Skriftlig fremsættelse (25. april 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN13375

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l226/20171_l226_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. april 2018)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld
    til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse
    af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige
    for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om
    inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelses-
    håndtering m.v.)
    (Lovforslag nr. L 226)
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
    Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
    Folkeparti har indgået »Aftale om styrkelse af den offentlige
    gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 om en række tiltag, der
    sikrer grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet ind-
    drivelse af gæld til det offentlige.
    Det er vigtigt for regeringen og aftaleparterne at nedbrin-
    ge den uholdbart store gæld til det offentlige og medvirke til
    at genoprette borgernes tillid til skattevæsenet. Det er ikke
    rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke beta-
    ler deres gæld til det offentlige.
    Lovforslaget er en udmøntning af den del af aftalen, der
    vedrører forenkling af inddrivelseslovgivningen og styrket
    indsats mod skyldnere bosat i udlandet.
    Da erfaringerne med udviklingen af det suspenderede it-
    system EFI/DMI har vist, at det er særdeles vanskeligt at til-
    passe et nyt it-system til en kompleks og omfattende lovgiv-
    ning, er regeringen og aftaleparterne enige om, at der er be-
    hov for yderligere forenkling og tilpasning af reglerne på
    inddrivelsesområdet for at sikre udviklingen af en effektiv
    it-understøttelse og efterfølgende administration af inddri-
    velsesopgaven.
    Det er derfor fundet nødvendigt på en række områder at
    fastsætte klarere og enklere regler, der understøtter den
    fremtidige administration samt de næste faser af udviklingen
    af det nye it-system, hvor it-systemet bl.a. udbygges til at
    kunne håndtere betalingsevneberegning, lønindeholdelse og
    forældelse. Endvidere har en række analyser afdækket pro-
    blemer med de data, som fordringshaverne skal angive ved
    oversendelse af en fordring til inddrivelse, hvilket har nød-
    vendiggjort fastsættelse af klare og enkle regler for de op-
    lysninger, restanceinddrivelsesmyndigheden skal lægge til
    grund ved iværksættelse af inddrivelse, således at opgave-
    og ansvarsfordelingen mellem restanceinddrivelsesmyndig-
    heden og fordringshaverne bliver tydeligere og kan skabe
    grundlag for et bedre og enklere samarbejde.
    Lovforslaget er med til at sikre digitaliser- og admini-
    strerbare regler for den fremtidige inddrivelse. Dermed er
    lovforslaget med til at forhøje inddrivelseseffektiviteten og
    inddrivelsesprovenuet i fremtiden, hvilket dog ikke kan
    kvantificeres nærmere.
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2018,
    dog således at reglerne om håndtering af de såkaldte negati-
    ve korrektioner sættes i kraft ved bekendtgørelse, således at
    de nødvendige systemtilretninger kan være på plads ved
    ikrafttrædelsen. Det forventes, at denne del af loven skal
    træde i kraft den 20. september 2018.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den lovæn-
    dring, som blev gennemført sidste forår (lov nr. 285 af 29.
    marts 2017), hvor der som led i arbejdet med at få inddrivel-
    sen på fode igen blev foretaget de første nødvendige regel-
    forenklinger på inddrivelsesområdet.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 226 Folketinget 2017-18
    AN013375