Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat for lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringssvar L 93
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L93/bilag/1/1967535.pdf
5,,’ Beskæftigelsesmin isteriet cki©bm.dk bm@bm.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af ligebe handlingsloven (styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane) Det seneste rs debat om seksuel chikane har medvirket til at skabe opmærk- 21. september 2018 somhed omkring virksomhedernes håndtering af seksuel chikane. DA har hilst TBH debatten velkommen. Mange virksomheder har bl.a. i lyset af debatten genbe- DokID: 126422 søgt deres retningslinjer eller har iværksat forskellige initiativer for at skabe klare retningslinjer og modvirke seksuel chikane konkret p virksomhederne. DA finder, at den gældende lovgivning om arbejdsmiljø og ligebehandling alle rede i dag indeholder de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere sek suel chikane, og at lovgivningen udgør et godt fundament for virksomhedernes indsats. Samtidig noterer DA sig, at der er opstået et politisk behov for at tydeliggøre, at seksuel chikane er forbudt efter ligebehandlingsloven. I lovbemærkningerne henvises der til, at omgangstonen p en virksomhed ikke m indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrdt. DA er enig i, at omgangstonen ikke m være en undskyldning for seksuel chikane. Men DA finder samtidig, at bemærkningerne om omgangstonen er meget vidt gående, idet de kan læses som om, at vurderingen at omgangstonen skal ske løsrevet fra den sammenhæng og konkrete situation, hvori omgangstonen fun gerer. Lovbemærkningerne kan dermed lægge op til, at der fastlægges en fælles stan dard for omgangstonen i alle virksomheder og for alle situationer. Det vil være en meget vidtgående regulering af omgangstonen p danske arbejdspladser, som vil stemme dårligt overens med de grundlæggende principper for samarbej det mellem ledelse og medarbejdere, som dels lovgivning og dels overenskomst- reg uleringen bygger p& Efter DA’s opfattelse bør lovbemærkningerne derfor præciseres, således at man understreger, at domstolenes vurdering af den konkrete sag skal ske p grundlag at de konkrete omstændigheder. Efter gældende regler er det afgørende for, om der er tale om seksuel chikane, at en person udsættes for en uønsket adfærd at seksuel karakter, og at adfærden enten har til formål eller har den virkning at krænke en persons værdighed. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf. 33 3890 00 cVR 16834017 DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk Ligestillingsudvalget 2018-19 L 93 Bilag 1 Offentligt DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at medarbejdere fortsat skal gøre arbejdsgiveren opmærksom p, hvis de bliver udsat for seksuel chikane eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem, således at arbejds giveren har mulighed for at gribe ind. Med hensyn til forslaget om at forhøje godtgørelsesniveauet i forhold til det nu værende gennemsnitlige niveau finder DA, at det er relevant at se p, om de godtgørelser, der udmles i de forskellige typer af sager om krænkelser for sek suel chikane, er tidssvarende. Den foresIede forhøjelse med ca. 1/3 er efter DA’s opfattelse passende, såfremt det forholder sig sledes, at godtgørelsesniveauet ikke er reguleret siden midten af 1990’erne. Dog bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at godtgørel sen — som hidtil — fastsættes ud fra en samlet vurdering af den konkrete sag. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Trine Hougaard Side 2 P F NANSSEKTOR ENS ARNJDSGIVERFORNING Beskæftigelsesm i nisteriet Ved Stranden 8 1061 København K Sendt p mail til cki©bm.dk og mpm@bm.dk Den 20. september 2018 Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd DOK. NR.: og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) - FAlD- Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af 873754581 godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane 61048 FA takker for høring af den 31. august 2018. Det er FA’s generelle holdning, at seksuel chikane p arbejdspladsen selvføl gelig er forbudt, og at én sag er én sag for meget. Derfor har FA sat et styrket fokus p seksuel chikane og udarbejdet en guide til forebyggelse og hndte ring af seksuel chikane i finanssektoren. Guiden indeholder 8 gode rd og er udarbejdet i samarbejde med Finansfor bundet og Forsikringsforbundet. Det er FA’s opfattelse, at en forebyggende indsats i højere grad er velegnet til at reducere omfanget af seksuel chikane, end et højere godtgørelsesniveau. I forhold til det konkrete lovforslag har FA følgende bemærkninger: Styrket indsats FA kan umiddelbart støtte det nye bemærkninger i forslaget til lovændringen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en “afslappet” eller “fri” om gangsform p en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd - som vil blive anset for uacceptabel - hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv. Det bør dog præciseres, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændig heder, og at der skal være tale om uønsket adfærd, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Det understreger, at det fortsat er plads til et rum for interaktion p arbejdspladsen. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet Henset til at godtgørelsesniveauet p dette område ikke har været påvirket af den almindelige prisudvikling igennem en længere periode, har FA ikke be mærkninger til forhøjelsen. Med venlig hilsen Morten Holm Bundgaard RNANSSE<TORENS AMALIEGAD€ 7 T .45 a1$7oD FAFAF.ET.DK AR&3EJDSGWERFDRENING 1258 KØENHAVN < F ÷45 33911768 WWFANETOK Beskæftige lsesm in iste net Center for Arbejdsliv Att.: Cecilie Kisling 20-09-2018 EMN-2018-02309 1228153 Malene Vestergaard Sørensen Vedr.: Lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. Beskæftigelsesministeriet har den 31. august 2018 sendt høringsbrev om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) - Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Danske Regioner er enig i, at seksuel chikane er uacceptabelt, og at det kan være hensigtsmæssigt at tyde liggøre forbuddet. Alle regioner har i en årrække arbejdet med politikker vedr, vold, mobning og chikane, herunder seksuel chikane, og der er i samarbejdssystemet udarbejdet retningslinjer, der omhandler identifikation, forebyggelse og håndtering evt. problemer i den sammenhæng. Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovudkastet i øvrigt. Venlig hilsen Malene Vestergaard Sørensen DANSKE REGIONER DAM PFÆRGEVEJ 22 2100 KØBENHAVN Ø +45 35 29 81 00 REGIONER@REGIONER.DK REG IC N E R. DK 1(1 Beskæftigelsesm in isteriet Ved Stranden 8 1061 København K J.nr. 2018-5138 Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring Dato 26 oktober2018 af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til Sags ID. SAG-2018-05051 beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) — Styrket fokus på Dok ID: 2656781 forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af E-mail CHAN@kl.dk godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane Direkte 3370 3212 Weidekampsgede 10 Beskæftigelsesministeriet anmodede ved brev af 31. august 2018 om Postboks 3370 2300 København S eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovudkast og lovbemærkninger. www. kl dk KL sendte 21. september 2018 et foreløbigt høringssvar med forbehold Side 1sf 2 for politisk behandling i KL. Hermed fremsendes KL’s endelige høringssvar til lovforslaget: KL skal indledningsvis bemærke, at KL ønsker at medvirke til at undgå og forebygge, at der finder seksuel chikane sted — såvel på arbejdspladser som andre steder. De kommunale arbejdspladser arbejder løbende med at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø for alle ansatte. KL har således også sammen med arbejdsmarkedets øvrige parter medvirket til udarbejdelse af pjecen “Et godt psykisk arbejdsmiljø — forebyg seksuel chikane”, som udkom i december 2015. Pjecen er sendt til alle kommuner som inspiration til det lokale arbejde med at forhindre chikane. I februar 2018 skrev KL’s formand og direktør et brev til samtlige kommuner med opfordring til at behandle problemstillingen om seksuel chikane på arbejdspladsen og italesætte kommunens holdning i MED- systemet (samarbejdssystemet). KL videresendte samtidig det brev fra ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren til alle landets arbejdspladser, hvor de to ministre opfordrede til blandt andet at tale om respekt, god tone og omgangsformer på arbejdspladserne. KL modtager yderst få henvendelser fra kommunerne, som indeholder problemstillinger vedrørende seksuel chikane på de kommunale arbejdspladser. Det er derfor KL’s opfattelse, at den løbende indsats har ført til et stort set chikanefrit miljø på de kommunale arbejdspladser. KL vil imidlertid ikke modsætte sig, at der gives mulighed for at hæve godtgørelsesniveauet på dette vigtige område. 1(1 KL finder det i øvrigt helt afgørende, at en arbejdsgiver ikke kan ifalde Dato. 26. oktober2018 ansvar for en medarbejders udøvelse af seksuel chikane, hvis den Sags D SAG201805051 chikanøse adfærd er i strid med arbejdspladsens værdier, politikker Dok ID: 2656781 og/eller administrative retningslinjer, og hvis arbejdsgiveren ikke er eller E-mail. CHAN@kI.dk burde være bekendt med chikanen. Direkte 3370 3212 Såfremt arbejdsgiveren har overholdt sin forpligtelser til at sikre et V’dekampsgade 10 chikanefrit arbejdsmiljø, bør arbejdsgiveren således ikke kunne pålægges at betale en godtgørelse til en medarbejder, der har været udsat for seksuel chikane af en anden medarbejder. Der bør under alle www kl dk omstændigheder indrømmes arbejdsgiveren en mulighed for at håndtere Side2 sf2 forholdet på arbejdspladsen, før arbejdsgiveren kan pålægges at betale en godtgørelse. KL skal således henstille, at det i forbindelse med lovforslaget bekræftes, at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er arbejdsgiveren ubekendt. KL har forståelse for regeringens ønske om at understrege, at frisprog på arbejdspladsen ikke kan legitimere seksuel chikane. KL er dog at den opfattelse, at de danske domstole er fuldt ud i stand til at vægte de elementer, der i den konkrete sag skal indgå i vurderingen af, om arbejdsgiveren skal pålægges at betale en godtgørelse. KL mener således ikke, at det generelt kan udelukkes, at omgangstonen på arbejdspladsen — herunder den krænkede parts eget bidrag til denne omgangstone — kan nuancere en konkret sag og påvirke vurderingen af, om der skal udmåles en godtgørelse, og hvilken størrelse den i givet fald skal have. KL har i øvrigt ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget. Med venlig hilsen Pernille Christensen Juridisk chef NCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT ITi) Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv Ved Stranden 8 1061 København K Att.: Cecilie Kisling, chefkonsu lent Dato: 21.09.2018 J.nr. 2018—5138 Deres ref.: Cecilie Kisling 21. september 2018 Lyren i DK-6330 Padborg Danmark Horing om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) - Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane itdtd.dk lTD takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovenstående CVR:409909i7 lovforslag. lTD har følgende bemærkninger til forslaget: Overordnede bemærkninger lTD støtter intentionerne om at sikre, at alle medarbejdere p det danske arbejdsmarked er underlagt lige arbejdsvilkår uanset, hvilken del af arbejdsmarkedet en arbejdstager befinder sig p, da et sundt arbejdsklima er fundamentet for en god arbejdsplads. lTD har iværksat konkrete tiltag til at styrke arbejdsklimaet ved blandt andet - i samarbejde med KRIFA - at tilbyde KRIFA5 værktøj GAIS til medlemsvirksomhederne. GAIS er et HR-værktøj, der giver arbejdsgivere mulighed for løbende at tage en måling af arbejdsglæden og herunder det psykiske arbejdsmiljø p virksomheden. lTD mener, at ligebehandlingslovens nuværende regler om forbud mod seksuel chikane og udmling og udredelse af godtgørelse har den tilsigtede effekt. lTD udtrykker i forlængelse heraf bekymring for, at danske arbejdsgivere i henhold til bemærkningerne til lovforslaget afskæres fra at inddrage konkrete omstændigheder i en sag vedrørende omgangstonen p virksomheden, da dette i yderste konsekvens vil medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver, at udrede godtgørelse efter loven. Desuden mener lTD, at lovforslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for virkeligheden p den enkelte arbejdsplads. I yderste konsekvens vil en arbejdsgiver skulle udstikke stramme retningslinjer for kommunikationen p arbejdspladsen og også pse, at de overholdes for i tiltrækkeligt omfang at kunne sikre et chikanefrit miljø p det niveau, som lovændringen taler ind i. Side laf 3 Bemærkninger til ændringsforslag 1, nr. 1: lTD anerkender, at danske arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at alle medarbejdere i rimeligt omfang er sikret mod seksuel chikane. I forlængelse heraf anerkender lTD således også et behov for at tydeliggøre det eksisterende forbud mod seksuel chikane. lTD tilskynder ligeledes til, at arbejdsgivere tager dette alvorligt, og at de tager aktive skridt til at sikre et chikanefrit miljø p arbejdspladsen. Dog udtrykker lTD bekymring for, at der ved vurderingen af en konkret sags omstændigheder ikke skal inddrages forhold vedrørende omgangsformen p den pågældende arbejdsplads, da dette i praksis vil medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver. Det primære fokus bør efter vores opfattelse være, at der gøres op med de tabuer og fordomme, der er forbundet med sager om seksuel chikane, og at arbejdsgiver inden for rimelighedens grænser gør hvad der er muligt, for at hindre at disse sager opstår. Efter de gældende regler er bevisbyrden i sager om seksuel chikane allerede delt, således, at det er op til arbejdsgiveren at bevise, at chikanen ikke kunne være undgået. Med lovforslaget lægges der imidlertid op til en omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren reelt afskæres fra at foretage en bevisførelse vedrørende alle sagens forhold. Med lovforslaget frygter lTD, at danske arbejdsgivere vil være nødsaget til at indføre stramme personalepolitikker, som ikke giver mulighed for et vist frirum og kultur p arbejdspladserne, hvorfor der i fremtiden ikke vil være mulighed for en fri dialog. Desuden frygter lTD, hvilke konsekvenser det vil have for blandt andet arbejdsmiljøet p de danske arbejdspladser, hvis arbejdsgiver skal pse, at dialogen p arbejdspladsen lever op til sådanne retningslinjer. Det er nærliggende, at arbejdsgivere vil være nødsaget til at indføre omfattende kontrolforanstaitninger fx i form af overvgning af medarbejderne. lTD mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at præcisere i lovbemærkningerne, at domstolene fortsat skal vurdere den konkrete sag og de konkrete omstændigheder. Verden er ikke sort og hvid, hvorfor det i en konkret sag ikke vil give mening at løsrive vurderingen fra sagens konkrete omstændigheder. 1, nr. 2: lTD mener, at praksis vedrørende udmling af godtgørelsesniveau fungerer efter hensigten, og at der derfor ikke er grund til at ændre p dette. §2: Ingen bemærkninger. lTD står naturligvis til rådighed for uddybende eller eventuelt yderligere dialog. Med venlig hilsen lTD Trine Schørring Plesner Side2af3 Fri) Chef for lTD Arbejdsmarked Side 3 af3 Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Beskæftigelsesministeriet 1061 København K Sendt pr. mail til: cki@bmi.dk og mpm(bm.dk 20. september 2018 HAT Høring - udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven GLS-A fremsender hermed høringssvar til lovforslag om ændring af ligebehandlings loven i forbindelse med styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhø jelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. lndledningsvist bemærkes, at det er GLS-A’s opfattelse, at den eksisterende lovgivning i tilstrækkelig grad kan sikre Ilgebehandling, og at retspraksis med fæste i den eksiste rende lovgivning har mulighed for at tilpasse sig samfundsudviklingen. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. I fremgår, at det er hensigten, at arbejds pladsens omgangstone ikke bør indgå i vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted. GLS-A finder at en sådan vurdering, samt vurderingen af om en arbejdsgiver i den forbindelse har tilsidesat en forpligtelse, nødvendigvis må foretages i den kontekst, hvori handlingen har udspillet sig. Det er ikke muligt at foretage en objektivisering af denne vurdering, og det er derfor vores opfattelse, at vurderingen, af om der har fundet seksuel chikane sted, også fremover bør og skal være en konkret og subjektiv vurde ring. I modsat fald vil det i realiteten betyde, at alle arbejdspladser påtvinges et bestemt kodeks for omgangsform. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2 finder GLS-A, at det nuværende godtgørel sesniveau efter praksis er tilstrækkeligt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ses at være en saglig begrundelse for at godtgørelse i sager om seksuel chikane skal ligge på et højere niveau end andre sager om ligebehandling. Med venlig hilsen Hans Toftdahl GLS-A GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Aarhus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 CVR-nr. 65418517 info@gls-a.dk www.gls-a.dk Islands Brygge 32D Landsorganisationen i Danmark 2300KøbenhavnS Tlf, 35246000 Fax 3524 6300 Mail lo@lo.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 Sagsnr. 18-2253 1061 København K Vores ref. KRO Deres ref. Den 20. september 2018 Høring om lovforslag om ændring af lov om iigebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) — Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane LO takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. LO hilser lovforslaget velkomment, og er positive over for, at der med de foreslåede ændringer er fokus på at styrke forebyggelsen af og forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladserne. Lovforslaget lægger op til to væsentlige ændringer: i) Styrkelse afforbuddet mod seksuel chikane, herunder ændring af retspraksis, og 2) Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Styrkelse af forbuddet mod seksuel chikane LO er positiv over for ændringen afretspraksis, således at en “afslappet” eller “fri” omgangstone fremover ikke må benyttes som en undskyldning for, at seksuel chikane finder sted på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen er et udtryk for en indgroet kultur på arbejdspladsen. Dette skal den krænkedes retsstilling ikke belastes af. LO støtter derfor beskæftigelsesministeriets forslag om, at en afslappet tone ikke bør indgå i en vurdering af, om ligebehandlingslovens forbud om seksuel chikane er overtrådt. Forhøjelse af godtgorelsesniveauet i sager om seksuel chikane Forslaget lægger desuden op til, at godtgørelsesniveauet for sager om seksuel chikane skal forhøjes med 1/3 af det nuværende godtgørelsesniveau, som i gennemsnit ligger på 25.000 kroner. En forhøjelse på en tredjedel af det nuværende godtgørelsesniveau svarer til, at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane i gennemsnit vil stige fra 25.000 kroner til 33.000 kroner. LO mener, at forhøjelsen af godtgørelsen er et skridt i den rigtige retning, og er positive over for forslaget. LO ønsker dog samtidigt at understrege, at den foreslåede 0 Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber forhøjelse ikke vurderes at være tilstrækkelig, og at niveauet — på trods af forhøjelse — er alt for lavt. Et godtgørelsesniveau på Ca. 33.000 kroner i gennemsnit er ikke tilstrækkeligt af hensyn til den krænkede part, og det er ikke tilstrækkeligt til at styrke forebyggelsen af seksuel chikane på arbejdspladsen. I rigtig mange sager om seksuel chikane ender det med, at den krænkede part mister sit job. Enten siger den krænkede selv op, ophæver aftalen eller bliver fyret’. I de fleste sager om seksuel chikane er der derved tale om et direkte økonomisk tab for den krænkede part. Samtidig oplever de fleste ligeledes konsekvenser i form af langtidssygefravær, dårligere trivsel, stress, angst, depression mv. Det er derfor LO’s vurdering, at et godtgørelsesniveau på i gennemsnit 33.000 kroner ikke står i rimeligt forhold til det tab, som den krænkede har lidt, jf. det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Desuden er det LO’s vurdering, at et gennemsnitligt godtgørelsesniveau på 33.000 kroner ikke har en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge seksuel chikane. LO mener derfor, at godtgørclsesniveauet for seksuel chikane skal hæves yderligere, end det afbeskæftigelsesministeriet foreslåede. Det er især afgørende, at godtgørelsesniveauet hæves i de sager om seksuel chikane på arbejdspladsen, hvor den chikaneredes ansættelsesforhold ikke kan fortsætte efterfølgende. I disse sager skal godtgørelsesniveauet ikke ligge under niveauet for godtgørelse ved usaglig afskedigelse grundet graviditet. Det er for LO generelt vigtigt, at godtgørelsesniveauer i sager om seksuel chikane afspejler det økonomiske tab, som de der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen oplever, og at beløbet samtidig sættes på et niveau, som har reel præventiv virkning over for arbejdsgivere. LO foreslår derfor konkret, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau for sager om seksuel chikane skal være sammenligneligt med godtgørelsesniveauet for andre egentlige afskedigelsessager i henhold til 1 igebehandlingsloven, såsom usagl ig afskedigelse ifm. graviditet og barsel. I disse sager udmåles godtgørelsen typisk i forhold til månedsløn, og er generelt højere. Hertil skal det dog påpeges, at LO ikke mener, at et betydeligt højere godtgørelsesniveau i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane. LO mener fortsat, at en effektiv vej til at nedbringe omfanget af seksuel chikane og styrke forbuddet er gennem lovændring, så arbejdsgiverne får større incitament til at leve op til deres ansvar for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jævnfør fagbevægelsens forslag om et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar mener LO, at arbejdsgivere skal hæfte for chikane, der udøves afkollegaer, kunder, klienter og andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler. Desuden mener LO, at regeringen bør ændre bevisbyrdereglerne i sager om seksuel chikane, således at de stemmer overens med bevisbyrdereglerne i Ligebehandlingslovens § 9 om fravær ved barsel, graviditet eller adoption, dvs. ‘Borchorst & Agustin 2017: “Seksuel chikane på arbejdspladsen”. 2 omvendt bevisbyrde. Bevisbyrden i sager om seksuel chikane er svær, og næsten umulig at løfte, da chikanen som regel har fundet sted uden vidner eller andre beviser på det 3 H0RINGSSVAR 18-0831 - MANI - 07.09.2018 KONTAKT: Martin M. Nielsen - MANI@FTF.DK - TLF: 33 36 8856 Høringssvar vedrørende høring om lovforslag om ændring afligebehandlingsloven — styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse afgodtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane FTF har ved mail af 31. august 2018 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingslo ven) — styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesni veauet i sager om seksuel chikane. FTF har følgende bemærkninger: Af høringsmaterialet fremgår at regeringen i sin Perspektiv- og Handlingsplan fra 2018 har flere initiativer, der skal medvirke til at bekæmpe seksuel chikane på arbejdspladser blandt andet som svar på det fornyede fokus, som #MeToo-bevægelsen initierede. Den vedhæftede høring indeholder to af disse initiativer: Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane. Der skal ikke i vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges vægt, at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel omgangstone. Da omgangsto nen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders valg. På den baggrund for- slår regeringen blandt andet, at der indsættes et stk.2 i ligebehandlingslovens § 4, hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår efter stk. 1 også omfatter et forbud mod sex chikanejf. §1, stk.4og 6. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Regeringen forslår at godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjes med 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på Ca. 25.000 kr. Dog kan domstole og nævn ved fremtidige udmålinger af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling i deres beregninger og overvejelser. FTF kan tilslutte sig intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet. Sager om seksuel chika ne er ofte forbundet med store psykiske konsekvenser for det enkelte offer. Der kan være en øget risiko for at miste job samt ofte en udsigt til at skulle gennemgå en retssag, der for ofret i langt de fleste tilfælde kan virke lang og ydmygende. — —— IIIIp.114N1111I1111111 0 Side 1 af 2 Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane har ikke ændret sig de sidste årtier. Den foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet vil således stort set alene svare til den almin delige prisudvikling. FTF finder, at der er et behov for et klarere signal om, at seksuel chikane er uacceptabel ad færd, og henstiller derfor, at Beskæftigelsesministeriet overvejer at hæve godtgørelsesni veauet yderligere. FTF henviser i øvrigt til eventuelle høringssvar fra LO, Forhandlingsfællesskabet og Dansk Sygeplejeråd. Venlig hilsen Marra Muiiz Auken Advokat (L) FTF — Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte Side 2 af 2 Akademikerne Akademikernes høringssvar vedr, lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven Akademikerne har modtaget Beskæftigelsesministeriets udkast til lov forslag om ændring af ligebehandlingsloven — Styrket fokus p forbud- det mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane — i høring og har følgende bemærkninger: Akademikerne er overordnet positive overfor forslaget om ændring af ligebehandlingsloven, men vil gerne opfordre til en yderligere skærpelse, jf. nedenfor. For at sikre gode og trygge arbejdsvilk& for alle uanset køn er det væsentligt, at vi som samfund tager et kollektivt ansvar for at komme sager om seksuel chikane til livs. Et trygt og godt arbejdsmiljø kræver ledelsens kontinuerlige opmærk somhed. Derfor finder Akademikerne det yderst positivt, at forslagets intention om at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar for at sikre lige ar bejdsvilkr for mænd og kvinder, også i tilfælde af sager om seksuel chikane, er en vigtig understregning af arbejdsgivers ansvar for at sikre ordentlige arbejdsvilkår p arbejdspladsen. Det bør overvejes, om ikke gentagende tilfælde af sager om seksuel chikane p arbejdspladsen bør medføre sanktioner til arbejdsgiver. Akademikerne er positive overfor, at lovforslaget vil gøre op med “fri- sprog” som en formildende omstændighed i sager om seksuel chikane, Det fremg& således af lovforslaget, at omgangstonen p en arbejds plads ikke bør indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrdt. Akademikerne vil foreslå, at formule ringen skærpes, således at det fremgår, at omgangstonen p en ar bejdsplads ikke m indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt. Godtgørelsesniveauet Akademikerne er meget positive overfor, at der fremsættes forslaget om forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Niveauet i dag er s lavt, at det primært antager symbolsk karakter. Den 20. september 2018 Sagsnr. S-2018-611 Dok.nr. D-2018-18989 del AKADEMIKE RN E THE DANISH CONFEDERATION OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS Nørre Voldgade 29, 2. sal DK — 1358 København K. T +45 3369 4040 E ac4ac.dk W www.ac.dk Det nuværende godtgørelsesniveau p i gennemsnit 25.000 kr. vil ifølge Side2af2 lovforslaget forhøjes med knap 8.500 kr. (svarende til 1/3 af det eksi sterende niveau). Det er positivt, at der i forslaget om ændring af loven er indskrevet en løbende regulering af godtgørelsesniveauet, jf. erstat ningsansvarslovens § 15. Nr regeringen lægger op til at hæve godtgørelsesniveauet med Ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau, er det efter Akademi kernes opfattelse langt fra tilstrækkeligt og vil næppe have en tilstræk keligt afskrækkende effekt. De psykiske omkostninger ved at gennemfø re en sag om seksuel chikane står langt fra ml med, hvad man økono misk kan vinde. Det er værd at understrege, at kvinder og mænd, der bliver udsat for seksuel chikane, typisk mister jobbet, nr de indleder en sag om seksuel chikane. I mange tilfælde er de psykiske mén s alvorli ge, at personen vil have svært ved at komme i arbejde igen. Herudover er det tvivlsomt, om dansk lovgivning efterlever EU’s krav om at sikre en effektiv godtgørelse for krænkelser af kvinders ligeret, n& det gælder seksuel chikane. Desuden er det også værd at bemærke, at et lavt godtgørelsesniveau kan have den modsatte effekt, hvor krænkeren oplever at have fået en slags billigt aflad for sine gerninger, jf. forskningsrapport fra Aalborg Universitet. P den baggrund er det Akademikernes opfattelse, at lovforslaget bør hæve godtgørelsesniveauet yderligere, s det afspejler de store person lige og karrieremæssige udfordringer, sager om seksuel chikane har for offeret. Akademikerne vil derfor foreslå, at der tages udgangspunkt i sager om afskedigelse af gravide eller barslende, hvor godtgørelsesniveauet typisk er noget højere, idet der ved fastsættelsen lægges vægt p den kræn kedes indtægt. Med venlig hilsen Dario Silic D: 21353728 E: ds@ac.dk DA Ingenkwforeningen, II)A Kalvebod Brygge 31-33 Beskæftigelsesministeriet DK-1780 København V Ved Stranden 8 lif. +45 33 18 4848 1061 København K Viden der styrker ida.dk Høringssvar om lovforslag om ændring af lov om ligebehand ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 21. september2018 IDA ser det som særligt positivt, at der ved lovforslaget gøres op med den hidtidi ge retspraksis hvorefter “tonen” på arbejdspladsen kunne indgå ved vurderingen af, om der er tale om seksuel chikane. Dette har i en række sager om seksuel chikane gjort, at arbejdsgiveren er blevet frikendt - selv i sager hvor der efter en almindelig opfattelse ville have været tale om seksuel chikane. Det ligeledes positivt, at det skrives ind i loven, at forbuddet mod forskelsbehand ling på grund at køn også omfatter seksuel chikane (forslagets §1 stk.1). I forhold til udmåling af godtgørelse iflg. ligebehandlingsloven er det, som forsla get lægger op til, også IDA’s vurdering, at niveauerne bør forhøjes fra det nuvæ rende udgangspunkt på kr. 25.000,00 i sager om seksuel chikane. Dog er godtgø relsesniveauerne i forbindelse med afskedigelse på grund af graviditet og barsel et helt andet - udgangspunkt er 9 måneders løn, hvis man bliver opsagt som følge af graviditet/barsel, men kr. 25.000,00 — kr. 33.000,00 hvis man bliver forskelsbe handlet i øvrigt. Det er IDA’s vurdering, at forskellen i niveauerne på godtgørel serne i højere grad bør udlignes. Med venlig hilsen Bircan Eker LEDERNE Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Att.: Cecilie Kisling, cki(bm.dk & mpm(bm.dk København Ledernes høringssvar til lovforslag om ændring af lov den 21september om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til 2018 beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Lederne har den 31.8.2018 modtaget høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti gelse mv. (ligebehandlingsloven) — Styrket fokus på forbuddet mod sek suel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om sek suel chikane. lndledningsvist skal Lederne kvittere for, at beskæftigelsesministeren ta ger udfordringer med seksuel chikane alvorligt og nu handler konkret på nogle af de problemstillinger, som Lederne ser som afgørende, at der bliver handlet på, hvis sexchikane skal bekæmpes. Lederne vurderer samlet set, at lovforslaget indeholder helt afgørende tiltag for at bekæmpe sexchikane. Lederne vurderer ligeledes, at lov forslaget helt rigtigt gør op med, at omgangstonen på arbejdspladsen ikke skal kunne få indflydelse i en afgørelse om sexchikane. Dertil er det hjælpsomt for ledere og medarbejdere i det daglige, at det bliver klart, at sexchikane er omfattet af ligebehandlingsloven. Endelig vurderer Le derne, at forhøjelse af godtgørelsesniveauet sikrer, at krænkede for sex chikane får en mere tidssvarende godtgørelse. Lederne Nedenfor er Ledernes konkrete bemærkninger til lovforslaget. Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Maillederne@lederne.dk www.lederne.dk 1/3 Bemærkninger til § 4 I § 4 indsættes som stk. 2: “Stk. 2. Lige arbejdsvilkår; jf stk. 1, omfatter også forbud mod sexchi kane,jf § 1, stk. 4og6.” Lederne bakker op om den foreslåede ændring i det nye §4, stk.2, da Lederne vurderer, at en præcisering af ligebehandlingsloven vil bidrage til at gøre det klart, at sexchine er omfattet af Ligebehandlingsloven. Lederne kvitterer for, at der i lovforslagets bemærkninger gøres op med, at en generel “fri” eller “afslappet” omgangstone i dag spiller en væsent lig rolle i en vurdering af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven. Det er centralt for Lederne, at sexchikane i fremtidige retssager ikke kan afvises med begrundelse i en “fri”, “afslap pet” eller “familiær” omgangstone på den enkelte arbejdsplads. Det er afgørende for Lederne, at det bliver præciseret i bemærkningerne til loven, at det væsentligste i sager om sexchikane bliver den mulige overtrædelse af ligebehandlingsloven, og ikke om der har været en af slappet, fri eller seksuelt hentydende generel omgangstone på den på gældende arbejdsplads. Altså, at man ikke kan føre sagerjf. ligebehand lingsloven på grund af en omgangstone, som en person ikke bryder sig om. Der skal foreligge forhold, som tyder på, at ligebehandlingsloven er overtrådt f.eks. ved personligt oplevet uønsket adfærd af seksuel karak ter. Derfor bør det også fremgå af lovforslaget, at der skal være tale om en samlet vurdering af hele sagen, og det eller de hændelsesforløb som ligger til grund. Bemærkninger til § 14 I § 14 indsættes som stk. 2: “Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane.” Lederne ser positivt på, at beskæftigelsesministeren vil appellere til Fol ketinget om at hæve godtgørelsesniveauet for lovovertrædelse af ligebe handlingsloven. Lederne bemærker, at Beskæftigelsesministeriet ser, at forslaget ligger i forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvor tortgodtgørel sesniveauet i sager om seksuelle overgreb blev forhøjet med ca. 1/3 og tortgodtgørelse i sager om voldtægt, som også hæves med 1/3. Lederne er glade for, at sager om sexchikane nu følger med op og gøres mere tidssvarende. Lederne havde dog håbet på, at det forslåede niveau ville 2/3 lande på samme niveau som andre overtrædelser af ligebehandlingslo ven, såsom ubegrundet afskedigelse under barselsorlov eller ubegrun det afskedigelse af seniorer, hvor det gennemsnitlige niveau er højere, og som regel kan sammenlignes med min. 3 måneders løn. Afslutningsvis skal Lederne bemærke, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedsparter forsat har fokus på at udvikle og formidle virkemidler til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane til gavn for danske arbejdspladser i forskellige brancher. I sådanne virkemidler og helt generelt er det vigtigt at pointere, at alle har et ansvar og/eller medansvar for at undgå eller afhjælpe sexchikane, hvad enten man er arbejdsgiver, leder, medarbejder, kollega eller orga nisation. Med venlig Hilsen Nanna Simone Jensen Arbejdsmiljøkonsulent hos Ledernes Hovedorganisation 3/3 Dansk Til Sygeplejeråd J) Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K E-rnail: cki@bmdk og mpm@bm.dk Den 18. september 2018 Den 18. september 2018 Ret: ELH/PNO Horingssvar til forslag til lovændring af lov om ligebehand- Dansk Sygeplejeråd ung af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K mandag-torsdag 900-1600 Dansk Sygeplejeråd har via Sundhedskartellet modtaget høring om fredag 900-1500 lovforslag om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder Tlf: ÷4533 151555 med hensyn til beskæftigelse m.v. — Styrket fokus på forbuddet mod Fax: +45 33 1524 55 seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om www,dsr dk seksuel chikane. Dansk Sygeplejeråd har følgende bemærkninger: dsr@dsrdk Mulighederne for at gribe ind over for seksuel chikane skal styrkes Dahsk Sygeplejeråd foreslår, at Arbejdstilsynet gives bedre mulighed for at gribe ind ved seksuel chikane, f.eks. ved at kigge på regelmæs sighedsdefinitionen. Vi foreslår ligeledes en præcisering i lovforslaget om, at arbejdsgiver hæfter for seksuel chikane udovet af andre medarbejdere, samar bejdspartnere, borgere, patienter m.v. på arbejdspladsen. En så dan præcisering vil efter vores vurdering styrke motivationen hos ar bejdsgiverne til at iværksætte forebyggende foranstaltninger overfor seksuel chikane. Gôdtgorelsesniveauet skal hæves yderligere Dansk Sygeplejeråd er grundlæggende enig i, at det er nødvendigt at forhøje godtgørelsesniveauet, særligt fordi sager, der omhandler sek suél chikane, ofte er forbundet med store psykiske konsekvenser for ofret samt øget risiko for at miste job og tilmed gennemgå en lang og ydmygende retssag. Hertil skal påpeges, at der ikke er sket regule ring af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane de sidste 20 år, så en forhøjelse af niveauet med en tredjedel vii alene svare til den almindelige prisudvikling. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår: at forhøjelsen af godtgo relesniveauet er udtryk for et stærkt politisk ønske om at signalere, at seksuel chikane er uacceptabelt. Hvis der reelt ønskes et stærkere signal om, at seksuel chikane ikke accepteres, henstiller Dansk Syge plejeråd til, at ministeriet vil overveje at hæve godtgorelsesniveauet til mere end blot en prisindeksregulering til 2018-niveau. Der er be hov for et endnu højere præventivt ambitionsniveau og derfor mener vi, at der er behov for at sende et klart signal om, at seksuel chikane ikke accepteres. Med venli hilseii .4ete i ensen Ffrmand Side2af2 Forhandlings fællesskabet Til Aktivitetsnr.: 18-0296.2 Beskæftigelsesministeriet NK Ved Stranden 8 Direkte tlf.nr.: 3347 06 1061 København K 19. september 2018 cki@bm.dk og mpm@bm.dk Vedr.: Horing om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven Forhandlingsfællesskabet har ved mail af 31. august 2018 modtaget ovenstående i høring med frist for eventuelle bemærkninger den 21. september kl. 10.00. Forhandlingsfællesskabet finder det grundlæggende positivt, at man med lovændringen har øn sket at styrke forbuddet mod seksuel chikane. For så vidt angår bemærkninger til lovforslaget i øvrigt henviser Forhandlingsfællesskabet til eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne. Med venlig hilsen Helle Basse Nanna Koize Forhancilingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700 www.forhandlingsfællesskabet.dk - postforhandlingsfaelIesskabet.dk Til: Cecilie Kisling (cki@bm.dk), Mia Plougmann Mønsted (mpm@bm.dk) Fra: Kim Hansen (kha@skuespillerforbundet.dk) Titel: Høring om lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven Sendt: 17-09-2018 16:18:43 Til Beskæftigelsesministeriet, Dansk Skuespillerforbund støtter udkastet til forslaget om ændring af ligebehandlingsloven. Forbundet støtter den øgede fokus på forbuddet mod seksuel chikane, ligesom en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sådanne sager er tiltrængt. Det er Dansk Skuespillerforbunds opfattelse, at niveauet for tortgodtgørelser for krænkelser generelt er for lavt, men en stigning af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med 1/3 er et skridt i den rigtige retning. Med venlig hilsen Dansk SkuespiLLerforbund Kim Hansen Vicesekretariatschef, advokat Tagensvej 85 DK-2200 København N www.skuespillerforbundet.dk +45 33 24 22 00/+45 31761899 Tænk på miUøet før du printer denne mail rif Mr! Fagb6z’ægs’Ise 4420 Kristelig Fagbevægelse Beskæftigelsesministeriet Klokhøjen 4 Ved Stranden 8 8200AarhusN 1061 København K Tlf. 8911 2233 Fax 7227 7200 18. september 2018 pol.sekr@krifa.dk krifa.dk ROW Åbningstider: mandag: 9.30-16.30 tirsdag-torsdag: 9.30-15 fredag: 9.30-14 Krifa har modtaget lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. i høring. Vi sender hermed vores bemærkninger. Krifa finder det positivt, at der fremsættes et lovforslag, der medfører et styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane. Ligebehandlingsloven siger indledningsvist i § 1, at der ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Seksuel chikane foreligger ifølge ligebehandlingsloven (1, stk. 6), når der udvises en hver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. De fleste tænker formentlig på seksuel chikane som det “klassiske” tilfælde af forholdet mellem en mandlig chef eller kollega mod en kvindelig ansat eller kollega. Det være sig upassende opførsel, upassende opfordringer, upassende ytringer, upassende frisprog osv. Men seksuel chikane kan også tænkes rettet mod eksempelvis en homoseksuel, en <nstel[gFagbe\æ9elseeren transseksuel, en biseksuel med flere. Det kan eksempelvis være en chikane fra en homo seksuel arbejdsgiver eller kollega eller mod en homoseksuel medarbejder eller kollega. Knstehg Fagforening og Kristelrg A-kasse Da alle bør have ret til et chikanefrit arbejdsmiljø uanset deres køn eller seksualitet, vil Krifa opfordre til, at ligebehandlingsloven i § 1, stk. i indledes med ordene: “Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås ved denne lov, at der ikke finder for skelsbehandling sted på grund af køn eller seksualitet [fremhævelse foretaget]. Krifa opfordrer endvidere til, at “eller seksualitet” tilføjes i de efterfølgende paragraf fer, hvor det måtte være relevant. Ligebehandlingsloven vedrører alene forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgive ren. Hvis chikanen udøves af en kollega, en patient, en klient, en kunde m.m., er forholdet som udgangspunkt ikke omfattet af ligebehandlingsloven. En arbejdsgiver har dog en pligt til at sikre, at lønmodtageren kan arbejde i et chikanefrit miljø. Hvis en arbejdsgiver bliver bekendt med en chikane fra en kollega m.m., har arbejdsgive ren en pligt til at sikre, at chikanen ophører — ellers kan arbejdsgiveren have overtrådt ligebehandlingsloven. Hvis arbejdsgiveren omvendt ikke er bekendt med chikanen og ikke bliver det, skal man — for at kunne få en godtgørelse — rejse kravet mod kollegaen, patienten m.m. efter tort SKABELONNR bestemmelsen i erstatningsansvarsloven, som omhandler retsstridig krænkelser at en anden person og dennes ære. Anlægges en sag mod arbejdsgiveren, gælder den delte bevisbyrde, hvis sagen skal be handles efterligebehandlingsloven — altså hvis arbejdsgiveren enten selv har udøvet chi kanen, eller hvis arbejdsgiveren er bekendt med chikanen, men ikke har gjort noget for at hindre den. Anlægges “alene” en sag mod en kollega m,m., uden at arbejdsgiveren er blevet be kendt med chikanen, gælder den ligefremme bevisbyrde. Her påhviler hele bevisbyrden med andre ord den, der mener sig krænket. Det er Krifaspfattelse, at kollegaen bør indsættes som pligtsubjekt dirçte i ligebe handlingsloven, og at der dermed også indsættes en delt bevisbyrde, når(chikanen op leves fra en kollega. Som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, har der ikke været tørt mange sager om seksuel chikane gennem årene. Dette skyldes formentlig dels, at der er tale om meget privat emne, men det skyldes for mentlig også, at den krænkede først skal påvise faktiske omstændigheder, der giver an ledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Med andre ord den delte bevis- byrde for så vidt angår sager mod arbejdsgiveren eller — som det er nu - den ligefremme bevisbyrde for så vidt angår sager mod kollegaen. Det er Krifas opfattelse, at man bør overveje, om der skal indføres en “viden eller burde viden” hos arbejdsgiveren, hvis kollegaen!kollegaerne udfører chikanen, såle des at det tydeliggøres, at vedkommende, som oplever chikanen ikke skal/helst skal gøre arbejdsgiveren eksplicit opmærksom på chikanen. Der henvises i den forbindelse til, at man i England har et objektivt indirekte ansvar, så ledes at man fra domstolene ser på, om arbejdsgiveren kunne have gjort noget for at hindre chikanen. Det kan eksempelvis være i form af interne retningslinjer med mere. Krifa finder det i forlængelse af ovenstående meget positivt, at man med lovforslaget ønsker at sende et signal til domstolene om, at omgangstonen eller “frisproget” på en arbejdsplads ikke skal have betydning for, om der er sket en seksuel chikane eller ej, li gesom det ikke skal have betydning for, om der er sket seksuel chikane eller ej, om man har sagt konkret fra over for chikanen eller ej. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har den gennemsnitlige godtgø relse i flere årtier ligget på 25.000 kr. Det fremgår endvidere, at såfremt godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, ville godtgørelsesniveauet i dag ligge på cirka 40.000 kr. Det ligger imidlertid fortsat på 25.000 kr. Det er Krifas opfattelse, at den foreslåede forhøjelse med 1/3 ikke er ambitiøs nok. Med en forhøjelse på alene 1/3 vil den gennemsnitlige godtgørelse i de næste år ligge på cirka 35.000 kr., hvilket ikke følger prisudviklingen frem til i dag. Krifa opfordrer derfor til, at man sender et signal til domstolene om, at godtgørelserne som minimum skal fordobles i forhold til i dag — altså typisk en godtgørelse på 50.000 2 riI Kt8hgfagb8uæg/’/se kr., og at domstolene har en forpligtelse til løbende at følge prisudviklingen, således at man også med godtgørelsens størrelse sender et kraftigt signal om, at seksuel chikane på ingen måde er acceptabelt. Venlig hilsen Søren Fibiger Olesen Formand ftrif Kr, gFaghllhlæy8&’ po1 konsulent 3 Til: Cecilie Kisling (cki@bm.dk), Mia Plougmann Mønsted (mpm@bm.dk) Cc: Lone Christensen (lc@danskeakasser.dk), Postenheden (post@bm.dk) Fra: klr@danskeakasser.dk (klr@danskeakasser.dk) Titel: Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven E-mailtitel: Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725) Sendt: 04-09-2018 20:45:00 Bilag: mailsignatur logo.png; Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag om ændring af Iigebehandlingsloven.pdf; Høringsliste ekstern høring.pdf; Til Beskæftigelsesministeriet Danske A-kasser har ingen bemærkninger til denne høring. Med venlig hilsen Karen Louise Riis Vicedirektør Danske A- Kasser Danske A-kasser Staunings Plads 3, 2. sal 1790 København V T: 4697 1702 CVR 4218 5116 Fra: Postenheden <post@bm.dk> Sendt: 31. august 2018 14:17 Til: Akademikernes Centralorganisation (AC) <ac@ac.dk>; ATP Høringer <pote@atp.dk>; Lederne <Iederne@lederne.dk>; Erhvervsministeriet <em@emdk>; Dansk Industri DI <di@di.dk>; Frie Funktionærer <fifu@f-f.dk>; Danske Advokater høringer <fagligt@danskeadvokater.dk>; Producentforeningen <info@pro-f.dk>; Sundhedskartellet <shk@sundhedskartellet.dk>; GLS-A Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <info@gls-a.dk>; Dansk Erhverv <hoeringssagerdanskerhverv.dk>; artisten@artisten.dk; Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialraadgiverne.dk>; Landsforeningen Adoption og Samfund <foreningen@adoption.dk>; IDA INGENIØRFORENINGEN I DANMARK <ida@ida.dk>; dak <dak@danskeakasser.dk>; dsf@skuespillerforbundet.dk; Landsforeningen Spædbarnsdød <forening@spaedbarnsdoed.dk>; SMVDanmark <SMV@SMVdanmark.dk>; Arbejdsløshedskassen ASE <ase@ase.dk>; Moderniseringsstyrelsen <modst@modst.dk>; KVINFO <Kvinfo@kvinfo.dk>; Kristelig Fagbevægelse KR1 FA <pol.sekr@ krifa.dk>; Finanssektorens Arbejdsgiverforening <fa@fanet.dk>; Ligestillingsafdelingen <Iige@lige.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Dansk Journalistforbund <dj@journalistforbundet.dk>; Finansministeriet FM <fm@fm.dk>; Landsorganisationen i Danmark LO <Io@lo.dk>; Kommunernes Landsforening KL <kl@kl.dk>; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF <ka@ka.dk>; Kvinderådet <kvr@kvinderaad.dk>; Advokatrådet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg <info@cfu-net.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening (DA) <da@da.dk>; Dansk Kvindesamfund <sekretariat@denskkvindesamfund.dk>; Danske Regioner <regionerregioner.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd <ftf@ftf.dk>; Institut for Menneskerettigheder MR <info@humanrights.dk>; KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte <kto@kto.dk>; Business Danmark <info@businessdanmark.dk> Emne: Høring: udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725) Se venligst vedhæftede. Venlig hilsen Sagsstyringsenheden T +45 72 20 50 00 I bm@bm.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 1061 København K T 72 20 50 00 I bm@bm.dk I wwwbmdk Ministry of Employment Ved Stranden 8 I 1061 Copenhagen T +45 72 20 50 00 I bm@bm.dk I www.bm.dk women’s council in denmark kvinderådet Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 1061 København K 21. september 2018 Høringssvar - Udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725) Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr, forslag om lov om ændring af ligebehandlingsloven. Vi finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggørelse af, at en arbejdsplads’ såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel forklaring på seksuel chikane, og støtter denne del af forslaget. Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen at godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om seksuel chikane. Vi mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuværende niveau er for lavt. Kvinderådet ser gerne, at godtgørelsen hæves til et trecifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede. Kvinderådet har i 2018 holdt dialogmøder i København, Aarhus og Odense, hvor paneldeltagere og borgere kom med deres fortællinger om seksuel chikane på arbejdspladsen og samtidig kom med konkrete bud på løsninger til at bekæmpe seksuel chikane. På de møder er vi blevet konfronteret med civilsamfundets udsagn om medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op eller har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd osv. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede og det bør godtgørelsen afspejle. Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10 1153 København K Tlf: 33128087 e-mail: kvr@kvinderaad.dk women’s council in denmark kvinderådet Samtidig vil Kvinderådet understrege vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af arbejdsgiverens ansvar i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle. Med venlig hilsen Nanna Højlund Forkvinde Kvinderådet Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10 1153 København K Tlf: 33128087 e-mail: kvr@kvinderaad.dk KVINFO KØN•VIDEN INFORMATION Beskæftigelsesministeriet FORSKN ING Center for Arbejdsliv Ved Stranden 8 1061 København K Sendt pr. e-maiI til cki@bm.dk og mpm@’bm.dk J.nr.: 2018-5138 19. september2018 Vedlagt fremsendes høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) Sammenfattende er det KVINFO’s anbefalinger: • At man med henblik på at sikre, at reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen har en tilstrækkelig præventiv virkning, fastsætter godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på arbejdspladserne på niveau med godtgørelsesniveauerne inden for den arbejdsretlige praksis, dvs. godtgørelse for uberettiget afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende, handicappede, mv.) på 6-12 måneders løn eller alternativt godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler på 1-6 måneders løn. • At de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel chikane skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om usaglig afskedigelse. • At man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger Ligebehandlingsnævnets kompetence i sager om seksuel chikane, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle sagerne. Se venligst vedhæftede høringssvar. Med venlig hilsen KVINFO Henriette Laursen Direktør KVINFO I(øNVIDEN INFORMATION FORSKNING Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) KVINFO har modtaget ovennævnte i høring og vil indledningsvist kvittere for, at Beskæftigelsesministeriet med udkast til lovforslaget i højere grad søger at tydeliggøre ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane samt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager herom. KVINFO finder imidlertid, at lovforslaget ikke er tilstrækkelig i forhold til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen, hvilket skyldes 1) at lovforslaget vurderes ikke at have tilstrækkelig præventiv virkning i forhold til at sikre en effektiv håndhævelse afforbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, og; 2) at lovforslaget alene vedrører en forøgelse af godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 14 og forholder sig ikke til godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15. KVINFO’s anbefalinger er uddybet nedenfor, hvor KVINFO har forholdt sig konkret til (1) lovforslagets præventive virkning, (2) forholdet mellem godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 og ligebehandlingslovens § 15 og (3) den begrænsede adgang for Ligebehandlingsnævnet til at behandle sager om seksuel chikane. Ad. 1 Lovforslagets præventive virkning Det følger af ligebehandlingsdirektivet, at medlemsstaterne i national lovgivning er forpligtet til at indføre nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. Ligebehandlingsdirektivet indeholder således en forpligtelse for Beskæftigelsesministeriet til ved fastsættelsen af godtgørelsesniveauet for overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen at sikre, at godtgørelsesniveauet (i) reelt har en præventiv virkning og (ii) står i rimeligt forhold til de tab, den forurettede har lidt. For så vidt angår forpligtelsen til at sikre, at godtgørelsesniveauet reelt har en præventiv virkning, er det af afgørende betydning, at størrelsen på godtgørelsen er med til at sikre, at arbejdsgiver har tilstrækkeligt incitament til at iværksætte forebyggende foranstaltninger og indrette arbejdspladsen således, at risikoen for at der opstår seksuel chikane på arbejdspladsen minimeres. Forebyggelse på arbejdspladsen er således afgørende for at mindske forekomsten af seksuel chikane, herunder ved ikke kun at have fokus på den krænkede, men også på den kultur, der gør chikanen mulig. Et incitament til at iværksætte den nødvendige forebyggelse på arbejdspladsen skabes blandt andet ved at arbejdsgiveren oplever, at der er en reel økonomisk konsekvens forbundet ved ikke at foretage de nødvendige foranstaltninger. 2 KVINFO I(0N”VIOEN INFORMATION FORSKNING Beskæftigelsesministeriet har i lovforslaget lagt op til, at der godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen som udgangspunkt skal forhøjes med Ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau på 25.000 kr. Beskæftigelsesministeriets argument for denne forhøjelse er, at man har hævet niveauerne for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle overgreb med 1/3 samt at niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt er blevet forhøjet med 1/3. Derved synes Beskæftigelsesministeriet ikke at have foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen reelt har en præventiv og forebyggende effekt, herunder om størrelsen på godtgørelsen for arbejdsgiveren skaber en reel økonomisk konsekvens og dermed et tilstrækkelig incitament for arbejdsgiveren til at indrette arbejdspladsen således, at risikoen for seksuel chikane minimeres. Beskæftigelsesministeriet synes derimod alene at basere forhøjelsen af godtgørelsesniveauet på, at godtgørelsesniveauet i andre sager om seksuelle overgreb (herunder fuldbyrdet voldtægt) er forhøjet med 1/3. Ved alene at fastsætte godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen ud fra andre sager om seksuelle overgreb (herunder fuldbyrdet voldtægt) inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke den (væsentlige) omstændighed, at den seksuelle chikane sker på arbejdspladsen, herunder at den forurettede befinder sig i et over-/underordnelsesforhold og dermed i en særdeles sårbar situation. Endvidere inddrager Beskæftigelsesministeriet ikke det forhold, at man ved at anlægge en sag om seksuel chikane i høj grad risikerer at miste sit arbejde (eller kan frygte at miste sit arbejde) - enten fordi ansættelsesforholdet opsiges af arbejdsgiveren eller fordi medarbejderen selv opsiger ansættelsesforholdet, fordi det kan være ubehageligt at blive på arbejdspladsen, mens der verserer en sag om seksuel chikane. KVINFO anbefaler, at man ved fastsættelsen af godtgørelsesniveauet tillige vurderer, om godtgørelsesniveauet reelt skaber et økonomisk incitament for medarbejderne til at anlægge sagerne og dermed indirekte medvirker til, at arbejdsgiveren iværksætter forebyggende foranstaltninger, således at forekomsten af seksuel chikane mindskes. Ved vurderingen af om godtgørelsesniveauet reelt udgør et tilstrækkeligt økonomisk incitament for medarbejderen til at anlægge en sag om seksuel chikane, bør der tages højde for at medarbejderen risikerer at miste sit job og sit indkomstgrundlag. Hertil kommer, at medarbejderen risikerer at miste den gode relation til sin arbejdsgiver, hvilket kan besværliggøre medarbejderens mulighed for at få nyt arbejde på grund af manglende referencer fra tidligere arbejdsgiver, kolleger, mv. Der er således rigtig meget på spil for den medarbejder, der vælger at anlægge en sag om seksuel chikane. Det forhold, at godtgørelsesniveauet ikke står på mål med den betydelige risiko medarbejderen oplever i forhold til at miste sit arbejde medfører, at incitamentet for medarbejderen til rent faktisk at anlægge en sag er væsentligt begrænset. Udover at godtgørelsesniveauet ikke skaber et tilstrækkeligt incitament for medarbejderen til at anlægge en sag, Dertil kommer at forpligtelsen ifølge ligebehandlingsdirektivet om ved fastsættelse at godtgørelsesniveauet at tage højde for, om det står i rimeligt forhold til det tab den 3 KVINFO KØNVIOEN INFORMATION FORSKNING pågældende har lidt, ej heller at blive mødt, når godtgørelsesniveauet ikke står på mål med medarbejderens betydelige risiko. Dette kan samlet set få den betydning, at arbejdsgiveren ikke iværksætter tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen, idet arbejdsgiver ikke oplever en reel trussel om en økonomisk konsekvens og derved får reglerne om forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen ikke den præventive virkning, som man efter ligebehandlingsdirektivet er forpligtet til at sikre. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet For at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, anbefaler KVINFO, at man tager udgangspunkt i den arbejdsretlige regulering af godtgørelser i forbindelse med uberettiget afskedigelse af “særligt beskyttede medarbejdere” (gravide, barslende, handicappede, mv.) eller usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler. Inden for dette felt er godtgørelsesniveauerne generelt væsentligt højere end hvad Beskæftigelsesministeriet har lagt op i forhold til seksuel chikane på arbejdspladsen. Eftersom medarbejdere, der er eller har været udsat for seksuel chikane i høj grad kan sammenlignes med den gruppe, der i den arbejdsretlige praksis betegnes som særligt beskyttede medarbejdere (idet der i begge tilfælde eksisterer et skærpet beskyttelsesbehov for medarbejdere i sårbare og udsatte situationer), er det KVINFO’s anbefaling, at godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på arbejdspladsen takseres i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i denne type sager - både for at tilgodese den medarbejder, der har været udsat for seksuel chikane, men også for at skabe den føromtalte præventive virkning for arbejdsgiveren, I praksis ser vi, at arbejdsgivere i høj grad er opmærksomme på at indrette arbejdspladsen, herunder at etablere procedurer mv., således at særligt beskyttede medarbejdere ikke udsættes for forskelsbehandling. Godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling for denne gruppe af særligt beskyttede medarbejdere udmåles generelt på baggrund af medarbejderens månedlige indkomst, og ligger mellem 6-12 måneders løn (afhængig af om pågældende er handicappet, gravid, mv.). Arbejdsgiverens praktiske håndtering af denne type sager indikerer, at et højt godtgørelsesniveau skaber en præventiv virkning, idet det påvirker arbejdsgiveren at skulle udbetale en godtgørelse på mellem et halvt til et helt års løn. Alternativt anbefaler KVIN FC, at godtgørelsesniveauet fastsættes med udga ngspu nkt i funktionærlovens regler om usaglig afskedigelse. Efter disse regler er medarbejdere, der udsættes for usaglig afskedigelse, berettiget til en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af sagens omstændigheder. Et godtgørelsesniveau i denne størrelse vurderes tillige at kunne højne arbejdsgiverens incitament til at indrette arbejdspladsen således, at risikoen for seksuel chikane mindskes. Samtidig vil et godtgørelsesniveau i denne størrelse også til en vis grad stå på mål med medarbejderens risiko for at miste sit arbejde. 4 KVINFO KØNVIDEN INFORMATION FORSKNING I alle tilfælde anbefaler KVINFO, at udmålingen af godtgørelser i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen konkret tager højde for medarbejderens anciennitet, chikanens grovhed, arbejdsgiverens forbyggende foranstaltninger, de potentielle konsekvenser for medarbejderen, arbejdsgiverens eventuelle passivitet og sagens omstændigheder i øvrigt. --oOo- Sammenfattende har lovforslaget ikke tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane og KVINFO anbefaler derfor, at Beskæftigelsesministeriet i stedet lægger sig op af godtgørelsesniveauerne inden for det arbejdsretlige felt, således at godtgørelsesniveauet står i rimeligt forhold til det tab og den skade den krænkede risikerer at lide. Ad. 2 Forholdet til ligebehandlingslovens § 15 Ligebehandlingslovens § 14 vedrører den situation, hvor personer, hvis rettigheder er krænkede ved en overtrædelse af blandt andet forbuddet om seksuel chikane, kan tilkendes en godtgørelse. Lovforslaget tager sigte på at forhøje niveauet for den i § 14 nævnte godtgørelse, således at godtgørelsesniveauet for selve krænkelsen sættes op. For så vidt angår KVINFO’s bemærkninger til forhøjelsen af godtgørelsesniveauet henvises dertil redegørelsen ovenfor. Ligebehandlingslovens § 15 vedrører imidlertid den situation, hvor en medarbejder afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter ligebehandlingslovens § 2-4 (herunder krav om ligebehandling i forhold til forbuddet mod seksuel chikane), skal tilkendes en godtgørelse. Ligebehandlingslovens § 15 indeholder således en opsigelsesbeskyttelse for medarbejdere, der har fremsat krav om godtgørelse i henhold til ligebehandlingslovens § 14. KVINFO anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget forholder sig til, om opsigelsesbeskyttelse i ligebehandlingslovens § 15 er tilstrækkelig til at sikre, at de medarbejdere der fremsætter krav om ligebehandling i forbindelse med sager om seksuel chikane har en tilstrækkelig opsigelsesbeskyttelse. Godtgørelsesniveauet efter ligebehandlingslovens § 15 svarer til funktionærlovens regler om usaglig afskedigelse. Herved kan en funktionær modtage en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af sagens omstændigheder i øvrigt. Såfremt Beskæftigelsesministeriet fastholder, at godtgørelsesniveauet i ligebehandlingslovens § 14 alene forhøjes med 1/3, anbefaler KVINFO at opsigelsesbeskyttelsen i ligebehandlingslovens § 15 for så vidt angår sager om seksuel chikane på arbejdspladsen skærpes, således at godtgørelsesniveauet er på linje med godtgørelsesniveauet i sager om afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende, handicappede, mv.), dvs, mellem 6-12 måneders løn. 5 KVINFO KØN•VIDEN I NFORMATION FORSKNING KVINFO anbefaler således, at de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel chikane skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funktionærretlige regler om usaglig afskedigelse. --o0o-- Afsluttende bemærkninger Lovforslaget om ændring af ligebehandlingsloven (som behandlet ovenfor), er et resultat af regeringens fornyede fokus på problemet med seksuel chikane på arbejdspladsen. Som led i denne strategi, anbefaler KVINFO, at man udover at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven, ligeledes øger Ligebehandlingsnævnets kompetence i forbindelse med behandlingen af sager om seksuel chikane, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle sagerne. Årsagen hertil er, at KVINFO ligesom Beskæftigelsesministeriet har bemærket, at der generelt ikke føres mange sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Sådanne sager føres enten ved de civile domstole eller ved Ligebehandlingsnævnet. Adgangen til at få behandlet en sag hos Ligebehandlingsnævnet er mere overskuelig end ved domstolene, da nævnsbehandlingen er gratis for parterne og at den tabende part ikke kan pålægges at betale sagsomkostninger. Man kan derfor få den opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet letter muligheden for at anlægge og få behandlet sager om seksuel chikane. Imidlertid er denne mulighed væsentlig begrænset, idet Ligebehandlingsnævnet alene behandler sager på skriftligt grundlag og ikke har adgang til at indkalde vidner som bevisførelse i sagerne. Dette indebærer, at Ligebehandlingsnævnet stort set ikke kan behandle sager da, hvor der er modstridende forklaringer, I perioden 2004-2015 var dette tilfældet i 80 pct. af de sager om seksuel chikane, der blev anlagt ved Ligebehandlingsnævnet.’ Med venlig hilsen KVINFO Henriette Laursen Direktør ‘Seksuel chikane på arbejdspladsen - Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agustin, Aalborg Universitetsforlag, side 93 ff. 6 INSTITUT FOR MENNESKE RETTIGHEDER Beskæftigelsesministeriet WI LDERS PLADS 8K Ved Stranden 8 DK-1403 COPENHAGEN K 1061 København K TELEFON +45 3269 8888 DIREKTE 9132 5686 Att.: cki@bm.dk og mpm@bm.dk KIPR@HUMANRIGHTS.DK HUMANRIGHTS.DK DOK. NR. 15/00073-3 HØRING OM LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM 21SEPTEMBER 2018 LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE MV. (LIG EBE HANDLING 5 LOVE N) Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 31. august 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) — styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager seksuel chikane. Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet. SAMMEN FATN ING • Instituttet anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet lader det fremgår af lovudkastets overskrift, at udkastet omhandler en vigtig praksisændring om omgangstonen. • Endvidere anbefaler instituttet, at ministeriet i loven indfører en forpligtelse for arbejdsgivere til at forbygge og modvirke seksuel chikane. • Instituttet finder, at en forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3 for krænkelse af en persons rettigheder er for lille, og anbefaler, at der ved udmåling af godtgørelse også skal tages hensyn til, om den krænkede har mistet sit arbejde i tilknytning til krænkelsen. • Instituttet anbefaler derudover, at ministeriet indsætter en bestemmelse i ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren og lovens øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre seksuel chikane. UDKASTETS INDHOLD Det fremgår af udkastet, at der i § 4 i ligebehandlingsloven indsættes et nyt stykke 2, hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf. § 4, stk. 1, også omfatter et forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og 6. Endvidere foreslås det i udkastet, at der i § 14 om godtgørelse for personer, hvis rettigheder i medfør af loven er blevet krænket, indsættes et nyt stykke 2, hvorefter det skal tillægges vægt ved fastsættelse af godtgørelsen, at krænkelsen har indebå ret overtrædelse af forbud mod sexchikane. STYRKET FOKUS PÅ FORBUDDET MOD SEKSUEL CHIKANE I afsnit 2.1.1. om gældende ret om § 4 fremgår det bl.a. af udkastet, at “det indfortolkes i lovens § 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. I samme afsnit beskrives en række afgørelser om praksis vedrørende omgangstonen. Afsnit 2.1.2. om Beskæftigelsesministeriets overvejelser handler udelukkende om emnet omgangstone, og det udtales bl.a., at “Omgangstonen på en arbejdsplads ikke er den enkelte medarbejders valg, og den bør derfor ikke indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt.” Det fremgår yderligere af bemærkningerne i udkastet til et nyt stk. 2, i § 4, at formålet med indsættelsen af et nyt stykke i § 4 er at tydeliggøre det eksisterende forbud mod seksuel chikane og endvidere at: “Det er hensigten, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er et “frisprog”, som er seksuelt ladet.” Da seksuel chikane allerede er forbudt efter ligebehandlingsloven, må den afgørende betydning af udkastet efter instituttets vurdering være den tilsigtede praksisændring om omgangstonen. Instituttet finder denne praksisændring væsentlig og positiv. Denne ændring fremgår dog ikke af lovudkastets titel eller af den foreslåede bestemmelse. Instituttet vurderer i øvrigt, at denne ændring kan få større rækkevidde end beskrevet, idet dens fokus på omgangstonen som en del af arbejdsvilkårene kan understrege det ledelsesmæssige ansvar herfor. Karakteren af omgangstonen vil som udgangspunkt være kendt af arbejdsgiveren eller dennes repræsentanter. Instituttet forventer derfor, at praksisændringen også bør få indflydelse på domstolenes 2/5 vurdering af arbejdsgiveransvaret, der som nævnt ovenfor beskrives således: “Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.” Instituttet finder, at det bør fremgå af udkastets overskrift, at lovændringen drejer sig om en væsentlig praksisændring om omgangstonen, således af lovkvaliteten og den praktiske brug af loven u nderstøttes. • Instituttet anbefaler, at ministeriet formulerer parentesen i overskriften således: (Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane, herunder vurdering af omgangstonen, samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane). PLIGT TIL FOREBYGGELSE AF SEKSUEL CHIKANE Instituttet finder, at erfaringerne med #MeToo viser, at der er brug for en klar forpligtelse for arbejdsgivere til at forebygge seksuel chikane, ligesom både arbejdsgivere og ansatte har brug for hjælp til at sammentænke reglerne om henholdsvis ligebehandling og arbejdsmiljø, når det handler om forebyggelse af seksuel chikane. Beskæftigelsesministeren udtaler i udkastet: “... Samtidig vil jeg gerne opfordre til, at arbejdsgiverne ser kritisk på den kultur, der er på arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det en ledelsesopgave at gribe ind med det samme.” Instituttet er enigt med ministeren. Instituttet finder yderligere, at der bør formuleres en bestemmelse i ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgivere at forholde sig konkret til forebyggelse, når arbejdspladsen udviser risikofaktorer for seksuel chikane. Det kan fx være, når omgangstonen indeholder et “frisprog”, som er seksuelt ladet. En sådan forebyggelsespligt vil understøtte tilsvarende pligter i arbejdsmiljølovgivningen, herunder om arbejdspladsvurdering. Når arbejdsvilkårene/arbejdsmiljøet udviser risikofaktorer for så vidt angår seksuel chikane, har arbejdsgiveren en viden, som der også efter ligebehandlingsloven skal være pligt til at handle på. En pligt til forebyggelse i ligebehandlingsloven vil skabe ensartethed og synergi mellem ligebehandlingslovens og arbejdsmiljølovens regler om forebyggelse. Både norske og svenske regler om ligebehandling af mænd og kvinder indeholder en generel forebyggelsespligt for arbejdsgiveren, I Norge har Arbeidstilsynet, Likestillings- og Diskrimineringsombudet og arbejdsmarkedets parter tillige udarbejdet en vejledning’, som hjælper ‘http://www.Ido.no/kampanje-for-seksuell-trakasseringl/ 3/5 virksomheder og ansatte med at anvende ligebehandlingsreglerne og arbejdsmiljøreglerne om seksuel chikane. • Instituttet anbefaler, at ministeriet indsætter en bestemmelse i ligebehandlingsloven, som pålægger arbejdsgiveren og lovens øvrige ansvarlige en pligt til at forebygge og forhindre seksuel chikane. FORHØJELSE AF GODTGØRELSESNIVEAUET I SAGER OM SEKSUEL CHIKANE I afsnit 2.2.1 beskrives gældende ret, herunder at ligebehandlingsloven gennemfører artikel 18 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.2 Artikel 18 fastlægger, at medlemsstaternes sanktioner skal sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse, som har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, der er lidt. Endvidere omtales en analyse af retspraksis om seksuel chikane foretaget af Aalborg Universitet i 2017, som konkluderer, at der over en periode på 33 år stort set ikke er sket forhøjelse af godtgørelsernes niveau, som er på Ca. 25.000 kr., og at niveauet skulle ligge på 40.000 kr., hvis det havde fulgt med prisudviklingen.3 Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at hensigten er, at godtgørelsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes med 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau på Ca. 25.000 kr. Endvidere forudsættes det, at der ved fastsættelse af godtgørelsen efter § 14 fremover tages hensyn til den almindelige lønudvikling. Instituttet støtter intentionen om at forhøje godtgørelsesniveauet, men finder, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 er for lav. Forhøjelsen løfter ikke godtgørelsesniveauet op til det niveau på 40.000 kr., som ville være gældende, hvis niveauet havde fulgt prisudviklingen, og signalerer ikke, at overtrædelsen anses for særligt alvorlig. Dermed giver den efter instituttets opfattelse ikke et tydeligt signal om at styrke beskyttelsen mod seksuel chikane ved at sikre reglernes afskrækkende virkning. Hertil kommer, at intentionen om forhøjelse ikke tager i betragtning, at den krænkede ud over at tåle krænkelsen også mister sit arbejde i mange sager om seksuel chikane. Her må den krænkede ofte selv ophæve arbejdsforholdet eller uddannelsesaftalen som svar på den misligholdelse, som den seksuelle chikane er udtryk for. Når arbejdet på denne måde er mistet under omstændigheder, som kan sidestilles med en uberettiget afskedigelse, finder instituttet, at der bør sikres den krænkede en præventiv sanktion i lighed med den, den krænkede har i 2 2006/54/EF. Seksuel chikane på arbejdspladsen — Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agusti’n, Aalborg U niversitetsforslag. 4/5 tilfælde af arbejdsgiverens afskedigelse. Det forhold at arbejdsforholdet er ophørt på denne måde bør derfor indgå i vurderingen ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse. • Instituttet anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til den foreslåede § 14, stk. 2, at hensigten med den foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet er, at godtgørelsen skal have en præventiv virkning. Det skal samtidig præciseres, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 anses for et minimum. • Instituttet anbefaler, at § 14, stk. 2, formuleres således: Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane, herunder at krænkelsen har medført, at den krænkedes arbejdsforhold er ophørt under omstændigheder, som må sidestilles med uberettiget ophævelse fra arbejdsgivers side. Der henvises til ministeriets J.nr. 2018-5138. Med venlig hilsen Maria Ventegodt LIGEBEHAN DLI NGSCHEF 5/5 Høring om lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv (ligebehandlingsloven) — Styrketfokus påforbuddet mod seksuel chikane samtforhøjelse afgodtgØrelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Beskæftigelsesministeriet har sendt ovennævnte lovforslag i høring hos Dansk Kvindesamfund med frist for bemærkninger den 21. september. Dansk Kvindesamfund har en række bemærkninger til lovforslaget. Generelt skal det understreges, at Dansk Kvindesamfund er glade for, at Regeringen har forstået vigtigheden af at gøre noget ved de problemstillinger, som #MeToo-bevægelsen har fremhævet. At ændre ligebehandlingsloven for at forbedre både retssikkerhed og godtgørelsens størrelse i forbindelse med sager om seksuel chikane er et skridt i den rigtige retning. Dog har Dansk Kvindesamfund ligeledes nogle opmærksomhedspunkter. Vedr. Indsættelse af “seksuel chikane” §4 stk. 2 Regeringen har ønsket at ændre ligebehandlingsloven, således at sammenhængen mellem seksuel chikane i ligebehandlingslovens §1 stk. 4 og 6, samt ligebehandlingslovens §4 tydeliggøres med den konsekvens, at “fri” og “løs” omgangsform ikke bliver udslagsgivende for, hvorvidt der er tale om seksuel chikane. Dansk Kvindesamfund er positive overfor denne ændring og overfor Regeringens ønske om at forbedre retssikkerheden for de mennesker, der oplever seksuel chikane på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen må ikke blive brugt som bortforklaring for krænkende adfærd. Samtidig skal det sikres, at ofret for seksuel chikane ikke skal stå til ansvar for tonen på arbejdspladsen, da det ikke er noget, den enkelte medarbejder kan ændre på. Vedr. Forhøjelse af godtgørelse Regeringen ønsker at hæve godtgørelsesniveauet for ofre for seksuel chikane, da en undersøgelse viser, at godtgørelsen på området ikke er steget siden 1990. Der er tale om en decideret udhuling af godtgørelsernes størrelse, når man tager inflationen i betragtning. Således burde godtgørelsen være på 40.000 kroner i dag, hvis man fulgte prisudviklingen, jf. Beskæftigelsesministeriet. Dansk Kvindesamfund er enige i, at ofre for seksuel chikane skal stilles bedre, end de er i dag, igennem en højere godtgørelse, og at der fremtidigt skal lægges vægt på pris- og lønniveau, således at godtgørelsen ikke stagnerer i fremtiden. Vi er dog ikke enige i tiltagets størrelse. Regeringen lægger op til, at godtgørelsen skal forhøjes med 1/3 af niveauet, på samme måde som i andre sager om seksuelle overgreb. Det betyder, at godtgørelsen stiger fra 25.000 kroner til omkring 33.000 kroner. Her indberegnes de 15.000 kroner, som ofrene for seksuel chikane er blevet frarøvet igennem inflation, ikke. Dette er et problem. Dansk Kvindesamfund foreslår derfor, at den generelle godtgørelse hæves til 53.300 kroner, som er det niveau, godtgørelsen ville have været på, hvis godtgørelsen både havde fulgt inflationen, og samtidig tillægges den ekstra 1/3, som Regeringen har lagt op til. På denne måde sikres det også, at Regeringens ønske om at sende et signal om, at seksuel chikane på arbejdspladsen ikke må finde sted, rent faktisk imødekommes. Generelle kommentarer Dansk Kvindesamfund mener overordnet, at det er positivt, at Regeringen tager #MeToo bevægelsens kritik og problematikker op og indtænker det i lovgivning og initiativer. Dansk Kvindesamfund ser dog gerne, at flere tiltag fremsættes. Sexchikane rammer primært kvinder og er tilmed en meget tabubelagt situation for offeret at være i, da både privatliv og professionelt liv bliver påvirket. Ofte har det alvorlige konsekvenser, herunder både psykiske mén såsom PTSD og depression, og økonomiske følger, hvis det ikke længere er muligt at fortsætte på den arbejdsplads, hvor sexchikanen har fundet sted. Med ændringen skal det ligeledes sikres, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på problemstillingen igennem mere kontrol, særligt når undersøgelser viser, at problemets omfang er stort. Det skal ikke alene være ved gentagne tilfælde på en arbejdsplads, at Arbejdstilsynet griber ind, men så snart hændelsen er indtruffet, således at det følger definitionen af seksuel chikane. Samtidig opfordrer Dansk Kvindesamfund Regeringen til at se på tiltag i Sverige på arbejdsmarkedsområdet, hvor bekendtgørelserne på området er langt mere konkrete i deres indhold i forhold til, hvordan arbejdsgiveren sikrer et bedre arbejdsmiljø. Samtidig må tiltagene ikke henvises alene til lovgivning på beskæftigelsesområdet, da sexisme ikke alene er et problem på arbejdspladsen, men er en tendens i hele samfundet, f.eks. i forhold til byliv og børne- og ungdomskultur. Lige b e h a i-i dli n g s nævnet Beskæftigelsesmi nisteriet Ved Stranden 8 1061 København K Ligebehandlingsnævnets svar på høring om forslag til lov om 20. september 2018 ændring af ligebehandlingsloven — jeres j.nr. 2018-5138 J.nr. 18-54303 Ind ledende bemærkninger om godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane Ankestyrelsen Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet har gennem grene alene behandlet f sager om Ligebehandlingsnævnet seksuel chikane. An kestyrelsen I sager om chikane eller seksuel chikane har nævnet ved vurderingen af 7998 Statsservice godtgørelsens størrelse tillagt det vægt, om chikanen har ført til afslag p ansættelse eller afskedigelse. I disse sager er godtgørelsen fastsat i Tel +45 3341 1200 samme niveau som i andre sager om ulovlig forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. ast@ast.dk sikkermail@ast.dk I sagsnr. 18-27799 fik en kvinde medhold i, at hun var blevet udsat for EANnr: 5798000354821 seksuel chikane i forbindelse med en virksomhedsejers svar pa hendes ansøgning til en ledig stilling. Ligebehandlingsnævnet fastsatte Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 godtgørelsen til 12.500 kr. ud fra en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Nævnet lagde til grund, at kvinden havde søgt en deltidsstilling med fast ansættelse og bemærkede, at godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling p grund af køn ved jobsøgning som udgangspunkt er 12.500 kr. ved fast ansættelse p deltid. I sagsnr. 2017-6810-17599 fastslog nævnet, at en pædagog havde været udsat for chikane p sin arbejdsplads p grund af sin etniske oprindelse. Chikanen bevirkede, at pædagogen matte sygemelde sig, og efter længereva rende sygefravær blev hun afskediget. Nævnet fastsatte skønsmæssigt godtgørelsen til 250.000 kr. svarende til 9 måneders løn. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt p ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Godtgørelses niveauet i sagen svarede således til niveauet i andre sager om ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse. I lovforslagets bemærkninger er der p side 6 nævnt en afgørelse fra Ligestillingsnævnet, hvor en kvinde blev tilkendt en godtgørelse p 10.000 kr. for seksuel chikane. Det fremgår af sagen, at kvinden blev afskediget som følge af den seksuelle chikane, som var begået af hendes to foresatte. Sagen har sagsnr. 2008-2750. P baggrund af Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnr. 18-27799 og 2017-6810-17599, som er gennemgået ovenfor, er det nævnets opfattelse, at godtgørelsesniveauet i den nævnte afgørelse fra Ligestillingsnævnet ikke længere er retvisende. Ad forslagets 1 Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 2, at forslaget vil have som konsekvens, at der i sager om seksuel chikane vil kunne blive tildelt højere godtgørelser end i sager om andre former for chikane efter ligebehandlingsloven. Endvidere kan forslaget ifølge bemærkningerne medføre, at godtgørelses niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i forhold til øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven mv. Nævnet bemærker hertil, at forslaget i praksis m forventes at have en vis afsmittende effekt p godtgørelsesniveauet i sager om chikane efter de øvrige love om ulovlig forskelsbehandling. Ad forslagets 2 Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger hertil. Venlig hilsen Rikke Foersom 2 Til: Cecilie Kisling (cki@bm.dk), Mia Plougmann Mønsted (mpm@bm.dk) Fra: Michael Andersen (miandk@live.dk) Titel: Bemærkninger i relation til høring af forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven Sendt: 21-09-2018 16:57:24 Der er vel ingen, der ønsker, at nogen forskelsbehandles uretmæssigt eller chikaneres uanset om det skyldes køn eller andre årsager. (Når jeg skriver uretmæssigt, så skyldes det, at Folketinget fx har besluttet, at behandle mænd og kvinder forskelligt på visse områder. Formålet med loven er bla. at undgå, at nogen føler sig krænket. Det er muligvis et stort og kompliceret spørgsmål at rejse i denne forbindelse, men der er jo personer, som hverken føler sig som mænd eller kvinder. Krænker ligebehandlingsloven så ikke disse personer ved “kun” at omtale 2 køn? Man kunne undgå dette ved så vidt muligt at fjerne alle former for kønsbetegnelse i loven og fx skrive “personer uanset køn” og “den gravide”. Med venlig hilsen Michael G. Andersen Ternevej 25 4130 Viby Sjælland
Ligestillingsnotat L 93
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L93/bilag/1/1967536.pdf
LI GESTI LLI NGS NO TAT 29-10-2018 J.nr. 2018 - 5138 CAL Cecilie Kisling Myndighed/Afsender Beskæftigelsesministeriet Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2019 Kontaktperson Cecilie Kisling Telefon 72 20 50 34 E-mail cki@bm.dk Baggrund for loven Regeringen har i sin Perspektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018 af 27. fe- bruar 2018 tilkendegivet, at man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Regeringen ønsker derudover at tydeliggøre det forbud mod seksuel chikane, som allerede findes i ligebehandlingsloven. Lovforslagets formål Lovforslaget ændrer ligebehandlingslovens §§ 4 og 14. Ændringen af § 4 skal tjene to formål. Dels er det hensigten at gøre det lettere for både arbejdsgivere og lønmodtagere at forstå forbuddet mod seksuel chikane i rela- tion til arbejdsgiveres eksisterende pligter efter ligebehandlingsloven. Med den nuværende formulering af § 4 er det ikke umiddelbart klart, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. Dette kan man kun læse sig frem til i lovens forarbejder og i retspraksis, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dels ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det tydeligt, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en om- gangstone, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammen- hæng ikke være relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er seksuelt ladet. Det er derimod ikke med forslaget hensigten at æn- dre på det almindelige princip om, at domstolene træffer afgørelser ud fra en kon- kret vurdering af sagens omstændigheder. Formålet med ændringen af § 14 er at understøtte det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og nævn om, at seksuel chikane er en særligt indgribende form for chikane. Hensigten med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgørelsesniveauerne i sager om seksu- Ligestillingsudvalget 2018-19 L 93 Bilag 1 Offentligt 2 el chikane skal forhøjes med en tredjedel i forhold til det nuværende gennemsnitli- ge godtgørelsesniveau på ca. 25.000 kr. Den primære målgruppe for lovforslaget Alle lønmodtagere og arbejdsgivere. De sekundære målgrupper for lovforslaget Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt tillidsrepræsentanter. Samlet vurdering Det er regeringens vurdering, at forslagene om at styrke forbuddet mod seksuel chikane og forhøje det gennemsnitlige godtgørelsesniveau i sager om seksuel chi- kane tilsammen vil medvirke til at sætte fokus på forebyggelsen af seksuel chikane. Desuden sikres, at der, når der er truffet afgørelse om, at ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er blevet overtrådt, tilkendes den krænkede person en godtgørelse, som er mere tidssvarende og står i bedre forhold til den krænkelse, som den pågældende har oplevet. Da de foreslåede ændringer sigter til at styrke efterlevelsen af ligebehandlingslo- vens forbud mod seksuel chikane vurderes lovforslaget at have positive ligestil- lingsmæssige konsekvenser.
Høringsnotat L 93
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L93/bilag/1/1967534.pdf
NO TAT 26-10-2018 J.nr. 2018 - 5138 CAL Cecilie Kisling Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven – styrkelse af forbuddet mod seksuel chikane 1. Indledning Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 31. august 2018 med frist den 21. sep- tember 2018. Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.: Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation, Anke- styrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, ATP, Business Danmark, Centralorganisati- onernes Fællesudvalg, Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ar- tistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørfor- eningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe- vægelse (Krifa), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lands- organisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, SMVDanmark, Sundhedskartellet. Følgende har afgivet høringssvar: Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen/Ligebehandlingsnævnets se- kretariat, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Skuespiller- forbund, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverfor- ening, Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, KL, Krifa, KVINFO, Lederne og LO. Der er derudover modtaget høringssvar fra: Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), Dansk Sygeplejeråd og Michael G. Andersen. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ- de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini- steriets kommentarer hertil. Ligestillingsudvalget 2018-19 L 93 Bilag 1 Offentligt 2 Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget, er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer. 2. Generelle bemærkninger Akademikerne er overordnet positive overfor forslaget om ændring af ligebehand- lingsloven. Forhandlingsfællesskabet finder det grundlæggende positivt, at man med lovændringen har ønsket at styrke forbuddet om seksuel chikane, men henvi- ser i øvrigt til høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne. Lederne vurderer samlet set, at lovforslaget indeholder helt afgørende tiltag for at bekæmpe sexchikane. IDA ser det som særligt positivt, at der ved lovforslaget gøres op med den hidtidige retspraksis hvorefter ”tonen” på arbejdspladsen kunne indgå ved vurderingen af, om der er tale om seksuel chikane. Dansk Skuespillerforbund støtter udkastet til forslaget om ændring af ligebehandlingsloven. Forbundet støtter den øgede fokus på forbuddet mod seksuel chikane, ligesom en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sådanne sager er tiltrængt. Krifa finder det positivt, at der fremsættes lovforslag om et styrket fokus på seksuel chikane. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet lader det fremgå af lovudkastets overskrift, at udkastet omhandler en vigtig praksisændring om omgangstonen. Dansk Kvindesamfund påpeger, tiltagene ikke må henvises alene til lovgivning på beskæftigelsesområdet, da sexisme ikke alene er et problem på arbejdspladsen, men er en tendens i hele samfundet, f.eks. i forhold til byliv og børne- og ung- domskultur. Michael G. Andersen spørger om ligebehandlingslovens reference til mænd og kvinder krænker personer, som hverken føler sig som mand eller kvinde, og fore- slår, at man fjerner alle former for kønsbetegnelse i loven og fx skriver ”personer uanset køn” og ”den gravide”. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslagets undertitel er præciseret, så det fremgår, at lovforslaget adresserer vurdering af omgangstonen på arbejdspladsen. Derudover har høringssvarene ikke givet anledning til ændrin- ger i lovforslaget. Eksisterende regler er tilstrækkelige DA finder, at den gældende lovgivning om arbejdsmiljø og ligebehandling allerede i dag indeholder de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere seksuel chi- kane, og at lovgivningen udgør et godt fundament for virksomhedernes indsats, men noterer sig, at der er opstået et politisk behov for at tydeliggøre, at seksuel chikane er forbudt efter ligebehandlingsloven. GLS-A mener, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at sikre ligebe- handling, og at retspraksis kan tilpasse sig samfundsudviklingen inden for de gæl- dende lovgivningsrammer. 3 ITD støtter intentionerne om at sikre, at alle medarbejdere på det danske arbejds- marked er underlagt lige arbejdsvilkår, men mener, at ligebehandlingslovens nuvæ- rende regler om forbud mod seksuel chikane og udmåling og udredelse af godtgø- relse har den tilsigtede effekt. KL modtager yderst få henvendelser fra kommunerne, som indeholder problemstil- linger vedrørende seksuel chikane på de kommunale arbejdspladser. Det er derfor KL's opfattelse, at den løbende indsats og de eksisterende regler og godtgørelsesni- veau er tilstrækkeligt til at sikre et stort set chikanefrit miljø på de kommunale arbejdspladser. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der er et stort politisk ønske om at kodifice- re den kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane og retten til lige arbejdsvil- kår, som allerede findes i retspraksis og lovforarbejder i dag. Lovforslaget ændrer ikke på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Men lovforslaget sender et tydeligt signal om, at man ikke som medarbejder, skal kunne ”tåle mere”, hvis man er på en ar- bejdsplads, hvor omgangsformen eller -tonen er meget hård, ladet, fri eller ufor- mel. Forebyggelse af seksuel chikane er afgørende Danske Regioner er enige i, at seksuel chikane er uacceptabelt, og at det kan være hensigtsmæssigt at tydeliggøre forbuddet. Det bemærkes i den forbindelse, at der i samarbejdssystemet er udarbejdet retningslinjer, der omhandler identifikation, fo- rebyggelse og håndtering evt. problemer i den sammenhæng. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har et styrket fokus på seksuel chikane og har udarbejdet en guide til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane i fi- nanssektoren. Det er FA’s opfattelse, at en forebyggende indsats i højere grad er velegnet til at reducere omfanget af seksuel chikane, end et højere godtgørelsesni- veau. KL ønsker at medvirke til at undgå og forebygge, at der finder seksuel chikane sted – såvel på arbejdspladser som andre steder. KL har således også sammen med ar- bejdsmarkedets øvrige parter medvirket til udarbejdelse af pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane", som udkom i december 2015. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i loven indfører en for- pligtelse for arbejdsgivere til at forbygge og modvirke seksuel chikane. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om tiltag til forebyggelse af seksuel chikane. 4 Objektivt arbejdsgiveransvar, pligt- og retssubjekter i ligebehandlingsloven LO hilser lovforslaget velkomment og er positive over for, at der med de foreslåede ændringer er fokus på at styrke forebyggelsen af og forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladserne. LO mener ikke, at et betydeligt højere godtgørelsesniveau i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod sek- suel chikane, og henviser til fagbevægelsens forslag om, at arbejdsgivere skal hæf- te for chikane, der udøves af kollegaer, kunder, klienter og andre, som den ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler. Dansk Sygeplejeråd foreslår desuden, at det præciseres i lovforslaget, at arbejdsgi- vere hæfter for seksuel chikane udøvet af andre medarbejdere, samarbejdspartnere, borgere, patienter, mv., hvilket vil styrke arbejdsgiverens motivation for at styrke forebyggelsen af seksuel chikane. Kvinderådet understreger vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på ar- bejdspladsen placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af ar- bejdsgiverens ansvar i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle. DA mener, at det bør præciseres i bemærkningerne, at medarbejdere fortsat skal gøre arbejdsgiveren opmærksom på, hvis de bliver udsat for seksuel chikane eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem, således at arbejdsgiveren har mulighed for at gribe ind. KL finder det i øvrigt helt afgørende, at en arbejdsgiver ikke kan ifalde ansvar for en medarbejders udøvelse af seksuel chikane, hvis den chikanøse adfærd er i strid med arbejdspladsens værdier, politikker og/eller administrative retningslinjer, og hvis arbejdsgiveren ikke er eller burde være bekendt med chikanen. KL henstiller derfor til, at det i forbindelse med lovforslaget bekræftes, at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er arbejdsgiveren ubekendt. Krifa opfordrer til, at medarbejdere indsættes som pligtsubjekt i ligebehandlingslo- ven, så reglerne om delt bevisbyrde også gælder i sager om seksuel chikane, der anlægges mellem kolleger udenom arbejdsgiveren. Da alle, uanset køn eller sek- sualitet, bør være sikret et chikanefrit arbejdsmiljø, opfordrer Krifa til, at der gene- relt indsættes en henvisning til seksualitet i ligebehandlingsloven. Krifa bemærker, at det bør overvejes at indføre en pligt for arbejdsgiveren om ”viden eller burde viden”, hvis chikanen foregår mellem kolleger, så der ikke stilles krav om, at man eksplicit har gjort arbejdsgiveren opmærksom på chikanen. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om indirekte objektivt arbejdsgiveransvar, men de har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. I forhold til arbejdsgiverens mulighed for at gribe ind overfor krænkende adfærd og medarbejderes utilregnelige adfærd bemærkes, at det af forarbejderne til lov nr. 5 1385 af 21. december 2005 om ændring af ligebehandlingsloven fremgår, at lige- behandlingslovens § 4 indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikane- frit miljø til rådighed, og at arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Denne rimelighedsbetragtning ændres der ikke ved med den foreslåede ændring. Det bemærkes endvidere, at det ikke med lovforslaget er ønsket eller hensigten at ændre på ligebehandlingslovens anvendelsesområde eller på, hvem der efter loven er pligt- og retssubjekter. Det bemærkes endelig, at alle lønmodtagere er omfattet af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane uanset deres kønsidentitet eller seksuelle orientering. Forskelsbehandling pga. seksuel orientering generelt er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Omvendt bevisbyrde LO mener, at regeringen bør ændre bevisbyrdereglerne i sager om seksuel chikane, så der i stedet for delt bevisbyrde indføres omvendt bevisbyrde. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ønsket om omvendt bevisbyrde i sager om seksuel chikane, men det har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Be- skæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til, at der efter ligebehandlings- direktivet er delt bevisbyrde i denne type sager. Arbejdstilsynets indsats Dansk Sygeplejeråd foreslår, at Arbejdstilsynet gives bedre mulighed for at gribe ind ved seksuel chikane, fx ved at revidere kriteriet om regelmæssighed. Dansk Kvindesamfund er glade for, at regeringen har forstået vigtigheden af at gøre noget ved de problemstillinger, som #MeToo-bevægelsen har fremhævet. Det skal derudover sikres, at Arbejdstilsynet sætter større fokus på problemstillingen igennem mere kontrol, særligt når undersøgelser viser, at problemets omfang er stort. Det skal ikke alene være ved gentagne tilfælde på en arbejdsplads, at Ar- bejdstilsynet griber ind, men så snart hændelsen er indtruffet, således at det følger definitionen af seksuel chikane. Lederne bemærker, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejds- markedsparter forsat har fokus på at udvikle og formidle virkemidler til forebyg- gelse og håndtering af seksuel chikane til gavn for danske arbejdspladser i forskel- lige brancher. Dansk Kvindesamfund opfordrer regeringen til at se på tiltag på arbejdsmarkeds- området i Sverige, hvor bekendtgørelserne på området er langt mere konkrete i deres indhold i forhold til, hvordan arbejdsgiveren sikrer et bedre arbejdsmiljø. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at Arbejdstilsynet netop er i gang med at revidere bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og At-vejledningen vedr. sek- suel chikane. Revisionen betyder, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne træffe afgø- 6 relser om krænkelser af seksuel karakter, men som ikke har mobningens systema- tik. Med justeringen vil Arbejdstilsynet også kunne reagere overfor arbejdspladser, hvor kulturen og tonen er præget af ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse og diskriminerende udsagn af seksuel karakter, uden at det er rettet mod samme per- soner. Det kan også være enkeltstående seksuelle krænkelser af grov karakter. Det forventes, at revisionsarbejdet afsluttes inden udgangen af 2018. Ligebehandlingsnævnets kompetence KVINFO anbefaler at øge Ligebehandlingsnævnets kompetence i sager om seksuel chikane, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at føre vidner og hermed en reel mulighed for at behandle sagerne. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en mundtlig behandling i Ligebehandlings- nævnet vil kunne medføre langsommelig og tung proces. Formålet med nævnet er bl.a. at sikre en nem og hurtig klagesagsbehandling, hvilket herved vil fortabes. Derudover henvises til Retsplejerådets Betænkning 1401/2001 om en generel re- form af den civile retspleje, hvor rådet har udtalt, at kompetencen for administrati- ve nævn, der skal afgøre tvister mellem private, bør være begrænset til sager, der ikke frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer. Retsplejerådet udtalte endvidere, at der for administrative nævn i det hele taget ikke i noget omfang af betydning bør ske bevisførelse i form af, at parter og vidner afgiver mundtlig forklaring. Mundtlig forklaring ved domstolene afgives under strafansvar og er undergivet visse retsgarantier. En mulighed for bevisførelse i form af, at parter og vidner afgiver mundtlig forklaring vil dermed indebære, at nævnet får en mere domstolslignende karakter. 3. Bemærkninger til lovforslaget 3.1 Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane (lovforslagets § 1, nr. 1) LO er positiv over for ændringen af retspraksis, således at en ”afslappet” eller ”fri” omgangstone fremover ikke må benyttes som en undskyldning for, at seksuel chi- kane finder sted på arbejdspladsen. LO støtter derfor beskæftigelsesministeriets forslag om, at en afslappet tone ikke bør indgå i en vurdering af, om ligebehand- lingslovens forbud om seksuel chikane er overtrådt. IDA finder det positivt, at det skrives ind i loven, at forbuddet mod forskelsbehand- ling på grund af køn også omfatter seksuel chikane (forslagets § 1 stk.1). Lederne bakker op om den foreslåede ændring i det nye § 4, stk. 2, og det er cen- tralt for Lederne, at sexchikane i fremtidige retssager ikke kan afvises med begrun- delse i en ”fri”, ”afslappet” eller ”familiær” omgangstone på den enkelte arbejds- plads. Akademikerne finder det yderst positivt, at forslagets intention om at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar for at sikre lige arbejdsvilkår for mænd og kvinder, også i tilfælde af sager om seksuel chikane. Det bør overvejes, om ikke gentagende til- fælde af sager om seksuel chikane på arbejdspladsen bør medføre sanktioner til 7 arbejdsgiver. Akademikerne er positive overfor, at lovforslaget vil gøre op med ”frisprog” som en formildende omstændighed i sager om seksuel chikane, men foreslår, at formuleringen skærpes, således at det fremgår, at omgangstonen på en arbejdsplads ikke må indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane er overtrådt. Kvinderådet finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggø- relse af, at en arbejdsplads’ såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel for- klaring på seksuel chikane, og støtter denne del af forslaget. Dansk Kvindesamfund er positive overfor denne ændring og overfor Regeringens ønske om at forbedre retssikkerheden for de mennesker, der oplever seksuel chika- ne på arbejdspladsen. Tonen på arbejdspladsen må ikke blive brugt som bortforkla- ring for krænkende adfærd. Samtidig skal det sikres, at ofret for seksuel chikane ikke skal stå til ansvar for tonen på arbejdspladsen, da det ikke er noget, den enkel- te medarbejder kan ændre på. Omgangstone/kultur/frirum DA er enig i, at omgangstonen ikke må være en undskyldning for seksuel chikane, men finder samtidig, at bemærkningerne om omgangstonen er meget vidtgående, idet de kan læses som om, at vurderingen af omgangstonen skal ske løsrevet fra den sammenhæng og konkrete situation, hvori omgangstonen fungerer. ITD anerkender, at danske arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at alle medarbej- dere i rimeligt omfang er sikret mod seksuel chikane, men er bekymrede for, at der ved vurderingen af en konkret sags omstændigheder ikke skal inddrages forhold vedrørende omgangsformen på den pågældende arbejdsplads, da dette i praksis vil medføre et objektiviseret ansvar for arbejdsgiver. ITD frygter, at danske arbejdsgi- vere vil være nødsaget til at indføre stramme personalepolitikker, som ikke giver mulighed for et vist frirum og kultur på arbejdspladserne, og at arbejdsgivere vil være nødsaget til at indføre omfattende kontrolforanstaltninger fx i form af over- vågning af medarbejderne. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er til hinder for, at om- gangsformen på en arbejdsplads fortsat kan være uformel og have meget vide rammer. Men lovforslaget understreger den gældende fortolkning af begrebet ar- bejdsvilkår i ligebehandlingslovens § 4. Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse også til forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om æn- dring af ligebehandlingsloven, hvoraf det fremgår, at arbejdsvilkår fortolkes såle- des, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chi- kanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Domstolenes konkrete vurdering DA bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at domstolenes vurde- ring af den konkrete sag skal ske på grundlag af de konkrete omstændigheder, og at 8 der fortsat skal være et krav om, at adfærden er uønsket og af seksuel karakter med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed. Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan umiddelbart støtte de nye bemærkninger i forslaget til lovændringen. Det bør dog præciseres, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og at der skal være tale om uønsket adfærd, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Det understreger, at det fortsat er plads til et rum for interaktion på arbejdspladsen. GLS-A bemærker for så vidt angår arbejdspladsens omgangstone, at vurderingen af, om en arbejdsgiver har tilsidesat en forpligtelse, må ses i den kontekst, som handlingen har udspillet sig i, hvorfor vurdering af, om der har fundet seksuel chi- kane sted, også fremover bør og skal være en konkret og subjektiv vurdering. ITD opfordrer til, at det præciseres i lovbemærkningerne, at domstolene fortsat skal vurdere den konkrete sag og de konkrete omstændigheder. KL har forståelse for regeringens ønske om at understrege, at frisprog på arbejds- pladsen ikke kan legitimere seksuel chikane, men mener, at de danske domstole fuldt ud er i stand til at vægte de elementer, der i den konkrete sag skal indgå i vurderingen af, om arbejdsgiveren skal pålægges at betale en godtgørelse. KL me- ner således ikke, at det generelt kan udelukkes, at omgangstonen på arbejdspladsen – herunder den krænkede parts eget bidrag til denne omgangstone – kan nuancere en konkret sag og påvirke vurderingen af, om der skal udmåles en godtgørelse, og hvilken størrelse den i givet fald skal have. Lederne bemærker, at det er afgørende, at det bliver præciseret i lovforslaget, at det væsentligste i sager om sexchikane bliver den mulige overtrædelse af ligebehand- lingsloven, og ikke om der har været en afslappet, fri eller seksuelt hentydende generel omgangstone på den pågældende arbejdsplads. Der skal foreligge forhold, som tyder på, at ligebehandlingsloven er overtrådt f.eks. ved personligt oplevet uønsket adfærd af seksuel karakter, og at der altid er tale om en samlet vurdering Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en kon- kret vurdering af sagens omstændigheder. Dette er præciseret i de specielle be- mærkninger. Lovforslaget ændrer heller ikke på definitionen af seksuel chikane, hvorefter der skal være tale om en uønsket adfærd. Lovforslaget er derimod udtryk for et politisk ønske om at sende et tydeligt signal om, at man ikke som medarbej- der skal ”tåle mere”, hvis man er på en arbejdsplads, hvor omgangsformen eller tonen er hård, seksuelt ladet, fri eller uformel. 3.2. Hævelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane (lov- forslagets § 1, nr. 2) DA finder det relevant at se på, om de godtgørelser, der udmåles i de forskellige typer af sager om krænkelser for seksuel chikane, er tidssvarende, og finder den foreslåede forhøjelse med ca. 1/3 passende, såfremt det forholder sig således, at 9 godtgørelsesniveauet ikke er reguleret siden midten af 1990’erne. Dog bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at godtgørelsen – som hidtil – fastsættes ud fra en samlet vurdering af den konkrete sag. KL vil ikke modsætte sig, at der gives mulighed for at hæve godtgørelsesniveauet på dette vigtige område. Ligebehandlingsnævnet bemærker med henvisning til senere afgørelser, at lov- forslagets henvisning til afgørelse nr. 2008-2750, hvori der blev givet en godtgørel- se på 10.000 kr., ikke længere er retvisende for nævnets praksis. Nævnet bemærker også, at forslaget i praksis må forventes at have en vis afsmittende effekt på godtgø- relsesniveauet i sager om chikane efter de øvrige love om ulovlig forskelsbehandling. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på det almindelige princip om, at domstolsafgørelser træffes efter en kon- kret vurdering af sagens omstændigheder. Beskæftigelsesministeriet har desuden slettet henvisning til den pågældende afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet. Det nuværende godtgørelsesniveau er passende GLS-A finder, at det nuværende godtgørelsesniveau er tilstrækkeligt, og efterlyser en saglig begrundelse for, at godtgørelse i sager om seksuel chikane skal ligge på et højere niveau end andre sager om ligebehandling. ITD mener, at praksis vedrørende udmåling af godtgørelsesniveau fungerer efter hensigten, og at der derfor ikke er grund til at ændre på dette. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig høringssvarene, som ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ud- mønter regeringens initiativ i Perspektiv- og Handlingsplanen for Ligestilling og er udtryk for et politisk ønske om at sikre at tidssvarende godtgørelse i sager om seksuel chikane, idet det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i disse sager ikke er ændret i de seneste 25-30 år. Den foreslåede forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3 er ikke tilstrækkelig LO mener, at forhøjelsen af godtgørelsen er et skridt i den rigtige retning, og er positive over for forslaget, men mener ikke, at forhøjelsen til ca. 33.000 kr. er til- strækkeligt, og ikke står i rimeligt forhold til det tab, som den krænkede har lidt, jf. det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Desuden er det LO’s vurdering, at et gennemsnitligt godtgørelsesniveau på 33.000 kr. ikke har en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge seksuel chikane. Godtgørelsesniveauer i sager om seksuel chikane skal afspejle det økonomiske tab, som de, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, oplever, og beløbet bør sættes på et niveau, som har reel præventiv virkning over for arbejdsgivere. LO foreslår derfor konkret, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau for sager om seksuel chikane skal være sammenligneligt med godtgørelsesniveauet for andre egentlige afskedigelsessager i henhold til ligebehandlingsloven, såsom usaglig afskedigelse i forbindelse med 10 graviditet og barsel. I disse sager udmåles godtgørelsen typisk i forhold til måneds- løn og er generelt højere. Dansk Skuespillerforbund bemærker, at niveauet for tortgodtgørelser for krænkel- ser generelt er for lavt, men en stigning af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med 1/3 er et skridt i den rigtige retning. IDA finder, med henvisning til et godtgørelsesniveau på 9 måneders løn i forbin- delse med afskedigelse på grund af graviditet og barsel, at forskellen i niveauerne på godtgørelserne i højere grad bør udlignes, og at en godtgørelse på ca. 33.000 kr. stadig er for lav. Lederne er glade for, at godtgørelsen i sager om sexchikane nu gøres mere tidssva- rende. Lederne havde dog håbet på, at det forslåede niveau ville lande på samme niveau som andre overtrædelser af ligebehandlingsloven, såsom ubegrundet afske- digelse under barselsorlov eller ubegrundet afskedigelse af seniorer, hvor det gen- nemsnitlige niveau er højere, og som regel kan sammenlignes med min. 3 måne- ders løn. Dansk Sygeplejeråd er enigt i, at det er nødvendigt at hæve godtgørelsesniveauet, men henstiller til, at niveauet hæves til mere end 2018-niveau, da der er behov for et endnu højere ambitionsniveau, som sender et tydeligere signal om, at seksuel chikane er uacceptabel. Krifa mener ikke, at forhøjelsen af niveauet tilmed 1/3 er ambitiøst nok, og mener, at godtgørelserne som minimum bør fordobles til ca. 50.000 kr., ligesom domstolene skal forpligtes til løbende at følge prisudviklingen. Akademikerne er meget positive overfor, at der fremsættes forslag om forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane, og at det i forslaget er indskrevet en løbende regulering af godtgørelsesniveauet. Men at hæve godtgørelsesniveauet med ca. 1/3 i forhold til det nuværende gennemsnitlige niveau er efter Akademi- kernes opfattelse langt fra tilstrækkeligt og vil næppe have en tilstrækkeligt af- skrækkende effekt. Herudover er det tvivlsomt, om dansk lovgivning efterlever EU’s krav om at sikre en effektiv godtgørelse for krænkelser af kvinders ligeret, når det gælder seksuel chikane. Akademikerne vil derfor foreslå, at der tages ud- gangspunkt i sager om afskedigelse af gravide eller barslende, hvor godtgørelses- niveauet typisk er noget højere, idet der ved fastsættelsen lægges vægt på den krænkedes indtægt. Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen af godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om seksuel chikane. Kvinderådet mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuvæ- rende niveau er for lavt. Kvinderådet ser gerne, at godtgørelsen hæves til et trecifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede, og at der er medar- bejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op, eller 11 har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd mv. Det bør afspejles i godtgørelsen. Dansk Kvindesamfund er enigt i, at ofre for seksuel chikane skal stilles bedre, end de er i dag, igennem en højere godtgørelse, og at der fremtidigt skal lægges vægt på pris- og lønniveau, således at godtgørelsen ikke stagnerer i fremtiden. Dansk Kvindesamfund foreslår derfor, at den generelle godtgørelse hæves til 53.300 kro- ner, som er det niveau, godtgørelsen ville have været på, hvis godtgørelsen både havde fulgt inflationen, og samtidig tillægges den ekstra 1/3, som regeringen har lagt op til. KVINFO henviser til, at ligebehandlingsdirektivet indeholder en forpligtelse til at sikre, at godtgørelsesniveauet (i) reelt har en præventiv virkning og (ii) står i rime- ligt forhold til de tab, den forurettede har lidt. KVINFO anbefaler på den baggrund, at man fastsætter godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på niveau med godtgø- relsesniveauerne inden for den arbejdsretlige praksis, dvs. godtgørelse for uberetti- get afskedigelse af særligt beskyttede medarbejdere (gravide, barslende, handicap- pede, mv.) på 6-12 måneders løn eller alternativt godtgørelse for usaglig afskedi- gelse efter funktionærlovens regler på 1-6 måneders løn. KVINFO anbefaler desu- den, at de medarbejdere, der har fremsat krav om ligebehandling i sager om seksuel chikane, skal have en højere grad af opsigelsesbeskyttelse end de almindelige funk- tionærretlige regler om usaglig afskedigelse Institut for Menneskerettigheder finder, at en forhøjelse af godtgørelsesniveauet med 1/3 for krænkelse af en persons rettigheder er for lille, og anbefaler, at der ved udmåling af godtgørelse også skal tages hensyn til, om den krænkede har mistet sit arbejde i tilknytning til krænkelsen. Instituttet anbefaler, at det præciseres i be- mærkningerne til den foreslåede § 14, stk. 2, at hensigten med den foreslåede for- højelse af godtgørelsesniveauet er, at godtgørelsen skal have en præventiv virk- ning. Det skal samtidig præciseres, at den foreslåede forhøjelse på 1/3 anses for et minimum. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om, at godtgørelsesni- veauet bør forhøjes yderligere. Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til, at regeringen pr. 1. april 2018 med retfærdighedspakken forhøjede godtgørel- sesniveauet i alle sager om seksuelle krænkelser efter straffeloven med ca. en tred- jedel. Den foreslåede forhøjelse af godtgørelser i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven ligger i forlængelse af denne forhøjelse. Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til, at forhøjelsen af det gen- nemsnitlige godtgørelsesniveau efter § 14 er udtryk for et politisk ønske om at sen- de et klart og tydeligt politisk signal til domstolene om, at seksuel chikane er en særlig indgribende form for chikane, som skal sanktioneres med en højere godtgø- relse. 12 Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved det grundlæg- gende princip om, at det fortsat er overladt til domstolene at udmåle konkrete godtgørelser ud fra sagens samlede omstændigheder. Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningen om ligebehandlingslovens § 15. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ændrer lige- behandlingsloven § 15 om, at lønmodtagere, der afskediges eller udsættes for an- den ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehand- ling efter §§ 2-4, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til lov nr. 1385 af 21. decem- ber 2016, som gennemførte det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, hvor blandt andet blev de fastsatte maksimumsgrænser for godtgørelsen i lovens § 15, stk. 2, og § 16, stk. 3, blev ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at ligebehandlingslo- vens § 14 ikke indeholdt en tilsvarende maksimumgrænse over godtgørelsen, og blev derfor ikke ændret som følge af direktivet. Af forarbejderne fremgår det, at ligebehandlingslovens godtgørelsesbestemmelser hele tiden har haft til formål at sikre den krænkede en effektiv kompensation, og at det er udgangspunktet, at reg- lerne om godtgørelse fortsat skal virke fleksibelt og effektivt, så domstolene har mulighed for at fastsætte godtgørelser under hensyn til lønmodtagerens ansættel- sestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Det var ikke hensigten med forslaget at ændre på domstolenes og Ligestillingsnævnets udmålingspraksis, men alene at sikre, at loven ikke er til hinder for, at domstolene eller Ligestillingsnævnet i de enkeltstående tilfælde, hvor der kunne være behov herfor, kan udmåle en godtgø- relse uden at være begrænset af lovfastsatte maksimumsgrænser. Hermed sikres, at det EU-retlige effektivitetsprincip er gennemført korrekt i dansk ret. Endelig henviser Beskæftigelsesministeriet til, at der både i EU-retten og i ligebe- handlingsloven ydes en særlig beskyttelse mod afskedigelse pga. graviditet og bar- sel, hvilket også er afspejlet i godtgørelsesniveauet.
L93 Ligebehandlingsloven endelig
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L93/bilag/1/1967533.pdf
Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane) § 1 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende ændringer: 1. I § 4 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også for‐ bud mod sexchikane.« 2. I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Har der været tale om en krænkelse i form af sex‐ chikane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godt‐ gørelsen.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse i sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod sexchikane, hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder de tidli‐ gere gældende regler anvendelse. Lovforslag nr. L 93 Folketinget 2018-19 Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-5138 BE007793 Ligestillingsudvalget 2018-19 L 93 Bilag 1 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser 2.1.3. Lovforslagets udformning 2.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser 2.2.3. Lovforslagets udformning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning I efteråret 2017 satte #MeToo-bevægelsen et globalt fokus på problemet med seksuel chikane ikke kun i underhold‐ nings- og mediebrancherne, men også på almindelige ar‐ bejdspladser og generelt i samfundet. Som et svar på dette fornyede fokus har regeringen i sin Per‐ spektiv- og Handlingsplan for Ligestilling 2018 af 27. febru‐ ar 2018 blandt flere initiativer, der skal medvirke til at be‐ kæmpe seksuel chikane på arbejdspladsen, tilkendegivet, at man vil hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chi‐ kane efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Dette lovforslag udmønter initiativet i Perspektiv- og Handlings‐ planen. Regeringen har derudover besluttet, at det vil være hensigts‐ mæssigt at tydeliggøre det forbud mod seksuel chikane, som allerede findes i ligebehandlingsloven. Derfor indeholder lovforslaget også en præcisering af sammenhængen mellem forbuddet mod seksuel chikane og arbejdsgivers pligt at give lige arbejdsvilkår til mænd og kvinder. Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel‐ se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og er‐ hverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede lige‐ behandlingsdirektiv. Ligebehandlingslovens definition på seksuel chikane gen‐ nemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d, i det omar‐ bejdede ligebehandlingsdirektiv. I den danske oversættelse af direktivet er den engelske term "sexual harassment" over‐ sat til "sexchikane". I nærværende lovforslag anvendes i lov‐ bemærkningerne i stedet termen "seksuel chikane", idet det dog understreges, at der alene er tale om en sproglig opdate‐ ring af termen "sexchikane", som ikke indebærer indholds‐ mæssige ændringer i ligebehandlingslovens definition på sexchikane. Definitionen af sexchikane i stk. 6 er udviklet via henstillin‐ ger mv., jf. Ministerrådets resolution af 29. maj 1990 om be‐ skyttelse af kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen samt EU-Kommissionens henstilling 92/131/EØF af 27. no‐ vember 1991 om beskyttelse af kvinder og mænds værdig‐ hed på arbejdspladsen. Med definitionen i ligebehandlings‐ direktivet, nu det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv art. 2, stk. 1, litra c og d, angives det eksplicit i EU-retten, at seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane 2.1.1. Gældende ret Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der ved- rører den pågældende. Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sex‐ chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐ 2 keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐ hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐ gende, ydmygende eller ubehageligt klima. Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane. Det føl‐ ger således af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en per‐ son, der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte el‐ ler indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der føres generelt ikke mange sager om seksuel chikane ef‐ ter ligebehandlingsloven. En analyse af retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen foretaget af Aalborg Universitet i oktober 2017 (Seksuel chikane på arbejdsplad‐ sen – Faglige, politiske og retlige spor, af Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agustín, Aalborg Universitetsforslag) har ved en gennemgang af data fra perioden 1988-2016 fundet frem til knap 100 afgørelser på tværs af de civilretlige dom‐ stole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig voldgift. Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe‐ handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det indfortolkes i lo‐ vens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en ar‐ bejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rå‐ dighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, spalte 304). Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren selv, men også krænkelser begået af andre ansatte. Nedenfor er nævnt en række eksempler fra retspraksis. I en dom fra Sø- og Handelsretten fra 1992 (U 1993.331S) fandt retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chikane over for en stewardesse både verbalt og fysisk ved bl.a. gen‐ tagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebe‐ handlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederi‐ ets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som han ikke havde overholdt. I en dom fra Østre Landsret fra 2006 (Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05) fandt retten, at en arbejdsgiver havde udsat en landbrugselev for uønsket seksuel adfærd, verbalt og fysisk, ved bl.a. at have berørt hendes bryster og bagdel, og derved havde overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Vestre Landsret har i en sag fra 2015 (Vestre Landsrets dom af 28. januar 2015, B-2116-13) afgjort, at en virksomheds‐ ejer (og arbejdsgiver) var ansvarlig for en mandlig ansats krænkende handlinger overfor en elev, og at et krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven derfor kunne rettes mod virksomhedsejeren/arbejdsgiveren. Sagen vedrørte be‐ røringer under en massageøvelse, hvor eleven deltog som model og var afklædt under øvelsen. Landsretten fandt, at eleven havde påvist faktiske omstændigheder, som gav an‐ ledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indi‐ rekte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a. Da virksomhedsejeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, var sag‐ søger berettiget til en godtgørelse for ulovlig forskelsbe‐ handling på grund af køn, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6. Kravet om godtgørelse kunne rettes mod virksomhedsejeren som arbejdsgiver for den mandlige ansatte, der var ansat som leder og uddannelsesansvarlig for eleven, som efter sin uddannelsesaftale skulle lade behandlinger udføre på egen krop. Landsretten anså ikke den mandlige ansattes handlin‐ ger for sådanne abnorme handlinger, som virksomhedseje‐ ren ikke kunne påregne. Den mandlige ansatte havde derfor ved sine handlinger pådraget virksomhedsejeren ansvar som arbejdsgiver. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom. Der findes flere eksempler på sager, hvor domstolene har lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog eller en ufor‐ mel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor ikke har fun‐ det, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chikane i strid med ligebehandlingsloven. I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐ cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐ spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐ sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐ les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐ tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐ spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐ de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på anden retsstridig måde. I en anden sag om omgangstone, ligeledes fra Øster Lands‐ ret (Østre Landsrets dom af 2. december 2003, B-3540-02), fandt retten ikke, at der var sket en overtrædelse af ligebe‐ handlingslovens § 4, idet retten lagde vægt på, at brød for‐ met som en penis og vittigheder med seksuelt indhold ikke 3 havde været af en karakter, at de af den pågældende kvinde‐ lige medarbejder i situationen var blevet eller havde kunnet blive opfattet som seksuel chikane. Derudover findes der en række sager om seksuel chikane af elever i uddannelsesstillinger. I en sag fra Tvistighedsnæv‐ net (Tvistighedsnævnets kendelse af 21. november 2006 - sag 14.2006) om seksuel chikane af en elev, fandt et flertal af nævnsmedlemmer, at der alene var grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt udtrykket "suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fandtes ikke at kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet af ligebe‐ handlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til at op‐ hæve uddannelsesaftalen. 2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser Beskæftigelsesministeriet ser med alvor på overtrædelser af forbuddet mod seksuel chikane, og ønsker med ændringen af § 4 samtidig at præcisere, at en "afslappet" eller "fri" om‐ gangsform på en arbejdsplads ikke betyder, at man som medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville blive anset for uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv. Der er et behov for at tydeliggøre det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebehandlingsloven ved at styrke koblingen mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår. I retspraksis er der flere eksempler på, at det, som af nogle medarbejdere er oplevet som en krænkende og/eller seksuelt ladet atmosfære på arbejdspladsen, af andre beskrives som "almindelig sjov og fis" og en "god og familiær tone" eller "en fri tone" (Tvistighedsnævnets kendelser af 2. juli 2014 - sag 28.2013, og 19. juni 2012 - sag 45.2011). I et svar til Retsudvalget i 2010 (REU alm del spørgsmål 773, 2009-10) om retspraksis i sager om seksuel chikane til‐ kendegav den daværende justitsminister på baggrund af en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet således blandt andet: "I retspraksis er det ved vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, lagt vægt på bl.a. krænkelsens grovhed, passivitet fra den krænkede, chikanørens gode tro, tonen og omgangs‐ tonen på arbejdspladsen mv." Der er derfor et behov for at sikre, at der ikke ved vurderin‐ gen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, lægges vægt på, at der på den pågæl‐ dende arbejdsplads generelt er et frisprog, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejds‐ mæssig sammenhæng ikke være relevant eller hensigtsmæs‐ sigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er sek‐ suelt ladet. Det bør derfor ikke i vurderingen af, om der har fundet sek‐ suel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, tillægges vægt, at der på arbejdspladsen var en særlig fri eller uformel omgangsform. Omgangstonen på en arbejdsplads er ikke den enkelte medarbejders valg, og den bør derfor ikke indgå i vurderingen af, om ligebehandlingslovens forbud mod sek‐ suel chikane er overtrådt. 2.1.3. Lovforslagets udformning Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i ligebe‐ handlingslovens § 4, hvor det fastslås, at lige arbejdsvilkår efter stk.1 også omfatter et forbud mod sexchikane, jf. § 1, stk. 4 og 6. Den foreslåede ændring vil betyde en kodificering af rets‐ praksis, så det fremover direkte fremgår af ligebehandlings‐ lovens § 4, at retten til lige arbejdsvilkår omfatter forbuddet mod seksuel chikane som defineret i § 1, stk. 4 og 6. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærk‐ ningerne hertil. 2.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksu‐ el chikane 2.2.1. Gældende ret I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin‐ cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som li‐ delse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan op‐ stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse. Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med‐ ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste el‐ ler erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbrydel‐ ser. Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo‐ vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø‐ relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings‐ lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning). Efter ligebehandlingslovens § 14 kan personer, hvis rettig‐ heder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en godtgørelse. 4 Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i det omarbejdede li‐ gebehandlingsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne i deres nationale retsorden skal indføre de nødvendige bestemmel‐ ser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørel‐ se efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grund‐ lag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. Der må ikke nationalt fastsættes et på forhånd fastsat maksi‐ mum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af for‐ skelsbehandling i direktivets betydning er, at den pågælden‐ des ansøgning ikke er blevet behandlet. Analysen af retspraksis i sager om seksuel chikane på ar‐ bejdspladsen fra Aalborg Universitet viste, at gennemsnittet for godtgørelser i 39 civilretlige sager fra perioden 1989-2015 var på 23.700 kr., hvilket også var det niveau ho‐ vedparten af godtgørelserne lå på i begyndelsen af 1990’er‐ ne. Gennemsnittet for godtgørelser i seks sager i Tvistig‐ hedsnævnet i perioden 1997-2014 var 23.300 kr. Det samle‐ de billede på tværs af civilretter og nævn er altså, at der over en periode på 33 år stort set ikke har været nogen stigning i godtgørelsernes niveau. Når man tager prisudviklingen i be‐ tragtning, er der tværtimod tale om et fald. Hvis godtgørel‐ serne var fulgt med prisudviklingen, så skulle niveauet i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft. 2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser Hensigten med ændringen af ligebehandlingslovens § 14 er som udgangspunkt at forhøje godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med en tredjedel i forhold til det nuvæ‐ rende gennemsnitlige niveau. Derfor foreslås det, at der i bestemmelsen gives mulighed for at hæve godtgørelsesniveauet med henvisning til, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane. Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet er udtryk for et stærkt politisk ønske om at signalere, at seksuel chikane er en sær‐ lig indgribende form for chikane. Udover at udmønte regeringens initiativ i Perspektiv- og Handlingsplanen for Ligestilling ligger forslaget i forlængel‐ se af justitsministerens retfærdighedsudspil, hvorved tort‐ godtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle overgreb blev forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere 1/3. Udspillet, som blev vedtaget ved lov nr. 140 af 28. fe‐ bruar 2018, indebærer således, at f.eks. tortgodtgørelsen for forsøg på voldtægt blev hævet med 1/3 fra et niveau på ca. 30.000-40.000 kr. Derudover ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det klart, at domstolene ved udmålingen af godtgørelse efter li‐ gebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane fremo‐ ver bør tage hensyn til lønudviklingen. Dette har til formål at sikre, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018- niveau. Forslaget vil have som konsekvens, at der i sager om seksu‐ el chikane vil kunne blive tildelt højere godtgørelser end i sager om anden form for chikane efter ligebehandlingslo‐ ven. Det kan endvidere potentielt medføre, at godtgørelses‐ niveauet i sager om seksuel chikane kan blive skævvredet i forhold til øvrige sager efter forskelsbehandlingsloven, funktionærloven mv. 2.2.3. Lovforslagets udformning Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i § 14, hvorefter det ved fastsættelsen af godtgørelsen kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane. Tilføjelsen i det nye stk. 2, hvorefter det ved fastsættelsen af godtgørelser kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod sexchikane, indebærer, at domstolene ved vurderingen af godtgørelsen i sager om overtrædelse af ligebehandlingslo‐ vens § 4 kan lægge vægt på, at seksuel chikane er en skær‐ pende omstændighed. Det foreslås således, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐ suel chikane forhøjes med en tredjedel i forhold til det nu‐ værende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på 23.700 kr. Domstole og nævn kan ved fremtidige udmålinger af godt‐ gørelse efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane altid inddrage den almindelige pris- og lønudvikling i deres beregninger/overvejelser. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærk‐ ningerne hertil. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐ kvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven‐ ser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐ hvervslivet mv. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi‐ nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐ kvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser 5 Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebe‐ handlingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin‐ der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd‐ ning)). De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane har ikke betyd‐ ning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2018 til den 21. september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen‐ tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Ar‐ bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er‐ hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan‐ ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor‐ ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐ lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive‐ re (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), In‐ stitut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjeneste‐ mænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Ar‐ bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producent‐ foreningen og Sundhedskartellet. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser /merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Staten: Ingen Kommunerne: Ingen Regionerne: Ingen Staten: Ingen Kommunerne: Ingen Regionerne: Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for er‐ hvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). De foreslåede ændringer til § 14 om forhøjelse af niveauet for godtgørelse i sager om seksuel chikane har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til direktiv 2006/54/EF. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervs‐ rettet EU-regulering /Går videre JA Nej 6 end minimumskrav i EU-regule‐ ring (sæt X) X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1. Det følger af ligebehandlingsloven § 4, at enhver arbejdsgi‐ ver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem li‐ ge for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved af‐ skedigelse. Reglerne om ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår i § 4 udspringer af tidligere ligebehandlingsdirektivs artikel 5, som nu findes i det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 14, stk.1, litra c. § 4 i ligebehandlingsloven gælder som udgangspunkt ar‐ bejdsvilkår af enhver art. Ved arbejdsvilkår forstås det sam‐ lede sæt af forhold, medarbejderne på en arbejdsplads er un‐ derlagt, og kan bestå af en lang række delelementer såsom fx arbejdstid, lønvilkår og personalegoder. Arbejdsgiveren kan som et led i ledelsesretten ensidigt fastsætte vilkårene for arbejdet, dog med respekt for de overenskomstmæssige eller individuelt aftalte arbejdsvilkår. Ligeledes er det en ge‐ nerel pligt efter lovens § 4, at arbejdsgiveren udøver ledel‐ sesretten på en kønsneutral måde. Forbuddet mod seksuel chikane i ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, indfortolkes i retspraksis i lovens § 4. Efter retsprak‐ sis anses en arbejdsgiver således at være forpligtet til i rime‐ ligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane. Det gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren selv, men efter omstændighederne også krænkelser begået af an‐ dre ansatte. Ligebehandlingslovens § 4 anses i praksis for overtrådt, når en ansat udsættes for seksuelle krænkelser i arbejdssituationen, således som seksuel chikane er defineret i lovens § 1, stk. 6. Det fremgår heraf, at der foreligger sex‐ chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ik‐ keverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdig‐ hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi‐ gende, ydmygende eller ubehageligt klima. Sexchikane defineres i EU-retten og i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, som "enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmy‐ gende eller ubehageligt klima". Der findes flere eksempler på sager, hvor domstole eller nævn har lagt vægt på, at der generelt var et vist frisprog el‐ ler en uformel omgangsform på arbejdspladsen, og derfor ikke har fundet, at den udviste adfærd udgjorde seksuel chi‐ kane i strid med ligebehandlingsloven. Det gælder blandt andet i sag nr. 14.2006 fra Tvistighedsnævnet, hvor et flertal af nævnsmedlemmer fandt, at der alene var grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren i et par tilfælde har anvendt ud‐ trykket "suttetøs" om eleven, men dette forhold alene fand‐ tes ikke at kunne karakteriseres som en krænkelse omfattet af ligebehandlingsloven. Eleven var derfor ikke berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. I en sag fra Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 20. de‐ cember 2002, B-2524-01), hvor det var ubestridt, at en in‐ spektør var fremkommet med adskillige verbale ytringer om seksuelle emner over for en kvindelig ansat, lagde retten til grund, at den kvindelige ansatte i den sidste periode af an‐ sættelsesforholdet havde følt disse seksuelle ytringer særde‐ les generende og belastende, men lagde samtidig vægt på, at hun ikke tydeligt havde sagt fra over for inspektøren. Under disse omstændigheder og efter oplysningerne om omgangs‐ tonen på arbejdspladsen fandtes det ikke godtgjort, at in‐ spektøren burde have indset, at hans adfærd krænkede hen‐ de. Landsretten fandt derfor ikke, at ligebehandlingsloven var tilsidesat eller, at den kvindelige ansatte var krænket på anden retsstridig måde. Det foreslås, at der i ligebehandlingslovens § 4 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at lige arbejdsvilkår, jf. § 4, stk. 1, også omfatter et forbud mod sexchikane jf. § 1, stk. 4 og 6. Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestem‐ melsen er at kodificere retspraksis, så det fremover direkte fremgår af ligebehandlingslovens § 4, at retten til lige ar‐ bejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane som defi‐ neret i § 1, stk. 4 og 6. Med forslaget vil det således fremgå eksplicit af bestemmelsen, at kravet om, at arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvil‐ kår, også omfatter et forbud mod seksuel chikane. Med den foreslåede ændring tydeliggøres sammenhængen mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår. Den foreslåede ændring skal tjene to formål. Dels er det hensigten at gøre det lettere for både ar-bejdsgivere og løn‐ modtagere at forstå forbuddet mod seksuel chikane i relation til arbejdsgiveres eksisterende pligter efter ligebehandlings‐ loven. Med den nuværende formulering af § 4 er det ikke umiddelbart klart, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. Dette kan man kun læse sig frem til i 7 lovens forarbejder og i retspraksis, hvilket ikke er hensigts‐ mæssigt. Dels ønsker Beskæftigelsesministeriet at gøre det tydeligt, at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted i strid med ligebehandlingsloven, ikke bør lægges vægt på, at der på den pågældende arbejdsplads generelt er en omgangstone, som er seksuelt ladet. Omgangsformen på en arbejdsplads kan godt være uformel uden at være seksuelt ladet, og det vil i en arbejdsmæssig sammenhæng ikke være relevant eller hensigtsmæssigt at udtrykke sig eller opføre sig på en måde, der er seksuelt ladet. Det er derimod ikke med forslaget hensigten at ændre på det almindelige princip om, at domstolene træffer afgørelser ud fra en konkret vur‐ dering af sagens omstændigheder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk‐ ninger. Til nr. 2. Ligebehandlingslovens § 14 indeholder en regel om godtgø‐ relse. Det følger af § 14 i loven, at der kan tilkendes en godtgørelse til personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af lovens §§ 2-5 om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Det indebærer blandt andet, at såfremt en arbejdsgiver i en ansættelsessituation ikke behandler mænd og kvinder lige, jf. lovens § 2, som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehand‐ le på grund af køn ved ansættelse mv., vil arbejdsgiveren kunne pålægges at betale den forurettede en godtgørelse, jf. § 14. Efter lovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår ar‐ bejdsvilkår. Forbuddet mod seksuel chikane indfortolkes i retspraksis i ligebehand-lingslovens § 4. Det indebærer, at der i sager om seksuel chikane efter lovens § 4 om arbejds‐ givers pligt til at behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår kan tilkendes godtgørelse efter lovens § 14. Selvom ligebehandlingslovens § 14 ikke indeholder noget maksimum for godtgørelsens størrelse, så viser en analyse af retspraksis i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen fra Aalborg Universitet, at gennemsnittet for godtgørelser i 39 civilretlige sager fra perioden 1989-2015 var på 23.700 kr., hvilket også var det niveau, hovedparten af godtgørelserne lå på i begyndelsen af 1990’erne. Gennemsnittet for godtgø‐ relser i seks sager i Tvistighedsnævnet i perioden 1997-2014 var 23.300 kr. Det samlede billede på tværs af civilretter og nævn er altså, at der over en periode på 33 år stort set ikke har været nogen stigning i godtgørelsernes niveau. Når man tager prisudviklingen i betragtning, er der tværtimod tale om et fald. Hvis godtgørelserne var fulgt med prisudviklingen, så skulle niveauet i dag ligge på ca. 40.000 kr. ved uændret købekraft. Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter der gives mulighed for, at det ved fastlæggelsen af godtgø‐ relse i sager om seksuel chikane kan tillægges vægt, at krænkelsen har indebåret en overtrædelse af lovens § 4, jf. § 1, stk. 4 og 6, om forbud mod seksuel chikane. Forslaget indebærer, at godtgørelsesniveauet i sager om sek‐ suel chikane kan hæves med henvisning til, at der er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, og er et signal om, at seksuel chikane er en særlig indgribende form for chikane. Formålet med den foreslåede ændring af § 14 er at under‐ støtte det eksisterende forbud mod seksuel chikane i ligebe‐ handlingsloven og sende et tydeligt signal til domstole og nævn om, at seksuel chikane er en særligt indgribende form for chikane. Ændringen ligger således i forlængelse af den styrkede kobling mellem forbuddet mod seksuel chikane i § 1, stk. 4 og 6, og arbejdsgivers pligt efter § 4 til at give mænd og kvinder lige arbejdsvilkår. Hensigten med indsættelsen af det nye stykke er, at godtgø‐ relsesniveauerne i sager om seksuel chikane skal forhøjes med en tredjedel i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på 23.700 kr. Ved forhøjelsen af godtgørelsen i forhold til det nuværende gennemsnitlige godtgørelsesniveau tages der højde for, at det gennemsnitlige niveau for godtgørelser i sager om sek‐ suel chikane ikke har fulgt med pris- og lønudviklingen. Derudover forudsættes det, at der ved tilkendelse af godtgø‐ relser efter ligebehandlingslovens § 14 i sager om seksuel chikane fremover tages hensyn til den almindelige lønudvik‐ ling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Her‐ ved sikres det, at godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk‐ ninger. Til § 2 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, finder anven‐ delse på godtgørelse i sager om overtrædelse af ligebehand‐ lingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet sted efter lovens ikrafttræden. 8 Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 2, ikke finder anvendel‐ se på sager om overtrædelse af ligebehandlingslovens for‐ bud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har fundet sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen rejses og afgøres efter lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem‐ går af ligebehandlingslovens § 21, at denne ikke gælder for Færøerne og Grønland. 9 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende æn‐ dringer: § 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. 1. I § 4 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod sexchikane.« § 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædel‐ se af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse. 2. I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi‐ kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø‐ relsen.« 10
Oversendelsesbrev L 93 LIU og BEU
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L93/bilag/1/1967532.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 13. November 2018 J.nr. 2018-5138 Folketingets Ligestillingsudvalg Folketingets Beskæftigelsesudvalg Kære udvalgsmedlemmer Hermed sendes til Ligestillingsudvalget og Beskæftigelsesudvalgets orientering forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, som fremsættes i dag den 13. november 2018. Lovforslaget har været i ekstern høring fra den 31. august til den 21. september 2018. Der vedlægges de indkomne høringssvar og høringsnotater. Desuden vedlægges ligestillingsnotat for lovforslaget. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Ligestillingsudvalget 2018-19 L 93 Bilag 1 Offentligt