Spm. om restanceinddrivelsesmyndigheden fremover, såfremt der ikke vedtages en automatisk forlængelse af forældelsesfristen på tre år, vil foretage udlægsforretninger uanset fordringens størrelse og skyldnerens betalingsevne m.v., til skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L226/spm/4/1891899.pdf
Skatteudvalget Til: Skatteministeren Dato: 9. maj 2018 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 226 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. (Forenkling af regler om ind- drivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Spørgsmål 4 I høringsskemaet, jf. bilag 1, s. 5, fremgår følgende: ”I forhold til den store andel af skyldnere uden betalingsevne har det i praksis vist sig vanskeligt at afbryde forældelsen. I juli 2017 var 43 pct. af skyldnerne, svarende til 368.712 skyldnere, således uden betalingsevne, hvorfor afbrydel- se af forældelsen gennem f.eks. lønindeholdelse ikke ville have været en mu- lighed i forhold til disse skyldnere. Over for disse skyldnere vil afbrydelse i praksis alene kunne ske ved gældserkendelse eller gennemførelsen af en omkostningskrævende udlægsforretning. På baggrund af en udsøgning fore- taget af RIM for 2014 og 2015 vurderer RIM, at der i knap 30 pct. af sagerne kan opnås forældelsesafbrydelse via en gældserkendelse, mens det i godt 70 pct. af sagerne ikke lykkes at opnå en forældelsesafbrydelse på baggrund af et udsendt gældserkendelsesbrev. Anvendes denne procentandel på de 368.712 skyldnere uden betalingsevne, vil der således skulle gennemføres ca. 260.000 udlægsforretninger alene for at få afbrudt forældelsen i forhold til dette skyldnersegment. Udlægsforretnin- gen vil medføre øget gæld for skyldner (retsafgift og tilsigelsesgebyr) – som heller ikke har betalingsevne til at betale denne nye gæld – og omkostninger for RIM, idet udlægsforretninger er en omkostningstung inddrivelsesform.” Ministeren bedes redegøre for, om der historisk set har været praksis at fore- tage udlægsforretninger på den beskrevne måde og i det beskrevne antal. Mi- nisteren bedes ligeledes redegøre for, om restanceinddrivelsesmyndigheden fremover, såfremt der ikke vedtages en automatisk forlængelse af forældel- sesfristen på tre år, vil foretage udlægsforretninger uanset fordringens størrel- se og skyldnerens betalingsevne. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Rune.Lund@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Lea Wermelin formand 1/1 Skatteudvalget 2017-18 L 226 Spørgsmål 4 Offentligt