Supplerende kommenteret høringsoversigt (III), fra udlændinge- og integrationsministeren

Notat
Side 1/9
31. januar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Henriette Sundgaard Land
Sags nr. 2018 - 20616
Akt-id 645109
SUPPLERENDE KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrierings-
loven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse
af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for over-
trædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og mel-
depligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1.1. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 18.
januar 2019 været sendt i høring.
Ved brev af 18. januar 2019 oversendte Udlændinge- og Integrationsministeriet de
høringssvar vedrørende forslaget, som var modtaget i ministeriet på tidspunktet for
udløb af høringsfristen den 18. januar 2019 kl. 12.00. Efterfølgende er der løbende
oversendt senere indkomne høringssvar.
Den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget blev oversendt til ud-
valget den 21. januar 2019. Efterfølgende er der henholdsvis den 23. og 25. januar
2019 oversendt en supplerende kommenteret høringsoversigt til udvalget.
1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter fristens udløb yderligere
modtaget høringssvar fra:
Den Katolske Kirke og Amnesty International.
Denne supplerende kommenterede høringsoversigt indeholder ministeriets
kommentarer hertil.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 Bilag 13
Offentligt
Side 2/9
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2. Høringssvar
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Den Katolske Kirke anfører, at et lovforslag, der principielt gør hurtigst mulig
hjemrejse til en betingelse for opholdstilladelse, tidsbegrænset såvel som perma-
nent, være alt for unuanceret set fra et humanitært synspunkt. Dette fremgår
også af bemærkningerne om, at forholdene i flygtningenes hjemlande ikke behø-
ver at være ændret væsentligt for at kunne foretage en hjemsendelse.
Den Katolske Kirke anfører videre, at de nyligt offentliggjorte prognoser om man-
gel på arbejdskraft inden for bestemte områder bør også tale for en lempeligere
flygtningepolitik.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at ministeriet har noteret
sig Den Katolske Kirkes synspunkter.
Amnesty international anfører, at lovforslaget samlet set er så mangelfuldt i for-
hold til beskrivelsen af fremtidig praksis og de konsekvenser, som øn-
skes/forventes at indtræde, at forslaget i sin nuværende form ikke er egnet til at
komme til afstemning.
Ministeriet skal bemærke, at ministeriet har noteret sig Amnesty Internationals
synspunkter. Ministeriet skal desuden bemærke, at det er ministeriets opfattelse,
at lovforslaget i tilstrækkeligt omfang indeholder en gennemgang af henholdsvis
gældende ret, ministeriets overvejelser samt de foreslåede ordninger, herunder en
beskrivelse af fremtidig praksis og forventede konsekvenser.
2.2. Midlertidighed
Amnesty International har bl.a. anført, at det er afgørende, at der bliver truffet
e begru det afgørelse o , hvor la gt ” idlertidighed” bør ku e udstrækkes,
hvor længe en flygtning skal være på midlertidigt ophold, samt hvornår en flygt-
ning må anses for at have opbygget en beskyttelsesværdig tilknytning til Danmark,
uanset om den pågældende risikerer forfølgelse i hjemlandet.
Side 3/9
Amnesty International har henvist til flere lande, hvor landets borgere som følge
af interne konflikter har været udsat for forfølgelse, og har dertil anført, at det i
praksis ofte er sådan, at et diktatur ikke kan sættes fra magten inden for en korte-
re årrække, og at den midlertidige beskyttelse således ofte bliver langvarig.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1., meddeles opholdstilladelse til konven-
tio sflygt i ge og udlæ di ge ed beskyttelsesstatus i dag ” ed ulighed for
varigt ophold”. Tidsbegræ sede opholdstilladelse til udlæ di ge ed idlertidig
beskyttelse (§ 7, stk. 3) udstedes deri od ” ed he blik på idlertidigt ophold”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-
get foreslås, at opholdstilladelser til konventionsflygtninge (§ 7, stk. 1) og udlæn-
dinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2) for fremtiden meddeles med henblik på
midlertidigt ophold.
Forslaget gælder tillige for kvoteflygtninge (§ 8, stk. 1 og 2).
Den foreslåede ændring er en følge af aftalen om finanslov for 2019 af 30. novem-
ber 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om en ny tilgang til
udlændinge- og integrationsområdet, der har fokus på midlertidighed og hjem-
sendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med den nye
tilgang til udlændinge- og integrationsområdet, at der bliver sendt et klart signal
om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Det er aftaleparternes grund-
læggende holdning, at en flygtning skal rejse hjem til sit hjemland og hjælpe med
genopbygningen af landet, når den pågældende ikke længere har behov for be-
skyttelse. Det samme gør sig gældende for flygtningens familie.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne for længden af den med-
delte opholdstilladelse eller reglerne om tidsubegrænset ophold. De pågældende
udlændinge, der er omfattet af lovforslaget, vil således fortsat have mulighed for
at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, når betingelserne herfor er opfyldt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til pkt. 2.2 i den kom-
menterede høringsoversigt, der den 22. januar 2019 blev fremsendt til Udlændin-
ge- og Integrationsudvalget.
2.3. Inddragelse
Amnesty International har anført, at det er usikkert, hvad den foreslåede lovæn-
dring vedrørende behandling af sager om inddragelse af opholdstilladelser med-
delt til flygtninge og deres familie vil have for betydning, da det i lovforslaget ikke
er angivet, hvordan praksis konkret skal udmøntes. Amnesty International har
endvidere anført, at bemærkningerne til lovforslaget savner generelle retningslin-
jer for udlændingemyndighedernes fremtidige sagsbehandling i sager om inddra-
gelse af opholdstilladelse meddelt til flygtninge og deres familie. Amnesty Interna-
Side 4/9
tional har derfor anbefalet, at lovforslaget ikke sættes til afstemning, førend der
er tilvejebragt en brugbar beskrivelse af den fremtidige materielle retstilstand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med lov-
forslaget bl.a. er at skabe et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er
midlertidigt, og at Danmark både har viljen og evnen til at agere hurtigt og effek-
tivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede.
Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtninges og fami-
liesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, så snart det er muligt.
Som det fremgår af lovforslaget, vil inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge, fremadrettet altid skulle ske, hvis opholds-
grundlaget ikke længere er til stede, med mindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2., ændrer bestemmelsen på den vurde-
ring, som skal foretages over for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
når det skal vurderes, om en opholdstilladelse kan inddrages som følge af, at
grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
En afgørelse om inddragelse indeholder to led: Først vurderes det, om grundlaget
for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. om forholdene i hjemlandet har
ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant
forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. I denne vurdering tages der hen-
syn til grundlaget for opholdstilladelsen. Hvis myndighederne vurderer, at grund-
laget for en opholdstilladelse ikke længere er til stede, foretages der som det næ-
ste en vurdering af, om opholdstilladelsen alligevel ikke skal inddrages, fordi ind-
dragelse vil virke særligt belastende for udlændingen.
Lovforslaget ændrer ikke på opbygningen af denne 2-ledede vurdering og ændrer
endvidere ikke på, hvornår grundlaget for en opholdstilladelse ikke længere vurde-
res at være til stede.
Vurderingen af, om en inddragelse vil virke særligt belastende for udlændingen,
sker i dag ud fra hensyn opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Principperne i §
26 er udtryk for hensyn, som EMD tillægger vægt ved afgørelser i udvisningssager.
I visse tilfælde bevarer en udlænding imidlertid efter praksis sin opholdstilladelse,
uanset at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en særlig regel om det andet led i
inddragelsesvurderingen, jf. ovenfor, for så vidt angår udlændinge meddelt op-
holdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte til flygtninge.
Denne gruppe vil således fremadrettet, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er
opfyldt, altid skulle have inddraget deres opholdstilladelse, med mindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser
Side 5/9
Det forudsættes, at udlændingemyndighederne løbende følger med i praksis fra
navnlig EMD og tilpasser sin praksis i overensstemmelse hermed. Dette for at
myndighederne også fremadrettet kan træffe afgørelser om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der går til grænsen af Danmarks
internationale forpligtelser.
Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende op-
datere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager om
inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a. Notatet
forudsættes offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside, således at
det vil være muligt at gøre sig bekendt med den aktuelle praksis.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til pkt. 2.3 i den kom-
menterede høringsoversigt, der den 22. januar 2019 blev fremsendt til Udlændin-
ge- og Integrationsudvalget.
2.4. Nedsættelsen af integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen
eller overgangsydelsen)
Amnesty International opfordrer til at undgå en yderligere forringelser af flygt-
ningenes økonomiske vilkår, og bemærker i den forbindelse at formålet med ydel-
sesnedsættelsen har været at påføre anerkendte flygtninge en tilværelse i fattig-
dom. Amnesty International anfører videre, at kommuner og forskere samstem-
mende har dokumenteret, at fattigdom ikke hjælper flygtninge til et bedre liv med
flere menneskelige ressourcer og parathed til at bygge en tilværelse op igen.
Tværtimod har tilbagemeldingerne været, at en dagligdag, som primært drejer sig
om at få de knappe ressourcer til at slå til, hverken styrker flygtningene i forhold
til en hverdag i Danmark eller en tilbagevenden til hjemlandet.
Amnesty International udtrykker bekymring over at ydelsesnedsættelsen for for-
sørgere ikke indeholder konsekvensberegninger, perspektivering, dokumentation
af, at regeringen har overvejet, hvad det vil betyde, når man reducerer sociale
ydelser, der i forvejen er for lave til, at flygtningefamilier kan leve et basalt liv.
Endelig anfører Amnesty International, at lige siden indførelsen af starthjælpen –
som udgjorde mellem 45 og 65 pct. af kontanthjælpen – har en række aktører,
herunder Amnesty International, SFI, Institut for Menneskerettigheder m.fl. do-
kumenteret, at starthjælpen ikke var tilstrækkelig til at opretholde en basal hus-
holdning, med vinterstøvler og overtøj, deltagelse i foreningsliv til børnene, beta-
ling af husleje m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.9.1. i den kommente-
rede høringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
2.5. Ændring af benævnelser
Side 6/9
Amnesty International finder det tvivlsomt, at det har nogen videre effekt på
mennesker på flugt, at det ed æ dri ger e af be æv elser e, fra ”i tegratio s-
progra ” til ”selvforsørgelses- og hje rejseprogra ” og at ”i tegratio sydelse ”
æ dres til ”selvforsørgelses- og hje rejseydelse”, u derstreges, at deres ophold i
Danmark er af midlertidig karakter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.2.3.1. i den kommen-
terede høringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og
Integrationsudvalget, herunder at hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at
der under flygtninges ophold i Danmark skal være en klar ramme og en forvent-
ningsafstemning fra første dag om, at opholdet er midlertidigt.
2.6. Anvisning af midlertidige opholdssteder og boliger
Amnesty International henviser til, at afskaffelsen af retskravet på at få anvist
permanente boliger til flygtninge sammenholdt med, at der ikke kan anvises leje-
boliger i udsatte boligområder i realiteten betyder, at nyankomne flygtninge stilles
betydeligt ringere i deres søgen efter en bolig, idet de er uden private netværk,
selvom det fremgår af lovforslaget, at de fremover vil have samme adgang til at få
hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i landet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kommunerne fort-
sat kan stille permanente boliger til rådighed, hvis kommunerne ønsker det. Lov-
forslaget begrænser ikke kommunernes mulighed for at administrere tildeling af
bolig til den enkelte flygtning, men kommunerne får mere fleksibilitet i opgaven.
Ministeriet kan derudover henvise til pkt. 2.2.3.1. i den kommenterede hørings-
oversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
2.7. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt.
Amnesty International spørger, om regeringen har forespurgt Direktoratet for
Kriminalforsorgen, hvordan man antager, at lange frihedsstraffe for at besøge
venner eller familie i andre dele af landet vil have en positiv, opdragende effekt på
dem, der bliver ramt af de voldsomt skærpede straffe for at forlade centrene.
Ministeriet skal hertil bemærke, at det er regeringens ønske at sende et klart sig-
nal om, at manglende samarbejde med myndighederne har mærkbare konsekven-
ser.
Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
viser, at der fortsat er mange i disse grupper, der ikke overholder pålæg om op-
holds-, underretnings- og meldepligt. Den foreslåede strafskærpelse har på den
Side 7/9
baggrund til formål at sikre, at de udlændinge, som ikke overholder deres forplig-
telser, straffes herfor, og at straffen øges markant.
Amnesty International spørger desuden, om regeringen har forespurgt Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, hvordan man rent logistisk tænker at løse opgaven med
at varetægtsfængsle/fængsle udlændinge, som har overtrådt opholds- og melde-
pligten.
Ministeriet skal hertil bemærke, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har været
involveret i det forberedende arbejde til finansloven for 2019, herunder den prakti-
ske håndtering af opgaver, der omfatter udlændinge, som har overtrådt opholds-
og meldepligten.
Amnesty International anfører, at det efter Amnesty Internationals opfattelse er
tvivlsomt, om de betydelige strafskærpelser vil have den ønskede effekt.
Amnesty International finder i lyset af de stramninger, som L140 indeholder, at
det å overvejes øje, o de ” ye” la ge straffe på op til 1 år og 6 måneder står i
et ri eligt forhold til de ”kri i alitet”, der er tale o at straffe.
Amnesty International anfører desuden, at det efter Amnestys opfattelse ikke er
dækkende, når L140 i bemærkningerne fremstiller opholds-, melde- og underret-
ningspligterne som et spørgsmål om at sikre, at Udlændingemyndighederne og
politiet løbende har de nødvendige, aktuelle oplysninger til brug for effektive ud-
sendelser af landet. Var det tilfældet, ville det være fuldt lige så effektivt – eller
bedre – hvis man i stedet udstyrede beboerne med elektronisk fodlænke og på-
lagde dem at melde sig på den nærmeste politistation (i nærheden af deres fami-
lie/venner) i stedet for at pålægge dem at melde sig i Kærshovedgård eller på
Lindholm.
Amnesty International anfører, at Amnesty International ikke deler Udlændin-
geministeriets opfattelse af, at mennesker på tålt ophold ikke opholder sig lovligt i
Danmark.
Amnesty International anfører i den forbindelse, at det allerede af den grund er
Amnesty Internationals opfattelse, at ordningen med de nye, længere straffe for
at ignorere opholds-, melde- og underretningspligten fremstår som et uforholds-
mæssigt indgreb i retten til at tage ophold, hvor man vil, i strid med artikel 2, i den
4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og retten til
familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Ministeriet skal først og fremmest bemærke, at der ikke som følge af strafskærpel-
serne sker ændringer af kontrolforpligtelsernes indhold eller vilkår for indkvarte-
Side 8/9
ring på udrejsecentrene. Der vil således fortsat være mulighed for familiebesøg, og
der vil være mulighed for ophold uden for udrejsecentret uden for de tidspunkter,
hvor opholds- og meldepligten afvikles.
Ministeriet skal i øvrigt henvise til ministeriets bemærkninger i den kommenterede
høringsoversigt af 21. januar 2019, der er oversendt til Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget samme dato.
For så vidt angår Amnesty Internationals bemærkning om anvendelse af fodlænke,
skal ministeriet bemærke, at ministeriet ikke på nuværende tidspunkt arbejder på
et forslag om, at det skal være muligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste at blive indkvarteret uden for et udrejsecenter.
2.8. Varetægtsfængsling
Amnesty International har svært ved at se, hvorfor det overhovedet er nødven-
digt – og hvordan det kan retfærdiggøres som et forholdsmæssigt indgreb – at
benytte varetægtsfængsling i forbindelse med spørgsmål om at undersøge, om en
udlænding overholder sine kontrolforpligtelser. Der er ikke tale om nogen af de
ere ”klassiske” for er for kriminalitet, som er omfattet af retsplejelovens regler
om varetægtsfængsling og kræver en egentlig ”efterforsk i g”. Det å være et
simpelt spørgsmål o at ”slå op i dagbøger e” og se, om den pågældende har
opholdt sig og meldt sig på centeret – eller underrettet Kriminalforsorgen om, at
den pågældende forventede at overnatte uden for centeret.
Ministeriet bemærker, at bestemmelsen om varetægtsfængsling foreslås skærpet
på baggrund af den foreslåede skærpelse af straffen for overtrædelse af kontrol-
forpligtelserne. Strafskærpelserne har til formål at sikre, at det hurtigt har konse-
kvenser for den enkelte udlænding, der ikke overholder de pålagte forpligtelser, og
det bør derfor også sikres, at der hurtigere end i dag kan ske varetægtsfængsling.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, samt pkt. 12.3 i de almin-
delige bemærkninger, vil retsplejelovens indikationskrav, dvs. kravet til indgrebets
betydning for efterforskningen, formentlig ikke være opfyldt i en række sager om
overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligten. Der vil således være
en række sager, hvor der ikke vil være fare for, at udlændingen forsøger at und-
drage sig retsforfølgningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Herudover vil der
være en række sager, hvor der ikke er kollusionsfare, da der i de fleste sager pri-
mært vil være tale om tekniske beviser, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Det
vil endvidere ikke kunne udelukkes, at der vil være en række sager, hvor kravet til
gentagelsesfare ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2. Der vil derfor
være et antal sager, hvor reglerne i retsplejeloven om varetægtsfængsling ikke vil
kunne finde anvendelse.
Side 9/9
Den særlige varetægtsfængslingsbestemmelse i udlændingelovens § 35 a, der er
indført i 2016, betyder, at udlændingen på et tidligere tidspunkt stilles for en
dommer og dermed forhindres i at begå fortsat kriminalitet. Varetægtsfængslin-
gen har således til formål at sikre, at der hurtigt gribes ind, hvis en udlænding på
grov vis ikke overholder sin opholds-, melde- eller underretningspligt.


Ministeren
Side 1/1
31. januar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 20616
Akt-id 639986
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2019 fremsatte jeg forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orien-
teringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang
uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med fod-
lænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrol-pligt
og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt) (L
140).
Lovforslaget var i ekstern høring i perioden fra den 21. december 2018 til den 18.
januar 2019.
Den 18. januar 2019 oversendte Udlændinge- og Integrationsministeriet de hø-
ringssvar vedrørende lovforslaget, som var modtaget i ministeriet på tidspunktet
for udløb af høringsfristen den 18. januar 2019 kl. 12.00. Efterfølgende er der
løbende oversendt senere indkomne høringssvar.
Den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget er oversendt til ud-
valget den 21. januar 2019. En supplerende kommenteret høringsoversigt er des-
uden oversendt henholdsvis den 23. og 25. januar 2019.
Herved fremsendes endnu en supplerende kommenteret høringsoversigt vedrø-
rende høringssvar fra Den Katolske kirke og Amnesty International.
Inger Støjberg
/
Louise Ersbøll Leimand
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 140 Bilag 13
Offentligt