L 140 - svar på spm. 32 om, at dette lovforslag trækker væk fra integration og i retning af hjemsendelse, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 140 - svar på spm. 32.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/32/svar/1552898/2009822.pdf

Ministeren
Side 1/1
1. februar 2019
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2019
Akt-id 646744
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 til L 140 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32 til L 140:
Er ministeren enig med Martin Henriksens udtalelse ved 1. behandlingen om, at
dette lovforslag trækker væk fra integration i retning af hjemsendelse, og at der
må forventes en mærkbar effekt på integrationen?
Svar:
Rammerne for udlændinges ophold i Danmark afhænger af opholdsgrundlaget og
ikke af integrationsindsatsen. Det er derfor vigtigt, at vi holder op med at sætte
lighedsteg elle ’i tegratio ’ og e forve t i g o e gara ti for ’per a e t’
ophold. Det skaber nogle helt forkerte forventninger, som jeg mener, er meget
uhensigtsmæssige.
Der henvises herudover til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 15 til L 140.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt


UUI L 140 - svar på spm. 15.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/32/svar/1552898/2009823.pdf

Ministeren
Side 1/2
1. februar 2019
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2047
Akt-id 647329
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 til L 140 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15 til L 140:
Mener ministeren, at lovforslaget understøtter integration?
Svar:
Regeringen lægger vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være
en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet er
midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at
det klare udgangspunkt er, at man skal vende tilbage til sit hjemland, når der ikke
længere er et beskyttelsesbehov.
På den baggrund lægges der med lovforslaget op til, at opholdstilladelser
fremover meddeles samtlige flygtningegrupper med henblik på midlertidigt
ophold. Det betyder, at når forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse ved en
tilbagevenden til hjemlandet, skal den pågældende rejse hjem og hjælpe med
genopbygningen af sit hjemland.
Der er samtidig nogle grundvilkår, som gælder for alle udlændinge i Danmark –
uanset hvor længe og på hvilket grundlag man er her. Det handler om tilegnelse af
det danske sprog, at man hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem
beskæftigelse og bibringes en forståelse og respekt for danske normer og værdier.
Og om, at man tager Danmark til sig.
Men det er vigtigt, at vi holder op ed at sætte lighedsteg elle ’i tegratio ’
og en forventning om en garanti for ’per a e t’ ophold. Det skaber nogle helt
forkerte forventninger, som jeg mener, er meget uhensigtsmæssige.
Rammerne for udlændinges ophold i Danmark afhænger af opholdsgrundlaget og
ikke af integrationsindsatsen. Det er derfor også et formål med lovforslaget at
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Side 2/2
sikre, at den enkelte udlænding bliver bekendt med rammerne for det enkelte
opholdsgrundlag. Samtidig skal lovforslaget skabe mere tydelige og mere
realistiske forventninger. For integrationsindsatsen er ikke en garanti for
permanent ophold i Danmark, men en nødvendig indsats, der skal være med til at
sikre, at man klarer sig bedst muligt og bliver en del af det danske samfund, mens
man er her.
Det er også baggrunden for, at integrationsprogrammet fremover skal benævnes
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for nyankomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge. For andre familiesammenførte udlændinge
foreslås det, at programmet benævnes introduktionsprogram.
Under opholdet i Danmark og som led i indsatsen under selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet er der fortsat fokus på, at
den enkelte udlænding hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og bliver
selvforsørgende. Det kan også understøtte, at personer på f.eks. midlertidigt
ophold står godt rustede til at deltage i opbygningen af deres hjemland, når de
kan rejse tilbage.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg