L 178 - svar på spm. 6 om at kunne opfylde frihed og folkestyre-kravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 7 a., stk. 2, nr. 1, hvis en friskole har en bestemmelse i sine vedtægter om at bibringe børnene et fyldigt kendskab til den bibelske åbenbaring, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
UNU L 178 - svar på spm 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L178/spm/6/svar/1479532/1877841.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 10. april 2018 Sagsnr.:18/04011 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 178) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.) har udvalget i brev af 20. marts 2018 efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 6: ”Vurderer ministeriet, at en friskole med følgende bestemmelse i sine vedtægter ville kunne opfylde frihed og folkestyre-kravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 7 a., stk. 2, nr. 1)? § X Stk. x. Skolen skal gennem undervisning i kristendom bibringe børnene et fyldigt kendskab til den bibelske åbenbaring, således Bibelens budskab og troværdighed på ingen måde drages i tvivl. Undervisningen skal være i overensstemmelse med den Evangelisk Lutherske bekendelse.” Svar: Undervisningsministeren skal med forslaget ved godkendelse af en ny fri grundskole bl.a. påse, om det kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet i fri- skoleloven § 1, stk. 2, 2. pkt. Undervisningsministeren skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret, at det kan forventes, at den nye skole vil opfylde frihed og folkestyre-kravet, hvis overholdelse er et krav for at være en fri grundskole med statstilskud eller en fri grundskole, der ikke modtager statstilskud. Det skal derfor som led i godkendelses- processen undersøges, hvorvidt en ny fri grundskole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre- kravet. En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes som fri grundskole, forudsætter, at der er tale om væsentlige forhold, der har en ikke ubety- delig vægt i forhold til skolens samlede virksomhed, således at der er proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor træffes på et velunderbygget grundlag og må bygge på en helheds- Undervisningsudvalget 2017-18 L 178 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 vurdering af de foreliggende oplysninger. Den konkrete vedtægtsformu- lering vil således indgå som et delelement i den samlede vurdering af, om skolen opfylder frihed og folkestyre-kravet. Den konkrete vedtægtsfor- mulering må ses i sammenhæng med de øvrige forhold, der skal indgå i vurderingen ved godkendelse af en skole. Med venlig hilsen Merete Riisager