L 125 - svar på spm. 21 om, hvordan regeringen forholder sig til de spørgsmål, der er rejst vedr. konventionalbøder, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 125 - svar på spm. 21.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L125/spm/21/svar/1472976/1868339.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 15. marts 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 21 ad L 125 Spørgsmål: Hvordan forholder regeringen sig til de spørgsmål, der er rejst vedr. kon- ventionalbøder? Svar: Der er rejst spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til udbredel- sen af konventionalbod, bodens størrelse og forholdet mellem arbejdsgi- vers tab og konventionalbodens størrelse. Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Dansk El-forbund og FTF har peget på en række problemer forbundet med brug af konventionalbod i ansæt- telseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Fagforeningerne finder bl.a. at faggrupper og positioner på urimelig vis pålægges konventionalbod i en ansættelseskontrakt, og har peget på at det medfører manglende mobilitet for arbejdstager og at der ikke er proporti- onalitet mellem konventionalbodens størrelse og arbejdsgivers tab. Fag- bevægelsen finder yderligere, at der er sket en øget udbredelse af brugen af denne form for konventionalbod. Det er derfor vurderingen, at der er behov for at belyse anvendelsen af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter ind- går i arbejdet med at se på, om konventionalbod i ansættelseskontrakter skal reguleres. Jeg har derfor aftalt med beskæftigelsesministeren, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre Erhvervs- ministeriet, Beskæftigelsesministeriet (formand) og arbejdsmarkedets parter, som skal se på udbredelsen og udviklingen indenfor konventional- bod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshem- meligheder. Arbejdsgruppen skal desuden se på mulige løsninger forbun- det med eventuel uhensigtsmæssig brug af konventionalbod i ansættelses- kontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 125 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt 2/2 Det bemærkes desuden, at lovforslaget gennemfører direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af forretningshemmelighe- der. Der er implementeringsfrist for direktivet d. 9. juni 2018. Lovforsla- gets formål er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og ska- be ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU. Konventionalbod, som der spørges til, er ikke reguleret i lovforslaget, men reguleres i dag ved den almindelige aftaleret under Justitsministeriet. Justitsministeriet oplyser følgende om de gældende regler og lovforsla- gets forhold til aftaleretten: ”For så vidt angår sanktionering med fastsættelse af konventionalbod kan Justitsministeriet oplyse, at lovforslagets § 15, som gennemfører direkti- vets artikel 14, ikke tilsigter at begrænse adgangen til at indgå aftaler vedrørende forretningshemmeligheder, herunder sanktioner for f.eks. ulovlig videregivelse eller brug af en forretningshemmelighed. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at aftaler om konventionalbod er omfattet af aftalelovens § 36, hvorefter en aftale kan ændres eller tilside- sættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Der kan i øvrigt henvises til direktivets præambelbetragtning nr. 39, der bl.a. beskriver, at direktivet ikke bør berøre anvendelsen af anden rele- vant lovgivning på andre områder, herunder intellektuelle ejendomsret- tigheder og aftaleret.” En regulering af konventionalbod ville være en undtagelse fra den almin- delige aftaleret, og vil være en regulering af ansættelsesretlige forhold. Det forventes derfor ikke at være i lov om forretningshemmeligheder, at en sådan regulering har bedst hjemmel. En del af arbejdsgruppens arbejde skal således også være at se på, hvor det bedst vil kunne reguleres. ERU og øvrige relevante udvalg vil blive orienteret om arbejdsgruppens konklusioner. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen