Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 5. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love
(Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf
for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere
m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 18 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 10 og 16-18. Radikale Venstres og Socialistisk Folkepar-
tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1,
3 og 4. Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 11-13 og 15.
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 5, 7-9 og 14.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 9, 10, 13, 14 og 16-18 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod ændringsforslag nr. 1-4, 6, 11, 12 og 15. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 7 og 8.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og
Konservative Folkeparti
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at
den omlægning af tilgangen til flygtninge- og asylområdet,
som lovforslaget er udtryk for, er både nødvendig og ønske-
lig. Lovforslaget er udtryk for en ny hjemsendelsespolitik,
hvor fokus på midlertidigheden af den beskyttelse, som er
grundlaget for retten til asyl, styrkes markant.
Partierne forudsætter, at de muligheder, som lovforslaget
giver, bliver udnyttet, når muligheden for at nægte forlæn-
gelse af eller at inddrage en opholdstilladelse vurderes. Dan-
mark skal gå til grænsen af vores internationale forpligtel-
ser. Det er vigtigt, at udviklingen i retspraksis med hensyn
til vores internationale forpligtelser følges tæt, således at det
sikres, at der fremover altid sker inddragelse og nægtelse af
forlængelse, medmindre det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Partierne vil fortsat følge udviklingen på området med
henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere juste-
ringer. Partierne opfordrer regeringen til ligeledes at have
særlig opmærksomhed på, om mulighederne bliver brugt i
den udstrækning, som det var tilsigtet af partierne bag para-
digmeskiftet og finanslovsaftalen for 2019.
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti støtter ligeledes de øvrige elementer i
lovforslaget, som er nødvendige ændringer af udlændinge-
politikken, og som bl.a. styrker kontrollen med udlændinge,
der opholder sig uønsket her i landet.
Til lovforslag nr. L 140 Folketinget 2018-19
AX022715
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at pa-
radigmeskiftet grundlæggende er udtryk for sund fornuft. Vi
skal hjælpe mennesker, der er på flugt, og som har brug for
beskyttelse. Det er og bliver vores medmenneskelige for-
pligtelse. Flygtninge bør så vende hjem igen, når forholdene
i deres hjemlande tillader det. I praksis er det dog desværre
ikke sådan, det forholder sig i dag. Når vi i dag giver flygt-
ninge beskyttelse, er virkeligheden den, at de stort set alle
sammen bliver i Danmark resten af deres liv. Det gælder for
ni ud af ti flygtninge. Det har aldrig været meningen med
asylpolitikken, og det betyder, at vi kan hjælpe færre. Når
der er fred, skal Danmark hjælpe flygtninge hjem at deltage
i genopbygningen af deres eget land. Sådan bliver der plads
til at hjælpe dem, som bliver drevet på flugt fra den næste
krig.
Det var årsagen til, at den daværende SR-regering indfør-
te en helt ny bestemmelse om midlertidig beskyttelse i ud-
lændingeloven og dermed lagde grundstenen for et
paradigmeskifte i dansk asylpolitik. Flere tusind syriske
flygtninge har efterfølgende fået opholdstilladelse på denne
baggrund. Dette lovforslag har til formål at videreføre para-
digmeskiftet og ligger dermed i naturlig forlængelse af den
midlertidighed, som Socialdemokratiet indførte. Det støtter
Socialdemokratiet derfor op om.
Socialdemokratiet støtter derimod ikke den del af lovfor-
slaget, som sænker integrationsydelsen med op til 2.000 kr.
om måneden for børnefamilier. Det er Socialdemokratiet
imod, fordi vi er bekymrede for, hvordan de lave ydelser
rammer særlig børnene. Fattiggørelse af børn løser ingen
flygtningeudfordringer, men forværrer integrationsudfor-
dringerne. Samtidig er det ikke holdbart, at de laveste ydel-
ser hele tiden ændres. Der er brug for en holdbar løsning på
de laveste ydelser.
Derfor vil Socialdemokratiet nedsætte en ydelseskom-
mission, som senest 12 måneder efter valget skal komme
med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt og stabilt flertal
om ydelserne. Det tror vi er en bedre måde at finde de rigti-
ge balancer på end gennem konstante ændringer vedtaget af
små flertal i Folketinget. Indtil det nye ydelsessystem er på
plads, vil vi kompensere de berørte familier og investere
målrettet i daginstitutioner og skoler i udsatte områder.
Socialdemokratiet har på den baggrund ønsket at dele
lovforslaget op, da ydelsesnedsættelsen ikke har noget at gø-
re med paradigmeskiftet og bør behandles for sig selv. Det
har desværre ikke været muligt, da regeringen har været me-
re optaget af taktiske hensyn.
Med det forbehold og ud fra en samlet vurdering kan So-
cialdemokratiets medlemmer af udvalget støtte lovforslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget, der på alle væsentlige områder går i den forker-
te retning. Lovændringerne har først og fremmest til formål
at signalere til omverdenen, at flygtninge er uønskede her i
landet, og at Danmark ikke ønsker at tage medansvar for at
løse den største globale flygtningekrise siden anden ver-
denskrig.
De lovændringer, der foreslås, skal sende signal om, at en
flygtning opholder sig midlertidigt i asyllandet. Det bygger
på en fiktion om, at krig og forfølgelse typisk ophører inden
for en kort årrække. Erfaringen fra talrige konflikter og un-
dertrykkende regimer fortæller, at der ofte går mange år, før
flugtårsagen er væk. Enhedslisten er enig i, at en flygtning,
når der efter en kortere årrække bliver fred og forfølgelsen
ophører i flygtningens hjemland, skal kunne miste opholds-
tilladelsen. Men efter nogle år har flygtninge – og ikke
mindst deres eventuelle børn – typisk slået rod i asyllandet.
Når flygtninge har boet i en årrække i asyllandet, vil det væ-
re forkert at inddrage opholdstilladelsen. Enhedslisten stem-
te imod L 72 (2014-15, 1. samling), som banede vej for, at
flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 2 og 3, og § 8, stk. 2, kan få inddraget opholdstilla-
delsen, med henvisning til at de kan sendes til oprindelses-
landet til »skrøbelige og uforudsigelige forhold«. Enhedsli-
sten ønsker, at alle flygtninge – herunder flygtninge med be-
skyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus – kun kan
få inddraget opholdstilladelsen, hvis der, jf. flygtningekon-
ventionens artikel 1, litra c, er indtrådt fundamentale, stabile
og varige ændringer i hjemlandet.
Det foreliggende lovforslag indebærer, at flygtninges op-
holdstilladelser fremover gives med henblik på midlertidigt
ophold frem for som hidtil med mulighed for varigt ophold.
Denne ændring har ikke i sig selv nogen effekt på varighe-
den eller omfanget af konflikter eller forfølgelse i hjemlan-
det, men kan bidrage til en generel usikkerhed og frygt hos
den enkelte flygtning – til skade for integrationen.
Lovforslaget indeholder en række sproglige ændringer,
som peger i retning af, at integration ikke længere er et mål i
dansk flygtningepolitik. Integration er efter Enhedslistens
opfattelse et vigtigt mål for flygtningepolitikken, og Enheds-
listen kan på denne baggrund ikke støtte de sproglige æn-
dringer.
Enhedslisten har fra starten været modstander af indførel-
sen af den særlig lave integrationsydelse, hvis vigtigste ef-
fekt er, at flygtninge – og ikke mindst flygtningebørn – lever
i fattigdom. Enhedslisten kan naturligvis ikke støtte en yder-
ligere nedsættelse af satserne for integrationsydelsen og vil
arbejde for, at de persongrupper, der i dag er omfattet af
ydelsen, modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau.
Lovforslaget vil afskaffe kommunernes pligt til at stille
en permanent bolig til rådighed for flygtninge. En god og
tryg bolig af rimelig standard og størrelse er en vigtig forud-
sætning for en vellykket integration. Derfor kan Enhedsli-
sten ikke støtte denne del af lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at al statsrefusion af kommuner-
nes hjælp til flygtninge i særlige tilfælde afskaffes. Denne
ændring kan føre til, at kommunerne bliver mere tilbagehol-
dende med at yde nødvendig hjælp i særlige tilfælde, og på
den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte denne del af for-
slaget.
Endelig indebærer lovforslaget, at tredjelandsstatsborge-
res opnåelse af kommunal og regional valgret og valgbarhed
først opnås efter 4 år mod hidtil 3. Uanset hvor længe en
person forventer at opholde sig her i landet, er det vigtigt, at
vedkommende har indflydelse på lokale og regionale beslut-
2
ninger. Så også dette element er medvirkende til Enhedsli-
stens samlede afvisning af lovforslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget anser lovfor-
slaget for at være et egentligt opgør med enhver form for
sund fornuft. Ingen høringssvar kan påvise, at det kommer
til at løse nogen problemer. Mange kan til gengæld påvise,
at det skaber en lang række nye problemer.
Og så er det tilmed dyrt. Det er symbollovgivning, der
bl.a. sender 750 mio. kr. ud af vinduet til en øde ø i Stege
Bugt. Nu skal beboerne i Kalvehave og omegn overtage pro-
blemerne med at stuve en gruppe mennesker, der har opgi-
vet alt håb, sammen et sted. Det virker uigennemtænkt.
Nedsættelsen af ydelser til flygtninge til et eksistensmini-
mum er Radikale Venstre lodret imod. Der synes at blive
spekuleret i forarmelse og fattiggørelse af en helt bestemt
gruppe. Det fører til yderligere fattigdom blandt børnefami-
lier, og det er skadeligt for Danmark.
I Radikale Venstre er vi ligeledes stærke modstandere af,
at ordet integration slettes alle de steder, man kan komme til
det i loven. Integration er forudsætningen for at klare sig
godt i Danmark, og det underminerer regeringen og flertallet
ved nu at slette ambitionen om integration. Både arbejdsgi-
vere og arbejdstagere advarer om, at det vil betyde proble-
mer i forhold til at få flygtninge i arbejde.
Det er for Radikale Venstre ubegribeligt, at kommunerne
ikke længere kan hjælpe de familier, der ikke har råd, eks-
traordinært ved behov for lægehjælp, tandlægehjælp eller
hjælp til børn med vanskeligheder. Endelig er Radikale
Venstre helt uenige i, at kvoteflygtninge skal have ophold
som midlertidige. Det er i strid med selve ideen i kvoteflygt-
ningeordningen, som handler om genplacering af de mest
udsatte flygtninge. Det risikerer at underminere selve ord-
ningen og den kontrol med fordeling af flygtninge i verden,
som denne ordning giver.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og
ALT):
1) I nr. 1 udgår »og § 8, stk. 1 og 2,«
[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]
Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og
SF):
2) Nr. 2 udgår.
[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra-
tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab]
Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (EL og
ALT):
3) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 11, stk. 2, 2. pkt., udgår », stk. 3«.«
[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]
4) I den under nr. 6 foreslåede § 19 a ændres i 1. pkt. »§§
7 og 8, stk. 1 og 2,« til: »§ 7«, og i 2. pkt. udgår »eller § 8,
stk. 1 eller 2«.
[Kvoteflygtninge undtages for midlertidighed]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
5) Nr. 12 udgår.
[Loft over antallet af familiesammenføringer til herboende
flygtninge fjernes]
Til § 2
Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og
SF):
6) Nr. 1-3, 15, 20 og 38 udgår.
[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra-
tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
7) Nr. 4 udgår.
[Uændret formålsbestemmelse i integrationsloven]
8) Nr. 10-14 udgår.
[Uændret anvisningspligt til permanente boliger for flygt-
ninge]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
9) Nr. 29, 32, 33, 35 og 36 udgår.
[Opretholdelse af den eksisterende statsrefusion for kommu-
nernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde]
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval-
get:
10) Nr. 40 udgår, og i stedet indsættes:
»40. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2-4« til: »§ 2,
stk. 2-4 og 6«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 7« til:
»§ 16, stk. 8«.
01. I § 57, stk. 4, indsættes efter »ikke anvises«: »et midler-
tidigt opholdssted eller«.«
[Teknisk ændring]
Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og
SF):
3
Til § 5
11) Nr. 1-3 udgår.
[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra-
tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab]
Til § 6
12) Nr. 1-3, 5, 6, 8-10, 12 og 16-20 udgår.
[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra-
tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab]
Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (S, ALT
og SF):
13) Nr. 11 og 13-15 udgår.
[Fastholdelse af integrationsydelse på det eksisterende ni-
veau]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
Til § 7
14) Paragraffen udgår.
[Tredjelandsstatsborgere opretholder valgret og valgbarhed]
Af et mindretal (EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT og
SF):
Til § 10
15) Paragraffen udgår.
[Fastholdelse af betegnelserne integrationsprogram, integra-
tionsydelse og integrationskontrakt samt erklæring om inte-
gration og aktivt medborgerskab]
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udval-
get:
Til § 11
16) I stk. 1 ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
[Konsekvensrettelse]
17) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. § 2, nr. 1, 5-9, 15-17, 21-26, 30, 31, 34, 39 og 40,
§ 5, nr. 1, § 6, nr. 1 og 8, og § 10 træder i kraft den 1. juli
2019.«
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 5-12.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden, for så vidt angår de nye
benævnelser af programmet og den nye opdeling af integra-
tionslovens målgruppe]
18) I stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »§ 6, nr. 1, 3-7, og
9-22,« til: »§ 6, nr. 2-7 og 9-21,«.
[Teknisk ændring]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 3 og 4
Med ændringsforslagene sikres det, at kvoteflygtninge
undtages fra bestemmelserne om midlertidighed. Kvote-
flygtninge opnår deres beskyttelse gennem en særskilt aftale
med UNHCR, der betoner, at kvoteflygtninges genbosættel-
se skal indbefatte en varig løsning på deres beskyttelsesbe-
hov. Derfor er det uhensigtsmæssigt og i strid med ordnin-
gens nuværende rammer at betone kvoteflygtninges midler-
tidige beskyttelsesbehov.
Til nr. 2, 6, 11, 12 og 15
Med lovforslaget foreslås integrationsprogram, integrati-
onsydelse og integrationskontrakt omdøbt, så de fremover
ikke henviser til integration. I stedet ønskes med lovforsla-
get at sætte fokus på hjemrejse. Ændringsforslaget tilbage-
ruller det signal, som ændringen af sprogbrugen medfører,
så det fremover fortsat er integrationen, der skal være grund-
stenen i den danske tilgang til flygtninge. Integration er det
bedste grundlag for en vellykket eventuel repatriering eller
alternativt for et godt liv i Danmark i de tilfælde, hvor for-
følgelse eller krig ikke ophører i hjemlandet inden for en
overskuelig årrække, og det er derfor vigtigt, at termer og
indsatser understøtter dette. Ændringsforslaget fastholder de
nugældende termer.
Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stil-
le yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling,
herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Til nr. 5
I lovforslaget foreslås, at ministeren skal have mulighed
for at fastsætte et loft over antallet af familiesammenførin-
ger, hvis absorptionskapaciteten i kommunerne og håndte-
ringsevnen i Udlændingestyrelsen m.m. er under pres. Æn-
dringsforslaget fastholder reglerne, som de er i dag uden et
fastsat loft. Flygtninge har ikke mulighed for at udøve deres
ret til familieliv i hjemlandet, jf. Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8. Derfor ønsker forslags-
stillerne, at familiesammenføring kan ske hurtigst muligt i
asyllandet, så retten til familieliv respekteres uden ind-
skrænkninger.
Til nr. 7
I regeringens lovforslag ændres formålsbestemmelsen i
integrationsloven, så integration ikke fremgår direkte af for-
målsbeskrivelsen. Ændringsforslaget sikrer, at den nuværen-
de formulering med vægt på integration fastholdes.
Til nr. 8
Med lovforslaget ønsker regeringen at fjerne kommuner-
nes anvisningspligt til permanente boliger for flygtninge og
erstatte det med en pligt til at anvise en midlertidig bolig.
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der også
fremover vil være pligt til at anvise en permanent bolig til
flygtninge, idet en god, permanent bolig efter forslagsstiller-
nes opfattelse er et vigtigt element i en god start på flygtnin-
ges liv i Danmark.
4
Til nr. 9
I lovforslaget afskaffes statens refusion til kommunerne
for de ydelser, der afholdes til hjælp i særlige tilfælde efter
integrationsloven. Ændringsforslaget sikrer, at der fortsat vil
være statslig refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter,
idet en uændret gennemførelse af regeringens lovforslag ef-
ter forslagsstillernes opfattelse vil skabe en risiko for, at
kommunerne vil være tilbageholdende med at bevilge helt
nødvendig hjælp i særlige tilfælde.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstiller stille
yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling, her-
under til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Til nr. 10
Der er tale om et teknisk ændringsforslag.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget fastholdes satserne for den nuvæ-
rende integrationsydelse uændret i forhold til i dag. For-
slagsstillerne henviser til, at Institut for Menneskerettighe-
der i oktober 2018 på baggrund af en undersøgelse påpege-
de, at der er god grund til at antage, at der er familier på den
eksisterende integrationsydelse, der falder under grundlo-
vens eksistensminimum. Forslagsstillerne ønsker på denne
baggrund at forhindre, at satserne sænkes yderligere.
Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstiller stil-
le yderligere konsekvensændringsforslag til 3. behandling,
herunder til undertitel og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget fastholdes de nugældende regler
for valgret og valgbarhed ved kommunale og regionale valg.
Udlændinge skal have opholdt sig i Danmark i 3 år, før man
er valgbar og har valgret. Uanset om en tredjelandsstatsbor-
ger opholder sig i Danmark i en kortere årrække eller resten
af livet, er vedkommendes mulighed for indflydelse på loka-
le og regionale valg og beslutninger efter forslagsstillernes
opfattelse vigtig for sammenhængskraften i det danske sam-
fund. Derfor er det uhensigtsmæssigt at kræve mere end 3
års ophold inden opnåelse af kommunal og regional valgret
og valgbarhed.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstiller stille
yderligere ændringsforslag til ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensrettelse, da der med æn-
dringsforslag nr. 17 indsættes et nyt stykke i lovforslagets §
11.
Til nr. 17
Med forslaget præciseres det, at de foreslåede nye be-
nævnelser af integrationsprogrammet og den nye opdeling
af integrationslovens målgruppe først skal træde i kraft den
1. juli 2019.
Baggrunden for forslaget er, at KL i sit høringssvar til
lovforslaget har gjort opmærksom på, at den foreslåede
ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2019, der gælder for væ-
sentlige dele af de foreslåede ændringer, er for kort tid til at
forberede de administrative og tekniske ændringer, der føl-
ger af lovforslaget i kommunerne. Dette gælder især for de
foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og
målgruppeændringer i integrationsloven.
På baggrund af KL᾽s høringssvar har ministeriet efter
fornyede overvejelser fundet, at der er behov for en justering
af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at kommunerne har
den fornødne tid til at forberede implementeringen af de
foreslåede nye benævnelser af integrationsprogrammet og
den foreslåede nye opdeling af integrationslovens målgrup-
pe.
Det bemærkes, at den samtidig foreslåede ændring af be-
nævnelserne af ydelserne implementeres parallelt med ned-
sættelsen af ydelsen og først træder i kraft den 1. januar
2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11, stk. 4.
Til nr. 18
Med ændringsforslaget præciseres det, at den nye benæv-
nelse af integrationsydelse, som ændres til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationslo-
ven, træder i kraft i lov om aktiv socialpolitik den 1. januar
2020.
I lovforslagets § 11, stk. 7, henvises til, at bestemmelser-
ne i lovforslagets § 6, nr. 1, 3-7 og 9-22 træder i kraft den 1.
januar 2020. Der er fejlagtigt henvist til § 6, nr. 1, som ve-
drører de nye benævnelser af integrationsprogrammet. Der
burde rettelig i stedet – i overensstemmelse med lovforsla-
gets afsnit 18.2 – have været henvist til § 6, nr. 2, der vedrø-
rer de nye benævnelser af integrationsydelse. Endvidere har
§ 6 ikke 22, men alene 21 numre, hvorfor henvisningen til
nr. 22 slettes.
Bestemmelserne i § 6, nr. 1 og 8, der vedrører de nye be-
nævnelser af programmet, træder således i kraft den 1. juli
2019, jf. ændringsforslag nr. 17, mens de resterende bestem-
melser i § 6, nr. 2-7 og 9-21, om ydelser træder i kraft den 1.
januar 2020.
Der er således tale om en teknisk ændring og en præcise-
ring af, at benævnelserne af ydelserne implementeres paral-
lelt med nedsættelsen af ydelsen og først træder i kraft den
1. januar 2020. Der henvises herved til lovforslagets § 11,
stk. 4.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2019 og var til
1. behandling den 24. januar 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændige- og integrationsministeren
sendte den 21. december 2018 dette udkast til udvalget, jf.
5
UUI alm. del – bilag 80. Den 18. og 19. januar 2019 sendte
ministeren de modtagne høringssvar til udvalget, og den 21.
januar 2019 sendte ministeren et høringsnotat til udvalget.
Ministeren har efterfølgende sendt supplerende høringssvar
og kommenteret høringsoversigter til udvalget den 22., 23.,
25., 29. og 31. januar 2019.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret, undtagen spørgsmål 38,
der ventes bevaret inden 2. behandling.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF)
Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)
Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Julius Graakjær Grantzau (ALT)
Andreas Steenberg (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
6