L 140 - svar på spm. 27, om hensynet til de internationale forpligtelser i mange tilfælde vil gøre, at der skal foretages en individuel vurdering af de konkrete sager, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
L 140 - svar på spm. 27.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/27/svar/1552909/2009875.pdf
Ministeren Side 1/3 1. februar 2019 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 1941 Akt-id 645839 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til ud- lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 27 til L 140: Mener ministeren, at hensynet til de internationale forpligtelser i mange tilfælde vil gøre, at der skal foretages en individuel vurdering af de konkrete sager, og at sagerne i praksis må forvente at falde ud som i dag? Svar: Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med spørgsmålet sigtes til den del af lovforslaget, som vedrører, at muligheden for at inddrage flygtninges og familie- sammenførte til flygtninges opholdstilladelser styrkes. Betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse er i dag reguleret i udlæn- dingelovens § 19, der omhandler alle typer af opholdstilladelser, herunder op- holdstilladelser meddelt efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl). En afgørelse om inddragelse indeholder to led: Først vurderes det, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. om forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. I denne vurdering tages der hen- syn til grundlaget for opholdstilladelsen. Hvis myndighederne vurderer, at grundlaget for en opholdstilladelse ikke længere er til stede, foretages dernæst den såkaldte § 26-vurdering (2. led). Det vurderes her, om inddragelse skal undlades, fordi det vil virke særligt belastende for ud- lændingen. Udlændingelovens § 26 fastsætter en række hensyn, som skal indgå i vurderingen af, hvorvidt det vil virke særligt belastende for udlændingen, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages, herunder bl.a. udlændingens familiemæssige tilknyt- ning til Danmark. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 140 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Side 2/3 Principperne i udlændingelovens § 26, stk. 1, er udtryk for hensyn, som Den Euro- pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) tillægger vægt ved afgørelser i udvis- ningssager. Der er imidlertid ingen lovgivningsmæssig forudsætning om, at myn- dighederne skal inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, medmin- dre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. De hensyn, der er opregnet i § 26, stk. 1, kan således efter omstændighederne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse undlades, uden at dette i det konkrete tilfælde følger af Danmarks internationale forpligtelser. Med den foreslåede ordning lægges der op til at indsætte en særlig regel om 2. led i inddragelsesvurderingen for så vidt angår udlændinge meddelt opholdstilla- delse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte til flygtninge. Denne gruppe skal således ikke længere vurderes efter § 26. Inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygt- ninge skal fremover alene undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks in- ternationale forpligtelser, jf. forslaget til en ny § 19 a. Det vil indebære bl.a., at hensyn som udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet, udlændingens delta- gelse i foreningsliv og udlændingens danskkundskaber fremover vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om opholdstilladelsen kan inddrages. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring, sammen med lovforslagets øvrige initiativer, vil få en mærk- bar effekt. Det bemærkes, at den foreslåede ændring som har betydning i de sager, hvor myndighederne vurderer, at grundlaget for en opholdstilladelse ikke længere er til stede. Det er ministeriets forventning, at de flygtninge, der er meddelt beskyttelsessta- tus under henvisning til de generelle forhold i hjemlandet, som hovedregel oftere vil blive omfattet af de foreslåede ændringer, end de flygtninge, der er meddelt beskyttelse under henvisning til individuelle forhold. Det skyldes, at inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo- vens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, (konventionsstatus), alene sker, hvis en af ophørs- grundene oplistet i flygtningekonventionens artikel 1, litra C, indtræder. Ændringerne må endvidere generelt forventes at have størst effekt for udlændin- ge, som har fået opholdstilladelse de senere år, og udlændinge, som endnu ikke har fået opholdstilladelse. I det omfang, der med en konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for- længelse af opholdstilladelse foretages indgreb i udlændingens privat- og familie- Side 3/3 liv, skal det, som i dag, påvises, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål, indgrebet (inddragelsen) skal varetage. Denne proportionalitetsaf- vejning foretages på baggrund en samlet og konkret vurdering af en række ele- menter. Der henvises i forlængelse heraf til afsnit 2.1.4., 2.1.5., afsnit 2.2. og afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til L 140. Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 13 til L 140. Inger Støjberg / Inge Fabricius
L 140 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/27/svar/1552909/2009876.pdf
Ministeren Side 1/2 1. februar 2019 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 1934 Akt-id 645777 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L 140 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændin- ge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 11 til L 140: Hvor mange yderligere inddragelser eller nægtede forlængelser forventer ministe- ren på baggrund af lovforslaget? Svar: Det er ikke muligt at kvantificere effekten af den foreslåede ændring af reglerne for inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til flygt- ninge og familiesammenførte til flygtninge nærmere. Som anført i lovforslagets pkt. 2.2., er det ministeriets forventning, at de flygtnin- ge, der er meddelt beskyttelsesstatus under henvisning til de generelle forhold i hjemlandet, som hovedregel oftere vil blive omfattet af de foreslåede ændringer, end de flygtninge, der er meddelt beskyttelse under henvisning til individuelle forhold. Inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, kan alene ske, hvis en af ophørsgrundene oplistet i flygtningekonventi- onens artikel 1, litra C, indtræder. At der sker en eventuelt forbigående forandring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådan grundlæggende ændring af omstændighederne, er således ikke tilstrækkeligt til, at inddragelsesbetingelserne i udlændingelovens § 19 kan anses for opfyldt. Samlet set må det derfor antages, at de foreslåede tiltag alt andet lige vil få en forholdsmæssigt mindre effekt i forhold til konventionsflygtninge, men i det om- fang, at der er indtrådt fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, vil ændringen af forlængelsesproceduren og den nye vurdering af, om inddragelse må antages at virke særligt belastende for den pågældende, have samme effekt på denne gruppe som på gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, og § 7, stk. 3. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 140 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Side 2/2 Ændringerne må endvidere generelt forventes at have størst effekt for udlændin- ge, som har fået opholdstilladelse de senere år, og udlændinge, som endnu ikke har fået opholdstilladelse. Inger Støjberg / Inge Fabricius
L 140 - svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/27/svar/1552909/2009877.pdf
Ministeren Side 1/1 1. februar 2019 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 1939 Akt-id 645826 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13 til L 140 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændin- ge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13 til L 140: Er ministeren villig til at indføre yderligere stramninger, hvis lovforslaget ikke fører flere inddragelser af opholdstilladelser med sig? Svar: Med lovforslag L 140 ønsker regeringen at sende et klart og tydeligt signal om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt, og at Danmark har både vil- jen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes op- holdstilladelse ikke længere er til stede. Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtninges og fami- liesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, idet det foreslås, at inddragelse af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel- ser. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af den foreslåede ændring af reglerne for inddragelse nærmere, men det er forventningen, at den foreslåede ændring, sammen med lovforslagets øvrige initiativer, vil få en mærkbar effekt, hvorfor jeg ikke på nuværende tidspunkt vil forholde mig til muligheden for at indføre yderli- gere stramninger på området. Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 140. Inger Støjberg / Inge Fabricius Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 140 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt