det europæiske selskab (SE-loven),
§ 14 a, stk. 9, i lov om det europæiske andelssel-
skab (SCE-loven), § 1 a, stk. 8, i lov om admini-
stration af Det Europæiske Økonomiske Fælles-
skabs forordninger om indførelse af europæiske
økonomiske firmagrupper, § 23, stk. 10, § 81 b,
stk. 8, § 85 b, stk. 8, og § 336 a, stk. 8, i lov om
finansiel virksomhed, § 111, stk. 8, i lov om firma-
pensionskasser, § 136 a, stk. 9, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. og § 14 a, stk.
9, i lov om investeringsfonde m.v.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske henholdsvis de
grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 8 og 12 kan ikke sættes i
kraft for Færøerne.
Stk. 3. Lovens §§ 4-6 og 11 kan ikke sættes i
kraft for hverken Færøerne eller Grønland.
211