Svar på spm. nr. S 939: Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende udvikling, at der siden 2008 er sket er et markant fald i antallet af ældre, der modtager hjemmehjælp, ligesom der er sket et stort fald i antallet af hjemmehjælpstimer?

Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 8. august 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 939 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 939:
”Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende udvikling, at der siden 2008 er sket
er et markant fald i antallet af ældre, der modtager hjemmehjælp, ligesom der er sket
et stort fald i antallet af hjemmehjælpstimer?
Svar:
Det følger af serviceloven, at borgerne skal have den hjælp og pleje, de har behov for,
og at hjælpen skal gives på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes situa-
tion.
Det er korrekt, at der – som det fremgår af tal fra Ældre Sagen – i perioden 2008-
2017 har været et fald i andelen af ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, ligesom
der er et fald i antallet af hjemmehjælpstimer. Dette er med undtagelse af perioden
2015-2016, hvor der var en mindre stigning i antallet af personer over 65 år, der var
visiteret til hjemmehjælp.
Et fald i andelen af ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, og antallet af hjemme-
hjælpstimer, er ikke nødvendigvis ensbetydende med et faldende serviceniveau, men
kan formentlig bero på en række forhold.
Som jeg også redegjorde for i mit svar på alm. del - spørgsmål 157 fra den 8. decem-
ber 2017, er en del af forklaringen formentlig den øgede anvendelse af rehabilite-
rende indsatser og de ændrede regler og tilbud om rehabilitering. For eksempel viser
u dersøgelse ”Rehabiliteri g på ældreo rådet”, ge e ført af Det Natio ale
Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2017, at borgerne oplever en forbedring af deres
fysiske funktionsevne fra rehabiliteringsforløbets opstart til dets afslutning.
Faldet i andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, og antallet hjemmehjælpsti-
mer, kan formentlig også forklares med, at sundhedstilstanden hos de ældre er ble-
vet forbedret, og de ældres behov for hjælp dermed er blevet mindre. De ældre har
flere gode leveår uden funktionsnedsættelser.
En bedre ressourceanvendelse i kommunerne gennem eksempelvis øget brug af vel-
færdsteknologi kan også være en del af forklaringen. For eksempel viser Det Fælles-
kommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi (KL, 2017), at kommunerne
har effektiviseret for over 500 mio. kr. i perioden 2014-2016 ved brug af velfærdstek-
nologi.
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-08-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1806134
Dok. nr.: 666239
. / .
2017-18
S 939 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Kjersti Metliaas


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 157 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 157:
”Hvad mener ministeren er forklaringerne på, at andelen af ældre over 80 år,
der er visiteret til hjemmehjælp, er faldet i perioden fra 2008 til 2016 - udover
forklaringerne med de ændrede regler og tilbud om rehabilitering - således at
hjemmehjælpen i gennemsnit er reduceret med en fjerdedel? Der henvises til
Ældresagens undersøgelse ”Færre ældre over 80 år får hjemmehjælp” offentliggjort
den 4. november 2017”
Svar:
Det følger af serviceloven, at borgerne skal have den hjælp og pleje, de har behov for,
og at hjælpen skal gives på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes situa-
tion.
Det er korrekt, at der – som det fremgår af Ældresagens undersøgelse - har været et
fald i andelen af ældre over 80 år, der er visiteret til hjemmehjælp, i perioden fra
2008 til 2016. Fra 2015 til 2016 ses dog en mindre stigning i antallet af ældre over 80
år, der er visiteret til hjemmehjælp.
Udover den øgede anvendelse af rehabiliterende indsatser og de ændrede regler,
som fremhæves i spørgsmålet, kan udviklingen i andelen af ældre over 80 år, der
modtager hjemmehjælp, formentlig bero på en række forhold.
En del af forklaringen er formentlig, at sundhedstilstanden hos de ældre er blevet for-
bedret, og de ældres behov for hjælp dermed er blevet mindre. De ældre har flere
gode leveår uden funktionsnedsættelser.
Faldet i andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, kan formentlig også forklares
med en bedre ressourceanvendelse i kommunerne gennem eksempelvis bedre orga-
nisering og øget brug af velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologierne kan
være med til at gøre borgerne mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp.
Endelig er jeg helt enig i, at den øgede anvendelse af rehabiliterende indsatser er en
del af forklaringen. For eksempel viser undersøgelsen ”Rehabilitering på ældreområ-
det”, gennemføret af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2017, at bor-
gerne oplever en forbedring af deres fysiske funktionsevne fra rehabiliteringsforlø-
bets opstart til dets afslutning.
Derudover har KORA (nu VIVE) på vegne af Sundhedsstyrelsen foretaget en sammen-
fatning af 24 danske studier af rehabilitering på ældreområdet. I denne rapport vur-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1708592
Dok. nr.: 484300
1
2017-18
S 939 endeligt svar
Offentligt
Side 2
deres det, at ”registerstudierne af effekten af kommunernes rehabiliteringsindsatser
på borgernes ydelsesforbrug peger samlet set på, at det er muligt at opnå en reduk-
tion i ydelsesforbruget ved en målrettet indsats med rehabilitering til de borgere, der
er omfattet af servicelovens paragraf 83 a”.
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Kjersti Metliaas
2