L 209 - svar på spm. 3 om, i hvilke tilfælde ministeren mener, at det vil være tilrådeligt at der sker en fravigelse af kravet om, at en private leverandør ved kontraktindgåelse med kommunen skal dokumentere, at der ikke er forfalden gælde på mere end 50.000 kr., fra ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet). (Spørgsmål 3)
Aktører:
SUU L 209 - Svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L209/spm/3/svar/1485468/1888206.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. april 2018 stillet følgende spørgs- mål nr. 3 (L 209 - Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)) til ældreministeren, som her- med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde ministeren mener, at det vil være tilråde- ligt at der sker en fravigelse af kravet om, at en private leverandør ved kontraktindgå- else med kommunen skal dokumentere, at der ikke er forfalden gæld på mere end 50.000 kr.? ” Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i særlige til- fælde kan fravige kravet i stk. 3, nr. 3. Kommunalbestyrelsen kan undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, hvis et af føl- gende forhold gør sig gældende: 1) Alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3, nr. 3, 2) Ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der er på 50.000 kr. eller derover, eller 3) Ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt. Der er i lovbestemmelsen og bemærkningerne i lovforslaget hentet inspiration fra en lignende bestemmelse i forhold til obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 4, hvor der er indsat lignende muligheder for, at en ordregiver kan undlade at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver. I bemærkningerne til lovforslaget om ud- budsloven henvises der til, at det kan være relevant i situationer, hvor den økonomi- ske situation medfører, at mange økonomiske aktører i samme branche har ubetalt forfalden gæld til det offentlige. Ud fra ovenstående objektive forhold vedr. muligheden for at undlade at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, der er omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, er det op til kommu- nalbestyrelsen at beslutte, om kommunalbestyrelsen vil undlade at udelukke en an- søger eller tilbudsgiver. Det vurderes, at § 92, stk. 4 sikrer den nødvendige fleksibilitet og øger kommunalbe- styrelsens mulighed for at tilvejebringe det frie valg af hjemmehjælpsleverandør. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 02-05-2018 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPBHK Sagsnr.: 1707253 Dok. nr.: 590977 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 209 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 Med venlig hilsen Thyra Frank / Benjamin Haslund-Krog