Henvendelse af 21/3-18 fra LO og FTF
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse af 21.03.2018 til ERU fra LO og FTF
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L125/bilag/7/1870628.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 21.03.2018 17-1086 HEHJ Implementering af Forretningshemmelighedsdirektivet L 125 LO og FTF kvitterer hermed for erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 21. Vi noterer os med tilfredshed, at ministeren er enig i, at anvendelsen af konventionalbøder på arbejdsmarkedet bør belyses nærmere. Anvendelsen af konventionalbøder er efter vores vurdering i vækst, og anvendelsen må forventes at have skadelig effekt på arbejdstagernes mobilitet. Vi bemærker i den forbindelse, at anvendelsen af konventionalbøder bryder med de almindelige principper for udmåling af erstatning i såvel direktivet som arbejdsretten generelt. Det foreslåede udvalg er i god overensstemmelse med dansk tradition for arbejdsmarkedsregulering, og såvel LO og FTF som Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Teknisk Landsforbund bakker derfor op om denne løsning. Vi går ind i udvalgsarbejdet med en forventning om, at der er behov for regulering, der begrænser anvendelsen af konventionalbøder. Venlig hilsen Arne Grevsen Bente Sorgenfrey Næstformand for LO Formand for FTF Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 125 Bilag 7 Offentligt