3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 00. november 2018
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 10 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Indstillinger
[Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor‐
slaget til vedtagelse med de stillede ændringforslag. ]
Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil‐
ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag. ]
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet opfordrer beskæftigelsesministeren til
at trække lovforslaget tilbage og i stedet drøfte en bedre løs‐
ning med arbejdsmarkedets parter, idet det nuværende lov‐
forslag hverken er gennemtænkt eller gennemarbejdet.
Siden 1. behandling af lovforslaget er det kommet frem, at
lovforslaget vil været problematisk for a-kasserne at admini‐
strere, at det rammer syge og personer på barsel, at danskere
der arbejder i Storbritannien i dag, og som efter et kommen‐
de Brexit vender hjem, kan blive ramt, og senest at danskere
der i årevis har betalt til deres a-kasse med en forventning
om at kunne trække på retten til dagpenge, hvis de skulle
blive arbejdsløse, nu står til blot ved et kortere midlertidigt
arbejdsophold i udlandet at miste deres opsparede ret til
dagpenge.
Socialdemokratiet vil, såfremt regeringen ikke vil trække
lovforslaget tilbage, arbejde for hurtigst muligt at få fjernet
lovforslaget, og for at få det erstattet med et nyt opholdskrav
på dagpenge, som udformes så det:
1. kan administreres af a-kasserne
2. rammer så få danskere som muligt
3. i videst muligt omfang ikke rammer syge og personer
på barsel
4. i videst muligt omfang ikke rammer danskere som efter
brexit vender hjem til Danmark
5. i videst muligt omfang sikrer, at danskere, der i årevis
har betalt til a-kassen ikke mister deres ret til dagpenge
på grund af kortere midlertidigt arbejdsophold i udlan‐
det.
Det nye opholdskrav på dagpenge skal drøftes med ar‐
bejdsmarkedets parter. På den baggrund stemmer Socialde‐
mokratiet imod lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2018-19
Journalnummer
DokumentId
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 Bilag 28
Offentligt
Til § 1
1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 53 a ændres
i stk. 1, 1. pkt. »mindst 7 år inden for de seneste 8 år« til:
»mindst 7 år inden for de seneste 12 år«.
[Referenceperioden for opholdskravet ændres fra 8 år til 12
år. ]
2) I den under nr. 3 foreslåede § 53 a ændres i stk. 1, 1.
pkt., » jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2-5«.
[Konsekvensændring]
3) I den under nr. 3 foreslåede § 53 a indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved opgørelsen af opholdskravet i stk. 1 sidestil‐
les ophold i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, med op‐
hold her i riget, når medlemmet har opholdt sig her i riget i
sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Undtagelse vedrørende ophold i udlandet for børn under 18
år]
4) I den under nr. 3 foreslåede § 53 a ændres i stk. 5, 1.
pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
[Konsekvensændring]
5) I det under nr. 6 foreslåede § 90 b, stk. 4, ændres i 1.
pkt. »§ 53 a, stk. 1« til: »§ 53 a, stk. 1 og 4«, og efter »inden
for de seneste 8 år« indsættes: »og for perioden, fra et med‐
lem blev født, og til medlemmet fyldte 18 år«.
[Udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til oplysnin‐
ger i CPR til brug for undtagelsen vedrørende ophold i ud‐
landet for børn under 18 år]
6) I den under nr. 6 foreslåede § 90 b, ændres i stk. 4, 1.
pkt. »inden for de seneste 8 år« til: »inden for de seneste 12
år«.
[Udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til oplysnin‐
ger i CPR fra 8 år til 12 år. ]
Til § 2
7) Indledningen affattes således:
»I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af
20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 6. de‐
cember 2018 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers
ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægeli‐
ge oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge
og jobafklaringsforløb), foretages følgende ændring:«.
[Konsekvensændring som følge af L 69 forslag til lov om
ændring lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbreds‐
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager
om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) som vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2018]
8) Nr. 1 affattes således:
»1. Efter § 68 a indsættes:
»§ 68 b. Til brug for kommunens afgørelse om en persons
ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode
den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at
opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløsheds‐
dagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde
været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, hvordan
oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kom‐
munen m.v.««
[Konsekvensændring som følge af forslag til lov om æn‐
dring lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbreds‐
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager
om sygedagpenge og jobafklaringsforløb), som vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2018]
Til § 5
9) I Stk. 2 ændres »mindst 5 år inden for de seneste 8 år«
til: »mindst 5 år inden for de seneste 12 år«.
[Den gradvise indfasning af opholdskravet konsekvensæn‐
dres. ]
10) I stk. 3 ændres »mindst 6 år inden for de seneste 8 år«
til: »mindst 6 år inden for de seneste 12 år«.
[Den gradvise indfasning af opholdskravet konsekvensæn‐
dres. ]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede affattelse af § 53 a, stk. 1, at
retten til dagpenge skal være betinget af, at medlemmet har
haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år in‐
den for de seneste 8 år, det såkaldte opholdskrav.
Forslaget betyder, at en person, der har haft ophold i ud‐
landet i mere end ét år inden for de seneste 8 år, og som ikke
kan sidestille udlandsopholdet med ophold her i riget, ikke
vil have ret dagpenge. Det vurderes at være mere fleksibelt,
at et eller flere kortere ophold i udlandet ikke får betydning
for retten til dagpenge.
Det foreslås derfor, at medlemmet i stedet skal have haft
lovligt ophold her i riget i sammenlangt mindst 7 år inden
for de seneste 12 år. Det medfører, at opholdskravet på 7 år
skal være opfyldt inden for en referenceperiode på 12 år, i
stedet for en referenceperiode på 8 år. Det vil være mere
fleksibelt, da kortere ophold i udlandet ikke vil få betydning
for retten til dagpenge, samtidig med at det sikres, at retten
til dagpenge er betinget af, at man har en fast tilknytning til
det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længe‐
re årrække.
Til nr. 2
Det er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringsforslag nr. 2, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i den
foreslåede affattelse af § 53 a.
2
Til nr. 3
Det følger af den foreslåede affattelse af § 53 a, stk. 1, at
retten til dagpenge skal være betinget af, at medlemmet lov‐
ligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år in‐
den for de seneste 8 år, det såkaldte opholdskrav.
I den foreslåede affattelse af § 53 a, stk. 2, fremgår en
række undtagelser, hvor udlandsophold kan sidestilles med
ophold her i riget i forbindelse med opgørelsen af opholds‐
kravet. Det følger desuden af den foreslåede affattelse af stk.
3, at ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og børn
under 18 år til personer, der er omfattet af en af undtagelser‐
ne i stk. 2, også kan sidestille udlandsopholdet med ophold
her i riget.
Det er således en betingelse for, at et barn under 18 år
skal kunne sidestille et ophold i udlandet med ophold her i
riget, at en af barnets forældre er omfattet af en af undtagel‐
serne. Det forekommer ikke rimeligt, at børns ret til dagpen‐
ge efter det fyldte 18. år skal være afhængig af forælderenes
beslutning om at opholde sig i udlandet i en periode, hvor
barnet er umyndigt. Det foreslås på den baggrund, at der ved
opgørelsen af opholdskravet sidestilles ophold i udlandet før
medlemmet fyldte 18 år med ophold her i riget, når medlem‐
met har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år, før
medlemmet fyldte 18 år.
Ændringsforslaget medfører, at et medlem, der har op‐
holdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 år før det fyldte
18. år, kan sidestille eventuelle udlandsophold i samme peri‐
ode med ophold her i riget, uanset årsagen til, at barnet op‐
holdte sig i udlandet. Ophold i et andet EU/EØS-land eller
Schweiz vil ligesom ophold på Grønland og Færøerne kunne
sidestilles med ophold i riget i forbindelse med opgørelsen
af de 7 år.
Et barn, der rejser med sine forældre til f.eks. Australien i
5 år, kan dermed medregne udlandsopholdet til opfyldelsen
af opholdskravet, selv om forældrene ikke opfylder en af
undtagelserne.
Forslaget betyder desuden, at a-kassen skal opgøre, om et
medlem opfylder betingelsen om ophold her i riget i mindst
7 år før det fyldte 18. år, hvis et medlem melder sig ledigt
før det fyldte 26. år. Opholdet i riget, et andet EØS-land el‐
ler Schweiz skal som udgangspunkt dokumenteres på
samme måde som opholdskravet i den foreslåede affattelse
af § 53 a, stk. 1.
Ved opgørelsen af, om et medlem har haft ophold her i
riget i mindst 7 år, lægges dermed som udgangspunkt oplys‐
ninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister
til grund. Arbejdsløshedskasserne kan efter forudgående
samtykke fra medlemmet indhente bopælsoplysningerne di‐
rekte i CPR, eller medlemmet kan selv fremlægge dokumen‐
tation i form af en udskrift fra CPR.
Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på
Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger
om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. I
disse tilfælde kan medlemmet selv fremlægge dokumenta‐
tion for opholdet.
Til nr. 4
Det er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringsforslag nr. 2, hvor der indsættes et nyt stk. 4 i den
foreslåede § 53 a.
Til nr. 5
Det følger af det foreslåede § 90 b, stk. 4, at arbejdsløs‐
hedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for op‐
gørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående
samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, har adgang
til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere
adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste
8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til oplys‐
ningerne i 1. pkt. om en person, der ønsker at blive medlem
af arbejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående
samtykke til det.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne desuden til brug
for opgørelsen af § 53 a, stk. 4, vil få adgang til oplysninger
i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, i
perioden fra et medlem blev født og til medlemmet fyldte 18
år.
Ændringen sker som følge af ændringsforslag nr. 2, hvori
det foreslås, at ophold i udlandet før medlemmet fyldte 18 år
vil kunne sidestilles med ophold her i riget ved opgørelsen
af opholdskravet, når medlemmet har opholdt sig her i riget
i sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år. Ved
opgørelsen af, om et medlem har haft ophold her i riget i
mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år, lægges som ud‐
gangspunkt oplysninger om bopælsregistrering i CPR til
grund. Arbejdsløshedskasserne har derfor brug for yderlige‐
re adgang til historiske oplysninger i CPR i perioden fra
medlemmet blev født og til medlemmet fyldte 18 år. Det
medfører, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at ind‐
hente oplysninger fra CPR i op til de seneste 26 år. Det er en
betingelse, at medlemmet har givet forudgående samtykke,
og at indhentelsen af oplysningerne er nødvendig til brug for
opgørelsen af opholdskravet.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne ligeledes vil
få adgang til oplysningerne i CPR om en person, der ønsker
at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har
givet forudgående samtykke til det.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes med en betydelig usikkerhed, at forslaget
berører et helt marginalt antal personer, og dermed ikke
medfører væsentlige økonomiske konsekvenser. De økono‐
miske konsekvenser vurderes derfor at ligge indenfor ram‐
merne af den økonomi, der allerede fremgår af bemærknin‐
gerne til lovforslaget.
Til nr. 6
Det følger af den foreslåede affattelse af § 90 b, stk. 4, at
arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til
brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter
forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser,
har adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om
tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de
seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til
oplysningerne i 1. pkt. om en person, der ønsker at blive
3
medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har givet for‐
udgående samtykke til det.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne adgang til oplys‐
ninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser,
herunder beskyttede adresser, ændres fra inden for de sene‐
ste 8 år til inden for de seneste 12 år.
Ændringen sker som følge af ændringsforslag nr. 1, hvor
det foreslås, at opholdskravet på 7 år skal være opfyldt in‐
den for en referenceperiode på 12 år, i stedet for en referen‐
ceperiode på 8 år.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne ligeledes vil
få adgang til oplysningerne i CPR om en person, der ønsker
at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har
givet forudgående samtykke til det.
Til nr. 7
Ændringsforslaget skyldes Folketingets vedtagelse af
lovforslag nr. L 69, forslag til lov om ændring lov om syge‐
dagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til
at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige op‐
lysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og
jobafklaringsforløb) ved 3. behandling den 6. december
2018.
Til nr. 8
Ændringsforslaget skyldes Folketingets vedtagelse af for‐
slag til lov om ændring lov om sygedagpenge og lov om ak‐
tiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt
med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmod‐
tageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb)
ved 3. behandling den 6. december 2018.
Ved den nævnte lovs § 1, nr. 1, indsættes § 68 a i lov om
sygedagpenge.
Til nr. 9 og 10
Det følger af den foreslåede affattelse af § 5, stk. 2 og 3,
at opholdskravet for medlemmer, der indplaceres i en dag‐
pengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med
31. december 2019, er sammenlagt mindst 5 år inden for de
seneste 8 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dag‐
pengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med
31. december 2020, er opholdskravet sammenlagt mindst 6
år inden for de seneste 8 år.
Det foreslås, at § 5, stk. 2 og 3 affattes således, at op‐
holdskravet for medlemmer, der indplaceres i en dagpenge‐
periode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med 31. de‐
cember 2019, er sammenlagt mindst 5 år inden for de sene‐
ste 12 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dagpenge‐
periode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31. de‐
cember 2020, er opholdskravet sammenlagt mindst 6 år in‐
den for de seneste 12 år. Forslaget skal ses i sammenhæng
med ændringsforslag nr. 1, hvor det forslås, at opholdskra‐
vet på 7 år skal være opfyldt inden for en referenceperiode
på 12 år, i stedet for en referenceperiode på 8 år.
Økonomiske konsekvenser
Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag‐
penge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse (med enkel‐
te undtagelser) skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i
et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 ud af de seneste 12 år
for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet
ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydel‐
se, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Opholdskravet gælder ikke i forhold til retten til efterløn.
Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge samt ak‐
tivering af dagpengemodtagere, herunder løntilskud. Forsla‐
get skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion af antallet
af dagpengemodtagere på ca. 1.125 helårspersoner. Min‐
dreudgiften modgås delvist af merudgifter til integrations‐
ydelse samt aktivering af integrationsydelsesmodtagere.
Forslaget skønnes fuldt indfaset, at medføre en stigning i an‐
tallet af integrationsydelsesmodtagere på ca. 560 helårsper‐
soner som følge af tilgangen af dagpengemodtagere.
Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betyd‐
ning for modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge i
de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge
forudsætter, at personen opfylder betingelserne for ret til ar‐
bejdsløshedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have
ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er op‐
fyldt.
Forslaget medfører på den baggrund mindreudgifter til
sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og
barselsdagpenge. Fuldt indfaset svarer det til, at antallet af
sygedagpengemodtagere reduceres med ca. 110 helårsperso‐
ner, ressourceforløbsydelse under jobafklaring med ca. 45
helårspersoner, mens antallet af helårspersoner på barsels‐
dagpenge reduceres med ca. 125. Mindreudgifterne modgås
delvist af merudgifter til integrationsydelse, svarende til 210
helårspersoner, som følge af at størstedelen i stedet forven‐
tes at have ret til integrationsydelse. Der er ikke indarbejdet
afledte konsekvenser af aktivering.
Et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til
dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte
konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod le‐
dighed. Beregnings-teknisk skønnes forslaget fuldt indfaset
at medføre, at ca. 13.600 personer vil melde sig ud af ar‐
bejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for
staten fra medlemsbidrag fra kasserne.
Forslaget indebærer endvidere statslige omkostninger til
etablering af en IT-løsning, der giver arbejdsløshedskasser‐
ne mulighed for efter samtykke at hente historik på bopæls‐
forhold fra CPR-registret via Det fælles Data Grundlag,
hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. år‐
ligt i årene 2019-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort.
Et opholdskrav for retten til dagpenge vil øge gevinsten
ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. For‐
slaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i be‐
skæftigelsen på ca. 350 helårspersoner.
Det skønnes, at det samlede lovforslag inkl. beskæftigel‐
seseffekten vil medføre mindreudgifter for det offentlige
(før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 51,9
mio. kr. i 2019, 91,4 mio. kr. i 2020, 133,0 mio. kr. i 2021,
144,5 mio. kr. i 2022 og 145,0 mio. kr. fuldt indfaset i 2023,
jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have min‐
dreudgifter på 12,9 mio. kr. i 2019, 22,2 mio. kr. i 2020,
32,2 mio. kr. i 2021, 35,0 mio. kr. i 2022 og 35,1 mio. kr.
fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have
4
mindreudgifter på 39,0 mio. kr. i 2019, 69,2 mio. kr. i 2020,
100,8 mio. kr. i 2021, 109,5 mio. kr. i 2022 og 110,0 mio.
kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2019 pl.).
De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb in‐
klusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser skønnes
at udgøre en mindreudgift på 143,6 mio. kr. fuldt indfaset i
2023.
Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. januar 2019.
Økonomien er beregnet under forudsætning af, at indfasnin‐
gen sker gradvist i årene 2019-2021, således udgør opholds‐
kravet 5 ud af 12 år i 2019, 6 ud af 12 år i 2020, og 7 ud af
12 år i 2021 og frem. Personer, der allerede har påbegyndt et
dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes
først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet. Op‐
holdskravet finder således kun anvendelse på medlemmer,
der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2019 el‐
ler senere.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐
ser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag‐
penge (7 ud af 12 år) m.v.
Mio.kr. (2019 PL) 2019 2020 2021 2022 Fuldt indfaset
Stat -12,9 -22,2 -32,2 -35,0 -35,1
Arbejdsløshedsdagpenge -27,4 -47,2 -69,0 -75,2 -75,6
Løntilskud (forsikrede) -0,8 -1,4 -2,0 -2,2 -2,2
Aktivering (forsikrede og ikke-forsikrede) -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
Integrationsydelse (dp) 4,9 8,1 11,9 13,0 13,1
Løntilskud (integrationsydelse) 0,2 0,4 0,6 0,6 0,6
Integration, driftsudgifter 0,8 1,3 1,9 2,0 2,0
Boligstøtte 0,5 0,5 1,0 1,1 1,1
Medlemsbidrag 20,5 35,4 51,8 56,4 56,7
Sygedagpenge -2,8 -4,9 -7,1 -7,7 -7,7
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring -0,5 -0,9 -1,3 -1,4 -1,4
Barselsdagpenge -9,7 -16,7 -24,4 -26,6 -26,7
Integrationsydelse (sdp og bdp) 1,8 3,0 4,5 4,8 4,8
It-udgifter 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Kommune -39,0 -69,2 -100,8 -109,5 -110,0
Heraf beskæftigelsestilskud -52,4 -90,7 -132,5 -144,2 -145,0
Heraf budgetgaranti 12,8 21,0 30,6 33,6 33,9
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler) 0,5 0,5 1,0 1,1 1,1
I alt (før skat og tilbageløb) -51,9 -91,4 -133,0 -144,5 -145,0
I alt (efter skat og tilbageløb) -49,4 -90,0 -131,3 -142,8 -143,6
Anm: Som følge af initiativet om forenkling af den øko‐
nomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Aftale mel‐
lem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af november 2017, af‐
skaffes driftsloftet og refusion af driftsudgifter ved aktive‐
ring af modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelses‐
hjælp samt integrationsydelse, som ikke er omfattet af inte‐
grationsprogrammet. Det forudsættes, at refusionen for så
vidt angår integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfat‐
tet af integrationsprogrammet, afskaffes pr. 1. januar 2019
og for dagpengemodtagere pr. 1. juli 2019.
Der er foretaget afrundinger.
Et opholdskrav på 7 ud af 12 år frem for det tidligere
foreslåede opholdskrav på 7 ud af 8 år indebærer en opdate‐
ring af lovforslagets økonomiske virkninger. De økonomi‐
ske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusiv de forven‐
tede adfærdsmæssige konsekvenser af den ændrede referen‐
ceperiode skønnes at udgøre en merudgift på 14,9 mio. kr. i
2019, 35,6 mio. kr. i 2020, 52,8 mio. kr. i 2021, 57,1 mio.
kr. i 2022 og 57,5 mio. kr. i 2023.
Merudgifterne i 2019 håndteres ved modgående mindre‐
forbrug på reserven til merudgifter ved nye bevillingsforslag
(§ 35.11.01.). Udgifterne fra 2020 og frem finansieres i for‐
bindelse med finansloven for 2020
I nedestående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser
ved at ændre referenceperioden for opholdskravet.
2019 2020 2021 2022 2023
Økonomiske konsekvenser af ændret referenceperiode
(efter skat og tilbageløb)
-14,9 -35,6 -52,8 -57,1 -57,5
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven‐
ser for regionerne.
Lovforslaget om indførelsen af et opholdskrav medfører
implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget inde‐
bærer statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning,
der giver arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtyk‐
ke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via
5
Det fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre mer‐
udgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på Beskæf‐
tigelsesministeriets ressortområde.
I øvrigt vurderes forslaget ikke at have implementerings‐
konsekvenser for det offentlige, da administrationen af op‐
holdskravet varetages af arbejdsløshedskasserne.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til
1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <4> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 4. ju‐
li 2018 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag
418 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte
beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget. Den 5. oktober 2018 sendte beskæftigelsesmini‐
steren et redigeret brev med høringssvarene og høringsnotat
til udvalget.
Den 9. november 2018 sendte beskæftigelsesministeren
et yderligere høringssvar samt et tillæg til høringsnotatet til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <28> bilag på lov‐
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <15>
skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <2> depu‐
tationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet <6> spørgsmål til beskæftigelsesmi‐
nisteren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd med udvalget den 28. november 2018.
Beskæftigelsesministeren vil efterfølgende sende udval‐
get sit talepapir, der danner grundlag for ministerens besva‐
relse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <72> spørgs‐
mål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF)
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
6