Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 13. december 2018

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 13. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de stillede ændringforslag.
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-
rer, at opholdskravet er med til at værne om retten til danske
velfærdsydelser, så personer fra tredjelande ikke kan rejse til
Danmark blot for at få ydelser. Opholdskravet sender et helt
klart signal om, at forudsætningen for adgang til bl.a. ar-
bejdsløshedsdagpenge er, at man har en fast tilknytning til
det danske samfund, og at man har bidraget hertil gennem
en årrække.
DF, V, LA og KF understreger, at det er helt rimeligt
med et opholdskrav og krav om tilknytning til det danske
samfund, fordi dagpenge ikke er en helt almindelig privat
forsikringsordning. Der er tale om en forsikringsordning,
hvor staten og medlemmerne finansierer cirka lige store dele
af dagpengesystemet (50/50). Det betyder så også, at hvis
man ikke har ret til dagpenge, har man heller ikke ret til de
andre fordele, der er knyttet til retten til dagpenge.
DF, V, LA og KF har i forbindelse med lovbehandlingen
konstateret, at der er fremkommet eksempler, der viser, at
udlandsophold på lidt mere end 1 år kan ramme for hårdt
med et opholdskrav på 7 år ud af 8. DF, V, LA og KF har
lyttet til denne kritik og støtter derfor de stillede ændrings-
forslag, der fuldt indfaset ændrer opholdskravet til 7 år ud af
12. Ændringsforslagene gør ordningen mere fleksibel, sådan
at f.eks. danske statsborgere, der tager ophold i tredjelande i
mere end 1 år, ikke rammes uhensigtsmæssigt af opholds-
kravet. DF, V, LA og KF konstaterer, at en sådan ændring
flugter med LO’s og FTF’s høringssvar, hvoraf følgende
bl.a. fremgår: »Som minimum opfordrer LO og FTF til, at
de mest uhensigtsmæssige konsekvenser af forslaget undgås
ved, at opholdskravet ændres fra 7 år ud af 8 til f.eks. 7 år
ud af 12«. Ændringsforslagene indfases parallelt med det
oprindelige lovforslag over 3 år (5 år ud af 12 i 2019, 6 år
ud af 12 i 2020 og 7 år ud af 12 i 2021 og frem).
Med ændringsforslagene, hvor man skal have været i
Danmark i 7 år ud af 12 for at få ret til dagpenge, kommer
der en ny balance i lovforslaget, der i endnu højere grad sik-
rer, at danske statsborgere fortsat kan få dagpenge, selv om
de har arbejdet i udlandet i mindre end 5 år. Ændringsforsla-
gene undtager dog stadig personer, der kommer fra tredje-
lande, retten til dagpenge. Med ændringsforslagene vil over
80 pct. af de berørte være tredjelandsborgere og under 20
pct. være danske statsborgere. Med et optjeningskrav på 7 år
ud af 8 var det knap 40 pct., der var danske statsborgere.
DF, V, LA og KF støtter også de stillede ændringsforslag
for unge under 18 år, så børn, der har en tilknytning til Dan-
mark og er ude at rejse med deres forældre, ikke bliver be-
Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2018-19
AX022368
rørt af opholdskravet. Når man samtidig ændrer opholdskra-
vet til 7 ud af 12 år, betyder det, at unge, der er ude at rejse
med deres forældre, kan være i et tredjeland, indtil de fylder
23 år, og stadig vil kunne optjene ret til dagpenge, når de
kommer hjem til Danmark.
Samlet set er lovforslaget med de stillede ændringsfor-
slag endnu et bidrag til at værne om danske velfærdsydelser
på en balanceret og retfærdig måde.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget opfordrer be-
skæftigelsesministeren til at trække lovforslaget tilbage og i
stedet drøfte en bedre løsning med arbejdsmarkedets parter,
idet det nuværende lovforslag hverken er gennemtænkt eller
gennemarbejdet. Siden 1. behandling af lovforslaget er det
kommet frem, at lovforslaget vil været problematisk for a-
kasserne at administrere, at det rammer syge og personer på
barsel, at danskere, der arbejder i Storbritannien i dag, og
som efter et kommende brexit vender hjem, kan blive ramt,
og senest at danskere, der i årevis har betalt til deres a-kasse
med en forventning om at kunne trække på retten til dagpen-
ge, hvis de skulle blive arbejdsløse, nu står til blot ved et
kortere midlertidigt arbejdsophold i udlandet at miste deres
opsparede ret til dagpenge.
Socialdemokratiet vil, hvis regeringen ikke vil trække
lovforslaget tilbage, arbejde for hurtigst muligt at få ændret
reglerne og få dem erstattet med et nyt opholdskrav for dag-
penge, som udformes så det
1) kan administreres af a-kasserne,
2) rammer så få danskere som muligt,
3) i videst muligt omfang ikke rammer syge og personer
på barsel,
4) i videst muligt omfang ikke rammer danskere, som ef-
ter brexit vender hjem til Danmark, og
5) i videst muligt omfang sikrer, at danskere, der i årevis
har betalt til a-kassen, ikke mister deres ret til dagpenge
på grund af kortere midlertidigt arbejdsophold i udlan-
det.
Det nye opholdskrav for dagpenge skal drøftes med ar-
bejdsmarkedets parter. På den baggrund stemmer Socialde-
mokratiet imod lovforslaget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lov-
forslaget, uanset om de af ministeren stillede ændringsfor-
slag bliver vedtaget. Retten til dagpenge forudsætter allere-
de, at man bidrager til det danske samfund gennem skatte-
indbetaling og medlemsbidrag til a-kassen. Ministerens æn-
dringsforslag medfører, at færre bliver ramt, men det ændrer
ikke på, at det vil skabe utryghed for tusindvis af danske og
udenlandske statsborgere, der mister deres dagpengeret, el-
ler som vil få endnu sværere ved at opnå den. Det er et an-
greb på dagpengesystemet og på lønmodtagernes tryghed
som sådan. Det skal især ses i lyset af de fattigdomsydelser,
som bydes mennesker, der mister deres dagpengeret, ydel-
ser, som regeringen nu vil sænke yderligere, jf. forslaget om
den nye og endnu lavere udgave af integrationsydelsen. Her-
udover er lovforslaget diskriminerende, da det vil føre til, at
lønmodtagere, danske såvel som udenlandske, der lever op
til de samme forpligtelser med hensyn til at betale medlems-
bidrag, skat og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke har
de samme rettigheder til dagpenge. Endelig er der tale om et
angreb på det enkelte a-kassemedlems retssikkerhed. Kravet
om, at medlemmet skal dokumentere sit ophold helt op til
12 år, og for børns vedkommende 26 år, vil uundgåeligt føre
til, at nogle ikke kan opnå dagpengeret, selv om de egentlig
lever op til kravene, fordi oplysningerne ikke kan fremskaf-
fes. I øvrigt vil det også påføre a-kasserne helt urimelige vil-
kår og en helt igennem overflødig arbejdsbyrde. Det er i øv-
rigt tankevækkende, at regeringen meget gerne vil importere
arbejdskraft fra tredjelande, men samtidig vil nægte dem
samme tryghed som flertallet af deres danske kolleger. Alt i
alt bekræfter det indtrykket af en regering, der bruger på-
standen om at ville forhindre udlændinges misbrug af dag-
pengesystemet til at skabe en voksende gruppe af fattige
mennesker med den hensigt at sætte løn og arbejdsvilkår på
arbejdsmarkedet under et endnu større pres, end tilfældet al-
lerede er. At regeringen vil indføre et skrapt opholdskrav,
samtidig med at EU tvinger os til at gøre det endnu lettere
for EU-/EØS-borgere at opnå ret til danske dagpenge, viser
blot, hvor grotesk forslaget er.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I det under nr. 3 foreslåede § 53 a, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres »mindst 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 2-4«
til: »mindst 7 år inden for de seneste 12 år, jf. dog stk. 2-5«.
[Referenceperioden for opholdskravet ændres fra 8 år til 12
år. ]
2) I den under nr. 3 foreslåede § 53 a indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved opgørelsen af opholdskravet i stk. 1 sidestil-
les ophold i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, med op-
hold her i riget, når medlemmet har opholdt sig her i riget i
sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Undtagelse vedrørende ophold i udlandet for børn under 18
år]
3) I det under nr. 3 foreslåede § 53 a, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
[Konsekvensændring]
4) I det under nr. 6 foreslåede § 90 b, stk. 4, 1. pkt. ændres
»§ 53 a, stk. 1« til: »§ 53 a, stk. 1 og 4«, og »inden for de
seneste 8 år« ændres til: »inden for de seneste 12 år og for
perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18
år«.
2
[Udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til oplysnin-
ger i CPR til brug for undtagelsen vedrørende ophold i ud-
landet for børn under 18 år]
Til § 2
5) Indledningen affattes således:
»I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af
20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 6. de-
cember 2018 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers
ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægeli-
ge oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge
og jobafklaringsforløb), foretages følgende ændring:«.
[Konsekvensændring som følge af L 69, forslag til lov om
ændring lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbreds-
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager
om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) som vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2018]
6) Nr. 1 affattes således:
»1. Efter § 68 a indsættes:
»§ 68 b. Til brug for kommunens afgørelse om en persons
ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode
den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at
opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløsheds-
dagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde
været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og hvor-
dan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til
kommunen m.v.««
[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om æn-
dring lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbreds-
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager
om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) som vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2018]
Til § 5
7) I stk. 2 ændres »mindst 5 år inden for de seneste 8 år«
til: »mindst 5 år inden for de seneste 12 år«.
[Den gradvise indfasning af opholdskravet konsekvensæn-
dres]
8) I stk. 3 ændres »mindst 6 år inden for de seneste 8 år«
til: »mindst 6 år inden for de seneste 12 år«.
[Den gradvise indfasning af opholdskravet konsekvensæn-
dres]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det følger af det foreslåede § 53 a, stk. 1, at retten til
dagpenge skal være betinget af, at medlemmet har haft lov-
ligt ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de
seneste 8 år, det såkaldte opholdskrav.
Forslaget betyder, at en person, der har haft ophold i ud-
landet i mere end 1 år inden for de seneste 8 år, og som ikke
kan sidestille udlandsopholdet med ophold her i riget, ikke
vil have ret dagpenge. Det vurderes at være mere fleksibelt,
at et eller flere kortere ophold i udlandet ikke får betydning
for retten til dagpenge.
Det foreslås derfor, at medlemmet i stedet skal have haft
lovligt ophold her i riget i sammenlangt mindst 7 år inden
for de seneste 12 år. Det medfører, at opholdskravet på 7 år
skal være opfyldt inden for en referenceperiode på 12 år i
stedet for en referenceperiode på 8 år. Det vil være mere
fleksibelt, da kortere ophold i udlandet ikke vil få betydning
for retten til dagpenge, samtidig med at det sikres, at retten
til dagpenge er betinget af, at man har en fast tilknytning til
det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længe-
re årrække.
Der foreslås endvidere en konsekvensændring som følge
af ændringsforslag nr. 2, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i
den foreslåede § 53 a.
Til nr. 2
Det følger af det foreslåede § 53 a, stk. 1, at retten til
dagpenge skal være betinget af, at medlemmet lovligt har
haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de
seneste 8 år, det såkaldte opholdskrav.
I det foreslåede § 53 a, stk. 2, fremgår en række undtagel-
ser, hvor udlandsophold kan sidestilles med ophold her i ri-
get i forbindelse med opgørelsen af opholdskravet. Det føl-
ger desuden af det foreslåede stk. 3, at ægtefæller, samleve-
re, registrerede partnere og til børn under 18 år af personer,
der er omfattet af en af undtagelserne i stk. 2, også kan side-
stille udlandsopholdet med ophold her i riget.
Det er således en betingelse for, at et barn under 18 år
skal kunne sidestille et ophold i udlandet med ophold her i
riget, at en af barnets forældre er omfattet af en af undtagel-
serne. Det forekommer ikke rimeligt, at børns ret til dagpen-
ge efter det fyldte 18. år skal være afhængig af forælderenes
beslutning om at opholde sig i udlandet i en periode, hvor
barnet er umyndigt. Det foreslås på den baggrund, at ophold
i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, sidestilles med op-
hold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet, når med-
lemmet har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år,
før medlemmet fyldte 18 år.
Ændringsforslaget medfører, at et medlem, der har op-
holdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 år før det fyldte
18. år, kan sidestille eventuelle udlandsophold i samme peri-
ode med ophold her i riget, uanset årsagen til, at barnet op-
holdt sig i udlandet. Ophold i et andet EU-/EØS-land eller
Schweiz vil ligesom ophold på Grønland og Færøerne kunne
sidestilles med ophold i riget i forbindelse med opgørelsen
af de 7 år.
Et barn, der rejser med sine forældre til f.eks. Australien i
5 år, kan dermed medregne udlandsopholdet til opfyldelsen
af opholdskravet, selv om forældrene ikke opfylder en af
undtagelserne.
3
Ændringsforslaget betyder desuden, at a-kassen skal op-
gøre, om et medlem opfylder betingelsen om ophold her i ri-
get i mindst 7 år før det fyldte 18. år, hvis et medlem melder
sig ledigt før det fyldte 26. år. Opholdet i riget, et EØS-land
eller Schweiz skal som udgangspunkt dokumenteres på
samme måde som opholdskravet i det foreslåede § 53 a, stk.
1.
Ved opgørelsen af, om et medlem har haft ophold her i
riget i mindst 7 år, lægges dermed som udgangspunkt oplys-
ninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister
til grund. Arbejdsløshedskasserne kan efter forudgående
samtykke fra medlemmet indhente bopælsoplysningerne di-
rekte i CPR, eller medlemmet kan selv fremlægge dokumen-
tation i form af en udskrift fra CPR.
Ophold i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz samt på
Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger
om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. I
disse tilfælde kan medlemmet selv fremlægge dokumenta-
tion for opholdet.
Til nr. 3
Det er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 2, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i den
foreslåede § 53 a.
Til nr. 4
Det følger af det foreslåede § 90 b, stk. 4, at arbejdsløs-
hedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for op-
gørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående
samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, har adgang
til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder be-
skyttede adresser, inden for de seneste 8 år. Arbejdsløsheds-
kasserne har ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. om
en person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskas-
sen, når personen har givet forudgående samtykke til det.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne desuden til brug
for opgørelsen af § 53 a, stk. 4, vil få adgang til oplysninger
i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, i
perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18
år.
Ændringen sker som følge af ændringsforslag nr. 2, hvori
det foreslås, at ophold i udlandet før medlemmet fyldte 18 år
vil kunne sidestilles med ophold her i riget ved opgørelsen
af opholdskravet, når medlemmet har opholdt sig her i riget
i sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år. Ved
opgørelsen af, om et medlem har haft ophold her i riget i
mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år, lægges som ud-
gangspunkt oplysninger om bopælsregistrering i CPR til
grund. Arbejdsløshedskasserne har derfor brug for yderlige-
re adgang til historiske oplysninger i CPR i perioden fra
medlemmet blev født, til medlemmet fyldte 18 år. Det med-
fører, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at indhente
oplysninger fra CPR i op til de seneste 26 år. Det er en be-
tingelse, at medlemmet har givet forudgående samtykke, og
at indhentelsen af oplysningerne er nødvendig til brug for
opgørelsen af opholdskravet.
Det foreslås desuden, at arbejdsløshedskassernes adgang
til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere
adresser, herunder beskyttede adresser, ændres fra inden for
de seneste 8 år til inden for de seneste 12 år.
Ændringen sker som følge af ændringsforslag nr. 1, hvor
det foreslås, at opholdskravet på 7 år skal være opfyldt in-
den for en referenceperiode på 12 år i stedet for en referen-
ceperiode på 8 år.
Ændringsforslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne li-
geledes vil få adgang til oplysningerne i CPR om en person,
der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når
personen har givet forudgående samtykke til det.
Til nr. 5
Ændringsforslaget skyldes Folketingets vedtagelse af
lovforslag nr. L 69, forslag til lov om ændring lov om syge-
dagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til
at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige op-
lysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og
jobafklaringsforløb) ved 3. behandling den 6. december
2018.
Til nr. 6
Ændringsforslaget skyldes Folketingets vedtagelse af for-
slag nr. L 69, til lov om ændring lov om sygedagpenge og
lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort
bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om
lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklarings-
forløb) ved 3. behandling den 6. december 2018.
Ved den nævnte lovs § 1, nr. 1, indsættes § 68 a i lov om
sygedagpenge.
Til nr. 7 og 8
Det følger af den foreslåede affattelse af § 5, stk. 2 og 3,
at opholdskravet for medlemmer, der indplaceres i en dag-
pengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med
den 31. december 2019, er sammenlagt mindst 5 år inden for
de seneste 8 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dag-
pengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
den 31. december 2020, er opholdskravet sammenlagt
mindst 6 år inden for de seneste 8 år.
Det foreslås, at § 5, stk. 2 og 3, affattes således, at op-
holdskravet for medlemmer, der indplaceres i en dagpenge-
periode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31.
december 2019, er sammenlagt mindst 5 år inden for de se-
neste 12 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dagpen-
geperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den
31. december 2020, er opholdskravet sammenlagt mindst 6
år inden for de seneste 12 år. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med ændringsforslag nr. 1, hvor det forslås, at op-
holdskravet på 7 år skal være opfyldt inden for en reference-
periode på 12 år, i stedet for en referenceperiode på 8 år.
Økonomiske konsekvenser af ændringsforslag 2, 3, 5 og
6.
Det skønnes med en betydelig usikkerhed, at forslaget
berører et helt marginalt antal personer og dermed ikke
medfører væsentlige økonomiske konsekvenser. De økono-
miske konsekvenser vurderes derfor at ligge inden for ram-
merne af den økonomi, der allerede fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget.
4
Økonomiske konsekvenser af ændringsforslag 1, 4, 7 og 8
Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag-
penge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse (med enkel-
te undtagelser) skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i
et andet EU-/EØS-land i sammenlagt 7 år ud af de seneste
12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis
kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrati-
onsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Opholdskravet gælder ikke i forhold til retten til efterløn.
Lovforslaget medfører mindre udgifter til dagpenge og
aktivering af dagpengemodtagere, herunder løntilskud. Lov-
forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion af
antallet af dagpengemodtagere på ca. 1.125 helårspersoner.
Den mindre udgift modsvares delvis af merudgifter til inte-
grationsydelse og aktivering af integrationsydelsesmodtage-
re. Lovforslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stig-
ning i antallet af integrationsydelsesmodtagere på ca. 560
helårspersoner som følge af tilgangen af dagpengemodtage-
re.
Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betyd-
ning for modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge i
de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge
forudsætter, at personen opfylder betingelserne for ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have
ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt.
Lovorslaget medfører på den baggrund mindre udgifter
til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring
og barselsdagpenge. Fuldt indfaset svarer det til, at antallet
af sygedagpengemodtagere reduceres med ca. 110 helårs-
personer, modtagere af ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaring med ca. 45 helårspersoner, mens antallet af helårs-
personer på barselsdagpenge reduceres med ca. 125. De
mindre udgifter modsvares delvis af merudgifter til integra-
tionsydelse svarende til 210 helårspersoner, som følge af at
størstedelen i stedet forventes at have ret til integrations-
ydelse. Der er ikke indarbejdet afledte konsekvenser af akti-
vering.
Et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til
dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte
konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod le-
dighed. Beregningsteknisk skønnes lovforslaget fuldt indfa-
set at medføre, at ca. 13.600 personer vil melde sig ud af ar-
bejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for
staten fra medlemsbidrag fra kasserne.
Lovforslaget indebærer endvidere statslige omkostninger
til etablering af en it-løsning, der giver arbejdsløshedskas-
serne mulighed for efter samtykke at hente historik på bo-
pælsforhold fra CPR-register via Det Fælles Datagrundlag.
Dette forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt
i årene 2019-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort.
Et opholdskrav for retten til dagpenge vil øge gevinsten
ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. For-
slaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i be-
skæftigelsen på ca. 350 helårspersoner.
Det skønnes, at det samlede lovforslag inklusive beskæf-
tigelseseffekten vil medføre mindre udgifter for det offentli-
ge (før skat og tilbageløb, inklusive it-udgifter i STAR) på
51,9 mio. kr. i 2019, 91,4 mio. kr. i 2020, 133,0 mio. kr. i
2021, 144,5 mio. kr. i 2022 og 145,0 mio. kr. fuldt indfaset i
2023, jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have
mindreudgifter på 12,9 mio. kr. i 2019, 22,2 mio. kr. i 2020,
32,2 mio. kr. i 2021, 35,0 mio. kr. i 2022 og 35,1 mio. kr.
fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have
mindreudgifter på 39,0 mio. kr. i 2019, 69,2 mio. kr. i 2020,
100,8 mio. kr. i 2021, 109,5 mio. kr. i 2022 og 110,0 mio.
kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2019-pl.)
De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb in-
klusive de forventede adfærdsmæssige konsekvenser skøn-
nes at udgøre en mindreudgift på 143,6 mio. kr. fuldt indfa-
set i 2023.
Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. januar 2019.
Økonomien er beregnet under forudsætning af, at indfasnin-
gen sker gradvis i årene 2019-2021. Således udgør opholds-
kravet 5 ud af 12 år i 2019, 6 ud af 12 år i 2020 og 7 ud af
12 år i 2021 og frem. Personer, der allerede har påbegyndt et
dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes
først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet. Op-
holdskravet finder således kun anvendelse på medlemmer,
der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2019 el-
ler senere.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag-
penge (7 ud af 12 år) m.v.
Mio. kr. (2019-pl) 2019 2020 2021 2022 Fuldt indfaset
Stat -12,9 -22,2 -32,2 -35,0 -35,1
Arbejdsløshedsdagpenge -27,4 -47,2 -69,0 -75,2 -75,6
Løntilskud (forsikrede) -0,8 -1,4 -2,0 -2,2 -2,2
Aktivering (forsikrede og ikkeforsikrede) -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
Integrationsydelse (dp) 4,9 8,1 11,9 13,0 13,1
Løntilskud (integrationsydelse) 0,2 0,4 0,6 0,6 0,6
Integration, driftsudgifter 0,8 1,3 1,9 2,0 2,0
Boligstøtte 0,5 0,5 1,0 1,1 1,1
Medlemsbidrag 20,5 35,4 51,8 56,4 56,7
Sygedagpenge -2,8 -4,9 -7,1 -7,7 -7,7
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring -0,5 -0,9 -1,3 -1,4 -1,4
Barselsdagpenge -9,7 -16,7 -24,4 -26,6 -26,7
5
Integrationsydelse (sdp og bdp) 1,8 3,0 4,5 4,8 4,8
It-udgifter 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Kommune -39,0 -69,2 -100,8 -109,5 -110,0
Heraf beskæftigelsestilskud -52,4 -90,7 -132,5 -144,2 -145,0
Heraf budgetgaranti 12,8 21,0 30,6 33,6 33,9
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) 0,5 0,5 1,0 1,1 1,1
I alt (før skat og tilbageløb) -51,9 -91,4 -133,0 -144,5 -145,0
I alt (efter skat og tilbageløb) -49,4 -90,0 -131,3 -142,8 -143,6
Anmærkning: Som følge af initiativet om forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Afta-
le mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af november 2017,
afskaffes driftsloftet og refusionen af driftsudgifter ved akti-
vering af modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelses-
hjælp samt integrationsydelse, som ikke er omfattet af inte-
grationsprogrammet. Det forudsættes, at refusionen, for så
vidt angår integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfat-
tet af integrationsprogrammet, afskaffes pr. 1. januar 2019
og for dagpengemodtagere pr. 1. juli 2019.
Der er foretaget afrundinger.
Et opholdskrav på 7 år ud af 12 frem for det tidligere
foreslåede opholdskrav på 7 ud af 8 år indebærer en opdate-
ring af lovforslagets økonomiske virkninger. De økonomi-
ske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusive de for-
ventede adfærdsmæssige konsekvenser af den ændrede refe-
renceperiode skønnes at udgøre en merudgift på 14,9 mio.
kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020, 52,8 mio. kr. i 2021, 57,1
mio. kr. i 2022 og 57,5 mio. kr. i 2023.
Merudgifterne i 2019 håndteres ved modgående mindre-
forbrug på reserven til merudgifter ved nye bevillingsforslag
(§ 35.11.01.). Udgifterne fra 2020 og frem finansieres i for-
bindelse med finansloven for 2020
I nedestående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser
(angivet i mio. kr.) af at ændre referenceperioden for op-
holdskravet.
2019 2020 2021 2022 2023
Økonomiske konse-
kvenser af ændret
referenceperiode
(efter skat og tilba-
geløb)
-14,9 -35,6 -52,8 -57,1 -57,5
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Lovforslaget om indførelsen af et opholdskrav medfører
implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget inde-
bærer statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning,
der giver arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtyk-
ke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via
Det fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre mer-
udgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på Beskæf-
tigelsesministeriets ressortområde.
I øvrigt vurderes forslaget ikke at have implementerings-
konsekvenser for det offentlige, da administrationen af op-
holdskravet varetages af arbejdsløshedskasserne.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 4. ju-
li 2018 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag
418 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte
beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget. Den 5. oktober 2018 sendte beskæftigelsesmini-
steren et redigeret brev med høringssvarene og høringsnotat
til udvalget.
Den 9. november 2018 sendte beskæftigelsesministeren
et yderligere høringssvar og et tillæg til høringsnotatet til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 28 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 15 skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd med udvalget den 28. november 2018.
6
Beskæftigelsesministeren vil efterfølgende sende udval-
get sit talepapir, der danner grundlag for ministerens besva-
relse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 73 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF)
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
7