Svar på spm. nr. S 91: Finder ministeren det rimeligt, at der i den reviderede uddannelse til social- og sundhedshjælper kun er én uges undervisning i demens, og at kurset ikke er obligatorisk, men frivilligt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 91

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S91/svar/1080433/1288170.pdf

09-10-2013
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Hans Christian
Schmidt (V) på spørgsmål af 1. oktober 2013 (nr. S 91)
”Finder ministeren det rimeligt, at der i den reviderede uddannelse til social- og sundhedshjælper kun er
én uges undervisning i demens, og at kurset ikke er obligatorisk, men frivilligt?”
Svar:
Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der består af to trin; social- og sundheds-
hjælperuddannelsen (trin 1) og social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2). Erhvervsuddannelser-
nes indhold og målene for uddannelserne bestemmes af de faglige udvalg inden for rammer fastsat af
Undervisningsministeriet. Udvalgene er sammensat af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det jobområde,
som uddannelsen uddanner til. Social- og sundhedsuddannelsen hører under det faglige udvalg for den
pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS). Det faglige udvalg har til
opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og
efter behov tage initiativ til nyetablering og omlægning af uddannelsen.
Social- og sundhedsuddannelsen er bygget op omkring en række kompetencemål, som eleverne skal nå
gennem uddannelsen. Undervisningen tager afsæt i fag og emner, der alle bidrager til at understøtte
kompetencemålene.
Demens er én ud af mange kroniske sygdomme, som eleven gennem uddannelsen får kendskab til. Så-
ledes indgår undervisning i demens i faget ”pleje og dokumentation”, der er obligatorisk for alle social-
og sundhedshjælperelever. Desuden kan eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen vælge fa-
get ”demens 1” og på social- og sundhedsassistentuddannelsen vælge faget ”demens 2”.
Endelig er det muligt for uddannede social- og sundhedshjælpere at efteruddanne sig gennem arbejds-
markedsuddannelserne, så de løbende kan vedligeholde, udvikle og specialisere deres kompetencer på
ældreplejeområdet.
Efter min bedste vurdering indeholder social- og sundhedsuddannelsen således allerede obligatorisk
undervisning i demens.
Christine Antorini
2013-14
S 91 endeligt svar
Offentligt