B 11 - svar på spm. 1 om, hvorfor det er et brud på folkeskoleforliget at give forældre mulighed for at udsætte børns skolestart med 1 år, når det efter ministeren vurdering ikke er et brud på folkeskoleforliget at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse for børn fra udsatte områder, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
20. november 2018
Sagsnr.:18/14911
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (B 11) Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte et barns skole-
gang har udvalget i brev af 12. november 2018 efter ønske fra Jakob
Sølvhøj (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Jacob Mark (SF) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er et brud på folkeskoleforliget
at give forældre mulighed for at udsætte børns skolestart med 1 år, når
det efter ministerens vurdering ikke er et brud på folkeskoleforliget at
indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse for børn fra udsatte områ-
der?”
Svar:
Forligspraksis er i høj grad et spørgsmål om, hvad partierne kan blive
enige om, er god praksis på de enkelte områder. Folkeskoleforliget er
ikke til hinder for, at forligspartier eller regeringen fremlægger generelle
udspil om reform af folkeskolen eller lignende.
Den 9. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folke-
parti delaftale om en styrket indsats mod parallelsamfund. Det fremgår af
delaftalen, at: ”Initiativerne vil ikke berøre folkeskolens praksis generelt, som fast-
lagt i folkeskoleforliget. Regeringen anser aftalen for at være et tillæg til folkeskolefor-
liget, som først træder i kraft på den anden side af næste folketingsvalg. Regeringen
anser dermed ikke aftalen for at være et brud på folkeskoleforliget. Aftaleparterne er
åbne for, at andre partier kan tilslutte sig aftalen. Folkeskoleforliget består uændret
som følge af aftalen”.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen vil ske i lovforslag L
60, der blev fremsat den 4. oktober 2018. Det fremgår af lovforslaget, at
bestemmelserne om indførelse af obligatoriske sprogprøver først vil bli-
ve sat i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af folkesko-
leforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.
Undervisningsudvalget 2018-19
B 11 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Efter regeringens opfattelse berører lovforslaget om styrket indsats mod
parallelsamfund ikke folkeskolens praksis generelt som fastlagt i folke-
skoleforliget.
Såfremt Alternativets og Enhedslistens beslutningsforslag føres ud i livet,
vil det efter regeringens opfattelse berøre folkeskolens praksis generelt,
da spørgsmålet om udsættelse af undervisningspligtens indtræden er ge-
nerelt og både vil have betydning for de elever, der får udsat deres skole-
start, og de elever, der kommer til at gå i klasser, hvor elevernes alder
omfatter et aldersspænd på 2-3 år. Et stort aldersspænd i en klasse vil
stille større krav til skolens leder og det undervisende personale i forhold
til at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning, der tilgodeser
og udfordrer alle elever i overensstemmelse med det bærende princip om
undervisningsdifferentiering.
Det bemærkes, at der i forbindelse med ændring af folkeskoleloven i
2008, hvor undervisningspligten med virkning fra skoleåret 2009/10 blev
udvidet fra 9 til 10 år, og undervisningen i børnehaveklassen blev gjort
obligatorisk, var opbakning hertil i den daværende folkeskoleforligskreds
bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og det Kon-
servative Folkeparti, der således stemte for vedtagelsen af lovforslaget.
Hvis der er enighed i forligskredsen om at støtte et forslag om ændring
af folkeskoleloven, kan der indgås aftale herom, som derved vil blive
omfattet af forliget. Dette kræver naturligvis også, at regeringen er enig. I
givet fald vil regeringen herefter sørge for udarbejdelse af fornødent lov-
forslag med videre.
Såfremt der ikke er enighed i forligskredsen, og et forligsparti på trods
heraf fremsætter et beslutningsforslag, som ønskes sat til afstemning,
eller stemmer for et beslutningsforslag fremsat af partier uden for for-
ligskredsen uden tilslutning fra den øvrige del af forligskredsen, vil dette
efter min vurdering indebære en udtræden af forliget, men det er selvføl-
gelig en vurdering, som forligskredsen må foretage i fællesskab.
Med venlig hilsen
Merete Riisager