B 53 - svar på spm. 12 om, hvad de helbredsmæssige effekter af forurening er med ultrafine partikler, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om opdatering af reglerne for miljøzoner i Danmark. (Spørgsmål 12)
Aktører:
MOF B 53 - svar på spm. 12.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B53/spm/12/svar/1478398/1876049.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 5. april 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til B 53, forslag til folketingsbeslutning om opdatering af reglerne for miljøzoner i Danmark, stillet den 12. marts 2018 af Ida Auken (RV). Spørgsmål nr. 12 til B 53 ”Hvad er de helbredsmæssige effekter af forurening med ultrafine partikler” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende: "Viden om helbredseffekter fra udendørs luftforurening med fine partikler (PM2,5) er veldokumenteret i en lang række danske og internationale studier igennem de sidste 25 år. Denne viden anvendes sammen med målinger af luftkvalitet eller emissionsopgørelser og avancerede luftforureningsmodeller til at beregne helbredseffekterne for forskellige kilder til luftforurening. Med hensyn til helbredseffekter af de ultrafine partikler (PM 0,1), har der de seneste år været fokus på at få mere viden. Studier viser generelt en klar sammenhæng mellem helbredseffekter og ultrafine partikler i form af sodpartikler, mens studier, der alene ser på sammenhængen mellem helbredseffekter og antallet af ultrafine partikler, er kommet frem til mere usikre resultater." Esben Lunde Larsen / Søren Bukh Svenningsen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 53 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt