L 13 - svar på spm. 76 om, at a-kasserne fremadrettet skal kontrollere, om alle ledighedsberørte dagpengemodtagere opfylder opholdskravet, og at a-kasserne hvert år skal kontrollere mere end 100.000 danskeres opholdshistorik, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 76 til L 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L13/spm/76/svar/1542503/1990923.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 17. december 2018 J.nr. 2018-2158 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen (EL) finn.s@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 76 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 76: ”Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget i praksis indebærer at a-kasserne fremad- rettet skal kontrollere for, om alle ledighedsberørte dagpengemodtagere opfylder opholdskravet, og at det afhængig af ledigheden og de økonomiske konjunkturer kan medføre, at a-kasserne hvert år skal kontrollere mere end 100.000 danskeres opholdshistorik, inden der eventuelt kan udbetales dagpenge? Der henvises til Dan- ske A-kassers høringssvar af 3. december 2018 vedrørende bekendtgørelserne der udmønter lovforslaget.” Svar: Det fremgår af lovforslaget, at retten til dagpenge fremover vil være betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet. Det betyder, at a-kassen skal undersøge, om alle medlemmer, der skal indplaceres eller genindplaceres i en ny dagpengeperiode, opfylder opholdskravet. Det bemærkes, at der alene skal undersøges om opholdskravet er opfyldt ved ind- placering og genindplaceringer, og ikke hver gang en person melder sig ledig. Derudover vil jeg henvise til, at jeg har fremsat et ændringsforslag til lovforslaget, således at man vil kunne opholde sig uden for Danmark eller et EU/EØS-land i op til 5 år ud af de seneste 12 år inden man søger om dagpenge, uden at det har betyd- ning for dagpengeretten. Alt i alt vil dette ændringsforslag lette a-kassernes sagsbehandling, idet ophold i andre EU/EØS-lande og øvrige undtagelser i mindre grad end tidligere vil være af- gørende for opfyldelsen af opholdskravet. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 13 endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt