Betænkning afgivet den 17. april 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    L133

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L133/bilag/6/1885864.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 17. april 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om kliniske forsøg med lægemidler og lov
    om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    (Habilitetskrav, forsøgsdata fra afdøde, udenlandsk inspektion m.v.)
    [af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
    1. Ændringsforslag
    Sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2018 og var til
    1. behandling den 8. februar 2018. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 10. no-
    vember 2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bi-
    lag 69. Den 31. januar 2018 sendte sundhedsministeren de
    indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller
    imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 13, 2. og 3. pkt., § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §
    19, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »komité« til: »lægemiddelko-
    mité«.«
    [Lovteknisk ændring]
    2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 19, stk. 3, 3. pkt., ændres »komite« til »lægemiddel-
    komité«, og i stk. 4 ændres »komités« til: »lægemiddelkomi-
    tés«.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Disse ændringsforslag stilles af hensyn til lovteknisk
    præcisering af, i hvilke bestemmelser den videnskabsetiske
    komité skal ændres til den videnskabsetiske lægemiddelko-
    mité. Hermed betegnes de nye komiteer, der skal varetage
    opgaver med kliniske forsøg med lægemidler, i hele loven
    som videnskabsetiske lægemiddelkomiteer.
    Til lovforslag nr. L 133 Folketinget 2017-18
    AX021393
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    L 133 Bilag 6
    Offentligt
    Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Mads Fuglede (V)
    Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S)
    Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 133
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
    5 Udkast til betænkning
    3