Svar på spm. nr. S 870: Er det ministerens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at børn, der flytter til Danmark uden at have et opholdsgrundlag – f.eks. fordi familien planlægger at søge familiesammenføring med det pågældende barn – uden videre af kommunerne indskrives i den danske folkeskole, selv om barnet principielt altså ikke har ret til at være i Danmark, og er ministeren ikke af den opfattelse, at det forhold, at barnet starter i den danske folkeskole uden at have sit opholdsgrundlag i orden, kan medvirke til at bibringe barnet og forældrene den opfattelse, at barnet kan forblive i Danmark?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 870.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S870/svar/1496911/1908998.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
12. juni 2018
Sagsnr.: 18/07503
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 4. juni
2018 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 870, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. S 870:
”Er det ministerens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at børn, der
flytter til Danmark uden at have et opholdsgrundlag – f.eks. fordi famili-
en planlægger at søge familiesammenføring med det pågældende barn –
uden videre af kommunerne indskrives i den danske folkeskole, selv om
barnet principielt altså ikke har ret til at være i Danmark, og er ministeren
ikke af den opfattelse, at det forhold, at barnet starter i den danske folke-
skole uden at have sit opholdsgrundlag i orden, kan medvirke til at bi-
bringe barnet og forældrene den opfattelse, at barnet kan forblive i
Danmark?”
Svar:
Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Det er således kommunalbesty-
relsen, der i overensstemmelse med folkeskoleloven tager stilling til op-
tagelse i folkeskolen.
Ifølge folkeskolelovens § 32 er alle børn, der bor fast her i landet, omfat-
tet af lovens bestemmelser om undervisningspligt. Det samme gælder
børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. Bestemmel-
serne gælder, uanset om barnet er dansk statsborger eller har statsborger-
skab i et andet land. Det afgørende er, at barnet har bopæl i Danmark,
eller at barnets ophold er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Er op-
holdet oprindelig ikke bestemt til at vare i mindst 6 måneder, indtræder
undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel
viser sig at skulle vare mindst 6 måneder.
Folkeskolelovens bestemmelser gælder ikke, hvis børnene er omfattet af
undervisningspligt i medfør af anden lovgivning som f.eks. udlændinge-
lovens § 42 g om børn af asylansøgere. Børn, for hvem der er indgivet
ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, er ikke om-
2017-18
S 870 endeligt svar
Offentligt
2
fattet af udlændingelovgivningens regler om undervisningspligt. Disse
børn anses normalt for omfattet af den almindelige undervisningspligt i
henhold til folkeskoleloven.
Med venlig hilsen
Merete Riisager