L 13 - svar på spm. 66 om kommentar til henvendelsen af 6/12-18 fra Danske A-Kasser, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
10. december 2018
J.nr. 2018-2158
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 66 (L 13 – bilag 22), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 66:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2018 fra Danske A-
Kasser, jf. L 13 - bilag 22.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har afholdt møde
med Danske A-kasser (DAK) efter samrådet den 14. november 2018 om blandt an-
det de bekendtgørelser og vejledninger, som udmønter opholdskravet for ret til
dagpenge.
Styrelsen har på mødet med DAK besvaret en række af spørgsmålene omkring be-
kendtgørelser og vejledninger. DAK har herefter den 3. og 5. december afgivet hø-
ringssvar.
Bekendtgørelserne er i gang med at blive justeret på baggrund af høringssvarene og
bliver derefter udstedt, når lovforslaget er vedtaget.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt


Fra: Karen Louise Riis <klr@danskeakasser.dk>
Dato: 6. december 2018 kl. 17.08.27 CET
Til: "Peter.Bohlbro@ft.dk" <Peter.Bohlbro@ft.dk>
Cc: Verner Sand Kirk <vsk@danskeakasser.dk>
Emne: L13 - høringssvar til bekendtgørelser
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Til udvalgets orientering og videre behandling fremsendes hermed de høringssvar, der er afgivet til de
bekendtgørelser der udmønter L13 (lovforslag om opholdskrav for ret til dagpenge).
Høringssvarene viser med al tydelighed, at man fortsat ikke har forholdt sig til en række af de
problemstillinger, der er knyttet til administrationen af opholdskravet.
Danske A-kasser finder det problematisk, at det fremgår af L 13, at a-kasserne skal indhente samtykke fra
medlemmerne og derefter adresseoplysninger fra CPR i situationer, hvor det slet ikke er nødvendigt. Vi
mener kun, at det er nødvendigt at indhente samtykke fra et medlem og derefter (aktuelle og historiske)
adresseoplysninger fra CPR i de situationer, hvor medlemmet skal indplaceres eller genindplaceres, og her
tillige kun i de situationer, hvor a-kasserne – på baggrund af oplysninger fra DFDG – kan konstatere, at der
ikke er tilbagelagt bopæl i DK i det antal år/måneder, der er forudsat ift. opholdskravet.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Vicedirektør
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
star@star.dk
Høringssvar til høring om ændring af bekendtgørelse om kravene
til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, jf. L 13.
Lønmodtagersiden har følgende bemærkninger til høringen:
Til § 1, nr. 2: Det fremgår af § 1, nr. 2, at a-kasserne, til brug for opgørelse af
opholdskravet når en person ønsker at blive medlem af a-kassen, skal indhente
samtykke fra personen til at få adgang til CPR om tidligere adresser indenfor de seneste
8 år.
Lønmodtagersiden er stærkt kritiske over for ændringen.
Lønmodtagersiden kan ikke se den saglige begrundelse for, at a-kasserne skal indhente
bopælsoplysninger i CPR for personer, der ønsker optagelse.
Personer søger om optagelse hver dag – langt de fleste af dem uden samtidig at melde
sig ledige. Der er således ingen sammenhæng mellem optagelse og ledigmeldelse
henholdsvis indplacering i dagpengesystemet. De fleste personer, der optages i en a-
kasse, bliver slet ikke ledige eller bliver først ledige flere år efter optagelsen. Så hvorfor er
det nødvendigt at indhente samtykke og bopæls-oplysninger i CPR for dem på
optagelsestidspunktet. Det mener lønmodtagersiden ikke, at det er.
Indhentelse af oplysninger skal – af hensyn til den enkelte persons ret til databeskyttelse
– kun indhentes, hvis det er nødvendigt, jf. den nye databeskyttelsesforordning.
Dette gælder uanset om oplysningerne i øvrigt indhentes ved forudgående samtykke.
Med ændringen i § 1, stk. 2, skal a-kasserne indhente samtykke og oplysninger, som
ikke er nødvendige, for så at indhente samtykke og oplysninger én gang til, når det
faktisk er nødvendigt. Dette er givet ikke i tråd med intentionen i nye
databeskyttelsesforordning.
Endelig er det ganske uklart, hvad der med ændringen vil ske, hvis en person ikke vil give
sit samtykke i forbindelse med optagelsen. Kan personen så ikke optages i a-kassen?
Det vil være helt uacceptabelt at fratage en person ret til optagelse og forsikring alene på
dette grundlag.
Lønmodtagersiden vil derfor kraftigt opfordre til, at § 1, nr. 2, udgår.
Dato:
5. december 2018
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
2
I stedet er det op til a-kasserne ved en persons ansøgning om optagelse at informere om
opholdskravet, så det derigennem sikres, at personen ikke tegner en forsikring, som
denne ikke vil kunne benytte sig af.
Til § 1, nr. 3: Det fremgår af § 1, nr. 3, at a-kassen, til brug for opgørelse af opholdskravet
når et medlem søger om ydelser, skal indhente samtykke fra medlemmet til at få adgang
til CPR om tidligere adresser indenfor de seneste 8 år.
Igen kan lønmodtagersiden ikke se den saglige begrundelse for, at der skal indhentes
samtykke, når et medlem søger om ydelser.
Et samtykke skal indhentes forud for et medlems indplacering/genindplacering i
dagpengesystemet – og kun dér. For det er jo kun ved indplacering eller genindplacering,
at opholdskravet reelt kommer i spil.
Medlemmer, der allerede er indplaceret, fortsætter i deres gældende indplacering
– og kan således ”gå ind og ud af systemet” og ansøge om at få ydelser udbetalt igen og
igen, indtil de har opbrugt deres ret til ydelser eller til at forlænge retten til ydelser.
Når et medlem allerede er indplaceret og (igen) søger om ydelser, er det derfor kun
nødvendigt til at indhente samtykke/oplysninger, når medlemmet ved ledigmeldelse vil
kunne (gen-)indplaceres.
Dette ser lønmodtagersiden også gerne kommer til udtryk i L13.
Lønmodtagersiden ser desuden også gerne, at det kommer til udtryk i L13, at den
periode, der skal indhentes oplysninger for, i en række situationer kan blive længere end
8 år.
Det fremgår endelig af indledningen til bekendtgørelsen, at ovennævnte ændringer
fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 7, § 65 a, stk. 7, og § 85 e, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lønmodtagersiden mener ikke, at dette hjemmelsgrundlag er anvendeligt ift. ændringer,
der følger af L13. Lønmodtagersiden mener heller ikke, at der i lovens § 90 b er hjemmel
eller i L13 etableres en hjemmel til ændringerne i denne bekendtgørelse.
Hjemmelsgrundlaget må således bringes i orden, inden de ændringer, der lægges op til
her, kan træde i kraft.
Med venlig hilsen


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
star@star.dk
Høringssvar til høring vedr. bekendtgørelser der udmønter
opholdskravet for ret til dagpenge, jf. L 13.
Fire bekendtgørelser er sendt i høring – se nedenfor lønmodtagersidens bemærkninger
hertil.
Generelle bemærkninger
Lønmodtagersiden mener fortsat, at opholdskravet for ret til dagpenge er helt
uacceptabelt – og skal tages af bordet.
Det er urimeligt at tage dagpengerettigheder fra medlemmer, som for langt de flestes
vedkommende har betalt til deres forsikring og bidraget til landet her i mange år
– hvis eneste ”brøde” er, at de på et tidspunkt har valgt at rejse ud for at tilegne sig ny
viden og globale erfaringer.
Vi ser nu med al tydelighed, hvor tids- og ressourcekrævende det bliver for a-kasserne at
administrere de nye regler om opholdskravet. I praksis indebærer forslaget, at a-kasserne
fremadrettet skal kontrollere for om alle ledighedsberørte dagpengemodtagere opfylder
opholdskravet. Afhængig af ledigheden og de økonomiske konjunkturer skal a-kasserne
således hvert år skal kontrollere mere end 100.000 danskeres opholdshistorik, inden der
eventuelt kan udbetales dagpenge.
Der er tale om alt andet end regelforenkling – og om alt andet end en automatiseret og
digitaliseret administration af reglerne. Og dermed er der også tale om alt andet end en
effektivisering i a-kasserne. Faktisk tager vi et skridt tilbage nu ift. de skridt vi tog fremad
i forbindelse med implementeringen af dagpengereformen.
Vi ser også med al tydelighed nu, i hvor høj grad medlemmerne bliver overladt til selv
at dokumentere, at de har ret til dagpenge – hvad end der er tale om bopæl/ophold i et
andet EU/EØS-land eller tale om ansættelsesformer og undtagelser fra opholdskravet.
Dette er stærkt bekymrende.
Lønmodtagersiden ser for sig, at mange medlemmer bliver ramt – særligt af at
dokumentationskravene går så langt som 8 år eller mere tilbage.
Dato:
3. december 2018
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
2
Særligt ser lønmodtagersiden for sig, at det bliver rigtig svært at få andre EU/EØS-lande
til at sende den dokumentation, der skal til, for de medlemmer der har opholdt sig dér.
Ikke mindst hvis a-kasserne skal bede om dokumentationen via nogle EU-blanketter, der
er tænkt anvendt til helt andre regler og situationer end dokumentation af et dansk
opholdskrav.
Allerede i dag er det svært for a-kasserne bare tilnærmelsesvist hurtigt at fremskaffe
dokumentation fra andre lande.
Den systematiske gennemgang af de bekendtgørelser, der er i høring, dokumenterer
samtidig, at der er tale om alvorlige og uafklarede problemstillinger.
Disse problemstillinger bør i sagens natur afklares og adresses for at a-kasserne med
rimelighed kan implementere et regelsæt, som flugter de politiske ambitioner.
Tidshorisonten for implementering af bekendtgørelserne fremstår således urimeligt kort,
og vi vil derfor kraftigt henstille til, at de problemstillinger og uklarheder, der peges på i
dette høringssvar, afklares, før reglerne træder i kraft.
Nedenfor ses lønmodtagersidens bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser.
Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser
Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge:
Lønmodtagersiden finder, at det skal fremgå klart af bekendtgørelsen – og ikke kun af en
vejledning – at et medlem, der ikke opfylder opholdskravet, ikke kan indplaceres
henholdsvis genindplaceres.
Til § 31, stk. 4: Lønmodtagersiden mener, at der er behov for en mere præcis beskrivelse
af, hvornår et medlem kan anses for at have haft lovligt ophold i Danmark – og at der
samtidig er behov for en mere præcis beskrivelse af, hvad der skal til for at fastlægge
tidspunktet for et medlems ophold her i landet – skal fastlæggelsen ske ved henvendelse
til udlændingemyndigheder som i så fald forventes at ligge inde med tidspunktet for
første ansøgning om opholdstilladelse og for første meddelelse mv. heraf op til 8 år
tilbage?
Udgangspunktet er, at et medlem anses for at have lovligt ophold i perioder, hvor
medlemmet er registreret med bopæl i Danmark eller på Grønland i CVR.
Imidlertid fremgår det ikke klart, om perioder med visum til ophold i Danmark er at
sidestille med lovligt ophold i Danmark. Det fremgår heller ikke klart i hvilket omfang 3.-
landsborgere med lovligt ophold i et andet Schengen-land, som har ret til at opholde sig i
Danmark i op til 90 dage, anses for at have haft lovligt ophold efter de nye regler.
Og ej heller om borgere, der falder ind under Nordisk Konvention, kan anses for at have
haft lovligt ophold.
Reglerne om retten til at opholde sig i Danmark er så omfattende, at lønmodtagersiden
finder, at det mest hensigtsmæssige er at henvise generelt til udlændingelovens regler –
og herefter beskrive de hyppigst forekommende situationer i vejledningen.
3
Til § 32: Lønmodtagersiden finder det problematisk, at der fastsættes regler om, at kun
ophold i udlandet med henblik på en erhvervskompetencegivende uddannelse undtager
et medlem fra opholdskravet. Medlemmer, herunder særligt børn til medlemmer, der er
ude, vil ofte tage en uddannelse, som ikke er erhvervskompetencegivende, men alene er
studiekompetencegivende. Herudover vil mange tage afsted på sprogskole-ophold mv.,
som strækker sig over længere tid. Sådanne ophold giver dem ofte formelle kompetencer
– bare ikke af den erhvervskompetencegivende slags.
Vi finder det ligeledes problematisk, at medlemmet skal have opfyldt kravet om bopæl
og ophold i Danmark umiddelbart inden uddannelsens påbegyndelse – hermed
udstrækker man reelt dokumentationskravene for opholdskravet til at gælde i en meget
længere periode end 8 år. Hvis et medlem fx for 7 år siden afsluttede en 5-årig
uddannelse i udlandet, skal medlemmet kunne dokumentere, at medlemmet inden
udrejsen for 12 år siden havde bopæl og ophold i Danmark.
Hjemlen til at indhente oplysninger om medlemmets bopæl strækker sig imidlertid ikke til
mere end de seneste 8 år, hvilket i disse situationer er problematisk.
For studerende, der ønsker at opnå dagpengeret på baggrund af deres uddannelse, er
kravet om bopæl og ophold begrundet i, at dette indgår som grundbetingelse for at kunne
optages som medlem af en a-kasse.
En forsker opnår ikke ret til dagpenge på andet grundlag end øvrige medlemmer, og skal
ikke optages som nyt medlem på baggrund af uddannelsen mv.
Lønmodtagersiden ser derfor ikke nogen grund til at fastsætte krav om bopæl og ophold i
Danmark umiddelbart forud for udlandsophold for forskere.
Vi ser i øvrigt gerne, at det præciseres i vejledningen, hvad der skal til for, at man kan
anses som forsker ansat ved en privat virksomhed i udlandet.
Også ægtefælle/samlever-reglen i § 32, stk. 3, finder lønmodtagersiden problematisk.
Det vil kræve et samtykke fra et medlems ægtefælle at komme frem til, om medlemmet
kan undtages opholdskravet. Et sådant samtykke vil ikke altid kunne fremskaffes.
Når a-kassen forholder sig til et medlems dagpengeret ift. opholdskravet, vil den også
komme til at forholde sig til ægtefællens dagpengeret – selv om ægtefællen måske slet
ikke er medlem af a-kassen.
Eksempel: Et medlem (manden) er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse og
tager under opholdet sin ægtefælle (kvinden) med sig. Under opholdet bliver parret skilt.
Flere år senere beder kvinden om dagpenge. Kvinden er medlem af a-kasse 1.
Manden er medlem af a-kasse 2. A-kasse 1 skal have dokumentation for, at kvinden
under sit ophold i udlandet er omfattet af undtagelserne – for det er hun kun, hvis
manden er omfattet af undtagelserne. Manden har ikke været ledig – så hans a-kasse
har ikke forholdt sig til, om han er omfattet af en undtagelse. Når a-kassen forholder sig
til, om kvinden er omfattet af en undtagelse, forholder den sig også til, om manden ville
være omfattet – selv om den ikke har egentlig kompetence hertil. Mandens egen a-kasse
kan således komme frem til noget andet, da det beror på et skøn, om mandens
4
beskæftigelse er i offentlig dansk interesse. Dette er problematisk og fremmer ikke
transparensen i dagpengesystemet.
Hvis manden ikke vil samarbejde, kan kvinden ikke dokumentere, at hun er omfattet af
undtagelserne – og hun bliver ramt af opholdskravet. Det samme gør sig gældende, hvis
manden fx er afgået ved døden. Det er ikke givet, at mandens arbejdsgiver må eller vil
udlevere dokumentation til kvinden for mandens ansættelse – og langt fra heller sikkert,
at arbejdsgiver stadig opbevarer dokumentation om ansættelse 7-8 år tilbage.
Vi ser for os, at mange medlemmer vil have svært ved at dokumentere grunden til deres
ophold ude, herunder at de er omfattet af én af undtagelserne.
Hertil kommer, at det kan tage lang tid for et medlem at dokumentere, at medlemmet er
omfattet af undtagelsesreglerne. Indtil den dokumentation foreligger, kan der ikke
udbetales dagpenge til medlemmet. 6-måneders-reglen gælder nemlig kun for de
medlemmer, der har haft ophold i andre EU/EØS-lande og ikke medlemmer, der har haft
ophold i 3.-lande, men kunne falde ind under en undtagelse, som imidlertid skal
dokumenteres.
Igen er det ikke givet, at medlemmet har opbevaret dokumentation for en ansættelse op
til 8 år tilbage i tid – ej heller at arbejdsgiver længere har opbevaret denne
dokumentation så længe. Faktisk er vi bekendt med, at mange arbejdsgivere på grund af
GDPR nu ikke længere opbevarer oplysninger om ansættelser mv. mere end 5 år tilbage.
Vi ser for os, at en del medlemmer må vente på at få udbetalt dagpenge ved ledighed
– også selv om de faktisk har ret til dagpenge. Og også at nogle medlemmer slet ikke vil
kunne få udbetalt dagpenge.
Til § 33: I § 33, stk. 2, ser vi gerne, at det præciseres, at der ikke er formkrav til
dokumentationen.
I § 33, stk. 4, ser det ud til, at a-kasserne skal kende til den færøske
folkeregisterlovgivning. Vi går ud fra, at det, a-kasserne i hovedtræk skal kende til denne
lovgivning, skrives ind i vejledningen til bekendtgørelsen.
Vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge:
Der er lavet en indledning til vejledningen, der giver et umiddelbart overblik over, hvilke
regler bekendtgørelsen og vejledningen indeholder. Da opholdskravet bliver en central
del af regelsættet, mener vi, at disse regler også skal ind i vejledningen.
Bekendtgørelsens § 32 oplister de undtagelser, der er til opholdskravet.
I vejledningen har man nu indsat en nærmest ’udtømmende’ oversigt over
ansættelsesformer, der kan sidestilles med arbejde i Danmark. Den meget omfattende
oversigt kan føre til usikkerhed i a-kasserne om, hvorvidt også andre ansættelsesformer
kan sidestilles og til en fastlåsning af de nævnte ansættelsesformer og steder, som vil
kunne miste deres aktualitet med tiden, fx i og med at selskaber mv. nedlægges, skifter
navn mv., medmindre vejledningen løbende opdateres.
5
Med andre ord viser vejledningen med al tydelighed, hvor svært og tungt det bliver at
administrere de nye opholdskravs-regler og de undtagelser mv. der er knyttet hertil.
Om ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed
Det fremgår af vejledningen til § 32, stk. 1, nr. 2, at et medlem er undtaget, hvis
medlemmet har ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig
myndighed.
Det fremgår af vejledningen, at ’der som regel være tale om personer, som er udsendt af
udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på ambassader og konsulater
er ikke omfattet af denne undtagelse. Dog anses lokalt ansatte på en dansk ambassade
for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse’, som nævnt i § 32, stk. 1, nr. 3.
Deraf må man udlede, at et medlem ikke er undtaget, hvis medlemmet er lokalt ansat på
et dansk generalkonsulat eller konsulat – eller laverestående diplomatiske
repræsentationer, som fx handelskontorer og innovationscentre mv.
Det forekommer ikke rimeligt, henset til, at det fremgår af vejledningen til § 32, stk. 1, nr.
3, at ’ved vurdering af, om medlemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse,
kan der fx lægges vægt på, om beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den
danske stat eller danske offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske
interesser’.
Derefter er opgjort en række eksempler på alt fra militære missioner, humanitært
arbejde, uddannelse og missionsarbejde.
Men der er ikke nævnt de eksempler på diplomatisk repræsentation, som ligger under
ambassade-niveau, nemlig:
• Repræsentationer ved internationale organisationer
• Repræsentationskontorer
• Generalkonsulater og konsulater med medarbejdere udsendt fra Danmark
• Handelskontorer
• Innovationscentre
• Honorære konsulater (herunder honorære generalkonsulater, konsulater,
vice-konsulater og konsular-agenturer)
På både repræsentationskontorer, konsulater, handelskontorer og innovationscentre kan
der være danskere ansat på lokale kontrakter, som udfører arbejde, der ’fremmer
danske interesser’.
Derfor mener lønmodtagersiden, at den sidste sætning i vejledningen til § 32, stk. 1,
nr. 2, skal ændres til: ’Dog anses lokalt ansatte på danske ambassader,
generalkonsulater, konsulater, handelskontorer og innovationscentre for at være
beskæftiget i offentlig dansk interesse’. Alternativt at de skrives ind som eksempler i
nr. 3.
Det fremgår af vejledningen, at medlemmets ansættelseskontrakt med en dansk
virksomhed skal gælde i hele udstationeringsperioden.
6
Det mener lønmodtagersiden ikke er rimeligt. Et medlem skal selvfølgelig også ift.
undtagelserne have mulighed for at have et år ”ude” og have mulighed for at have flere
på hinanden følgende ansættelser i udlandet for en dansk virksomhed – på samme
måde som en forsker fx kan have forskellige forskerstillinger i udlandet.
Om ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse
Lønmodtagersiden mener ikke, at det er tilstrækkelig klart beskrevet, hvad der kan anses
for beskæftigelse i offentlig dansk interesse. Det fremgår fx af vejledningen, at arbejde
for en humanitær organisation kan værre omfattet af undtagelsen. Men hvad hvis der er
tale om arbejde for en international humanitær NGO – er der så også tale om dansk
interesse?
Det fremgår, at ét af de elementer, man lægger vægt på ved vurderingen af, om
beskæftigelsen er i offentlig dansk interesse er, hvorvidt beskæftigelsen er helt eller
delvist finansieret af offentlige midler. Det fremgår dog ikke, hvilke andre elementer, der
kan lægges vægt på.
Om ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller
datterselskab
Lønmodtagersiden mener, at der er behov for en klar definition af udsendte af en
”dansk virksomhed”. Hvis der med dansk ”virksomhed” menes foreninger, interesse-
og handelsorganisationer mv. uden et erhvervsmæssigt sigte, men alene med et CVR.nr.
og aktivitet i Danmark, skal dette præciseres – som minimum i vejledningen.
Vi ser selvfølgelig gerne, at en ”dansk virksomhed” defineres sådan – men noterer os
samtidigt, at dette i så fald er det eneste sted i reglerne, hvor denne brede definition
gælder.
For at anses for ”udsendt” skal man være udsendt af virksomheden og under
udsendelsen bevare en ”tilknytning til Danmark”. Lønmodtagersiden går ud fra, at der
alene er tale om en arbejdsmæssig tilknytning. Vi mener ikke, at det er a-kassernes
opgave at sikre sig, at et medlem bevarer en familiemæssig eller anden ”kulturel”
tilknytning til dette land under en udsendelse. Dette ser vi et behov for at få præciseret.
Ift. datterselskaber lægges der op til, at a-kasserne vurderer, om der efter selskabsloven
er tale om et datterselskab. Dette ser lønmodtagersiden umiddelbart som problematisk –
for kompetencen til at foretage den slags vurderinger ligger ikke i a-kasserne, men i
SKAT/Erhvervsstyrelsen. Vi går ud fra, at a-kasserne skal rette henvende sig til disse
myndigheder ved tvivl om vurderingen af datterselskaber og ’bestemmende indflydelse’.
Det fremgår af § 32, stk. 1, nr. 4, at et medlem er undtaget, hvis medlemmet har ophold i
udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
I vejledningen er det uddybet, at ’vurderingen af, om der er tale om en dansk
virksomheds datterselskab, sker efter § 5, stk. 1, nr. 3, i selskabsloven. Ansættelse i et
datterselskab kan kun sidestilles med ophold i riget, såfremt moderselskabet har
”bestemmende indflydelse” i datterselskabet’.
7
Det er ikke uddybet nærmere i vejledningen, hvad der menes hermed, men i
selskabslovens § 5 henvises til selskabslovens § 7, stk. 2, hvoraf det fremgår, at
hovedreglen er, at der er bestemmende indflydelse, når moderselskabet ejer mere end
halvdelen af stemmerettighederne. Og det fremgår videre i stk. 3, at
”Stk. 3. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en
virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med
andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold
til en vedtægt eller aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden
eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et
tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over
virksomheden.
Der er rigtig mange danske selskaber, der indgår jointventures med lokale virksomheder,
når de skal etablere sig i Mellemøsten, Rusland, Afrika og Asien. Formentlig fordi det i
disse dele af verden er betydeligt nemmere at etablere virksomhed, fx ift. offentlige
tilladelser, hvis man har en lokal partner. Nogle steder er det ofte et krav, hvis man fx
skal byde ind på offentlige opgaver eller opgaver af national vigtighed, at der er en lokal
partner, der ejer 51% eller mere af selskabet. Dette er meget udbredt.
Det kan dermed i mange tilfælde være nødvendigt at finde ud af, om det danske selskab
har eller har haft bestemmende indflydelse for at kunne vurdere, om medlemmerne
opfylder undtagelsen i § 32, stk. 1, nr. 4.
Lønmodtagersiden mener derfor, at det skal præciseres i vejledningen til § 32, stk. 1,
nr. 4, hvad der menes med ’bestemmende indflydelse’, fx ved at citere selskabslovens
§ 7.
Ligeledes mener lønmodtagersiden, at det skal præciseres, om det er medlemmet eller
a-kassen, der skal skal indhente dokumentation for ejerforholdene i et sådant
datterselskab, om a-kassen selv ud fra dokumentationen skal vurdere, om der er
”bestemmende indflydelse”, eller om det vil være tilstrækkeligt at få en erklæring fra
datterselskabet eller evt. fra den danske virksomhed om, at de har/havde den
bestemmende indflydelse.
Der er således behov for klare linjer for, hvordan a-kasserne skal administrere disse
sager.
Det kan i øvrigt blive endog rigtig svært at indhente dokumentation for ejerforholdsaftaler
7-8 år tilbage i tiden fra datterselskaber i fx Kina, Afrika eller Mellemøsten – som måske
endda i mellemtiden har skiftet ejer.
8
Om ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse
Det er alene ophold i udlandet på grund af deltagelse i en erhvervskompetencegivende
uddannelse, der undtager et medlem fra opholdskravet.
Hermed lægges der op til, at a-kasserne kommer til at forholde sig til stort set alle
verdens forskellige uddannelsessystemer og uddannelser. For hvilke er
erhvervskompetencegivende – og hvor? I Danmark eller i det pågældende land?
Dette er en ny stor opgave. Hvem skal a-kasserne henvende sig til her i landet for at
afgøre, om et uddannelsesforløb i Guatemala er erhvervskompetencegivende eller ikke?
Dette ser vi gerne præciseret i vejledningen – så der er klare linjer for, hvordan a-
kasserne skal administrere.
Det enkleste i øvrigt er klart at undtage alle uddannelsesophold fra opholdskravet.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring
ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og det øvrige udland
I bekendtgørelsen lægges der op til, at et medlems bopæls- og opholdsperioder i et andet
EU/EØS-land og Schweiz skal dokumenteres via EU-blanketterne H005 og H006.
Lønmodtagersiden mener ikke, at disse EU-blanketter kan finde anvendelse ift.
dokumentation af opholdskravet.
EU-blanketterne H005 og H006 omhandler lovvalg – og er udstedt med henblik på
administration af artikel 11 i forordning 883. Blanketterne skal anvendes, når to
medlemslande er uenige om, hvor en EU-borger har sin bopæl, og hvilket lands lovregler
den pågældende skal være omfattet af. Blanketten indeholder bopælsoplysninger
– men ikke til fastlæggelsen af alle bopælsperioder i et andet EU/EØS-land 8 år bagud i
tid – kun til fastlæggelsen af bopæl for den periode, der er uenighed om.
Ifølge STAR er der de oplysninger, der skal være på blanketten – og blanketten er
”horisontal” og forretningsprocessen BUC_02a med tilhørende SED H005 og H006 kan
derfor anvendes af alle myndigheder til stort set alt.
Dette er vi ikke enige i.
Det forhold, at der findes en rubrik til bestemte oplysninger på en blanket, fører ikke i sig
selv til, at blanketten uden videre kan anvendes til noget helt andet end det, den er
tænkt anvendt til.
I sektoren for arbejdsløshedsforsikring findes der ikke en forretningsproces, der kan
bekræfte bopæls- og opholdsperioder op til 8 år tilbage i tid. Grunden hertil er, at artikel 7
i forordningen ophæver bopælsbestemmelser ift. retten til kontantydelser. At
bestemmelserne er ophævet betyder, at medlemslandene ikke må lægge
bopælsperioder til grund for at give ret til dagpenge. Der bliver derfor kun udvekslet
oplysninger om beskæftigelses- og forsikringsperioder, løn og lign. Og ift. Danmark kun op
til 3 år tilbage i tid.
9
H_BUC_02a er en forretningsproces, der alene er udviklet til udveksling af oplysninger
om bopæl baseret på de bopælskriterier, der er nævnt i artikel 11 i forordning
987/2009. Forretningsprocessen er kendt i EU og anvendes i en lang række sager, hvor
der er tvist om, hvem der er rette myndighed ift. en person. Den er udviklet på baggrund
af domme afsagt af EU-domstolen med henblik på at sikre, at medlemslandene træffer
korrekte afgørelser om lovvalg. Denne forretningsproces er således beregnet til enten at
afgøre, hvor en person aktuelt har bopæl eller til at afgøre – ud fra de i
gennemførselsforordningen angivne kriterier – hvor en person antages at have haft
bopæl i relation til et lovvalg.
Ifølge STAR er der et bemærkningsfelt på blanket H005/H006 – og her vil a-kassen
kunne skrive, at blanketten skal bruges til noget andet end lovvalg og at a-kassen ikke
kun ønsker dokumenteret én bopælsperiode (som der i øvrigt ikke er tvist/uenighed om),
men alle eventuelle bopælsperioder 8 år tilbage i tid.
Lønmodtagersiden ser det som helt uholdbart, at man beder a-kasserne om at anvende
en blanket i en ny og anden kontekst end den, blanketten er tænkt anvendt til.
Lønmodtagersiden er bekendt med, at Danmark vil sende EU-kommissionen en note
herom – men er blevet orienteret af STAR om, at noten ikke bliver offentlig tilgængelig –
og at a-kasserne derfor ikke vil få noten at se eller vil kunne medsende den ved
henvendelser til EU/EØS-lande om ophold og bopæl. Det siger sig selv, at dette ikke vil
fremme administrationen for a-kasserne. Lønmodtagersiden ser også dette som helt
uholdbart.
Lønmodtagersiden er bekendt med, at ministeren har meldt ud, at a-kasserne skal sende
blanketten til de myndigheder, de plejer at sende sager om dokumentation af
forsikrings- og beskæftigelsesperioder til. Ifølge STAR må disse myndigheder så sende
blanketten videre rundt i eget land til rette myndighed, der er ansvarlig for
administrationen af bopæl. Lønmodtagersiden ser gerne, at dette præciseres i
vejledningen til bekendtgørelsen.
Det siger i øvrigt sig selv, at det tager tid at få blanketten tilbage – særligt hvis processen
skal gentages, fordi ikke alle rubrikker på blanketten er udfyldt korrekt.
I bekendtgørelsen lægges der også op til, at et medlem kan få udbetalt dagpenge i op til
6 måneder, mens a-kassen indhenter dokumentation for bopæl/ophold i et andet
EU/EØS-land. For at kunne få dagpengene skal medlemmet underskrive en erklæring om
eventuel tilbagebetaling af dagpengene. Hvorfor er der behov for en sådan regel?
Et medlem kan vel aldrig lægges til last, at et andet land ikke kan dokumentere ophold.
Viser det sig, at der er udbetalt dagpenge med urette til et medlem i de 6 måneder, finder
de almindelige tilbagebetalingsregler anvendelse.
I bekendtgørelsen lægges der endelig op til, at STAR træffer afgørelse om, hvorvidt der
stadig kan udbetales dagpenge, hvis der ikke foreligger dokumentation fra andre
EU/EØS-lande indenfor 6 måneder.
Hvor er hjemlen til at lade STAR træffe en sådan afgørelse i 1. instans?
10
Loven er meget klar her – det er a-kasserne, der træffer afgørelse i 1. instans – ikke
STAR. Hvis STAR skal have ny afgørelseskompetence, mener lønmodtagersiden, at der
skal fastsættes eksplicitte lovregler herom.
Det er i øvrigt også meddelt den administrative kommission i EU, at det er a-kasserne,
der er den kompetente myndighed.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til a-kassernes
kontrol og administration
Lønmodtagersiden har svært ved at se, hvordan der i denne bekendtgørelse kan
fastsættes en regel om et dokumentationskrav på 8 år, når der i andre bekendtgørelser
fastsættes regler som reelt udstrækker dokumentationskravet til langt mere end de 8 år.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at
vejlede mv.
Lønmodtagersiden mener, at ordet: ”vejlede” i § 2, stk. 2, skal erstattes af ordet
”informere”, da det reelt er det, der lægges op til i bekendtgørelsen.
Hermed følger begreberne de øvrige begreber om information og vejledning i
bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen