L 6 - svar på MFU spm. 6 om, hvilke institutioner der forventes at blive berørt af lovforslagets regler om, at der maksimalt må indskrives 30 % børn fra udsatte boligområder, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre fordeling i daginstitutioner). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller/MFU: Jakob Sølvhøj
SOU L 6 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L6/spm/6/svar/1533593/1975172.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. november 2018 stillet følgende spørgsmål L 6 nr. 6 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). Spørgsmål L 6 nr. 6: Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 1 oplyse, hvilke institutio- ner der forventes at blive berørt af lovforslagets regler om, at der maksimalt må indskrives 30 % børn fra udsatte boligområder? Institutionernes navne og adresser bedes oplyst sammen med en angivelse af det samlede børnetal og andelen af børn fra udsatte boligområder for hver enkelt af institutionerne. Svar: Antallet af daginstitutionsenheder, der i 2018 vurderes at have over 30 pct. børn fra udsatte boligområder, er estimeret på baggrund af 2014-data, jf. be- svarelse af SOU L 6 – spm. 1. Således er det lagt til grund, at andelen af insti- tutioner, der i 2018 har over 30 pct. børn fra udsatte boligområder, er den samme som i 2014, idet der siden 2014 ikke eksisterer registerdata, der gør det muligt at knytte børn til deres respektive daginstitutioner. Af den årsag er det ikke muligt at fremsende navne, adresser, børnetal og an- dele af børn fra udsatte boligområder for de i alt 123 institutionsenheder, der estimeres at have over 30 pct. børn fra udsatte boligområder i 2018. Det bemærkes, at Danmarks Statistiks dagtilbudsstatistik frem til 2014 er base- ret på indberetninger foretaget i oktober måned hvert år, for samtlige af landets dagtilbud. I 2015 blev dagtilbudsstatistikken omlagt til et såkaldt forløbsregister, hvor man i modsætning til tidligere kan følge børn optaget i dagtilbud over hele året. Den nye statistik dækker endnu ikke børn i privatinstitutioner, puljeordnin- ger og private dagplejere, og den indeholder endnu ikke et institutionsregister, som vil gøre det muligt at knytte det enkelte barn til den daginstitution, barnet er optaget i. Den nye dagtilbudsstatistik forventes at være komplet i 2020. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2018-5753 Doknr. 4350815 Dato 26-11-2018 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 6 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt