B 53 - svar på spm.9 om, hvor høj er ”toppen” af forurening i de mest trafikerede gader i København på de tidspunkter med mest trafik m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 5.april 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til B 53, forslag til folketingsbeslutning om
opdatering af reglerne for miljøzoner i Danmark, stillet den 12. marts 2018 af Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 9 til B 53
”Hvor høj er ”toppen” af forurening i de mest trafikerede gader i København på de tidspunkter med
mest trafik (morgen og eftermiddag), hvor meget af den forurening skyldes trafik, og hvor meget er
internationalt baggrundsforurening (oplyst for både NOx, PM10 og PM2,5)?”
Svar
Jeg henviser til vedlagte notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.
Esben Lunde Larsen / Søren Bukh Svenningsen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 53 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt


Luftkoncentrationer i myldretiden i trafi-
kerede gader i København
Bidrag til Folketingsspørgsmål
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22-03-2018
Thomas Ellermann
Institut for Miljøvidenskab
Rekvirent:
Christian Lange, Miljøstyrelsen
Antal sider: 6
Faglig kommentering:
Ole Hertel
Kvalitetssikring, centret:
Vibeke Vestergaard Nielsen
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce@au.dk
http://dce.au.dk
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AARHUS
UNIVERSITET
AU
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 53 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Sammenfatning
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har i nærvæ-
rende notat givet et bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål B53 vedrø-
rende koncentrationerne af nitrogenoxiderne og den luftbårne partikelforure-
ning på trafikerede gader i København i myldretiderne. På basis af måleresul-
tater fra Delprogram for luft under Det Nationale Overvågningsprogram for
Vandmiljø og Natur har DCE beregnet de gennemsnitlige luftkoncentrationer
i morgen- og eftermiddagsmyldretiden til følgende:
Morgen Eftermiddag
Nitrogenoxider, NOx (µg/m3) 150-240 100-170
Nitrogendioxid, NO2 (µg/m3) 55-75 40-65
Partikler under 2,5 µm, PM2,5 (µg/m3) 13 13
Partikler under 10 µm, PM10 (µg/m3) 38 38
Skønsmæssigt kommer mere end 90% af nitrogenoxiderne fra trafikken og
under 10% fra den internationale baggrund når der er tale om myldretiderne.
De tilsvarende tal for nitrogendioxid er omkring 80 % og 20% fra henholdsvis
trafikken og den internationale baggrund. En langt større andel af partikelfor-
ureningen stammer fra udenlandske kilder. Her stammer skønsmæssigt om-
kring 60 % og 35 % af henholdsvis PM2,5 og PM10 fra den internationale bag-
grund, mens resten stammer fra trafik, når der er tale om myldretiderne
Indledning
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet er den 19.
marts 2018 blevet anmodet af Christian Lange, Miljøstyrelsen om bidrag til
svar på Folketingsspørgsmål B53, spørgsmål 9 om opdatering af miljøzone-
reglerne:
”Hvor høj er ”toppen” af forurening i de mest trafikerede gader i København
på de tidspunkter med mest trafik (morgen og eftermiddag), hvor meget af
den forurening skyldes trafik, og hvor meget er internationalt baggrundsfor-
urening (oplyst for både NOx, PM 10 og PM 2,5)?”
I det følgende præsenteres resultater fra måling af luftkoncentrationerne af
nitrogenoxider (NOx), nitrogendioxid (NO2), PM2,5 og PM10 (massen af par-
tikler med diameter mindre end henholdsvis 2,5 og 10 µm) målt på tidspunk-
ter med mest trafik (morgen- og eftermiddagsmyldretiderne) i København.
Målingerne er foretaget i forbindelse med Delprogram for luft under NO-
VANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur).
Metode
Luftkoncentrationer i bygader varierer fra time til time, som følge af variatio-
ner i de meteorologiske forhold. For at vurdere ”toppen” af forureningen i
myldretiderne er det derfor nødvendigt at beregne middelværdier for de en-
kelte timer i løbet af dagen over en længere periode. Dette er her foretaget på
basis af tre års målinger. Ved denne fremgangsmåde ”fjernes” tilfældige me-
teorologiske variationer og vi får resultater for den gennemsnitlige døgnvari-
ation som følge af de daglige variationer i trafikbelastningen af luftforurenin-
gen.
3
Gennemsnit af tre års målinger er beregnet på basis af timemiddelværdier for
2014 – 2016 for målestationer placeret henholdsvis på stærkt trafikerede ga-
der, i bybaggrund og på landet. Koncentrationerne af luftforureningskompo-
nenterne i landbaggrund stammer hovedsageligt fra langtransporteret luft-
forurening, og dermed giver niveauet i landbaggrund et godt estimat for den
udenlandske baggrundsforurening. Forskellen mellem landbaggrund og by-
baggrund angiver den generelle forurening fra hele byen, hvor af hovedpar-
ten stammer fra trafikken i byen når der er tale om myldretiderne. Forskellen
mellem bybaggrund og gadekoncentrationer angiver bidraget fra selve ga-
den, hvor målingerne finder sted.
Bidraget fra trafikken i myldretiderne skønnes ud fra forskellen mellem kon-
centrationerne målt ved gademålestationerne og landbaggrund, idet den in-
ternationale baggrund skønsmæssigt sættes lig koncentrationerne i landbag-
grund. Dette vil give en mindre overvurdering af bidraget fra de to kilder, da
der ikke er taget hensyn til bidraget fra andre forureningskilder, men netop i
myldretiden vurderes denne metode at give et rimeligt skøn på fordelingen
mellem de to hovedkilder.
Nitrogenoxider
Figur 1 viser den gennemsnitlige døgnvariation for nitrogenoxiderne for de
enkelte dage i løbet af ugen. Figuren viser resultaterne for de to gademålesta-
tioner i København (H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej), bybaggrundsmå-
lestationen på taget af H.C. Ørsted Instituttet og en gennemsnitlig landbag-
grund baseret på målingerne ved målestationerne på Anholt og Sydlangeland
(Keldsnor).
For de to gadestationer og bybaggrunden ses de højeste koncentrationer mel-
lem kl. 7 og 8 svarende til den mest intense periode i morgenmyldretiden.
Herfra falder koncentrationerne, og for nogle af dagene ses et plateau om ef-
termiddagen svarende til eftermiddagsmyldretiden (kl. 15-16). Når toppen i
koncentrationerne er mindre om eftermiddagen end om morgenen skyldes
det primært, at vindhastigheden og turbulensen er højere om eftermiddagen
end om morgenen, men der er også andre faktorer, som spiller en rolle (køre-
tøjssammensætningen, trafikintensiteten m.m.). Derfor bliver udledningerne
fra trafikken hurtigere fortyndet op med den omgivende luft om eftermidda-
gen end om morgenen. Lidt efter midnat ses de laveste koncentrationer. Kon-
centrationerne er væsentligt lavere lørdag og søndag end på hverdage som
Figur 1. Gennemsnitlig døgnvari-
ation i koncentrationerne af nitro-
genoxider for de enkelte ugedage
ved gademålestationerne (H.C.
Andersens Boulevard, Jagtvej,
bybaggrund (H.C. Ørsted Institut-
tet) og landbaggrund (gennem-
snit for Anholt og Sydlangeland).
Gennemsnit for perioden 2014-
2016 angives ved dansk normal-
tid. NOx er opgjort i ækvivalenter
af NO2.
0
50
100
150
200
250
300
NO
x
,
µgNO
2
/m
3
H.C. Andersens Bulevard
Jagtvej
Bybaggrund
Landbaggrund
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
4
følge af den lavere trafikmængde på disse dage. Koncentrationerne i landbag-
grunden er stort set konstant, hvilket skyldes, at kilderne ligger langt fra må-
lestationerne. Dermed udviskes døgnvariationerne i udledningerne, som
følge af den lange transporttid i atmosfæren fra kilder af forskellig afstand til
målepunktet. Tabel 1 viser gennemsnitskoncentrationer i morgen- og efter-
middagsmyldretiden samt skøn over bidragene fra den internationale bag-
grundsforurening og trafikken i forbindelse med myldretiderne.
Figur 2 viser tilsvarende figur for luftkoncentrationerne af nitrogendioxid
(NO2). Nitrogenoxiderne består af nitrogenmonooxid (NO) og nitrogendio-
xid, hvoraf det er nitrogendioxid, som udgør den helbredsskadelige kompo-
nent. Døgnvariationen i koncentrationerne af nitrogendioxid følger mønstret
for nitrogenoxiderne, hvor der for nitrogendioxid dog er lidt mindre forskel
mellem koncentrationerne i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Tabel 1 vi-
ser gennemsnitskoncentrationer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden samt
skøn over bidragene fra den internationale baggrundsforurening og trafikken
i forbindelse med myldretiderne.
Partikelforureningen
Figur 3 og 4 viser de gennemsnitlige døgnvariationer for partikelforureningen
angivet ved PM2,5 og PM10. Figurerne viser kun koncentrationerne ved gade-
målestationen på H.C. Andersens Boulevard og landbaggrundsmålestationen
ved Risø. Målingerne gennemføres med specielle partikelmåleinstrumenter
Tabel 1. Gennemsnitlige koncen-
trationer af nitrogenoxider (NOx)
og nitrogendioxid (NO2) i myldre-
tiderne i trafikerede gader. Inter-
vallet angiver koncentrationerne
ved henholdsvis Jagtvej og H.C.
Andersens Boulevard. Endvidere
skøn over bidrag fra trafik og in-
ternational baggrund. Gennem-
snit for 2014-2016 og angives
ved dansk normaltid.
Figur 2. Gennemsnitlig døgnvari-
ation i koncentrationerne af nitro-
gendioxid for de enkelte ugedage
ved gademålestationerne (H.C.
Andersens Boulevard, Jagtvej,
bybaggrund (H.C. Ørsted Institut-
tet) og landbaggrund (gennem-
snit for Anholt og Sydlangeland).
Gennemsnit for perioden 2014-
2016 angives ved dansk normal-
tid.
Morgenmyldretid Eftermiddagsmyldretid Morgenmyldretid Eftermiddagsmyldretid
kl. 7‐8 kl. 15‐16 kl. 7‐8 kl. 15‐16
Trafikerede gader 150‐240 100‐170 55‐75 40‐65
Trafik bidrag 142‐232 82‐162 48‐68 33‐58
International baggrund 8 8 7 7
NOx (µgNO2/m3
) NO2 (µgNO2/m3
)
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
NO
2
,
µgNO
2
/m
3
H.C. Andersens Boulevard
Jagtvej
Bybaggrund
Landbaggrund
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
5
(TEOM), som gør det muligt at måle partikelforureningen med høj tidsopløs-
ning (timemiddel). En mindre del af partikelforureningen fordamper inde i
selve måleinstrumenterne, som følge af den måde instrumenterne fungerer
på. Dette giver 10-20% for lave koncentrationer. Disse målinger foretages kun
på H.C. Andersens Boulevard og ved Risø.
Døgnvariationen er anderledes end for nitrogenoxiderne, og forskellen mel-
lem koncentrationerne ved gademålestationen og i landbaggrund er væsent-
ligt mindre. For PM2,5 ses en mere flad kurve, hvor der ikke er nævneværdig
forskel mellem koncentrationerne i morgen- og eftermiddagsmyldretiden.
For PM10 ses et forløb, hvor de højeste koncentrationer ses ved middagstid,
mens koncentrationerne i forbindelse med morgen- og eftermiddagsmyldre-
tid er lidt mindre (omkring 15%) end koncentrationerne ved middagstid. De
relativt højere koncentrationer ved landbaggrundsmålestationerne viser, at
bidraget fra den internationale bagrund er væsentligt større end for nitro-
genoxiderne. Bidraget fra den lokale trafik udgør derfor en relativt set mindre
andel af partikelforureningen, hvilket er årsag til, at døgnvariationerne i par-
tikelforureningen fra trafikken ikke slår så tydeligt igennem, som for nitro-
genoxiderne. Bidraget fra trafikken kommer dels fra de direkte udledninger
fra udstødningen og dels fra slid af bremser, dæk og vejbane.
Tabel 2 viser koncentrationerne i morgen- og eftermiddagsmyldretiden samt
skøn over bidragene fra den internationale baggrundsforurening og trafikken
i forbindelse med myldretiderne.
Figur 3. Gennemsnitlig døgnvari-
ation i PM2,5 for de enkelte uge-
dage ved gademålestation (H.C.
Andersens Boulevard) og land-
baggrund (Risø). Gennemsnit for
perioden 2014-2016 angives ved
dansk normaltid.
Figur 4. Gennemsnitlig døgnvari-
ation i PM10 for de enkelte uge-
dage ved gademålestation (H.C.
Andersens Boulevard) og land-
baggrund (Risø). Gennemsnit for
perioden 2014-2016 angives ved
dansk normaltid.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
PM
2,5
,
µg/m
3
H.C.Andersens Boulevard
Landbaggrund
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
0
10
20
30
40
50
60
PM
10
,
µg/m
3
H.C.Andersens Boulevard
Landbaggrund
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
6
For både PM2,5 og PM10 ses to toppe, som afviger fra det forventede mønster
(torsdag kl. 12-13 og lørdag kl. 22-23). I begge tilfælde måles toppene med to
forskellige instrumenter og toppene anses derfor ikke for at være fejl. For top-
pen torsdag middag skyldes toppen en enkelt episode med koncentrationer
omkring 30 gange højere værdier end gennemsnittet. Årsagen til den meget
høje koncentration kendes ikke. Toppen lørdag aften skyldes tre episoder
med væsentligt højere koncentrationer end gennemsnitligt. Årsagen er for-
mentligt Tivolis fyrværkeri, som tidsmæssigt falder sammen med toppen og
alle episoder finder sted i sommerhalvåret (kl. 22-23 dansk normaltid svarer
til kl. 23-24 ved sommertid). De tre episoder i løbet af tre år skyldes tre dage
med særlige meteorologiske forhold, som har givet en ekstraordinær høj be-
lastning ved H.C. Andersens Boulevard fra fyrværkeriet sammenlignet med
belastningen ved de mere typiske meteorologiske forhold.
Tabel 2. Gennemsnitlige koncen-
trationer af PM2,5 og PM10 i myl-
dretiderne i trafikeret gade (H.C.
Andersens Boulevard; HCAB).
Endvidere skøn over bidrag fra
trafik og international baggrund.
Gennemsnit for 2014-2016 angi-
ves ved dansk normaltid.
Morgenmyldretid Eftermiddagsmyldretid Morgenmyldretid Eftermiddagsmyldretid
kl. 7‐8 kl. 15‐16 kl. 7‐8 kl. 15‐16
Trafikeret gade (HCAB) 13 13 38 38
Trafik bidrag 5 5 24 24
International baggrund 8 8 13 13
PM2,5 (µg/m3
) PM10 (µg/m3
)