L 125 - svar på spm. 3 om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuler, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 125 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L125/spm/3/svar/1465355/1856328.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 13. februar 2018 Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 125 stillet af udvalget den 24. januar 2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes mulighe- der for at indgå ansættelsesklausuler? I benægtende fald bedes ministeren uddybe, på hvilke måder mulighederne henholdsvis forringes eller for- bedres. Svar: Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Beskæftigelsesministeriet om bidrag, som kan oplyse følgende: ”Lovforslaget hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuler. Eventuelle kommende be- kendtgørelser, som udstedes med hjemmel i eller ændres som følge af lo- ven, vil heller ikke kunne indeholde forringelser eller forbedringer af virksomheder og ansattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuller. Der henvises i den forbindelse til præambelbetragtning nr. 13 til direktiv 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortro- lige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig er- hvervelse, brug og videregivelse, hvoraf det fremgår, at det ikke er me- ningen, at direktivet skal berøre muligheden for at indgå aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om ikke at konkurrere i overensstemmelse med gældende ret. Det medfører, at ansættelsesklausuler indgået i over- ensstemmelse med gældende dansk ret kan opretholdes. Der henvises endvidere til pkt. 1.1 i de almindelige bemærkninger til lov- forslaget, hvoraf det fremgår, at direktivet ikke ændrer på retsstillingen i forhold til at beskytte arbejdstagermobilitet, og at eventuelle ønsker om begrænsninger af arbejdstagermobiliteten fortsat skal ske i overensstem- melse med de gældende regler på området, herunder lov nr. 1565 af 15. december 2015 om ansættelsesklausuler (ansættelsesklausulloven). ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 125 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2/2 Herudover fremgår det af pkt. 2.5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det følger af de specielle bemærkninger til § 23 i forslag L 40 til lov om markedsføring fra folketingstidende samling 2016-17, sek- tion A, at ansættelsesklausulloven finder anvendelse forud for den gæl- dende § 23, stk. 2, i markedsføringsloven, som ophæves med dette lov- forslag (L 125). Der ændres med dette lovforslag ikke på ansættelsesklau- sullovens status i forhold til dette lovforslags § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det betyder, at hvis der er indgået aftale om en ansættelsesklausul mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver i overensstemmelse med ansættelsesklau- sulloven, gælder denne. Det fremgår endelig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at det følger af dansk ret, at en arbejdsgiver i særlige tilfælde retmæssigt kan begrænse en arbejdstagers mobilitet. En sådan begrænsning kan retmæs- sigt fastsættes ved brug af en konkurrence-, kunde- eller kombineret klau- sul. Denne mulighed er reguleret i ansættelsesklausulloven, og dette lov- forslag (L 125) berører ikke aftaler indgået i overensstemmelse med an- sættelsesklausulloven. Ønskes en arbejdstagers mobilitet i forhold til an- sættelsesforhold begrænset, skal en sådan begrænsning ske i overens- stemmelse med reglerne i ansættelsesklausulloven.” Med venlig hilsen Brian Mikkelsen