L 140 - svar på spm. 3, om syv personers lovovertrædelser er et så alvorligt kriminalitetsproblem, at det nødvendiggør den omtalte regelændring, jf. UUI alm. del - svar på spm. 274, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
L 140 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L140/spm/3/svar/1552418/2009014.pdf
Ministeren Side 1/1 1. februar 2019 Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 1542 Akt-id 638983 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 140 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: Det fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 274, at i alt syv personer ud af de 409, der har været indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård i årene 2016-18, er straffet for overtrædelse på Kærshovedgård af de fire love, hvor overtrædelser for fremtiden medfører indkvartering på øen Lindholm. Betragter ministeren disse syv personers lovovertrædelser som et så alvorligt kriminalitetsproblem, at det nødvendiggør den omtalte regelændring? Svar: Formålet med at etablere endnu et udrejsecenter på Lindholm er primært at skille beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård ad, så det ikke som i dag skal huse både personer på tålt ophold, kriminelle udviste og helt almindelige afviste asylansøgere. Formålet er endvidere at lette presset på området omkring Kærshovedgård. Vilkårene for indkvartering på et udrejsecenter på Lindholm vil være de samme som på Udrejsecenter Kærshovedgård (bl.a. i forhold til besøg, tilladelser til overnatninger uden for centeret, at meldepligten afvikles i tilknytning til opholdsstedet mv.), ligesom øen ligger tæt på beboede områder og byer, og beboerne på Lindholm vil blive sikret adgang til jævnlig transport til og fra Lindholm. Inger Støjberg / Louise Ersbøll Leimand Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 L 140 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt