Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2018

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om forretningshemmeligheder
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2018 og var til
1. behandling den 23. januar 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 6. oktober
2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 9.
Den 10. januar 2018 sendte erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og den-
nes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten har noteret sig fagbevægelsens kritiske hø-
ringssvar og kommentarer i dagspressen i forbindelse med
lovarbejdet. Enhedslisten er som fagbevægelsen meget
skeptisk over for den stigende brug af ansættelsesklausuler
og konventionalbøder.
Enhedslisten havde ønsket, at der i forbindelse med loven
blev gjort op med den urimelige praksis, hvor arbejdsgiver
kan pålægge medarbejdere meget store og udokumenterede
konventionalbøder med henvisning til brud på forretnings-
hemmeligheder, men ser det som et fremskridt, at der ned-
sættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af
arbejdsmarkedets parter, som skal se på udbredelsen og ud-
viklingen inden for konventionalbøder. På den baggrund
stemmer Enhedslisten for lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per Nørhave (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd.
Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)
Morten Bødskov (S) fmd. Kasper Roug (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL)
Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2017-18
AX021204
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 125
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Udkast til betænkning
5 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
6 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 125
Spm.nr. Titel
1 Spm., om ministeren kan bekræfte, at der med lovforslaget og tilhø-
rende bekendtgørelser ikke ændres på forholdet mellem, hvilke infor-
mationer og kompetencer en medarbejder henholdsvis lovligt og ulov-
ligt kan erhverve, bruge og videregive, hvis medarbejderen skifter an-
sættelse fra en virksomhed til en anden virksomhed, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
2 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-
kendtgørelser ikke forringer offentlige myndigheders muligheder for
at bede om oplysninger fra virksomheder og videregive disse til of-
fentligheden, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-
kendtgørelser hverken forringer eller forbedrer virksomheder og an-
sattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuler, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-
kendtgørelser ikke vil få konsekvenser for mediernes mulighed for at
sikre kildebeskyttelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
5 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-
kendtgørelser ikke ændrer på kravene til de oplysninger, børsnoterede
virksomheder skal levere til offentligheden, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
6 Spm., om ministeren kan bekræfte, at loven og tilhørende bekendtgø-
relser ikke ændrer på domstolenes muligheder for at kræve lukkede
retsmøder eller nægte aktindsigt i retssagers dokumenter, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvilke retsmidler der efter lovforslaget bliver stillet til rådig-
hed for de erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende med domstolenes
hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres forretningshemmelighe-
der er blevet misbrugt, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
på
8 Spm., om det gør nogen forskel for adgangen til at skaffe beviser via
domstolene, om forretningshemmelighederne tillige er beskyttet efter
3
andre regler, f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren, og mini-
sterens svar herpå
9 Spm. om, hvilke andre typer af bevissikring ministeren forestiller sig,
at den erhvervsdrivende kan gøre brug af for effektivt at kunne bevise
misbrug af sine forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet
efter andre regler, som f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren
og ministerens svar herpå
10 Spm., om lovforslaget vil forbedre den erhvervsdrivendes muligheder
for at bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm., om Justitsministeriets bidrag til høringsnotatet som svar på kri-
tik fra LO og FTF, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
12 Spm., om ministeren vil uddybe forståelsen af »Det fremgår af direkti-
vets artikel 1, stk. 2, at direktivet ikke berører udøvelse af retten til
ytrings- og informationsfrihed«, som det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm., om ministeren vil kommentere artiklen: »Stop dummebøderne –
de skader samfundsøkonomien« i Berlingske, Business.dk den 16. ja-
nuar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om begrundelsen for, at lovforslaget ikke medtager en direktiv-
nær implementering af lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser
(bl.a. om arbejdstageres ytringsfrihed, whistleblowerordninger etc.) i
lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, med hvilken begrundelse ministeren mener, at det er til-
strækkeligt, at lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser alene
omtales i bemærkningerne til lovforslaget, mens forretningsindehave-
rens interesser derimod skal implementeres i lovteksten, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille ændringsforslag,
som fastlægger lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser i selve
lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om, på hvilke områder lovforslaget medfører ændringer i løn-
modtagernes rolle, rettigheder og interesser m.v. og i balancen mellem
rettighedsindehaver og lønmodtager i forhold til gældende regler, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm., om ministeren vil kommentere artiklen: »Bent afviste »dumme-
bøde« på 150.000 kr. – og blev fyret« i Berlingske Business den 30.
januar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19 Spm., om det er fagbevægelsens oplevelse, at arbejdsgivere i stigende
omfang indsætter bestemmelser i ansættelseskontrakterne, der pålæg-
ger arbejdstager at betale en konventionalbod, hvis arbejdstageren
overtræder lovgivningens regler om beskyttelse af forretningshemme-
ligheder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm., om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
21 Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til de spørgsmål, der er
rejst vedr. konventionalbøder, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
5
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 21:
Hvordan forholder regeringen sig til de spørgsmål, der er rejst vedrørende konventionalbøder?
Svar:
Der er rejst spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til udbredelsen af konventionalbod, bodens
størrelse og forholdet mellem arbejdsgivers tab og konventionalbodens størrelse.
Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Dansk El-forbund og FTF har peget på en række problemer for-
bundet med brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshem-
meligheder. Fagforeningerne finder bl.a. at faggrupper og positioner på urimelig vis pålægges konventio-
nalbod i en ansættelseskontrakt, og har peget på at det medfører manglende mobilitet for arbejdstager og
at der ikke er proportionalitet mellem konventionalbodens størrelse og arbejdsgivers tab. Fagbevægelsen
finder yderligere, at der er sket en øget udbredelse af brugen af denne form for konventionalbod.
Det er derfor vurderingen, at der er behov for at belyse anvendelsen af konventionalbod i ansættelses-
kontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets
parter indgår i arbejdet med at se på, om konventionalbod i ansættelseskontrakter skal reguleres.
Jeg har derfor aftalt med beskæftigelsesministeren, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe
med deltagelse af blandt andre Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet (formand) og arbejdsmar-
kedets parter, som skal se på udbredelsen og udviklingen indenfor konventionalbod i ansættelseskontrak-
ter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Arbejdsgruppen skal desuden se på mulige
løsninger forbundet med eventuel uhensigtsmæssig brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved
brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
Det bemærkes desuden, at lovforslaget gennemfører direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttel-
se af forretningshemmeligheder. Der er implementeringsfrist for direktivet d. 9. juni 2018. Lovforslagets
formål er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for er-
hvervslivet i EU. Konventionalbod, som der spørges til, er ikke reguleret i lovforslaget, men reguleres i
dag ved den almindelige aftaleret under Justitsministeriet.
Justitsministeriet oplyser følgende om de gældende regler og lovforslagets forhold til aftaleretten:
»For så vidt angår sanktionering med fastsættelse af konventionalbod kan Justitsministeriet oplyse, at
lovforslagets § 15, som gennemfører direktivets artikel 14, ikke tilsigter at begrænse adgangen til at indgå
aftaler vedrørende forretningshemmeligheder, herunder sanktioner for f.eks. ulovlig videregivelse eller
brug af en forretningshemmelighed.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at aftaler om konventionalbod er omfattet af aftalelovens § 36,
hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid
med redelig handlemåde at gøre den gældende.
Der kan i øvrigt henvises til direktivets præambelbetragtning nr. 39, der bl.a. beskriver, at direktivet ik-
ke bør berøre anvendelsen af anden relevant lovgivning på andre områder, herunder intellektuelle ejen-
domsrettigheder og aftaleret.«
6
En regulering af konventionalbod ville være en undtagelse fra den almindelige aftaleret, og vil være en
regulering af ansættelsesretlige forhold. Det forventes derfor ikke at være i lov om forretningshemmelig-
heder, at en sådan regulering har bedst hjemmel. En del af arbejdsgruppens arbejde skal således også væ-
re at se på, hvor det bedst vil kunne reguleres.
ERU og øvrige relevante udvalg vil blive orienteret om arbejdsgruppens konklusioner.
7