L 125 -svar på spm. 17 om på hvilke områder lovforslaget medfører ændringer i lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser m.v. og i balancen mellem rettighedsindehaver og lønmodtager i forhold til gældende regler, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
6. marts 2018
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 125 stillet af udvalget den 7. februar
2018.
Spørgsmål:
På hvilke områder medfører lovforslaget ændringer i lønmodtagernes rol-
le, rettigheder og interesser m.v. og i balancen mellem rettighedsindeha-
ver og lønmodtager i forhold til gældende regler?
Svar:
Lov om forretningshemmeligheder viderefører i vidt omfang den gæl-
dende retstilstand fra markedsføringsloven. Det følger af de specielle be-
mærkninger til § 23 i forslag L 40 til lov om markedsføring fra folke-
tingstidende samling 2016-17, sektion A, at ansættelsesklausulloven fin-
der anvendelse forud for den gældende § 23, stk. 2, i markedsføringslo-
ven, som ophæves med dette lovforslag. Der ændres med dette lovforslag
ikke på ansættelsesklausullovens status i forhold til dette lovforslags § 4,
stk. 2, nr. 2 og 3. Det betyder, at hvis der er indgået aftale om en ansæt-
telsesklausul mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver i overensstem-
melse med ansættelsesklausulloven, gælder denne. Er ansættelsesklausu-
len ophørt, er lønmodtageren ikke længere omfattet af ansættelsesklau-
sulsloven.
Efter direktivet skal det anses som en ulovlig handling, når en nuværende
eller forhenværende medarbejder viderebringer eller benytter en forret-
ningshemmelighed i strid med direktivets art. 4. Derudover skal det efter
direktivet sikres, at virksomheden i den situation kan benytte sig af rets-
midlerne i direktivet. Forældelsesfristen i den forbindelse må ifølge di-
rektivet ikke overstige 6 år for materielle krav og søgsmål om anvendelse
af foranstaltninger, procedurer og retsmidler. Den gældende almindelige
forældelsesfrist på 3 år er således i overensstemmelse med direktivet.
Efter den gældende markedsføringslov § 23, stk. 2, må den, der på ret-
mæssig måde har fået kendskab til en erhvervshemmelighed ikke ubeføjet
videregive erhvervshemmeligheden. Forbuddet gælder i 3 år efter tjene-
steforholdets ophør. Der er tale om en nationalt fastsat strafferetlig frist,
som ikke foreslås videreført i lov om forretningshemmeligheder. Henset
til direktivets formål, som er at beskytte forretningshemmeligheder, vur-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2/2
deres der ikke et særskilt behov for en kortere strafferetlig frist end den
almindeligt gældende forældelsesfrist, som for overtrædelse af den fore-
slåede § 4 dermed vil være 5 år.
Jeg har desuden indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som kan
oplyse følgende:
”Det sikres i lovforslagets § 5, nr. 3, at lønmodtagere har mulighed for at
videregive forretningshemmeligheder til deres repræsentanter, under
nærmere betingelser, uden at blive mødt med foranstaltninger, procedurer
og retsmidler efter lovforslaget.
Det fremgår af pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
direktivet ikke bør berøre arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollek-
tive overenskomster, for så vidt angår en forpligtelse til ikke at videregive
en forretningshemmelighed eller til at begrænse brugen heraf og følgerne
af, at en part, der er omfattet heraf, ikke opfylder en sådan forpligtelse.
I forhold til de gældende regler på det ansættelsesretlige område fremgår
det af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvilke berø-
ringsflader lovforslaget har til lovgivning vedrørende ansættelsesforhold.
Heraf fremgår det bl.a. også, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet en
ændring af den ulovbestemte ret eller retstilstanden, der vedrører loyali-
tetsforpligtelsen, ligesom lovforslaget heller ikke ændrer ved lov om in-
formation og høring, lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, lov
om europæiske samarbejdsudvalg eller andre lignende love eller i øvrigt i
retstillingen for udøvelsen af arbejdstagerrepræsentanters ret til informa-
tion, høring og deltagelse herefter.
Det fremgår desuden bl.a. af de specielle bemærkninger til lovforslagets §
3, at det er lovligt at erhverve forretningshemmeligheder, hvis forret-
ningshemmeligheden erhverves ved udøvelse af arbejdstageres eller ar-
bejdstagerrepræsentanters ret til information, høring og deltagelse i over-
ensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis. Den er af særlig
relevans for kollektivt forsvar af arbejdstageres og arbejdsgiveres interes-
ser, herunder erhvervelse af en forretningshemmelighed i situationer,
hvor arbejdstagerne har ret til information og høring om forhold, der har
eller vil få betydning for deres arbejde og ansættelsessituation.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen