Svar på spm. nr. S 485: Mener ministeren, at det er udtryk for værdig ældrepleje, når stive regler og kassetænkning går forud for hensynet til det enkelte menneskes ve og vel, som det f.eks. er bekymringen, at det er sket i sagen, der omtales i artiklen i JydskeVestkysten den 3. februar 2019?

Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 6. februar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 485 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 485:
”Mener ministeren, at det er udtryk for værdig ældrepleje, når stive regler og kasse-
tænkning går forud for hensynet til det enkelte menneskes ve og vel, som f.eks. er
bekymringen, at det er sket i sagen, der omtales i artiklen i JydskeVestkysten den 3.
februar2019?”
Svar:
Som ældreminister ligger det mig meget på sinde, at svækkede ældre borgere får en
ordentlig ældrepleje, som er kendetegnet ved at have fokus på værdighed og på den
enkelte ældres individuelle behov for pleje og omsorg. En god og værdig ældrepleje
er efter min mening også kendetegnet ved respekten for det levede liv og for den en-
kelte borgers vaner og ønsker. Det er ikke mindst vigtigt, når der er tale om menne-
sker med demens, hvor kendskab til den enkeltes vaner og ønsker kan være afgø-
rende for livskvaliteten og oplevelsen af at have så tryg en hverdag som muligt trods
demenssygdommen.
I den nationale demenshandlingsplan 2025 har regeringen sammen med de øvrige
satspuljepartier igangsat en række ambitiøse og markante initiativer til et bredt løft
af demensindsatsen i hele landet. Som led i demenshandlingsplanen er der blandt an-
det afsat 39 mio. kr. til flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud til men-
nesker med demens og deres pårørende, ligesom der er etableret 13 rådgivnings- og
aktivitetscentre fordelt rundt i landet målrettet mennesker med demens og deres på-
rørende.
Jeg vil gerne understrege, at det er den enkelte kommunes ansvar at sikre, at der er
de nødvendige tilbud, som imødekommer den enkelte ældres individuelle behov. Og
det er naturligvis min forventning, at man som kommune også er opmærksom på de
bekymringer og ønsker, som den enkelte ældre og deres eventuelle pårørende giver
udtryk for.
Der kan være forskellige hensyn, der gør, at man som kommune prioriterer dag- og
aktivitetstilbud målrettet hjemmeboende, mens der tilbydes andre aktiviteter til be-
boere på plejehjem eller i plejebolig m.v. Hvis der er tale om ældre borgere med en
demenssygdom, kan overgangen mellem forskellige tilbud være forbundet med
utryghed og forvirring hos den demensramte. Derfor er det i sådanne situationer
også vigtigt at være opmærksom på, hvordan der kan skabes de bedst mulige over-
gange mellem tilbuddene med fokus på tryghed og omsorg for den enkelte ældre
med demens.
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 13-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 1901587
Dok. nr.: 828478
2018-19
S 485 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Så vidt jeg kan forstå på dækningen af den aktuelle sag, har kommunen – ud over de
aktivitetstilbud, der er på plejehjemmet – også tilbudt den pågældende borger at
kunne komme på daghjemmet 3 dage om ugen.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg finder det positivt, at kommunen – så vidt jeg kan
forstå på udtalelser til pressen – vil igangsætte en kvalitetsundersøgelse af kommu-
nens aktiviteter til ældre og i den forbindelse se på, hvilke aktiviteter der fungerer
godt, og hvilke der kan gøres bedre, så det sikres, at borgernes behov imødekommes
bedst muligt.
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Charlotte Søderlund