L 140 - svar på spm. 37 om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
1. februar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 1954
Akt-id 645909
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22 til L 140:
Er ministeren enig med Institut for Menneskerettigheder i, at der er et juridisk
tomrum omkring praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi
der endnu ikke findes praktisk på området?
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at følgende fremgår af høringssvar fra Institut
for Menneskerettigheder:
”I stituttet be ærker, at der - i lyset af den sparsomme praksis fra EMD på områ-
det - er et usikkert juridisk råderum for myndighederne til at træffe beslutninger,
som ikke strider mod – men går til grænsen af – e eskerettigheder e.”
Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe et klart signal om, at flygtninges op-
hold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere
hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere
er til stede. Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtnin-
ges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, så snart det er muligt.
Inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-
ge vil således fremadrettet altid skulle ske, hvis opholdsgrundlaget ikke længere er
til stede, med mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser.
Som anført i lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1., indeholder den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK) ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere
medlemsstaternes adgang til at inddrage udlændinges opholdstilladelser på grund
af ændrede forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog alligevel be-
tydning, navnlig artikel 3 og 8.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Side 2/3
Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.1.7., at der så vidt ses ikke er praksis
fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der vedrører den situati-
on, at en opholdstilladelse til en udlænding, der har fået asyl i et land, er blevet
inddraget eller nægtet forlænget som følge af, at forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længe-
re risikerer forfølgelse.
EMD har imidlertid behandlet en række sager om beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse og tvangsmæssig udsendelse af udlændinge, der lovligt har op-
holdt sig i en medlemsstat, i andre situationer.
Der foreligger herudover en meget omfattende praksis om udvisning af kriminelle
udlændinge. EMD har for så vidt angår udvisning på grund af kriminalitet i sagen
Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet retningslinjer for proportionali-
tetsvurderingen efter EMRK artikel 8 ved at opstille en række kriterier, der i den
forbindelse skal inddrages, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole
om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager. Det må bl.a. på baggrund af EMD
praksis i en række lettiske sager, der er nærmere refereret under pkt. 2.1.7. i lov-
forslaget, antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i
sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at
praksis fra Domstolen på udvisningsområdet i et vist omfang kan anvendes til at
vurdere, hvornår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
skal undlades som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel
8.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der i dag er praksis fra EMD,
som udlændingemyndighederne kan inddrage ved deres vurdering af, om inddra-
gelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse skal undlades som følge af,
at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel 8.
I lyset af den gennemgåede praksis fra EMD, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1., redegør
lovforslaget nærmere for en række af de oplistede tilknytningsmomenter til op-
holdslandet. Således gennemgås, der i underpunkter til lovforslagets pkt.
2.3.2.1.1., betydningen af længden af det lovlige ophold, beskæftigelse, uddannel-
se, sprogkundskaber, børns selvstændige tilknytning og hensynet til familiens
enhed i forhold til vurderingen af, hvornår det må antages, at inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, fordi inddragelse
eller nægtelse af forlængelse ikke vil være i overensstemmelse med EMRK artikel
8.
Som anført under lovforslagets pkt. 2.3.2. forudsættes det, at udlændingemyn-
dighederne løbende følger med i praksis fra navnlig EMD og tilpasser deres praksis
i overensstemmelse hermed. Dette for at myndighederne også fremadrettet vil
kunne træffe afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en op-
holdstilladelse, der går til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser.
Side 3/3
Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende
opdatere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager
om inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a.
Notatet forudsættes offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside,
således at det vil være muligt at gøre sig bekendt med den aktuelle praksis.
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius


Ministeren
Side 1/6
1. februar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2035
Akt-id 646987
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 til L 140 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 37 til L 140:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, jf.
L 140 - bilag 11?
Svar:
Hermed følger Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af de spørgs-
mål, der fremgår af Amnesty Internationals henvendelse af 30. januar 2019.
Besvarelsen er inddelt i de spørgetemaer, der fremgår af Amnesty Internationals
henvendelse.
1. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til inddragelse af flygtningestatus og
udsendelse til oprindelseslandet
Det kan generelt bemærkes, at regeringen med lovforslaget ønsker at sende et
klart og tydeligt signal om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt.
Forslaget er en følge af aftalen om finanslov for 2019 af 30. november 2018, hvor
regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om en ny tilgang til udlændinge-
og integrationsområdet, der har fokus på midlertidighed og hjemsendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med den nye
tilgang til udlændinge- og integrationsområdet, at der bliver sendt et klart signal
om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Det er aftaleparternes grund-
læggende holdning, at en flygtning skal rejse hjem til sit hjemland og hjælpe med
genopbygningen af landet, når den pågældende ikke længere har behov for be-
skyttelse. Det samme gør sig gældende for flygtningens familie.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Side 2/6
Det er således alene de flygtninge, som reelt har et beskyttelsesbehov, der har ret
til ophold her i landet.
Det er ikke muligt at give et generelt svar på, hvor længe en flygtning skal opholde
sig i Danmark midlertidigt, før det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at inddrage den pågældendes opholdstilladelse. Dette beror på en
konkret vurdering af den enkelte flygtnings forhold sammenholdt med den gæl-
dende praksis ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det bemærkes endelig, at udlændinge under nærmere opregnede betingelser har
mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger således af ud-
lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at det normalt er en grundlæggende betingelse
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt i
Danmark i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Endvide-
re skal udlændingen opfylde en række øvrige betingelser, bl.a. krav om beskæfti-
gelse, danskkundskaber, vandel og selvforsørgelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 2-9, og stk.
4.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om tidsubegrænset ophold. Flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge vil således fortsat have mulighed for at søge om
tidsubegrænset opholdstilladelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 22 og 25 til L 140.
2. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til skærpede straffe for overtrædelse af
opholds-, underretnings- og meldepligt
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019, at strafskærpelsen for overtrædelse af
reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt indebærer et behov for at
etablere ca. 50 lukkede fængselspladser i tilknytning til udvisningsfængslet i Ringe,
hvilket der med finansloven for 2019 er afsat midler til.
Det bemærkes endvidere, at indtil den nye kapacitet i udvisningsfængslet i Ringe
er etableret, vil strafskærpelsen for overtrædelse af reglerne om opholds-, melde-
og underretningspligten blive håndteret inden for kriminalforsorgens eksisterende
kapacitet.
3. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til ophævelse af kommunernes pligt til
indkvartering af flygtninge i permanente boliger
3.1. Om ydelser – rådighedsbeløb efter en ydelsesnedsættelse for forsørgere
Side 3/6
Det fremgår af lovforslagets § 6, nr. 11, at integrationsydelsen for forsørgere, der i
3 år har optjent ret til børne- og ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt
for enlige forsørgere fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau) og 1.000 kr. må-
nedligt for gifte og samlevende forsørgere fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau)
pr. person. I og med at ydelsen først nedsættes, når der er optjent ret til halv bør-
ne- og ungeydelse, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger
fortsat have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på
niveau (gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart
efter ankomsten til Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 16.1. i lovbemærkningerne og til besvarelsen af
spørgsmål nr. 131 (alm. del) til Udlændinge- og Integrationsudvalget stillet efter
ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
3.2. Om ophævelse af kommunernes pligt til at anvise flygtninge en permanent
bolig efter integrationsloven
Lovforslaget indebærer ikke en afskaffelse af adgangen til at få anvist et sted at
bo. Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven fremover kun forpligtede til
at sørge for midlertidige opholdssteder til nye flygtninge, som boligplaceres til den
enkelte kommune. Med andre ord afskaffes derved retskravet på at få anvist en
permanent bolig efter integrationslovens regler om boligplacering. Kommunen
kan imidlertid fortsat vælge at stille en permanent bolig til rådighed, hvis det øn-
skes af kommunen. Der sker med lovforslaget ingen begrænsninger i kommuner-
nes mulighed for at administrere boligsituationen for den enkelte flygtning. Kom-
munerne får derimod mere fleksibilitet i opgaven med at finde steder, hvor flygt-
ninge kan bo.
De flygtninge, hvis introduktionsperiode under integrationsloven er ophørt, men
som fortsat er boligsøgende og som måtte opholde sig på et midlertidigt opholds-
sted, skal ligesom i dag også efter lovens ikrafttræden have mulighed for at blive
boende på det midlertidige opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågæl-
dende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig.
De pågældende flygtninge vil endvidere fremover have samme adgang til at få
hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i landet efter de
almindelige principper og løsning af kommunale boligsociale opgaver.
Med lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvad der forstås ved et midlertidigt
opholdssted eller en permanent bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke
i integrationsloven er fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidi-
ge opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og
Side 4/6
planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboel-
se.
4. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til kontrol med opholds-, underret-
nings- og meldepligt og nødvendigheden af varetægtsfængsling ved overtrædel-
se af pligterne
Det kan generelt oplyses, at Udlændingestyrelsen – som ressortmyndighed for
pålæg om opholds- og underretningspligt – fører kontrol med, om udlændinge,
der er pålagt opholdspligt eller opholds- og underretningspligt, overholder de
pålagte forpligtelser. Det kan endvidere oplyses, at politiet – som ressortmyndig-
hed for pålæg om meldepligt – fører kontrol med, om udlændinge, der er pålagt
meldepligt, overholder pålægget.
Det kan – for så vidt angår Udlændingestyrelsens kontrol – oplyses, at der er ind-
ført elektronisk adgangskontrol på udrejsecenter Kærshovedgård med det gene-
relle formål at styrke kontrollen med, hvem der opholder sig i centrene. Elektro-
nisk adgangskontrol ved brug af fingeraftryksscannere i forbindelse med ind- og
udgang blev indført på Udrejsecenter Kærshovedgård i efteråret 2016.
Indførelsen af den elektroniske adgangskontrol har medført et væsentligt mere
detaljeret grundlag for kontrollen med, hvem der opholder sig på centrene. Ud-
lændingestyrelsen modtager således oplysninger om ind- og udgang på centret og
udfører på baggrund heraf kontrol med og fortager eventuel politianmeldelse af
manglende overholdelse af opholds- og underretningspligt.
Der forventes indført elektronisk adgangskontrol på Udrejsecenter Sjælsmark i
løbet af 1. halvår af 2019.
På nuværende tidspunkt foregår kontrollen med, hvem der opholder sig på Udrej-
secenter Sjælsmark, via indkvarteringsoperatørens løbende tilstedeværelseskon-
trol. Indkvarteringsoperatøren skal således til enhver tid og uden ugrundet ophold
registrere en beboer som udeblevet, hvis personalet er bekendt med, at den på-
gældende ikke reelt opholder sig på centret. Indkvarteringsoperatørerne skal lige-
ledes registrere en beboer som udeblevet, hvis den pågældende gennem 3 hver-
dage ikke har hentet sin post eller efterkommet en opfordring om at henvende sig
på kontoret. Registreringerne foretages i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSy-
stemet (IBS).
Udlændingestyrelsens kontrol med, om udlændinge, der er pålagt opholdspligt
eller opholds- og underretningspligt på Udrejsecenter Sjælsmark, overholder de
pålagte forpligtelser, foregår således på nuværende tidspunkt ved hjælp af regi-
streringer i IBS.
Side 5/6
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for den del af besvarelsen, der
vedrører politiets kontrol med pålæg om meldepligt, indhentet bidrag fra Justits-
ministeriet, der til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Justits i isteriet har til brug for besvarelse af spørgs ålet i dhe -
tet en udtalelse fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), mod-
tager dagligt en log-fil fra Statens IT med oplysninger om de relevante
udlændinges overholdelse af meldepligten på blandt andet Kærsho-
vedgård. Nordsjællands politi analyserer herefter disse data, hvorun-
der det konstateres, om den pågældende har overtrådt sin melde-
pligt, hvorefter politiet manuelt undersøger, om der i politiets regi-
stre er oplysninger om eventuelt lovlig forfald, f.eks. i forbindelse
med en varetægtsfængsling.
Underretning om manglende overholdelse af meldepligten på indi-
vidniveau fremsendes herefter til Midt- og Vestjyllands politi med
henblik på strafferetlig forfølgning. Underretningerne fremsendes
samlet ca. en gang månedligt.”
Justitsministeriets myndigheder er i gang med at overveje, hvordan
proceduren for håndtering af sager om overtrædelse af meldepligten
skal i drettes fre adrettet.”
I forhold til spørgsmålet om nødvendigheden af varetægtsfængsling for overtræ-
delse af opholds-, melde- og underretningspligten skal ministeriet henvise til mini-
steriets supplerende kommenterede høringsoversigt, der er oversendt til Folke-
tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 31. januar 2019.
5. Ad Amnesty Internationals spørgsmål til skærpet straf for overtrædelse af en
opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård
Det skal generelt bemærkes, at det er regeringens ønske at sende et klart signal
om, at manglende samarbejde med myndighederne har mærkbare konsekvenser.
Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
viser, at der fortsat er mange i disse grupper, der ikke overholder pålæg om op-
holds-, underretnings- og meldepligt. Den foreslåede strafskærpelse har på den
Side 6/6
baggrund til formål at sikre, at de udlændinge, som ikke overholder deres forplig-
telser, straffes herfor, og at straffen øges markant.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft


Ministeren
Side 1/2
1. februar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 1945
Akt-id 645868
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25 til L 140:
Hvad betyder ændringerne i inddragelse af opholdstilladelse konkret i forhold til
betydningen af børns tilknytning til Danmark?
Svar:
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændinge-
loven, hvorefter inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesam-
menførte til flygtninge alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser. Den foreslåede ordning vil bl.a. indebære, at
betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark i inddragelsessager
bliver reduceret.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.6.1., at det følger af Udlændingestyrelsens
nuværende praksis, at små børn under 6 år som udgangspunkt ikke har opnået
selvstændig tilknytning til det danske samfund.
Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1.5., at barnets alder i praksis
tillægges væsentlig betydning. Hvis barnet f.eks. har opholdt sig her i landet fra sit
1. til 5. leveår, har gået i en dansk daginstitution og kun kan tale dansk, lægges der
i almindelighed ikke vægt på barnets tilknytning til Danmark. Det lægges der ikke
op til at ændre med dette lovforslag for så vidt angår andre børn end flygtninge-
børn og børn, der er familiesammenført til flygtninge.
Det er imidlertid ministeriets vurdering, at hensynet til flygtningebørn og børn
familiesammenført til en flygtnings selvstændige tilknytning til Danmark kan vur-
deres anderledes, end tilfældet er i dag.
I forhold til børns selvstændige tilknytning har den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol således i sagen Salija mod Schweiz vurderet, at to børn, der var 4-
5 og 8-9 år gamle, og som gik i børnehave og skole, let kunne tilpasse sig hjemlan-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Side 2/2
dets sprog og kultur var i en ”adaptable age” , hvilket havde betydning for alvor-
ligheden af de vanskeligheder, som barnet med sandsynlighed ville blive mødt
med.
På den baggrund vurderes det, at der, i al fald indtil barnet fylder 8 år, kan lægges
yderligere vægt på, at barnet let vil kunne tilpasse sig hjemlandets sprog og kultur
med den konsekvens, at barnet som udgangspunkt ikke kan anses for at have
opnået selvstændig tilknytning til Danmark, før barnet fylder 8 år. Det vil betyde,
at den tilknytning, som barnet har opnået til Danmark i en situation, hvor barnet
er under 8 år, ikke i udgangspunktet skal indgå i vurderingen af, om der kan ske
inddragelse af opholdstilladelsen for barnet og medlemmerne af barnets familie.
Det bemærkes i den forbindelse, at den ændrede vægt på barnets tilknytning i
disse situationer ikke ændrer på, at der kan være andre forhold, f.eks. handikap
eller helbredstilstand, som fortsat vil skulle inddrages som en del af vurderingen.
Hvis barnet er fyldt 8 år, har det betydning for, om der skal foretages en vurdering
af barnets selvstændige tilknytning, hvor stor en del af de formative år af barn- og
ungdommen, som barnet har tilbragt i Danmark, hvor lang tid barnet har gået i
skole i de formative år, og hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark.
Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af 19. december 2018 af
spørgsmål nr. 8 til L 1 til Finansudvalget.
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius


Ministeren
Side 1/2
17. december 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 20070
Akt-id 582298
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 131 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 131:
Vil ministeren oplyse Grundlovens eksistensminimum i kroner og øre i 2018-
niveau for de mest gængse familietyper ifølge ministeriet?
Svar:
Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og
hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige,
dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder herom.
Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist
eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens stør-
relse og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly, er ikke fastsat i grundlovens §
75, stk. 2.
Domstolene kan prøve, om retten til forsørgelse efter bestemmelsen er overholdt,
jf. Højesterets do af 5. februar i de såkaldte ”starthjælpssag”.
Det fremgår af dommen, at starthjælpen, der svarede til SU-satserne, ikke var den
eneste ydelse, som de pågældende udlændinge havde mulighed for at få. Herud-
over var der mulighed for enkeltydelser og boligsikring m.v. Højesteret fandt, at
niveauet for starthjælpen efter den daværende integrationslov, der var lavere end
kontanthjælp, ikke var i strid med grundlovens § 75, stk. 2. Starthjælpen blev op-
hævet i 2011, men svarer i vidt omfang til den nuværende integrationsydelse, der
blev indført i 2015.
I sin begrundelse anførte Højesteret vedrørende spørgsmålet om grundlovens
eksistensminimum bl.a. følgende:
”Efter størrelsen af den introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som
han og hans ægtefælle modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret, at der ikke
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Side 2/2
er grundlag for at fastslå, at A ikke modtog hjælp fra det offentlige i overens-
stemmelse med grundlove s § 75, stk. .”
Højesteret foretog således en konkret vurdering af, om familien modtog tilstræk-
kelig hjælp fra det offentlige i lyset af grundlovens § 75, stk. 2.
Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at angive et generelt eksistensmi-
nimum efter grundloven for de enkelte familietyper, da dette afhænger af den
enkeltes økonomiske situation og behov, herunder rådighedsbeløb. I lyset af Hø-
jesterets dom i starthjælpssagen vurderes niveauet for den nuværende integrati-
onsydelse at være i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
Det indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for
2019, at integrationsydelsen for forsørgere, der i 3 år har optjent ret til børne- og
ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt for enlige forsørgere og 1.000 kr.
månedligt pr. person for gifte og samlevende forsørgere. Når ydelsen nedsættes
efter tre år, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger fortsat
have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på niveau
(gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart efter an-
komsten til Danmark. Efter 6 år vil rådighedsbeløbet for alle familietyper fortsat
være højere, end de tilsvarende familier havde i starten af deres ophold i Dan-
mark. Det skyldes den gradvise optjening af retten til børne- og ungeydelse. Inte-
grationsydelsen vil fra 2020 blive benævnt henholdsvis selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse og overgangsydelse.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede nedsættelse af integrationsydel-
sen for forsørgere er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg