L 13 - svar på spm. 83, om ministeren vil ændre loven, således at virksomheden skal gemme alle relevante oplysninger, herunder f.eks. udstationeringskontrakter, op til 26 år tilbage, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
10. december 2018
J.nr. 18/18440
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
67 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen EL.
Spørgsmål nr. 67:
”Har ministeren forhørt sig hos danske arbejdsgiverorganisationer, om deres med-
lemsvirksomheder opbevarer oplysninger om ansattes udstationering i op til 8 år
tilbage, således at disse ansatte kan dokumentere, at de opfylder undtagelsen fra
opholdskravet, og om de har sikret sig, at oplysningerne også kan fremskaffes i til-
fælde af ejerskifte eller overførsel til datterselskaber/filialer ”
Svar:
Jeg vil indledningsvis pege på, der er tale om undtagelser i særlige situationer, fx i
forbindelse med en arbejdsbetinget udstationering uden for EU/EØS-området.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oplyst mig om, at sådan-
ne situationer typisk ikke vil være registeret centralt f.eks. i CPR-registeret.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 53a, stk. 2, skal et medlem,
som har haft ophold i udlandet som følge af én af undtagelserne, dokumentere for-
holdet overfor a-kassen.
Det er derfor det enkelte medlem, der selv skal dokumentere disse perioder, som
undtagelserne omfatter. Det kan f.eks. være en ansættelseskontrakt, udsendelses-
kontrakt, lønsedler, ansættelsesbeviser, uddannelses- eller eksamensbevis m.v.
Der er tale om en konkret vurdering af, hvad der anses for at være tilstrækkelig do-
kumentation, og dokumentationskravene er forskellige afhængig af, hvad det en-
kelte medlem har foretaget sig i udlandet. Af samme grund vil STAR i forbindelse
med udarbejdelsen af de administrative regler ikke opstille særlige formkrav til do-
kumentationen, ligesom det vil fremgå, at det er medlemmet selv, der skal doku-
mentere disse perioder.
Jeg synes derfor, at der ved administrationen af undtagelsesreglerne er lagt op til en
fleksibel og pragmatisk tilgang.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 83
Offentligt
2
Som det fremgår, er det medlemmet selv, som skal dokumentere, om undtagelserne
kan anses for opfyldte, og der er derfor ikke grundlag for drøftelser med arbejdsgi-
verorganisationer herom.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
19. december 2018
J.nr. 2018-2158
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
finn.s@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 83 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
Spørgsmål nr. 83:
”Vil ministeren i forlængelse af sine svar på spørgsmål 67 og 68 bekræfte, at virk-
somheden, jf. Lov om arbejdsløshedsforsikring har pligt til, på begæring, at oplyse
om en lang række forhold vedrørende medlemmets ansættelse, herunder ansættel-
sesperioder, og vil ministeren på den baggrund ændre loven, således at virksomhe-
den skal gemme alle relevante oplysninger, herunder f. eks. udstationeringskon-
trakter, op til 26 år tilbage, jf. ministerens ændringsforslag til lovforslaget om at
undtage børns ophold i udlandet og forslaget om at ændre referenceperioden til 12
år?”
Svar:
I lovforslaget er der fastsat en række undtagelser til opholdskravet. Undtagelserne
betyder, at visse perioder, hvor medlemmet ikke har opholdt sig i Danmark, på
Grønland, Færøerne, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, alligevel kan med-
regnes som ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet. Disse perioder
fremgår ikke af CPR. Derfor skal medlemmet selv sandsynliggøre og dokumentere
disse perioder med f.eks. ansættelseskontrakter, lønsedler, herunder oplysninger fra
indkomstregisteret.
Der er tale om en konkret vurdering af, hvad der skal anses for at være tilstrækkelig
dokumentation, og dokumentationskravene er forskellige afhængig af, hvad med-
lemmet har foretaget sig under udlandsopholdet. Det bemærkes, at der ikke er op-
stillet særlige formkrav til dokumentationen.
Det fremgår af § 91 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en a-kasse bl.a. kan
indhente oplysninger fra en arbejdsgiver om, hvilke lønmodtagere arbejdsgiveren
har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum. Oplysningerne må kun indhentes fra
arbejdsgiveren, hvis ikke de allerede fremgår af indkomstregisteret eller andre of-
fentlige registre.
Der er således ikke tale om, at alle danske virksomheder har en generel pligt til at
oplyse om f.eks. udstationeringskontrakter, og virksomhederne har ikke – efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. – en pligt til gemme oplysninger i længere tid
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 83
Offentligt
2
end sædvanligt. Danske virksomheder får således med lovforslaget ikke yderligere
pligter til at afgive oplysninger eller gemme dokumentation.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 67, er det medlemmet selv, som skal do-
kumentere, om undtagelserne kan anses for opfyldte. Jeg synes, at der med admini-
strationen af undtagelsesreglerne er lagt op til en meget fleksibel og pragmatisk til-
gang til dokumentation af opholdskravet. På den baggrund ønsker jeg ikke at på-
lægge arbejdsgiverne administrative byrder i form af en pligt til at afgive yderligere
oplysninger eller gemme dokumentation.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen